20 november 2011

Konference: Professionsuddannelser 2.0

Af Jakob Neergaard Hausted, CELM.

Den 27. oktober var CELM repræsenteret af Jakob Neergaard Hausted ved konferencen Professionsuddannelse 2.0. Konferencen blev afholdt af det nationale videncenter for læremidler, læremiddel.dk. Baggrunden var afslutningen på et 2-årigt udviklingsprojekt med titlen Professionsuddannelser og læremidler. Her har undervisere og studerende ’eksperimenteret med nye læremidler med det formål at udforske, hvordan læremidlerne kan bidrage til udvikling af nye læringsmiljøer, nye undervisnings-, studie- samt praktikformer og hermed bidrage til faglig og fagdidaktisk udvikling’. Konferencebidragene var en blanding af konkrete erfaringer, vidensbidrag fra de enkelte udviklingsprojekter samt uddannelsespolitiske, sociologiske og idéhistoriske perspektiveringer til nye eller digitaliserede undervisningsformer. Fælles for udviklingsprojekterne er, at de empirisk har taget udgangspunkt i enten læreruddannelsen eller sygeplejerskeuddannelsen. Forskellige power points tilknyttet oplæggene kan findes på læremiddel.dk.

I ’Koblede kontekster’ har Sven Gergen og Dorthe Carlsen i to projekter undersøgt, hvordan lærerstuderende og undervisere har gjort brug af bloggen som kobling mellem praktik og undervisning på lærerseminariet (UCSJ).  Samlet viser undersøgelsen, at der er stor forskel på, hvor meget studerende bruger blogfunktionen i deres praktik. Mange studerende opfattede i det ene projekt bloggen som endnu en arbejdsopgave i praktikken, og blogaktiviteten var derfor minimal. Omvendt viser undersøgelsens andet projekt, at så snart bloggen gøres til et lukket site, så stiger de studerendes blogaktiviteter, refleksioner og sparring vedrørende praksis og teori.

Rikke Christoffersen har også undersøgt læreruddannelsen, men med fokus på hvordan studerende selv kan udvikle didaktiske websites med henblik på danskundervisning i deres praktik. Denne undersøgelse viser modsat førstnævnte undersøgelse en høj grad af aktivitet blandt de studerende, hvilket peger mod, at jo mere de studerende bruger teknologien som et didaktisk redskab til udvikling af læremidler, desto mere stiger deres aktiviteter i forhold til teknologien også. 

I projekt ’Casedidaktik’ har Peter Brodersen og Jens Aage Poulsen undersøgt de didaktiske muligheder i inddragelse af ’den eksemplariske case’ i sygeplejestuderendes læreproces, ved at de studerende selv udvikler eksemplariske cases ud fra oplevelser i deres praktikforløb. Oplægget rummede få konkrete eksempler og adskilte sig fra de andre oplæg ved ikke at fokusere på digitale teknologier. I hvilket format, studerende skal arbejde med casen, er derfor åbent for underviseres didaktiske overvejelser. Oplægsholderne pointerede dog, at arbejdet med ’den eksemplariske case’ er lettere at integrere i sygeplejerskeuddannelsen end i læreruddannelsen, da læreruddannelsens praktik er meget kontekstafhængig, hvormed mulighederne for at udvikle en ’eksemplarisk’ case er mindre. Dette kan diskuteres, da den danske sundhedssektor og den enkelte patient så sandelig også må siges at være kontekstafhængig. Desuden har uddannelsesantropologien de sidste 50-60 år har produceret et hav af cases (se bl.a. Spindler & Spindler: 2000, 1982), der med fordel kan inddrages og bruges som inspiration i forhold til lærerstuderendes cases.

Line Zimmer Rasmussen viste tilhørerne, hvordan sygeplejestuderende i dag har adgang til et læringsmiljø i form af et virtuelt sengeafsnit på et hospital i onlineverdenen Second Life. Studerende bruger i høj grad rummet til at opøve kompetencer i forhold til diverse arbejdsprocedurer ved behandlinger af patienter. I lighed med en pilots arbejde i en flysimulator er det virtuelle sengeafsnit en simuleret virkelighed, der giver mulighed for, at den studerende kan lære af sine negative erfaringer uden helbredsmæssige omkostninger for ’patienten’. Som en tilhører pointerede, kan det i en simuleret virkelighed netop give mening ’at lære at slå ihjel for ikke at slå ihjel’. Det kan i dette perspektiv være en god idé at lade de studerende gøre negative erfaringer, da det er ’gratis’ i dette miljø.

Konferencens samlede vidensbidrag viser, at der foregår mange forskellige forsøg med inddragelse af bl.a. it i udviklingen af professionsuddannelsernes didaktikker og læremidler. Der er ligeledes mange forskellige perspektiver forbundet med udviklingen af it-didaktikker i uddannelserne, herunder hvilken plads digitale teknologier skal have i de studerendes uddannelsesforløb og læring.  I et antropologisk perspektiv foregår der altid læring (tilsigtet som utilsigtet) i en given social kontekst, uanset hvilken teknologi der bruges. Og når ’gamle’ teknologier skiftes ud med ’nye’, er det derfor relevant at spørge, hvilke former for læring der er professionsuddannelsernes pædagogiske sigte.   

15 november 2011

Mobiltelefonen som deltageraktiverende middel i undervisningen

Mobiltelefoner og smartphones benyttes i dag i større stil i undervisningen, hvor elever og studerende med enten lånte eller egne mobiler kan lære uafhængigt af tid og sted.

Dette være sig via QR-koder, hvor de lærende uden for skolen kan arbejde med opgaver ved at scanne dem med mobilen, det kan være ved brug af mobilens indbyggede gps, det kan være som dokumentations-middel, når der fx skal interviewes uden for skolen.

Fælles for mange af disse forløb er, at de sker uden for klassen – de lærende er på egen hånd og har mobilen med som hjælpemiddel, dokumentations-middel og kommunikationsmiddel.

Der ligger dog også en anden mulighed for at benytte mobilen, hvor læringen ikke er uafhængig af tid og sted – nemlig når den benyttes i klasseunderundervisningen, som et hjælpemiddel for underviseren at sikre at alle lærende er med, forstår det faglige indhold og som igangsætter af faglige diskussioner.

Dette gøres ved at benytte mobiltelefonen som en clicker – et elektronisk afstemningsapparat. En del skoler har investeret i klassesæt med clickers, men mange skoler står stadig uden. Disse skoler kan med fordel drage nytte af, at stort set alle lærende fra 10 års alderen er udstyret med en mobiltelefon, som kan benyttes på lige fod som indkøbte clickers.

Mobilafstemninger kan overordnet set benyttes på tre forskellige måder:

  • Ja/Nej eller for/imod afstemninger, hvor klassen tager stilling til et spørgsmål om fx dødsstraf. Afstemningen er anonym og giver mulighed for efterfølgende diskussion i klassen om resultatet.
  • Multiple choice afstemninger, hvor underviseren stiller et fagligt spørgsmål, der besvares anonymt af alle i klassen. Dette giver underviseren en mulighed for at se, om alle ”er med”. Det er samtidig en mulighed for at igangsætte faglige diskussioner, ved at bede de lærende at diskutere løsningen med sidemanden inden der svares.
  • Åbne spørgsmål, hvor den lærende sender et fritekst-svar til tavlen.
Brugen af mobilafstemninger i klassen sikrer en højere deltageraktivitet blandt de lærende, idet ALLE deltager, også de stille piger kan her byde ind. Når de lærende har sendt deres besvarelser af sted, kan klassen tage en diskussion om de forskellige svarmuligheder og de lærende har mulighed forsvare deres valg.

Det findes gratis programmer på nettet som er meget lette at benytte. Fx Polleverywhere.com, hvor underviseren opretter spørgsmålet, og hver svarmulighed får en kode, som de lærende sender deres kode til. Herefter kan underviseren vise histogrammet for besvarelsen på enten PP eller en interaktiv tavle.

Få flere ideer til at komme i gang med mobil e-læring i eVidenCenterets ”Vejledning i mobil e-læring”.

Læs og lær, hvordan man kommer i gang med at lave mobilafstemninger med polleverywhere i e-læringsmodulet "Mobilafstemninger og deltageraktivering".

Har du eksempler på brug af mobiltelefoner fra din undervisning?

09 november 2011

Didaktik, pædagogik og udvikling

På dette års Uddannelsesforum talte Undervisningsminister Christine Antorini om, hvordan indsatsen for at udbrede anvendelsen af it og e-læring skal finde sted. Bl.a. havde hun fokus på, hvodan it kan bruges til at "ramme" flere af eleverne positivt. Overfor folkeskolen.dk udtalte hun  efter åbningstalen, at det fremover vil være didaktikken, pædagogikken og udviklingen, der skal have prioritet, når det handler om at udbrede anvendelsen af it.

Hos eVidenCenter er det vores erfaring, at anvendelsen af it i undervisningen stiller krav om fornyede didaktiske og pædagogiske overvejelser. Naturligvis er der også tekniske forhold, som kan begrænse muligheden for at anvende it, men flere rapporter peger på, at udfordringen i fremtiden ligger i, hvordan underviserne kan anvende it-redskaberne og de digitale materialer så de giver en pædagogisk mér-værdi. Derfor mener vi også, at en satsning på kompetenceudvikling af lærerne er et helt centralt indsatsområde. Erfaringer fra EVA's 2009 undersøgelse "It i folkeskolen" gjorde det tydeligt, at underviserne kun får et meget ringe udbytte af dags- eller ugelange kurser som er lagt på kursuscentre væk fra skolerne. Istedet ønsker lærerne praksisnære kursusforløb, hvor de kan afprøve deres nye viden i deres egen undervisningspraksis.

eVidenCenters kurser i e-læringspædagogik er et bud på, hvordan en sådan praksisnær og fleksibel kompetenceudvikling kan se ud. I kombination med værktøjer som Den e-Didaktiske Overvejelsesmodel kan de støtte underviserne i at prioritere didaktikken, pædagogikken og udviklingen af deres egen undervisningspraksis - og understøtte udbredelsen af den pædagogiske brug af it i undervisningen.

02 november 2011

E-læring - teknik eller kompetencer?

EVA har netop udgivet en rapport, som afdækker udbredelsen af e-læring (her forstået som netbaseret læring) og blended learning på videre- og efteruddannelsesområdet. Af rapporten fremgår det bl.a., at det ikke længere er mangel på udstyr eller tekniske problemer der afholder undervisere og institutioner fra at anvende e-læring og blended learning - nærmere er det underviseres og elevers manglende kendskab til de værktøjer de har til rådighed, der begrænser udbyttet af at anvende de digitale medier.

Rapportens konklusioner dækker over et faktum, som kan siges at gå på tværs af alle uddannelser: Uanset hvor mange elektroniske tavler, iPads og bærbare computere der indkøbes, uanset hvor mange programmer der udvikles og uanset hvor høje idealer uddannelsesinstitutionerne har for anvendelsen af e-læring og blended learning, vil e-læring og blended learning kun kunne give et højere læringsudbytte, hvis underviserne er motiverede for at anvende værktøjerne, og har de kompetencer der kræves, for at de kan anvende værktøjerne som en integreret del af undervisningen - hvad enten den er organiseret som ren netbaseret, som blended learning eller som klassisk tilstedeværelsesundervisning.

Derfor bør ethvert indkøb af udstyr følges op af efteruddannelse af underviserne - ikke kun teknisk efteruddannelse, som gør underviserne i stand til at anvende udstyrets funktioner, men også pædagogisk efteruddannelse, som gør underviserne i stand til at anvende udstyret hensigtsmæssigt og på nye, innovative måder. Ellers risikerer man, at underviserne hurtigt mister motivationen for at anvende udstyret, og at de, der fortsætter med at anvende det, ikke udnytter dets potentialer fuldt ud.

E-læring må derfor ses som en kombination af teknik og kompetencer. Dyrt indkøbt udstyr får først pædagogisk værdi, når underviserne kan anvende det på en hensigtsmæssig måde.