26 april 2012

9 postulater om iPads i undervisningen

Rundt omkring i landet eksperimenteres der i øjeblikket med tablets (især iPads) i undervisningen som erstatning for bærbare computere (laptops). Enkelte kommuner har indkøbt iPads til alle elever og lærere, mens andre går mere forsigtigt til værks og lader nogle få klasser afprøve iPads i undervisningen i et halvt år, inden beslutningen om at indkøbe iPads til alle træffes. Der findes ingen forskningsresultater, som entydigt viser, at iPads eller andre tablets understøtter elevernes læring bedre end laptops. Størstedelen af begrundelserne for at indkøbe iPads til skolerne (fremfor laptops) hviler derfor på udokumenterede postulater, som primært er funderet i tekniske eller økonomiske overvejelser – ikke pædagogiske eller didaktiske. Der er derfor god grund til at stoppe op og overveje, om tablets er den rette vej at gå, hvis man som skole skal indkøbe nyt it-udstyr.
  
Herunder følger en liste med de væsentligste af de postulater, der bruges som begrundelser for at indkøbe iPads (og ikke laptops) til brug i undervisningen. Hvert postulat er fulgt op af en eller flere faktuelle oplysninger, som belyser dets validitet. I forlængelse af listen gives en række anbefalinger til, hvilke overvejelser man bør gøre sig forud for ethvert indkøb af it-udstyr til brug i undervisningen.


9 postulater om iPads i undervisningen


1. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi den er mere mobil; den er lettere at have med og holder strøm længere.


Fakta:
De fleste ultrabooks (laptops som er underlagt krav om bl.a. lav vægt, lang batteritid, hurtig opstartstid etc.)[1] vejer max 1,5 kg. De har, som andre laptops, en bagside på skærmen, som beskytter den mod slag og stød.

De fleste ultrabooks kan holde batteri i mindst 6 timer – det er ikke helt så længe som en iPad, men længere end de fleste børn er i skole. Derudover tager det næsten 6 timer at lade den nye iPad op – hvilket er langt længere tid, end det tager at oplade en ultrabook.

 

2. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi der findes mere relevant, dansk undervisningsmateriale til den.


Fakta:
Windows og MacOS vil I løbet af ca. 6 måneder komme i versioner, som både lader dig afvikle Apps og traditionelle programmer på din laptop.

Udbuddet af webbaserede tjenester til brug i undervisningen eksploderer i disse år, og langt de fleste af dem fungerer bedst med en større skærm og brugen af tastatur og mus.

90 % af alt eksisterende dansk e-læringsmateriale er udviklet i Flash, og kan ikke afvikles på en iPad. Flash vil muligvis forsvinde fra alle mobile enheder indenfor de nærmeste år, men vil stadig kunne afvikles på laptops.

 

3. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi dens brugerflade er intuitivt designet og lettere at anvende i undervisningen.


Fakta:
Flere undersøgelser viser, at iPads og andre tablets ikke anvendes til ret mange arbejdsrelaterede opgaver. En iPad er primært designet til konsumering af forskellige typer af information, og egner sig i mindre grad til større produktion af tekst eller arbejde i eksempelvis regneark[2]. Selvom en iPad kan benyttes til produktion, vil en laptop kunne det samme – bare bedre.

Eksperter udtaler, at længere tids brug af tablets, pga. den ringe ergonomi, er usundt for bl.a. skuldre, hænder og nakke[3].

Undersøgelser viser desuden, at et flertal af elever på ungdomsuddannelser foretrækker at medbringe deres laptop til undervisningen fremfor deres iPad - selvom de ejer begge dele[4]. Den primære begrundelse fra eleverne er, at en iPad er for besværlig at skrive på.

 

4. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi den gør det lettere at kontrollere om eleverne laver irrelevante ting på skærmen under forelæsninger/tavleundervisning.


Fakta:
På en laptop kan du lukke låget - det kan du ikke på en iPad.

 

5. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi den er langt hurtigere til at starte op fra dvale.


Fakta:
En ultrabook starter op fra dvale på max 7 sekunder[5]. Det er næsten lige så hurtigt som en iPad.

 

6. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi den er lettere at koble til projektorer etc.


Fakta:
En iPad kræver omformer til både VGA og HDMI for at kunne forbindes til projektorer og smartboards. Det gør en laptop ikke.

 

7. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi du bedre kan sikre opnåelse af kravene i Fælles Mål med den.


Fakta:
En iPad er primært designet til at konsumere information, ikke til at producere den. En laptop er derimod designet til både konsumering og produktion.

I forhold til at understøtte produktion og formidling samt kommunikation, videndeling og samarbejde (2 af de 4 overordnede temaer i faghæfte 48)[6], giver det en række begrænsninger at anvende en iPad i undervisningen i stedet for en laptop.

Også i forhold til at søge informationer i danske og internationale artikelsamlinger, er en laptop at foretrække fremfor en iPad. En iPad kan i mange tilfælde ikke vise søgefunktionerne korrekt på disse hjemmesider, og de apps som findes til de forskellige artikelsamlinger giver ikke de samme muligheder for at filtrere søgningen som hjemmesidernes søgefunktioner.

 

8. En iPad understøtter 1:1 undervisning bedre end en laptop.


Fakta:
En iPad understøtter pg.a. dens fokus på konsumering af information primært en instruktivistisk 1:1 undervisningsform, og kun i mindre grad en konstruktivistisk og en socialkonstruktivistisk 1:1 undervisningsform. Størstedelen af de nye webbaserede kollaborative samarbejdsværktøjer, som egner sig til brug i 1:1 undervisning (fx Google Docs, Live Skydrive, Hackpad, Wikispaces, Blogger etc.), fungerer langt bedre på en laptop end på en iPad.

 

9. En iPad er billigere end en laptop.


Fakta:
En ultrabook koster fra ca. 6.000,- kr, mens den billigste iPad koster 3.700,- kr. Oven i iPad’ens pris skal dog lægges evt. ekstraudstyr som tastatur, adaptere etc. Der findes endvidere langt mere gratis tilgængeligt læringsmateriale til laptops end til iPads. I sidste ende er en iPad altså ikke nødvendigvis den billigste løsning.



5 anbefalinger til skoler ved indkøb af it-udstyr


I nogle tilfælde kan iPads eller andre tablets være den rette løsning - en tablet kan, som det ses ovenfor, ikke erstatte en laptop, men den kan være et godt supplement, fx i form af et klassesæt til indskolingsklasserne.

Inden man indkøber iPads eller andet nyt it-udstyr til undervisningen, bør man gøre sig en række overvejelser over, hvorvidt it-udstyret kan understøtte den ønskede pædagogik og didaktik, og hvorvidt det rent faktisk kan støtte elevernes læring. Herunder gives et bud på nogle af de overvejelser man bør gøre sig.

 

1. Overvej, hvilket læringssyn I ønsker skal ligge til grund for undervisningen på jeres skole

  • Er læring en social eller en individuel proces?
  • Forudsætter læring aktivitet og produktion hos den lærende, eller er den lærende at opfatte som en passiv modtager af viden?
  • Hvilket udstyr understøtter bedst det læringssyn, I ønsker skal dominere på jeres skole?

 

2. Overvej, hvad undervisningens formål og læringsmål er, hvem målgruppen er, og på hvilke måder I ønsker at organisere undervisningen

  • Hvilket udstyr understøtter bedst undervisningens formål?
  • Hvilket udstyr får målgruppen i det lange løb mest ud af at anvende? Hvad vil de komme til at anvende i deres videre uddannelsesforløb og på arbejdsmarkedet?
  • Hvilket udstyr understøtter bedst flest af de organiseringsformer, I vil anvende?

 

3. Overvej, hvilken pædagogisk mer-værdi it-udstyret giver undervisningen

  • Hvordan gør it-udstyret undervisningen bedre?
  • Hvilke nye pædagogiske og didaktiske muligheder giver it-udstyret?
  • Er det valgte it-udstyr det, der giver flest pædagogiske og didaktiske muligheder, eller findes der et alternativ, som er bedre?

 

4. Undersøg, hvilket it-udstyr eleverne foretrækker

  •  Alle elever siger ja tak til nyt it-udstyr – men af hvilke grunde?
  • Hvilket udstyr foretrækker eleverne at arbejde og lære med?

 

5. Følg ethvert indkøb af it-udstyr til brug i undervisningen op med pædagogiske og didaktiske kurser for underviserne

  • Hvilke nye didaktiske og pædagogiske muligheder giver it-udstyret underviserne?
  • Hvordan påvirker it-udstyret undervisningens didaktiske struktur?


12 april 2012

The Flipped Classroom

Gennem de senere år er 'The Flipped Classroom' eller 'Det omvendte klasseværelse' særligt i USA og Canada blevet en virkelig populær pædagogisk metode.

Metoden går i al sin enkelthed ud på, at de lærende arbejder med det der traditionelt har været undervisningens indhold derhjemme, og bruger undervisningstiden på at arbejde med det, der traditionelt har været lektier.

Et eksempel på et 'Flipped Classroom'-forløb kunne være, at underviseren optager sin forelæsning  på video, og lader de lærende se og høre forelæsningen som forberedelse til undervisningen på klassen - forelæsningen bliver altså forberedelsen. I klasseundervisningen arbejder de lærende efterfølgende med opgaver og øvelser som træner deres forståelse for det emne, der er præsenteret i den forelæsning de har set hjemme, eller de diskuterer problemstillinger som er rejst i forelæsningen.

En af de åbenlyse fordele ved 'The Flipped Classroom' er, at de lærende er aktiverede i undervisningssituationen. De skal ikke sidde som passive tilhørere til en forelæsning, men anvende den viden de har opnået forud for klasseundervisningen. Det vil med stor sandsynlighed kunne rykke de lærendes fokus væk fra Facebook og over på de faglige problemstillinger. De studerende har også, i højere grad end hvis de sad hjemme med opgaverne, mulighed for at få hjælp og støtte fra hinanden og fra underviseren.

Måske er der dog også ulemper ved 'The Flipped Classroom'. Kunne man ikke forestille sig, at nogle studerende arbejder bedst alene og hvor der er ro, og faktisk får stort udbytte af at være tilstede og kunne stille spørgsmål under forelæsningen? Og bliver forelæsningen ikke mere levende af, at der bliver stillet spørgsmål fra de studerende?

Du kan læse mere om metoden her.

Har du erfaringer med at anvende 'The Flipped Classroom'? Så hører vi meget gerne fra dig.