E-læring - teknik eller kompetencer?

EVA har netop udgivet en rapport, som afdækker udbredelsen af e-læring (her forstået som netbaseret læring) og blended learning på videre- og efteruddannelsesområdet. Af rapporten fremgår det bl.a., at det ikke længere er mangel på udstyr eller tekniske problemer der afholder undervisere og institutioner fra at anvende e-læring og blended learning - nærmere er det underviseres og elevers manglende kendskab til de værktøjer de har til rådighed, der begrænser udbyttet af at anvende de digitale medier.

Rapportens konklusioner dækker over et faktum, som kan siges at gå på tværs af alle uddannelser: Uanset hvor mange elektroniske tavler, iPads og bærbare computere der indkøbes, uanset hvor mange programmer der udvikles og uanset hvor høje idealer uddannelsesinstitutionerne har for anvendelsen af e-læring og blended learning, vil e-læring og blended learning kun kunne give et højere læringsudbytte, hvis underviserne er motiverede for at anvende værktøjerne, og har de kompetencer der kræves, for at de kan anvende værktøjerne som en integreret del af undervisningen - hvad enten den er organiseret som ren netbaseret, som blended learning eller som klassisk tilstedeværelsesundervisning.

Derfor bør ethvert indkøb af udstyr følges op af efteruddannelse af underviserne - ikke kun teknisk efteruddannelse, som gør underviserne i stand til at anvende udstyrets funktioner, men også pædagogisk efteruddannelse, som gør underviserne i stand til at anvende udstyret hensigtsmæssigt og på nye, innovative måder. Ellers risikerer man, at underviserne hurtigt mister motivationen for at anvende udstyret, og at de, der fortsætter med at anvende det, ikke udnytter dets potentialer fuldt ud.

E-læring må derfor ses som en kombination af teknik og kompetencer. Dyrt indkøbt udstyr får først pædagogisk værdi, når underviserne kan anvende det på en hensigtsmæssig måde.

De Nationale Test – en erhvervsskoles bekendelser ved projektets afslutning

31. august 2011 var en skelsættende dag for uddannelsessystemet, selvom den druknede i den aktuelle valgkamp. I en lille intim reception mødtes parterne bag De Nationale Test for at afslutte projektet efter 5 år.
Århus Købmandsskole og dets videncenter @ventures var deltager i receptionen, fordi skolen i projektet løste en af de største teknologiske udfordringer nogensinde på uddannelsesområdet.
Man kan så spørge, hvordan det kan være, at indførelse af digitale test i folkeskolen baseres på kompetencer på en erhvervsskole?
Svaret er, at erhvervsskolerne i dag er kendetegnet ved innovation og pædagogisk nytænkning.
Historien begyndte i 2006, hvor @ventures for undervisningsministeriet gennemførte den første digitale afgangsprøve i Danmarkshistorien, hvor 36.000 elever i fysik/kemi og biologi fik karakteren straks efter besvarelse af sidste opgave.
Men De Nationale Test skulle kunne noget mere. Som den første i verden skulle testen være adaptiv – dvs. testforløb hvor opgavernes sværhed tilpasser sig elevens dygtighed efterhånden, som eleven bliver præsenteret for opgaverne.
Det viste sig at være en større udfordring, end nogen havde forestillet sig. Og det gav både teknologiske knubs og dårlige brugeroplevelser i starten.
Men det hele endte godt, og projektet afsluttedes med en succesfuld gennemførelse af mere end 2 mio. test.
Nu har vi så solgt testsystemet til UNI-C, så de kan fortsætte De Nationale Test. Og guderne skal vide, at vi hverken i projektet eller ved salget er blevet forgyldt.
Men vi har sikret testsystemets videre udvikling. Og vi har sikret, at testsystemet kan danne grundlag for spredning af de pædagogiske muligheder. Og vi har sikret udnyttelse af effektiviseringspotentialet ved anvendelse af digitale test i hele uddannelsessystemet.
I øjeblikket diskuterer politikerne, om De Nationale Test skal offentliggøres med henblik på at rangordne skolerne.
Men der er et langt mere indlysende potentiale, som det ligger lige for at udnytte:
Digitale test er et pædagogisk redskab, som rigtigt anvendt styrker lærerens mulighed for indsigt i den enkelte elevs viden og færdigheder og dermed lærerens mulighed for at tilrettelægge undervisningen, så både de dygtige og de mindre dygtige får udfordringer, der løfter elevernes kompetencer. Det er det, der hedder differentiering, og det er det uddannelsessystemet kæmper for at få i gang i disse år.
Det er en pædagogisk udfordring, men vi har erfaringerne, kompetencerne og et driftsmodent testsystem. Og når der samtidig er et kæmpe effektiviseringspotentiale ved anvendelse af digitale test, så er det hele jo alligevel ikke så ringe endda!
Tillykke med De Nationale Test!