Spil og læring

Inddragelsen af e-læring i undervisningen kan have mange fordele og potentialer, og der findes en række af it-baserede redskaber og materialer, som kan inddrages med et pædagogisk og fagligt sigte i undervisningsmæssige sammenhænge.

Et af potentialerne ved e-læring kan bl.a. være at inddrage computerspil/læringsspil til at understøtte eller supplere undervisningen, og i denne sammenhæng skal særligt differentieringsperspektivet fremhæves. Spillene kan tilbyde en mulighed for at aktivere elevgruppen på en anden måde en ved fx tavleundervisning, og eleverne kan få mulighed for selv at eksperimentere med forskellige problemstillinger og emner. Derudover kan inddragelsen af læringsspil også bidrage til at aktivere målgrupper, som ikke aktiveres/motiveres ved mere traditionelle former for undervisningsmetoder.

”Computerspil er i stand til at formidle en særlig læringsoplevelse i kraft af deres integrering af forskellige medier: tekst, film, lyd og billeder. De giver mediet mulighed for differentieret læring og individuel tilgang til stoffet.” (Egenfeldt-Nielsen,2003:1).

Dette indlæg advokerer ikke for at læringsspil kan bidrage til en udvikling af alle de uddannelsesmæssige kompetencer, som elever og studerende skal tilegne sig i uddannelsessystemet eller at spillene nødvendigvis kan stå alene i en undervisningsmæssig sammenhæng, men spillene har potentiale til at bidrage til undervisningen (til fx at understøtte inklusion af særlige målgrupper, tilegnelse af faglige færdigheder samt undervisningsdifferentiering).

Af danske læringsspil kan bl.a. nævnes: ABCity – (http://www.abcity.dk/) , Global Conflict: Palestine, Magtens Sejl (http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/magtens-segl-1/), Pixeline (http://www.kreagames.dk/pixeline/), Saxos rejse (http://saxosrejse.dk/) og Monsterfactory (http://www.ventures.dk/monsterfactory/).

Til interesserede i læringsspil kan man på hjemmesiden www.spilundervisning.dk finde materiale omkring inddragelsen af spil i undervisningen. Der er blandt andet en liste, som indeholder nogle fine overvejelser omkring, hvorfor computerspil med fordel kan inddrages i undervisningen, og man kan også finde eksempler på spil, som kan bruges i undervisningsmæssigt øjemed.
Til inspiration kan ”Hvordan underviser man med computerspil?” (http://design.emu.dk/artikler/0949-computerspil.html ) også med fordel læses.

Vi vil meget gerne høre om erfaringer med inddragelsen af læringsspil i undervisningen, og jeg opfordrer hermed de af jer, som har erfaring med brugen af læringsspil i undervisningen, til at skrive et indlæg her på bloggen :)

Didaktik, pædagogik og udvikling

På dette års Uddannelsesforum talte Undervisningsminister Christine Antorini om, hvordan indsatsen for at udbrede anvendelsen af it og e-læring skal finde sted. Bl.a. havde hun fokus på, hvodan it kan bruges til at "ramme" flere af eleverne positivt. Overfor folkeskolen.dk udtalte hun  efter åbningstalen, at det fremover vil være didaktikken, pædagogikken og udviklingen, der skal have prioritet, når det handler om at udbrede anvendelsen af it.

Hos eVidenCenter er det vores erfaring, at anvendelsen af it i undervisningen stiller krav om fornyede didaktiske og pædagogiske overvejelser. Naturligvis er der også tekniske forhold, som kan begrænse muligheden for at anvende it, men flere rapporter peger på, at udfordringen i fremtiden ligger i, hvordan underviserne kan anvende it-redskaberne og de digitale materialer så de giver en pædagogisk mér-værdi. Derfor mener vi også, at en satsning på kompetenceudvikling af lærerne er et helt centralt indsatsområde. Erfaringer fra EVA's 2009 undersøgelse "It i folkeskolen" gjorde det tydeligt, at underviserne kun får et meget ringe udbytte af dags- eller ugelange kurser som er lagt på kursuscentre væk fra skolerne. Istedet ønsker lærerne praksisnære kursusforløb, hvor de kan afprøve deres nye viden i deres egen undervisningspraksis.

eVidenCenters kurser i e-læringspædagogik er et bud på, hvordan en sådan praksisnær og fleksibel kompetenceudvikling kan se ud. I kombination med værktøjer som Den e-Didaktiske Overvejelsesmodel kan de støtte underviserne i at prioritere didaktikken, pædagogikken og udviklingen af deres egen undervisningspraksis - og understøtte udbredelsen af den pædagogiske brug af it i undervisningen.

De Nationale Test – en erhvervsskoles bekendelser ved projektets afslutning

31. august 2011 var en skelsættende dag for uddannelsessystemet, selvom den druknede i den aktuelle valgkamp. I en lille intim reception mødtes parterne bag De Nationale Test for at afslutte projektet efter 5 år.
Århus Købmandsskole og dets videncenter @ventures var deltager i receptionen, fordi skolen i projektet løste en af de største teknologiske udfordringer nogensinde på uddannelsesområdet.
Man kan så spørge, hvordan det kan være, at indførelse af digitale test i folkeskolen baseres på kompetencer på en erhvervsskole?
Svaret er, at erhvervsskolerne i dag er kendetegnet ved innovation og pædagogisk nytænkning.
Historien begyndte i 2006, hvor @ventures for undervisningsministeriet gennemførte den første digitale afgangsprøve i Danmarkshistorien, hvor 36.000 elever i fysik/kemi og biologi fik karakteren straks efter besvarelse af sidste opgave.
Men De Nationale Test skulle kunne noget mere. Som den første i verden skulle testen være adaptiv – dvs. testforløb hvor opgavernes sværhed tilpasser sig elevens dygtighed efterhånden, som eleven bliver præsenteret for opgaverne.
Det viste sig at være en større udfordring, end nogen havde forestillet sig. Og det gav både teknologiske knubs og dårlige brugeroplevelser i starten.
Men det hele endte godt, og projektet afsluttedes med en succesfuld gennemførelse af mere end 2 mio. test.
Nu har vi så solgt testsystemet til UNI-C, så de kan fortsætte De Nationale Test. Og guderne skal vide, at vi hverken i projektet eller ved salget er blevet forgyldt.
Men vi har sikret testsystemets videre udvikling. Og vi har sikret, at testsystemet kan danne grundlag for spredning af de pædagogiske muligheder. Og vi har sikret udnyttelse af effektiviseringspotentialet ved anvendelse af digitale test i hele uddannelsessystemet.
I øjeblikket diskuterer politikerne, om De Nationale Test skal offentliggøres med henblik på at rangordne skolerne.
Men der er et langt mere indlysende potentiale, som det ligger lige for at udnytte:
Digitale test er et pædagogisk redskab, som rigtigt anvendt styrker lærerens mulighed for indsigt i den enkelte elevs viden og færdigheder og dermed lærerens mulighed for at tilrettelægge undervisningen, så både de dygtige og de mindre dygtige får udfordringer, der løfter elevernes kompetencer. Det er det, der hedder differentiering, og det er det uddannelsessystemet kæmper for at få i gang i disse år.
Det er en pædagogisk udfordring, men vi har erfaringerne, kompetencerne og et driftsmodent testsystem. Og når der samtidig er et kæmpe effektiviseringspotentiale ved anvendelse af digitale test, så er det hele jo alligevel ikke så ringe endda!
Tillykke med De Nationale Test!

Kompetenceudvikling af undervisere

I rapporten ”Lærernes undervisningskompetence”, som er udarbejdet af en arbejdsgruppe sammensat af repræsentanter fra KL, professionshøjskolerne og Undervisningsministeriet, gives der en række anbefalinger til, hvordan professionshøjskolerne gennem kompetenceudvikling kan styrke grundskolelærernes færdigheder inden for fire områder. Det drejer sig om klasserumsledelse, pædagogisk brug af it i undervisningen, undervisningsdifferentiering og evidensbaseret undervisning.
Rapporten kan, sammen med et sammendrag af arbejdsgruppens anbefalinger, findes på Undervisningsministeriets hjemmeside.

En af anbefalingerne lyder:

”Arbejdsgruppen anbefaler, at professionshøjskolerne fortsætter udviklingen af partnerskaber med kommunerne om udvikling af konkrete uddannelsesforløb, der matcher skolernes behov, herunder udvikling af mere fleksible tilrettelæggelsesformer for gennemførelse af uddannelsesforløbene”.

Hos eVidenCenter har vi gode erfaringer med at afvikle kompetenceudviklingskurser som fleksible e-læringsforløb, der tager afsæt i undervisernes egen praksis. EVA anbefalede i forlængelse af projektet It i skolen (2009), at kompetenceudvikling tager afsæt i undervisernes egen praksis. Det er også eVidenCenters erfaring, at en tæt forbindelse til praksis er en forudsætning for en vellykket kompetenceudvikling af undervisere.

eVidenCenter udbyder en række certificeringskurser til efteruddannelse af undervisere på gymnasialt niveau, som professionshøjskolerne med fordel kan hente inspiration fra. Kurserne er tilrettelagt som fleksible netbaserede læringsforløb, der tilbyder kursisterne at arbejde med problemstillinger i forbindelse med deres egen undervisningspraksis. En af fordelene ved at anvende e-læring i forbindelse med kompetenceudvikling er, at denne læringsform giver den enkelte kursist mulighed for at planlægge sit eget forløb ud fra et hensyn til andre arbejdsopgaver. En anden fordel er, at det giver kursisterne mulighed for at samarbejde og videndele på tværs af skole- og kommunegrænser.

Indholdsmæssigt er der i vore kurser især fokus på didaktiske og pædagogiske overvejelser i forbindelse med anvendelsen af e-læring, herunder mulighederne for at undervisningsdifferentiere med it, og vi er derfor glade for, at disse to fokuspunkter indgår i arbejdsgruppens overvejelser over kompetenceudviklingen af grundskolens undervisere.

Du kan læse mere om vore kurser her.

Af Niels Jakob Pasgaard, eVidenCenter og Daniella Tasic Hansen, eVidenCenter