Videndeling – eller hvad?

Af Birgitte Klostergaard, kandidatstuderende i uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet.

Alle institutioner vil i dag videndele; dét at viden deles i hele institutionen er forbundet med at være en moderne udviklingsorienteret institution. Og hvilken institutionsleder er ikke interesseret i at kunne bryste sig af at være det? Institutionerne er imidlertid ikke opmærksomme på at videndeling ikke bare handler om at dele et dokument på nettet som alle kan tilgå. Institutionerne er ofte ikke klar over, at videndeling handler om langt mere og kræver et helt andet udgangspunkt. Institutioner iværksætter ofte videndelingen ud fra en forudsætning om, at alle faggrupper umiddelbart forstår hinanden, men dette kan man ifølge Beth. A. Bechky ikke automatisk gå ud fra.

Bechkys teori om videndeling kan være en måde at forstå videndeling på, og give indblik i hvordan man kan gribe en videndelingsproces an. Bechky kan være ideel i relation til en institution som skal have skabt og udviklet en ny viden på tværs af institutionen. Ifølge Bechky finder videndeling nemlig sted når grupper med hver deres specifikke fagforståelser kommer frem til en fælles forståelse.

Grupper taler det sprog der er knyttet til deres arbejdskontekst, og ser et givent problem ud fra deres syn og forståelse af et produkt som bunder i deres erfaringsgrundlag. Ved brug af genstande kan faggrupperne få et fælles erfaringsgrundlag, via en tranformationsproces. Dette sker ved at genstandene kan være med til at forandre de enkelte faggruppers forståelse af problemet, hvorved der kan skabes en ny fælles forståelse.

En gruppe kan anvende forskellige genstande eller ord som kan illustrere, og dermed gøre det tydeligere over for en anden faggruppe, hvad det er de mener og forstår ved en given problemstilling. Ved at anvende en genstand eller et ord der allerede er kendt for den anden gruppe bliver det lettere for de to grupper at komme frem til en fælles forståelse af en given problemstilling.     

Når en institution ønsker at forandre og udvikle sig er det vigtigt, at de enkelte faggrupper er i stand til at kommunikere på et sprog der er forståeligt for andre faggrupper. Hvis ikke de forskellige grupper kan videndele, er det umuligt at samarbejde omkring gennemførelsen af et projekt. En del af eVidensCenters arbejde er at lave workshops til medarbejderudvikling netop til institutioner som skal integrere nye krav og politiske tiltag således, at planlægningen og gennemførelsen af en given undervisning ændres. Derfor er videndeling ikke bare relevant når det drejer sig om, at en organisation ønsker at forandre og udvikle sig, det er også noget eVidensCenteret må tage højde for i planlægningen af workshoppen.

For at videndeling kan finde sted er det vigtigt at de forskellige faggrupper interagerer med hinanden og samarbejder om en løsning på tværs af grupperne. Ifølge Bechky kan en faggruppe først få ændret og siden skabt en ny forståelse ved, at den bliver opmærksom på en ny viden og, hvordan denne adskiller sig fra en anden faggruppes viden. Derfor må faggrupper forstå hvordan deres forståelse passer ind i en anden faggruppes og lære at tale et fælles sprog ved bl.a. at anvende billedsprog eller ved at tegne, for at illustrere hvordan den enkelte faggruppes forståelse passer ind i forhold til en andens. På den måde kan begge grupper få udvidet deres egen forståelse, og derved skabe en mere nuanceret viden. Dermed er det ikke bare inden for bestemte faggrupper at viden udvikles, den nye viden bliver skabt i hele institutionen ved at en viden bliver delt på tværs.

Det er endvidere vigtigt at videndelingen forsøges igangsat tæt forbundet med de enkelte faggruppers arbejdspraksis, da læring kan være svær at overføre til praksis, hvis læringen ikke til en vis grad er sammenkædet med lærernes daglige arbejde. Denne forsøger eVidenCenter at imødegå ved at inddrage forskellige programmer som kan fungere som værktøjer til at facilitere undervisningen i e-læringsform.  

Derudover handler det om at man på tværs af faggrupperne anvender en genkendelig genstand som kan bruges til at skabe en fælles forståelse. Denne skal altså for at skabe en kobling mellem faggrupperne, give mening for alle grupper. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt hvis en dansklærer bliver præsenteret for matematiske aksiomer (sandheder), da dette ikke vil give nogen mening i forhold til dansklærerens fagspecifikke undervisningspraksis. I stedet handler det om at benytte en genstand eller ord, som vil give mening på tværs af faggrupper og som derfor vil være befordrende, for skabelse af en fælles forståelse.

   

Det er vigtigt at videndelingen finder sted idet denne er med til at igangsætte læring og undgå misforståelser. Grupper kan dermed gennem tværfaglig interaktion opnå en større forståelse og komme frem til en bedre løsning som kan rumme forskellene i arbejdsfelter.

Der hersker ikke nogen tvivl om at videndeling er essentiel for enhver institution. Men man kan stille spørgsmålstegn ved om videndeling kan forstås og foregå på andre måder end den Bechky lægger op til? Bechkys forståelse af videndeling er baseret på hendes forskning på tværs af faggrupper inden for en produktionsvirksomhed, hvor hun bl.a. undersøger videndeling imellem ingeniører og produktionsmedarbejdere. Man kan argumentere for at faggrupperne i en produktionsvirksomhed har en forståelse af et givent produkt som ligger meget længere fra hinanden end to faglærere som underviser i hver deres fag. Det kan dermed diskuteres om videndeling nødvendigvis skal forstås og opfattes som den udfordrende og komplekse proces Bechky fremlægger? Eller om videndeling kan faciliteters succesfuld på andre måder når der er tale om en institution der producerer viden?

Litteratur:

Bechky, B. A. (2003). Sharing meaning across occupational communities: The transformation of understanding on a production floor. Organization Science, 14(3), 312-330.

Muligheder med den digitale portfolio?

Af pædagogisk konsulent Søren Lundsgård Jørgensen

Kirsten Nielsen fra Syddansk Universitet har undersøgt, hvordan portfoliopædagogik kan understøtte sygeplejestuderendes læring i kliniske undervisningsforløb. Resultaterne dokumenteres og analyseres i Nielsens afhandling ”Læring af sygepleje i kliniske undervisningsforløb medieret af ePortfolio” (Nielsen 2015). Det er ny dansk forskning inden for e-læring, der bidrager med praktiske erfaringer ift. læring i fjernundervisning, og som samtidig rejser kendte pædagogiske problemstillinger.

Helt kort har Nielsen undersøgt, hvordan en digital portfolio, der ganske enkelt er en samling af elektroniske dokumenter, som udarbejdes af den studerende selv, kan bidrage til kritisk, faglig refleksion som en del af at tilegne sig kompetencer i sygepleje.

Jeg synes, afhandlingen rejser tre spørgsmål, som kan have vidt forskellige svar, ved at diskutere ”den gode sammenhæng” mellem portfoliopædagogik og fagdidaktik inden for uddannelsesretninger, der ligger langt fra sygepleje, men hvor læring på kompetenceniveau nødvendigvis må ske ved at koble teoretisk viden og praktiske erfaringer.

1. Har studerende tilstrækkelige skriftlige kompetencer til at vinde udbytte af portfolioen?

Nielsen er grundig med sine beskrivelser af et højt præstationsniveau, hvad angår den sygeplejestuderendes skriftlige bidrag til portfolioen. Den studerende skal bl.a. i skriftform gengive sanselige og følelsesmæssige oplevelser fra praktiske situationer, som senere skal analyseres inden for en sygeplejeteoretisk ramme (ibid: 122). Tyngden af den kritiske refleksion er her direkte afhængig af, om den studerende har beskrevet sine oplevelser tilstrækkeligt nuanceret, nøjsomt og nøgternt. Det er derfor en forudsætning, at den studerende går ind i praktikforløbet med gode skriftlige kompetencer. Målgruppens skriftlige kompetencer er altså en central didaktiskovervejelse at gøre sig for at besvare spørgsmål nr. 1.

2. Kan opfyldelsen af læringsmålene ske med en stærk subjektiv bias?

Som Nielsen beskriver portfoliopædagogikken, er der tale om en læreproces, hvor den studerende i en art dobbeltrolle styrer læringsmålene i sin egen praktik ved at gengive udvalgte oplevelser, mens den studerende samtidig bruger gengivelserne til at vurdere egen læring. I et batesonsk perspektiv bør man spørge, om det ”kort” (Bateson 1972), der er den studerendes optegnelser over sine praktiske erfaringer, er forankret godt nok i det ”landskab”, som den studerende skal lære at kende. Altså, er der tilfredsstillende sammenfald mellem den virkelighed, den studerende har lært i – som den studerende selv har opbygget gennem at udvælge oplevelser – og den virkelighed, sygeplejefaget sigter mod at uddanne studerende til? Mit bud er, at der må være en mange læringsmål på kompetenceniveau, hvis opfyldelse ikke kan ske med en så stærk subjektiv bias.

3.  Hvordan kan portfolioen bidrage til at ”danne” den studerende?    

Mens de to første spørgsmål virker til at udpege forhindringer mellem fagdidaktik og portfolio pædagogik, kan det tredje spørgsmål anderledes pege på et ekstra potentiale ved at inddrage metoden. At arbejde med og ud fra en portfolio er med til at udvikle den studerendes selvstændighed (Nielsen 2015: 140). Det konkluderer Nielsen bl.a. på baggrund af, at hun i projektet har opbygget en portfolioskabelon med en differentieret indgang. Således har de studerende haft mulighed at arbejde med portfolien ud fra deres personlige læringsstil. Nielsen har grundlæggende anvendt eVidenCenters læringsstilspædagogik, og deler dermed de studerende i fire grupper med hver sin indgang til portfolien – alt efter om de har en teoretisk, reflektorisk, pragmatisk eller aktivistisk læringsstil. Som et tillægsprodukt sker en metalæring og en refleksion over egen læreproces ved at arbejde med en portfolio. Og jeg mener, det meget vel kan argumenteres, at bevidstheden om sin egen læringsproces giver en større forståelse for at andre kan have andre læreprocesser. Således bidrager den udvikling af selvstændighed altså også til bedre social forståelse, som kan sættes i sammenhæng med danne den studerende som person.

Forhåbentligt kommer Nielsens afhandling til at kaste flere spørgsmål af sig rundt omkring på uddannelsesinstitutionerne. Jeg er spændt på at se, om de ovenstående tre kan være en start.

Litteratur:

Bateson, Gregory (1972). Steps to an Ecology of Mind. Chicago: University of Chigaco Press

Nielsen, Kirsten (2015). Læring af sygepleje I kliniske forløb medieret af ePortfolio. Enheden for Sygeplejeforskning, Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelig Fakultet