Begrebet ”digitale indfødte” (se Prensky 2001) knyttes ofte til den unge generation, som hele livet har været omgivet af diverse teknologier og medier. Denne generations modsætning er ”de digitale immigranter”, som er den ældre generation, der ikke er opvokset med teknologiens sprog som ”modersmål”, men derimod først senere har måttet erhverve sig dette som et slags andetsprog.
Om de digitale indfødte skriver Thomas Ryberg (2009) , at mange fra denne generation vil være kompetente og kreative i forhold til anvendelsen af it og medier, men omvendt er de unges kritisk-refleksive kompetencer måske ikke så gode, som de burde være:
”Forskellige undersøgelser peger samstemmende på, at der bør stilles tvivl om, hvorvidt der er en hel generation af IT-kyndige, selvkørende, digitale indfødte med en høj grad af kritisk-refleksiv produktionskompetence. Men samtidig tegner de et tydeligt billede af en generation med et stort potentiale og en varieret brug af teknologier og medier, som det er vigtigt at uddannelsessektoren forholder sig til og understøtter.”
Selv om den unge generation måske ikke er så homogen en gruppe, som de ofte fremstilles som, tegnes der dog, ifølge Ryberg, et billede af en generation, som har en varieret brug af teknologier og medier. De unges kendskab til og brug af forskellige teknologier og medier kan med fordel danne afsæt for inddragelsen af Web 2.0 i undervisningen, da Web 2.0 teknologier indeholder elementer, som umiddelbart læner sig tæt op af de unges handlemønstre. Web 2.0 danner udgangspunkt for og har strukturer, som tilgodeser individets personlige udtryk og ønsker men samtidigt er baseret på en udfoldelse i et netværk. Et netværk, som har mange udtryk og forskellige aktører, hvor individet samtidigt kan ”tilpasse” strukturerne til sit eget behov.
Inddragelsen af Web 2.0 aktiviteter kan have en positiv indflydelse på motivationen, hvor relevansen og autenticiteten er givet gennem sammenhænge, som den lærende på forhånd indgår i. Brugen af Web 2.0 vil bl.a. kunne virke motiverende, da interaktionen og samarbejdet med andre lærende samt produktionen, anvendelsen og transformationen af materiale er central i Web 2.0 aktiviteter (Dohn og Johnsen: ”E-læring og Web 2.0", Samfundslitteratur 2009”).
Der findes allerede en del eksempler på inddragelse af og eksperimenter med Web 2.0 teknologier i en undervisningsmæssig kontekst i Danmark med positive resultater. Inddragelsen af Web 2.0 teknologier kan være en måde ”at fange” den unge generations opmærksomhed i undervisningen ved hjælp af de strukturer, som er genkendelige for dem.
Det betyder ikke, at alle elementer fra de unges liv udenfor skolen nødvendigvis kan bidrage positivt i en undervisningssituation men omvendt kan nogle af strukturerne, samarbejdsformerne og kommunikationsformerne bidrage til læreprocesserne.
07 december 2010
10 november 2010
"Den Store Skærm" og pædagogikken
Thomas Aastrup Rømer filosoferer i et blogindlæg på folkeskolen.dk over, hvad en øget brug af computere og Interaktive WhiteBoards (som han har døbt "Den Store Skærm") betyder for pædagogikken. Det er et ganske interessant indlæg, hvori Rømer argumenterer for at en øget brug af "Skærmen" i skolen, udelukker kroppen, følelserne og fornuften fra pædagogikken.
På Uddannelsesforum, som i disse dage afvikles i Bella Center (og hvor jeg var i går), præsenterer en række firmaer på de forskellige stande deres bud på, hvordan "Den Store Skærm" kan se ud. En række dygtige mennesker viser forbipasserende undervisere, hvordan man som lærer lynhurtigt kan vise eleverne et videoklip eller en animation på tavlen, og hvordan tekst-til-tale er implementeret i softwaren, så tavlen kan læse den tekst op, som læreren indtaster. Det er imponerende, hvad man kan på sådan en tavle.
I en artikel på folkeskolen.dk fortæller en nyuddannet lærer, Katrine Andersen, hvordan en af disse tavler ændrede hendes undervisning radikalt. Eleverne sad som tryllebundne og tog noter, ganske imponerede af "Den Store Skærm". Uden krop, uden følelser og uden fornuft, ville Thomas Rømer måske have sagt.
I første omgang blev Katrine Andersen både glad og lettet over tavlens effekt, men efter nærmere refleksion indså hun, at det tavlen gjorde ved undervisningen ikke udelukkende var positivt. Eleverne blev passive modtagere af den information hun som underviser formidlede ved hjælp af tavlen, og da Katrine Andersen blev konfronteret med dette faktum af en tidligere underviser fra Zahle, måtte hun gentænke sin brug af tavlen i undervisningen.
Tavle-producenterne forsøger med forskellige værktøjer at involvere eleverne i brugen af tavlerne. Der lægges spil ind, som eleverne kan lege med, og nogle producenter har integreret afstemningsfunktioner i softwaren, som betyder at eleverne ved hjælp af "stemmebokse", kan svare på multiple choice spørgsmål som vises på tavlen. Teknologien er allerede anvendt på bl.a. Syddansk Universitet, som det kan læses i denne artikel. Desværre er forsøgene på at involvere eleverne i brugen af tavlerne i mine øjne ikke særligt vellykkede. Kun en enkelt eller et par elever kan anvende tavlen ad gangen i forbindelse med spil, og stemmeboksene reducerer i alt for høj grad kommunikationen til et "tryk på en knap".
Det virker i mine øjne som om Thomas Aastrup Rømer har ret i sin kritik af "Den Store Skærm". Den udelukker kroppen, følelserne og fornuften fra pædagogikken. Men det behøver ikke være sådan. Teknologien, herunder også de interaktive whiteboards, kan understøtte kropslighedens, sansningens og fornuftens tilstedeværelse i pædagogikken. Men hvis teknologien skal understøtte pædagogikken, så må og skal pædagogikken medtænkes i både udviklingen og anvendelsen af teknologien.
Det kræver, at udviklerne i lige så høj grad fokuserer på den pædagogiske innovation som på den teknologiske når de producerer tavlerne, og det kræver at underviseren medtænker eksempelvis kropslighed, følelser og fornuft, når hun i planlægningen af et forløb udvælger de værktøjer hun vil anvende i sin undervisning. Til brug for en strukturering af de didaktiske og pædagogiske overvejelser kan underviseren fx benytte sig af Den e-Didaktiske Overvejelsesmodel.
Den vigtigste overvejelse, som en underviser der anvender eksempelvis interaktive whiteboards må gøre sig er denne: Er det teknologien eller pædagogikken der skal definere min undervisning?
På Uddannelsesforum, som i disse dage afvikles i Bella Center (og hvor jeg var i går), præsenterer en række firmaer på de forskellige stande deres bud på, hvordan "Den Store Skærm" kan se ud. En række dygtige mennesker viser forbipasserende undervisere, hvordan man som lærer lynhurtigt kan vise eleverne et videoklip eller en animation på tavlen, og hvordan tekst-til-tale er implementeret i softwaren, så tavlen kan læse den tekst op, som læreren indtaster. Det er imponerende, hvad man kan på sådan en tavle.
I en artikel på folkeskolen.dk fortæller en nyuddannet lærer, Katrine Andersen, hvordan en af disse tavler ændrede hendes undervisning radikalt. Eleverne sad som tryllebundne og tog noter, ganske imponerede af "Den Store Skærm". Uden krop, uden følelser og uden fornuft, ville Thomas Rømer måske have sagt.
I første omgang blev Katrine Andersen både glad og lettet over tavlens effekt, men efter nærmere refleksion indså hun, at det tavlen gjorde ved undervisningen ikke udelukkende var positivt. Eleverne blev passive modtagere af den information hun som underviser formidlede ved hjælp af tavlen, og da Katrine Andersen blev konfronteret med dette faktum af en tidligere underviser fra Zahle, måtte hun gentænke sin brug af tavlen i undervisningen.
Tavle-producenterne forsøger med forskellige værktøjer at involvere eleverne i brugen af tavlerne. Der lægges spil ind, som eleverne kan lege med, og nogle producenter har integreret afstemningsfunktioner i softwaren, som betyder at eleverne ved hjælp af "stemmebokse", kan svare på multiple choice spørgsmål som vises på tavlen. Teknologien er allerede anvendt på bl.a. Syddansk Universitet, som det kan læses i denne artikel. Desværre er forsøgene på at involvere eleverne i brugen af tavlerne i mine øjne ikke særligt vellykkede. Kun en enkelt eller et par elever kan anvende tavlen ad gangen i forbindelse med spil, og stemmeboksene reducerer i alt for høj grad kommunikationen til et "tryk på en knap".
Det virker i mine øjne som om Thomas Aastrup Rømer har ret i sin kritik af "Den Store Skærm". Den udelukker kroppen, følelserne og fornuften fra pædagogikken. Men det behøver ikke være sådan. Teknologien, herunder også de interaktive whiteboards, kan understøtte kropslighedens, sansningens og fornuftens tilstedeværelse i pædagogikken. Men hvis teknologien skal understøtte pædagogikken, så må og skal pædagogikken medtænkes i både udviklingen og anvendelsen af teknologien.
Det kræver, at udviklerne i lige så høj grad fokuserer på den pædagogiske innovation som på den teknologiske når de producerer tavlerne, og det kræver at underviseren medtænker eksempelvis kropslighed, følelser og fornuft, når hun i planlægningen af et forløb udvælger de værktøjer hun vil anvende i sin undervisning. Til brug for en strukturering af de didaktiske og pædagogiske overvejelser kan underviseren fx benytte sig af Den e-Didaktiske Overvejelsesmodel.
Den vigtigste overvejelse, som en underviser der anvender eksempelvis interaktive whiteboards må gøre sig er denne: Er det teknologien eller pædagogikken der skal definere min undervisning?
Etiketter:
didaktik,
e-læring,
folkeskolen,
interaktive whiteboards,
IWB,
pædagogisk it
Abonner på:
Opslag (Atom)