Mangler lærerne it-kompetencer?

Avisen.dk skriver i dag, at eleverne mener, at deres lærere mangler kompetencer i forhold til at anvende it i undervisningen. Formanden for danske skolelever, Vera Rosenbeck, udtaler i artiklen: "Det er ikke it, der er problemet, vi får noget ud af it i undervisningen, men vi oplever en udfordring med, at underviserne ikke er godt nok uddannet til at bruge it i undervisningen."

Men hvad det er for kompetencer, eleverne mener, at lærerne mangler? Har lærerne brug for teknisk viden om, hvordan en computer startes, om hvordan man flytter en fil fra en iPad til en computer, og om hvordan man bruger funktionerne i det interaktive whiteboard? Eller har de brug for didaktisk viden om, hvornår det giver pædagogisk mening at inddrage forskellige former for it i undervisningen?

Måske har lærerne brug for begge dele. Den tekniske viden om, hvordan man bruger forskellige værktøjer og læremidler kan ikke stå alene - den pædagogiske mér-værdi ved inddragelse af it vil være minimal, hvis ikke værktøjerne inddrages i undervisningen på en måde, så de understøtter elevernes samarbejds- og kommunikationsformer. Den didaktiske viden om, i hvilke undervisningssituationer det giver mening at inddrage forskellige typer af værktøjer, er til gengæld heller ikke meget værd, uden læreren véd hvilke muligheder værktøjerne åbner for.

Hvis lærerne mangler it-kompetencer, som Vera Rosenbeck hævder, er spørgsmålet derfor, hvor deres kompetenceudvikling bør starte. Skal lærerne introduceres til en række it-værktøjer og disses tekniske funktioner og muligheder, hvorefter de kan gøre sig didaktiske overvejelser over værktøjernes anvendelighed i undervisningen? Eller bør kompetenceudviklingen tage afsæt i en nytænkning af den eksisterende undervisning, hvorefter lærerne introduceres til en række værktøjer som retter sig mod forskellige aktiviteter i deres undervisning?

Jeg tror, at valget af it-værktøjer til brug i undervisningen altid bør være funderet i didaktiske overvejelser. Selv om man kan blive inspireret og til tider imponeret af hvad forskellige nye it-værktøjer kan, er det de pædagogiske behov, der bør være styrende for hvilke it-værktøjer man anvender i sin undervisning. Starter man kompetenceudviklingen med at introducere lærerne til nogle få værktøjer, har man allerede begrænset deres didaktiske muligheder. Starter man kompetenceudviklingen med didaktikken, klæder man derimod lærerne på til selv at kunne vurdere nye it-værktøjer, og til at kunne udvælge de værktøjer, som kan bidrage positivt til deres undervisning.

Hvordan mener du, at god it-kompetenceudvikling af undervisere bør se ud?

Konference: Professionsuddannelser 2.0

Af Jakob Neergaard Hausted, CELM.

Den 27. oktober var CELM repræsenteret af Jakob Neergaard Hausted ved konferencen Professionsuddannelse 2.0. Konferencen blev afholdt af det nationale videncenter for læremidler, læremiddel.dk. Baggrunden var afslutningen på et 2-årigt udviklingsprojekt med titlen Professionsuddannelser og læremidler. Her har undervisere og studerende ’eksperimenteret med nye læremidler med det formål at udforske, hvordan læremidlerne kan bidrage til udvikling af nye læringsmiljøer, nye undervisnings-, studie- samt praktikformer og hermed bidrage til faglig og fagdidaktisk udvikling’. Konferencebidragene var en blanding af konkrete erfaringer, vidensbidrag fra de enkelte udviklingsprojekter samt uddannelsespolitiske, sociologiske og idéhistoriske perspektiveringer til nye eller digitaliserede undervisningsformer. Fælles for udviklingsprojekterne er, at de empirisk har taget udgangspunkt i enten læreruddannelsen eller sygeplejerskeuddannelsen. Forskellige power points tilknyttet oplæggene kan findes på læremiddel.dk.

I ’Koblede kontekster’ har Sven Gergen og Dorthe Carlsen i to projekter undersøgt, hvordan lærerstuderende og undervisere har gjort brug af bloggen som kobling mellem praktik og undervisning på lærerseminariet (UCSJ).  Samlet viser undersøgelsen, at der er stor forskel på, hvor meget studerende bruger blogfunktionen i deres praktik. Mange studerende opfattede i det ene projekt bloggen som endnu en arbejdsopgave i praktikken, og blogaktiviteten var derfor minimal. Omvendt viser undersøgelsens andet projekt, at så snart bloggen gøres til et lukket site, så stiger de studerendes blogaktiviteter, refleksioner og sparring vedrørende praksis og teori.

Rikke Christoffersen har også undersøgt læreruddannelsen, men med fokus på hvordan studerende selv kan udvikle didaktiske websites med henblik på danskundervisning i deres praktik. Denne undersøgelse viser modsat førstnævnte undersøgelse en høj grad af aktivitet blandt de studerende, hvilket peger mod, at jo mere de studerende bruger teknologien som et didaktisk redskab til udvikling af læremidler, desto mere stiger deres aktiviteter i forhold til teknologien også. 

I projekt ’Casedidaktik’ har Peter Brodersen og Jens Aage Poulsen undersøgt de didaktiske muligheder i inddragelse af ’den eksemplariske case’ i sygeplejestuderendes læreproces, ved at de studerende selv udvikler eksemplariske cases ud fra oplevelser i deres praktikforløb. Oplægget rummede få konkrete eksempler og adskilte sig fra de andre oplæg ved ikke at fokusere på digitale teknologier. I hvilket format, studerende skal arbejde med casen, er derfor åbent for underviseres didaktiske overvejelser. Oplægsholderne pointerede dog, at arbejdet med ’den eksemplariske case’ er lettere at integrere i sygeplejerskeuddannelsen end i læreruddannelsen, da læreruddannelsens praktik er meget kontekstafhængig, hvormed mulighederne for at udvikle en ’eksemplarisk’ case er mindre. Dette kan diskuteres, da den danske sundhedssektor og den enkelte patient så sandelig også må siges at være kontekstafhængig. Desuden har uddannelsesantropologien de sidste 50-60 år har produceret et hav af cases (se bl.a. Spindler & Spindler: 2000, 1982), der med fordel kan inddrages og bruges som inspiration i forhold til lærerstuderendes cases.

Line Zimmer Rasmussen viste tilhørerne, hvordan sygeplejestuderende i dag har adgang til et læringsmiljø i form af et virtuelt sengeafsnit på et hospital i onlineverdenen Second Life. Studerende bruger i høj grad rummet til at opøve kompetencer i forhold til diverse arbejdsprocedurer ved behandlinger af patienter. I lighed med en pilots arbejde i en flysimulator er det virtuelle sengeafsnit en simuleret virkelighed, der giver mulighed for, at den studerende kan lære af sine negative erfaringer uden helbredsmæssige omkostninger for ’patienten’. Som en tilhører pointerede, kan det i en simuleret virkelighed netop give mening ’at lære at slå ihjel for ikke at slå ihjel’. Det kan i dette perspektiv være en god idé at lade de studerende gøre negative erfaringer, da det er ’gratis’ i dette miljø.

Konferencens samlede vidensbidrag viser, at der foregår mange forskellige forsøg med inddragelse af bl.a. it i udviklingen af professionsuddannelsernes didaktikker og læremidler. Der er ligeledes mange forskellige perspektiver forbundet med udviklingen af it-didaktikker i uddannelserne, herunder hvilken plads digitale teknologier skal have i de studerendes uddannelsesforløb og læring.  I et antropologisk perspektiv foregår der altid læring (tilsigtet som utilsigtet) i en given social kontekst, uanset hvilken teknologi der bruges. Og når ’gamle’ teknologier skiftes ud med ’nye’, er det derfor relevant at spørge, hvilke former for læring der er professionsuddannelsernes pædagogiske sigte.   

Tablets i undervisningen - en gevinst for læringen?

Odder Kommune vil i løbet af de næste tre år bruge godt 8 mio. kr. på indkøb af tablet-computere til kommunens lærere og skole-elever. Odder Kommune er den første kommune i Europa, som udleverer tablets til alle skole-eleverne, og udvalgsformand Lars Grønlund har høje forventninger til effekten af tablet-computerne:

"Det får fantastisk stor betydning for det pædagogiske arbejde, det vil gøre eleverne i stand til at agere i fremtidens videnssamfund, og det vil udvikle både den enkelte elev og fællesskabet."

 Der er intet i vejen med at have høje forventninger, og det er i mine øjne også et særdeles spændende initiativ at give hver enkelt elev den samme tekniske platform. Jeppe Bundsgaard, lektor ved DPU, mener dog at initiativet er baseret på drømme, og ikke på egentlig viden om hvorvidt det virker befordrende for læringen at anvende tablets:

"Hvor ved Lars Grønlund og hans kolleger fra, at tavle-pc'er vil udløse disse vidunderlige gevinster? Ingen steder. Det må være noget de har siddet i deres tværpolitiske arbejdsgruppe og fantaseret sig til. Fantasier er dejlige; men dyre, det kan de også være. 8 millioner koster denne fremtidsfantasi."

Bundsgaard henviser til, at den senest hypede teknologi, de interaktive whiteboards, står ubenyttede hen i mange klasseværelser. Hans spørgsmål er, hvorfor man ikke i kommunerne fokuserer på at implementere den allerede forhåndenværende teknologi, fremfor at indkøbe det han kalder "et supersjovt legetøj og en rigtig fin lille spillekonsol for eleverne".

Spørgsmålet er så, om tablets kun er et legetøj, eller om de egentlig kan fungere som et arbejdsredskab.

Hos Mashable.com argumenterer Vineet Madan for, at tablets kan bidrage yderst positivt til undervisning og læring. Han mener, at tablet-computerne passer perfekt ind i elevernes måde at arbejde og lære på.

TheAtlantic.com har undersøgt hvordan ejere af Apples iPad anvender tablet-computeren. En af de ting som viser sig er, at iPad-ejerne primært bruger den til at surfe på nettet og som e-bogs-læser. "Personal computing", som bl.a. dækker over kommunikation i form af e-mails etc. foregår for iPad-ejerne i langt højere grad på andre platforme, såsom laptops og desktops:

En stor del af skylden for dette kan man nok tilskrive tablet-computernes mangel på tastaturer - selvom det er meget intuitivt at navigere ved hjælp af en trykfølsom skærm, er det ikke nødvendigvis den mest effektive metode til tekst-input.

Hvad mener du - er tablets en del af fremtiden for den danske folkeskole, eller er det kun et hypet "legetøj", som ikke bidrager positivt til undervisningen og læringen?

Temadrøftelser om it i folkeskolen

Den 25. februar mødtes en række af folkeskolens interessenter til debatmøde om fremtidens anvendelse af it i folkeskolen. Blandt oplægsholderne var bl.a. repræsentanter fra KL, DPU, forlagsbranchen, IT-Universitetet og erhvervslivet, ligesom der naturligvis også var repræsentanter fra folkeskolerne. Alle havde de interessante bud på, hvordan it i fremtiden skal være en del af folkeskolens hverdag.

Der var generelt fokus på, hvordan man får underviserne til i højere grad at inddrage it som et bærende element i undervisningen. Et vigtigt element er, lød det fra flere, en målrettet og obligatorisk efteruddannelse. Fra bl.a. Birgitte Holm Sørensen, professor ved DPU, Aarhus Universitet, blev det gjort klart, at tiden er løbet fra ugelange kurser i anvendelsen af fx interaktive whiteboards. Der skal i fremtidens efteruddannelse istedet satses på praksisnære kurser, som tager afsæt i den enkelte lærers undervisning.

Men hvad er det helt præcist lærerne skal efteruddannes til? Hvordan skal de anvende it i folkeskolen?

Jørgen Bardenfleth, adm. direktør for Microsoft Danmark, havde i mine øjne et af de mest interessante og nytænkende bud herpå: Han mente, at it fremover i højere grad bør anvendes som et kommunikationsværktøj i folkeskolens undervisning. Ved at anvende it som et kommunikationsværktøj, vil det ifølge Bardenfleth blive muligt at nedbryde klasse- og skole-skel, og lade undervisningen gå på tværs heraf.

Som jeg ser det, vil en sådan anvendelse af it i folkeskolen kunne give nogle enestående muligheder for at differentiere undervisningen, ikke blot på tværs af klasser og skoler, men på tværs af hele uddannelsessystemet. Det vil også kunne give mulighed for at folkeskole-eleverne, i forbindelse med projektopgaver og lignende, kan søge vejledning helt uden for undervisningsverdenen. På den måde vil der kunne skabes direkte kontakt mellem skolens elever og det omgivende samfund, og curriculum vil, med Birgitte holm Sørensens ord, kunne sprænges.

Mads Tofte, rektor for IT-Universitetet, pegede desuden på vigtigheden af, at lade eleverne skabe ny viden med it. Fremfor kun at anvende it som et formidlingsværktøj, og derigennem overføre viden til eleverne (som en enkelt oplægsholder mente interaktive whiteboards var et udmærket værktøj til), argumenterede han for, at lærerne fremover skal give eleverne mulighed for selv at skabe deres egen viden, med it som et værktøj.

Både det at se it som et kommunikationsværktøj, og det at se eleven som en aktiv medskaber af viden, er for mig at se interessante og vigtige elementer i forhold til overjelserne over fremtidens anvendelse af it i folkeskolen. Begge tanker knytter sig til ideerne om web 2.0, brugergenereret indholdsudvikling, kollaborativt samarbejde og ligeværdig, polyfon kommunikation.

Spørgsmålet er, om lærerne er klar til at give slip på magten til at styre kommunikationen og definitionen af viden i klasserummet, og om eleverne i folkeskolen er klar til at påtage sig det ansvar, der knytter sig til disse opgaver.

Hvad mener du?

"Den Store Skærm" og pædagogikken

Thomas Aastrup Rømer filosoferer i et blogindlæg på folkeskolen.dk over, hvad en øget brug af computere og Interaktive WhiteBoards (som han har døbt "Den Store Skærm")  betyder for pædagogikken. Det er et ganske interessant indlæg, hvori Rømer argumenterer for at en øget brug af "Skærmen" i skolen, udelukker kroppen, følelserne og fornuften fra pædagogikken.

På Uddannelsesforum, som i disse dage afvikles i Bella Center (og hvor jeg var i går), præsenterer en række firmaer på de forskellige stande deres bud på, hvordan "Den Store Skærm" kan se ud. En række dygtige mennesker viser forbipasserende undervisere, hvordan man som lærer lynhurtigt kan vise eleverne et videoklip eller en animation på tavlen, og hvordan tekst-til-tale er implementeret i softwaren, så tavlen kan læse den tekst op, som læreren indtaster. Det er imponerende, hvad man kan på sådan en tavle.

I en artikel på folkeskolen.dk fortæller en nyuddannet lærer, Katrine Andersen, hvordan en af disse tavler ændrede hendes undervisning radikalt. Eleverne sad som tryllebundne og tog noter, ganske imponerede af "Den Store Skærm". Uden krop, uden følelser og uden fornuft, ville Thomas Rømer måske have sagt.

I første omgang blev Katrine Andersen både glad og lettet over tavlens effekt, men efter nærmere refleksion indså hun, at det tavlen gjorde ved undervisningen ikke udelukkende var positivt. Eleverne blev passive modtagere af den information hun som underviser formidlede ved hjælp af tavlen, og da Katrine  Andersen blev konfronteret med dette faktum af en tidligere underviser fra Zahle, måtte hun gentænke sin brug af tavlen i undervisningen.

Tavle-producenterne forsøger med forskellige værktøjer at involvere eleverne i brugen af tavlerne. Der lægges spil ind, som eleverne kan lege med, og nogle producenter har integreret afstemningsfunktioner i softwaren, som betyder at eleverne ved hjælp af "stemmebokse", kan svare på multiple choice spørgsmål som vises på tavlen. Teknologien er allerede anvendt på bl.a. Syddansk Universitet, som det kan læses i denne artikel. Desværre er forsøgene på at involvere eleverne i brugen af tavlerne i mine øjne ikke særligt vellykkede. Kun en enkelt eller et par elever kan anvende tavlen ad gangen i forbindelse med spil, og stemmeboksene reducerer i alt for høj grad kommunikationen til et "tryk på en knap".

Det virker i mine øjne som om Thomas Aastrup Rømer har ret i sin kritik af "Den Store Skærm". Den udelukker kroppen, følelserne og fornuften fra pædagogikken. Men det behøver ikke være sådan. Teknologien, herunder også de interaktive whiteboards, kan understøtte kropslighedens, sansningens og fornuftens tilstedeværelse i pædagogikken. Men hvis teknologien skal understøtte pædagogikken, så må og skal pædagogikken medtænkes i både udviklingen og anvendelsen af teknologien.

Det kræver, at udviklerne i lige så høj grad fokuserer på den pædagogiske innovation som på den teknologiske når de producerer tavlerne, og det kræver at underviseren medtænker eksempelvis kropslighed, følelser og fornuft, når hun i planlægningen af et forløb udvælger de værktøjer hun vil anvende i sin undervisning. Til brug for en strukturering af de didaktiske og pædagogiske overvejelser kan underviseren fx benytte sig af Den e-Didaktiske Overvejelsesmodel.

Den vigtigste overvejelse, som en underviser der anvender eksempelvis interaktive whiteboards må gøre sig er denne: Er det teknologien eller pædagogikken der skal definere min undervisning?