06 oktober 2014

Kompetenceudvikling og lærerens undervisningspraksis

Af pædagogisk konsulent Tobias Kidde Skov

Teknologier har altid være aktuelle i undervisningskontekster, og lærere har altid arbejdet med teknologier i undervisningen. Det er velkendte teknologier som tavlen, kridtet, papir, bøger og hæfter, som er med til bl.a., at mediere forholdet mellem lærer og lærende og generelt påvirke klasserummet. I dag presser nye teknologier sig på for at blive implementeret og inddraget i undervisningen - teknologier som computere, mobiler, interaktive tavler, apps osv.

Der findes mange eksempler på skoler og uddannelsesinstitutioner, der har indkøbt iPads, interaktive tavler og digitale læremidler, som nye teknologier der skal indgå i undervisningen. Denne stigende interesse for nye digitale teknologier i uddannelsessektoren har naturligt skabt en efterspørgsel fra ledere og lærere på mere kompetenceudvikling. Lærerne skal med kompetenceudviklingen lære at inddrage de nye teknologier i undervisningen, og det skal på sigt skabe en merværdi for fx undervisningen, læringen eller institutionen.

Men spørgsmålet er, om kompetenceudviklingen i nye teknologier dækker de udfordringer, som opstår i en undervisningspraksis, når man inddrager ny teknologi?
I artiklen ”Hvordan ændrer teknologier læreres praksis, og hvad skal lærere lære om teknologi i lærerarbejdet? ” præsenterer Brok og Schrøder begrebet multistabilitet som en måde at beskrive teknologiers påvirkning af lærerens undervisningspraksis. Teknologier skal altid bruges og tænkes forskelligt afhængigt af de forståelser og kontekster, de indgår i. Det kræver derfor en tydelig kobling mellem den nye teknologi og lærens undervisningspraksis. 

Problematikken ses i kompetenceudviklingsbegrebet,  der ofte er løsrevet fra den undervisningspraksis og kultur, som lærerne til dagligt indgår i, og kvalificeringen af teknologier og didaktik sammenkobles ikke med lærerens eget udgangspunkt. Derfor ender alt for mange lærere med en kompetenceudvikling, som de ikke føler henvender sig til deres praksis.
Men hvorfor er det afgørende at medtænke multistabilitet, lærerens arbejdskultur og undervisningspraksis, i inddragelsen af nye teknologier?

For det første forandrer teknologier de forhold, der omkredser undervisningen og påvirker dermed direkte lærerens praksis. På samme måde som de gamle teknologier, medierer de nye teknologier også forholdet mellem læreren og de lærende, og forandrer betingelserne for undervisningen.
For mange lærere flugter undervisningens vilkår ikke med de teknologikompetencer, de tilegner sig. Kompetenceudviklingen inddrager ofte ikke underviserens analyse af, hvordan inddragelsen af nye digitale teknologier udfordrer konventionelle forståelser af eksempelvis de lærende som digitale indfødte, sprog, forventninger og lærerens rolle som ekspert.

På den måde skaber kompetenceudviklingen en forståelse af teknologi som understøttelse af lærerens undervisning, i stedet for et medieret forhold mellem læreren, de lærende og undervisningen.
For det andet vil lærere ofte opleve, at de er nødt til at genfortolke de nye digitale teknologier til den praksis, de skal indgå i. Det kræver derfor også, at man som lærer kan skabe den kobling, der er mellem de teknologiske kompetencer, man tilegner sig gennem kompetenceudviklingen, og ens egen situerede praksis.

Og hvordan kan man så skabe den kobling?
Jeg mener ikke, der findes ét konkret svar, der løser problemet. Det er klart, at man i kompetenceudviklingen i højere grad kan inddrage lærernes erfaringer, oplevelser og udgangspunkter. Men ofte kendes lærernes baggrunde ikke på forhånd, og der er ikke altid tid nok til at inddrage problematikker fra dagligdagen.

Noget jeg mener, man som lærer kan gøre er, at indtænke de nye teknologier i undervisningen gennem nogle didaktiske overvejelsesspørgsmål. Det handler om at udbygge sin didaktiske praksis med spørgsmål, som omhandler implementeringen af nye teknologier ud fra de forhold, der påvirker undervisningen. På den måde får man som underviser tydeliggjort, hvordan teknologierne påvirker undervisningen, og hvordan man kan implementere dem.

Her er fire spørgsmål, jeg mener, man som underviser kan stille sig, inden man inddrager nye teknologier i undervisningen:

Hvordan påvirker de nye teknologier infrastrukturen og organiseringen af undervisningen?
Hvordan er de lærendes fortrolighed med nye digitale teknologier?
Hvordan påvirker de nye teknologier, fagets grundlæggende traditioner?

Ændres de konventionelle roller mellem læreren og de lærende, med inddragelsen af de nye teknologier?



Reference:
Brok, L. S., & Schrøder, V. (September 2014). Hvordan ændrer teknologier læreres praksis, og hvad skal lærere lære om teknologi i lærerarbejde. Pædagogisk Tidsskrift.


04 juni 2014

Spil og læring

Af Daniella Tasic Hansen, konsulent i e-læringspædagogik

eVidenCenter var i begyndelsen af april repræsenteret gennem fire medarbejdere ved festivalen Counterplay 2014. Temaet for festivalen var overordnet leg og spil, hvor oplæg og aktiviteter var placeret i tre forskellige spor: ”Playful Learning”, ”Playful Business” og ”Playful Culture”.

Vi gik til festivalen med fokus på deltagelse i sporet ”Playful Learning”. Formålet var at blive inspireret til at arbejde med leg og læring i forhold til inddragelse af it i undervisningen samt mere overordnet at få nogle forskellige perspektiver på spil og leg. Blev vores forventninger så opfyldt? Der må lyde et stort ja. Det var en veltilrettelagt festival med en engageret Mathias Poulsen i front og en række af relevante og spændende oplægsholdere. Tonen blev med det samme lagt an – der var tale om et kreativt og eksperimentalt frirum i de to dage, som festivalen varede. Det bevirkede, at der var plads til mange forskellige, skæve og interessante synsvinkler i forbindelse med det overordnede tema. Indholdet i oplæggene spændte fra konkrete praksiserfaringer til mere teoretiserende indlæg, med kobling til praksis.

Af de oplæg, som blev afholdt, vil jeg især nævne ét, som i særdeleshed var inspirerende, nemlig “Making education more meaningful - one zombie at a time” (oplægsholder Tobias Staaby, en norsk gymnasielærer). Da vi var fire af sted, var der følgeligt divergens i vores opfattelse af både indhold i og begejstring for oplæggene mv., men netop dette oplæg inspirerede os alle. Tobias brugte spillet ”TheWalking Dead” til at undervise i begreber som moral og etik. Staaby holdt et oplæg om brugen af spillet i sin undervisning med afsæt i de faglige og pædagogiske overvejelser, som han havde gjort sig omkring inddragelsen. Indholdet i oplægget var i sig selv særdeles spændende, men oplægget fik en særlig tyngde af, at han samtidig praktisk talt gennemførte en lektion med alle de tilhørende i salen. Det vil sige, at nogle af de ting han beskrev fra timerne, blev udført under selve oplægget. Der var blandt andet en af de deltagende, som stod for at manøvrere rundt i spillet ”the Walking Dead”, der blev lavet afstemninger i Kahoot (et afstemningsredskab), og han inddragede aktivt alle de deltagende.

Selve spillet er baseret på en tv-serie/et post-apokalyptisk gyserdrama, hvor omdrejningspunktet er, at jorden er blevet ”overrendt af zombier” (se mere her).  I spillet bliver spilleren udsat for forskellige dilemmaer, som han kan vælge forskellige løsninger til. Det udnyttede Staaby i sin undervisning, og han benyttede bl.a. de opstillede dilemmaer i spillet som baggrund for debat, refleksion og perspektivering i sammenhæng med de emner og problemstillinger, som faget ellers indeholdte. Det var et rigtig inspirerende oplæg, som gav stof til eftertanke i forhold til både undervisningsmetoder samt en meningsfyldt inddragelse af computerspil i undervisningen med fokus på det faglige og pædagogiske sigte – gennem leg.

På festivalen var der en række eksempler på, hvorledes en undervisning kunne forløbe med et afsæt i leg og læring med et fokus på pædagogikken og fagligheden. I den sammenhæng vil jeg også nævne Stine Melgaard Lassen og Tore Neergaard Kjellow fra Columbusskolen, som gav en fin beskrivelse af deres arbejde med inddragelse af computerspil i undervisningen. Se mere om projektet her

Da vi hos eVidenCenter arbejder med spil og læring og i flere år i samarbejde med Forlaget Matematik og Kanda har arbejdet med udviklingen af læringsspillet Runerod, var det i særdeleshed spændende at se, hvordan andre inddrager spil i undervisningen, og alt i alt var det en inspirerende festival, som gav stof til eftertanke. Forhåbentlig vil der også være et tilsvarende arrangement næste år.