07 december 2010

Web 2.0 og de unge

Begrebet ”digitale indfødte” (se Prensky 2001) knyttes ofte til den unge generation, som hele livet har været omgivet af diverse teknologier og medier. Denne generations modsætning er ”de digitale immigranter”, som er den ældre generation, der ikke er opvokset med teknologiens sprog som ”modersmål”, men derimod først senere har måttet erhverve sig dette som et slags andetsprog.

Om de digitale indfødte skriver
Thomas Ryberg (2009) , at mange fra denne generation vil være kompetente og kreative i forhold til anvendelsen af it og medier, men omvendt er de unges kritisk-refleksive kompetencer måske ikke så gode, som de burde være:

”Forskellige undersøgelser peger samstemmende på, at der bør stilles tvivl om, hvorvidt der er en hel generation af IT-kyndige, selvkørende, digitale indfødte med en høj grad af kritisk-refleksiv produktionskompetence. Men samtidig tegner de et tydeligt billede af en generation med et stort potentiale og en varieret brug af teknologier og medier, som det er vigtigt at uddannelsessektoren forholder sig til og understøtter.”

Selv om den unge generation måske ikke er så homogen en gruppe, som de ofte fremstilles som, tegnes der dog, ifølge Ryberg, et billede af en generation, som har en varieret brug af teknologier og medier. De unges kendskab til og brug af forskellige teknologier og medier kan med fordel danne afsæt for inddragelsen af Web 2.0 i undervisningen, da Web 2.0 teknologier indeholder elementer, som umiddelbart læner sig tæt op af de unges handlemønstre. Web 2.0 danner udgangspunkt for og har strukturer, som tilgodeser individets personlige udtryk og ønsker men samtidigt er baseret på en udfoldelse i et netværk. Et netværk, som har mange udtryk og forskellige aktører, hvor individet samtidigt kan ”tilpasse” strukturerne til sit eget behov.

Inddragelsen af Web 2.0 aktiviteter kan have en positiv indflydelse på motivationen, hvor relevansen og autenticiteten er givet gennem sammenhænge, som den lærende på forhånd indgår i. Brugen af Web 2.0 vil bl.a. kunne virke motiverende, da interaktionen og samarbejdet med andre lærende samt produktionen, anvendelsen og transformationen af materiale er central i Web 2.0 aktiviteter (Dohn og Johnsen: ”E-læring og Web 2.0", Samfundslitteratur 2009”).

Der findes allerede en del eksempler på inddragelse af og eksperimenter med Web 2.0 teknologier i en undervisningsmæssig kontekst i Danmark med positive resultater. Inddragelsen af Web 2.0 teknologier kan være en måde ”at fange” den unge generations opmærksomhed i undervisningen ved hjælp af de strukturer, som er genkendelige for dem.

Det betyder ikke, at alle elementer fra de unges liv udenfor skolen nødvendigvis kan bidrage positivt i en undervisningssituation men omvendt kan nogle af strukturerne, samarbejdsformerne og kommunikationsformerne bidrage til læreprocesserne.

2 kommentarer:

  1. Hej Daniella

    Spændende lille indspark.

    Jeg tænker, ud fra mine erfaringer med web 2.0 i undervisningen, at især den brugerdrevne skabelse motiverer eleverne. I de web 2.0 forløb jeg har lavet har det især været kendetegnende, at elevernes motivation lå i at producere et vidensprodukt til dem selv. Dvs. ikke et produkt for "lærerens skyld" eller som en evaluering, men derimod et produkt som de selv skulle bruge fremadrettet og som var fleksibelt og omskabeligt.
    Heri lå autenciteten. Jeg tror ikke det så meget ligger i struktur og handlemønstre, men mere i relevans, relation og mening med inddragelsen.

    Og så en lille sidebemærkning til en af litteraturhenvisningerne ovenfor.

    En af de ting som N. Dohn mm. undlader at uddybe i sin udmærkede analyse af web 2.0 er at det også handler om netværkskompetencen hos de unge.
    En stor "værdi" i de web 2.0 services der skyder frem lige nu er det sociale aspekt og netværksdelen. Unge vokser op i netværk lige fra facebook til online-spil og andre communities...her er noget skolen, med de unges fremtidige arbejdssittuation ( i videnssamfundet)for øje, med stor fordel kan og bør gribe fat i...

    /Roland

    SvarSlet
  2. Hej Roland

    Tak for din kommentar. Gode pointer.

    Jeg er også overbevist om, at motivationen ved at producere et vidensprodukt, som ikke skabes for lærerens skyld men derimod til eget (og andres brug), er særdeles væsentlig – og strukturen og mulighederne i forskellige Web 2.0 teknologier kan med fordel understøtte en sådan proces. Inddragelsen af diverse Web 2.0 teknologier er ikke i sig selv tilstrækkelig, men det er derimod anvendelsen, som er vigtig. Når man taler om mulighederne i Web 2.0 er det vel især ved mulighederne for at understøtte den kollaborative samarbejdsform, Web 2.0 teknologier har deres potentiale og, som du selv nævner, i netværksdannelsen.
    Det sociale og netværksdelen er et interessant emne at tage fat på i en undervisningsmæssig kontekst. Der er stadig forholdsvist begrænset erfaring med anvendelsen af sociale netværkssider, som fx Facebook, i en undervisningsmæssig kontekst, men det er måske heller ikke et helt problemfrit område at begive sig ind på. Der kan bl.a. være overvejelser omkring, hvorvidt uddannelsesinstitutionerne skal bevæge sig ud i elevernes private sfære, og ofte vil den yngre generation også have en bestemt måde at kommunikere på i sociale netværk, når de anvender det i deres fritid, som måske ikke i udgangspunktet er egnet til en undervisningsmæssig kontekst – men det er et relevant område at gribe fat i.
    Vi er i gang med et projekt omkring netop inddragelsen af sociale netværkssider i undervisningen, og hvis du har nogle konkrete erfaringer fra praksis eller kender nogle, som har det, vil vi gerne høre om det:)

    SvarSlet