E-læring - teknik eller kompetencer?

EVA har netop udgivet en rapport, som afdækker udbredelsen af e-læring (her forstået som netbaseret læring) og blended learning på videre- og efteruddannelsesområdet. Af rapporten fremgår det bl.a., at det ikke længere er mangel på udstyr eller tekniske problemer der afholder undervisere og institutioner fra at anvende e-læring og blended learning - nærmere er det underviseres og elevers manglende kendskab til de værktøjer de har til rådighed, der begrænser udbyttet af at anvende de digitale medier.

Rapportens konklusioner dækker over et faktum, som kan siges at gå på tværs af alle uddannelser: Uanset hvor mange elektroniske tavler, iPads og bærbare computere der indkøbes, uanset hvor mange programmer der udvikles og uanset hvor høje idealer uddannelsesinstitutionerne har for anvendelsen af e-læring og blended learning, vil e-læring og blended learning kun kunne give et højere læringsudbytte, hvis underviserne er motiverede for at anvende værktøjerne, og har de kompetencer der kræves, for at de kan anvende værktøjerne som en integreret del af undervisningen - hvad enten den er organiseret som ren netbaseret, som blended learning eller som klassisk tilstedeværelsesundervisning.

Derfor bør ethvert indkøb af udstyr følges op af efteruddannelse af underviserne - ikke kun teknisk efteruddannelse, som gør underviserne i stand til at anvende udstyrets funktioner, men også pædagogisk efteruddannelse, som gør underviserne i stand til at anvende udstyret hensigtsmæssigt og på nye, innovative måder. Ellers risikerer man, at underviserne hurtigt mister motivationen for at anvende udstyret, og at de, der fortsætter med at anvende det, ikke udnytter dets potentialer fuldt ud.

E-læring må derfor ses som en kombination af teknik og kompetencer. Dyrt indkøbt udstyr får først pædagogisk værdi, når underviserne kan anvende det på en hensigtsmæssig måde.