Kirsten Nielsen fra Syddansk Universitet har undersøgt,
hvordan portfoliopædagogik kan understøtte sygeplejestuderendes læring i
kliniske undervisningsforløb. Resultaterne dokumenteres og analyseres i
Nielsens afhandling ”Læring af sygepleje i kliniske undervisningsforløb
medieret af ePortfolio” (Nielsen 2015). Det er ny dansk forskning inden for
e-læring, der bidrager med praktiske erfaringer ift. læring i fjernundervisning,
og som samtidig rejser kendte pædagogiske problemstillinger.
Helt kort har Nielsen undersøgt, hvordan en digital
portfolio, der ganske enkelt er en samling af elektroniske dokumenter, som
udarbejdes af den studerende selv, kan bidrage til kritisk, faglig refleksion
som en del af at tilegne sig kompetencer i sygepleje.
Jeg synes, afhandlingen rejser tre spørgsmål, som kan have vidt
forskellige svar, ved at diskutere ”den gode sammenhæng” mellem
portfoliopædagogik og fagdidaktik inden for uddannelsesretninger, der ligger
langt fra sygepleje, men hvor læring på kompetenceniveau nødvendigvis må ske
ved at koble teoretisk viden og praktiske erfaringer.
1. Har studerende tilstrækkelige skriftlige
kompetencer til at vinde udbytte af portfolioen?
Nielsen er grundig med sine beskrivelser af et højt
præstationsniveau, hvad angår den sygeplejestuderendes skriftlige bidrag til
portfolioen. Den studerende skal bl.a. i skriftform gengive sanselige og
følelsesmæssige oplevelser fra praktiske situationer, som senere skal
analyseres inden for en sygeplejeteoretisk ramme (ibid: 122). Tyngden af den
kritiske refleksion er her direkte afhængig af, om den studerende har beskrevet
sine oplevelser tilstrækkeligt nuanceret, nøjsomt og nøgternt. Det er derfor en
forudsætning, at den studerende går ind i praktikforløbet med gode skriftlige
kompetencer. Målgruppens skriftlige kompetencer er altså en central
didaktiskovervejelse at gøre sig for at besvare spørgsmål nr. 1.
2. Kan
opfyldelsen af læringsmålene ske med en stærk subjektiv bias?
Som Nielsen beskriver portfoliopædagogikken, er der tale om
en læreproces, hvor den studerende i en art dobbeltrolle styrer læringsmålene i
sin egen praktik ved at gengive udvalgte
oplevelser, mens den studerende samtidig bruger gengivelserne til at vurdere
egen læring. I et batesonsk perspektiv bør man spørge, om det ”kort” (Bateson
1972), der er den studerendes optegnelser over sine praktiske erfaringer, er
forankret godt nok i det ”landskab”, som den studerende skal lære at kende.
Altså, er der tilfredsstillende sammenfald mellem den virkelighed, den
studerende har lært i – som den studerende selv har opbygget gennem at udvælge
oplevelser – og den virkelighed, sygeplejefaget sigter mod at uddanne
studerende til? Mit bud er, at der må være en mange læringsmål på
kompetenceniveau, hvis opfyldelse ikke kan ske med en så stærk subjektiv bias.
3. Hvordan kan portfolioen bidrage til at
”danne” den studerende?
Mens de to første spørgsmål virker til at udpege
forhindringer mellem fagdidaktik og portfolio pædagogik, kan det tredje
spørgsmål anderledes pege på et ekstra potentiale ved at inddrage metoden. At
arbejde med og ud fra en portfolio er med til at udvikle den studerendes
selvstændighed (Nielsen 2015: 140). Det konkluderer Nielsen bl.a. på baggrund
af, at hun i projektet har opbygget en portfolioskabelon med en differentieret
indgang. Således har de studerende haft mulighed at arbejde med portfolien ud
fra deres personlige læringsstil. Nielsen har grundlæggende anvendt
eVidenCenters læringsstilspædagogik, og deler dermed de studerende i fire
grupper med hver sin indgang til portfolien – alt efter om de har en teoretisk,
reflektorisk, pragmatisk eller aktivistisk læringsstil.
Som et tillægsprodukt sker en metalæring og en refleksion over egen læreproces
ved at arbejde med en portfolio. Og jeg mener, det meget vel kan argumenteres,
at bevidstheden om sin egen læringsproces giver en større forståelse for at
andre kan have andre læreprocesser. Således bidrager den udvikling af
selvstændighed altså også til bedre social forståelse, som kan sættes i
sammenhæng med danne den studerende som person.
Forhåbentligt kommer Nielsens afhandling til at kaste flere
spørgsmål af sig rundt omkring på uddannelsesinstitutionerne. Jeg er spændt på
at se, om de ovenstående tre kan være en start.
Litteratur:
Bateson,
Gregory (1972). Steps to an Ecology of
Mind. Chicago: University of Chigaco Press
Nielsen,
Kirsten (2015). Læring af
sygepleje I kliniske forløb medieret af ePortfolio. Enheden for
Sygeplejeforskning, Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelig Fakultet