Videndeling – eller hvad?

Af Birgitte Klostergaard, kandidatstuderende i uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet.

Alle institutioner vil i dag videndele; dét at viden deles i hele institutionen er forbundet med at være en moderne udviklingsorienteret institution. Og hvilken institutionsleder er ikke interesseret i at kunne bryste sig af at være det? Institutionerne er imidlertid ikke opmærksomme på at videndeling ikke bare handler om at dele et dokument på nettet som alle kan tilgå. Institutionerne er ofte ikke klar over, at videndeling handler om langt mere og kræver et helt andet udgangspunkt. Institutioner iværksætter ofte videndelingen ud fra en forudsætning om, at alle faggrupper umiddelbart forstår hinanden, men dette kan man ifølge Beth. A. Bechky ikke automatisk gå ud fra.

Bechkys teori om videndeling kan være en måde at forstå videndeling på, og give indblik i hvordan man kan gribe en videndelingsproces an. Bechky kan være ideel i relation til en institution som skal have skabt og udviklet en ny viden på tværs af institutionen. Ifølge Bechky finder videndeling nemlig sted når grupper med hver deres specifikke fagforståelser kommer frem til en fælles forståelse.

Grupper taler det sprog der er knyttet til deres arbejdskontekst, og ser et givent problem ud fra deres syn og forståelse af et produkt som bunder i deres erfaringsgrundlag. Ved brug af genstande kan faggrupperne få et fælles erfaringsgrundlag, via en tranformationsproces. Dette sker ved at genstandene kan være med til at forandre de enkelte faggruppers forståelse af problemet, hvorved der kan skabes en ny fælles forståelse.

En gruppe kan anvende forskellige genstande eller ord som kan illustrere, og dermed gøre det tydeligere over for en anden faggruppe, hvad det er de mener og forstår ved en given problemstilling. Ved at anvende en genstand eller et ord der allerede er kendt for den anden gruppe bliver det lettere for de to grupper at komme frem til en fælles forståelse af en given problemstilling.     

Når en institution ønsker at forandre og udvikle sig er det vigtigt, at de enkelte faggrupper er i stand til at kommunikere på et sprog der er forståeligt for andre faggrupper. Hvis ikke de forskellige grupper kan videndele, er det umuligt at samarbejde omkring gennemførelsen af et projekt. En del af eVidensCenters arbejde er at lave workshops til medarbejderudvikling netop til institutioner som skal integrere nye krav og politiske tiltag således, at planlægningen og gennemførelsen af en given undervisning ændres. Derfor er videndeling ikke bare relevant når det drejer sig om, at en organisation ønsker at forandre og udvikle sig, det er også noget eVidensCenteret må tage højde for i planlægningen af workshoppen.

For at videndeling kan finde sted er det vigtigt at de forskellige faggrupper interagerer med hinanden og samarbejder om en løsning på tværs af grupperne. Ifølge Bechky kan en faggruppe først få ændret og siden skabt en ny forståelse ved, at den bliver opmærksom på en ny viden og, hvordan denne adskiller sig fra en anden faggruppes viden. Derfor må faggrupper forstå hvordan deres forståelse passer ind i en anden faggruppes og lære at tale et fælles sprog ved bl.a. at anvende billedsprog eller ved at tegne, for at illustrere hvordan den enkelte faggruppes forståelse passer ind i forhold til en andens. På den måde kan begge grupper få udvidet deres egen forståelse, og derved skabe en mere nuanceret viden. Dermed er det ikke bare inden for bestemte faggrupper at viden udvikles, den nye viden bliver skabt i hele institutionen ved at en viden bliver delt på tværs.

Det er endvidere vigtigt at videndelingen forsøges igangsat tæt forbundet med de enkelte faggruppers arbejdspraksis, da læring kan være svær at overføre til praksis, hvis læringen ikke til en vis grad er sammenkædet med lærernes daglige arbejde. Denne forsøger eVidenCenter at imødegå ved at inddrage forskellige programmer som kan fungere som værktøjer til at facilitere undervisningen i e-læringsform.  

Derudover handler det om at man på tværs af faggrupperne anvender en genkendelig genstand som kan bruges til at skabe en fælles forståelse. Denne skal altså for at skabe en kobling mellem faggrupperne, give mening for alle grupper. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt hvis en dansklærer bliver præsenteret for matematiske aksiomer (sandheder), da dette ikke vil give nogen mening i forhold til dansklærerens fagspecifikke undervisningspraksis. I stedet handler det om at benytte en genstand eller ord, som vil give mening på tværs af faggrupper og som derfor vil være befordrende, for skabelse af en fælles forståelse.

   

Det er vigtigt at videndelingen finder sted idet denne er med til at igangsætte læring og undgå misforståelser. Grupper kan dermed gennem tværfaglig interaktion opnå en større forståelse og komme frem til en bedre løsning som kan rumme forskellene i arbejdsfelter.

Der hersker ikke nogen tvivl om at videndeling er essentiel for enhver institution. Men man kan stille spørgsmålstegn ved om videndeling kan forstås og foregå på andre måder end den Bechky lægger op til? Bechkys forståelse af videndeling er baseret på hendes forskning på tværs af faggrupper inden for en produktionsvirksomhed, hvor hun bl.a. undersøger videndeling imellem ingeniører og produktionsmedarbejdere. Man kan argumentere for at faggrupperne i en produktionsvirksomhed har en forståelse af et givent produkt som ligger meget længere fra hinanden end to faglærere som underviser i hver deres fag. Det kan dermed diskuteres om videndeling nødvendigvis skal forstås og opfattes som den udfordrende og komplekse proces Bechky fremlægger? Eller om videndeling kan faciliteters succesfuld på andre måder når der er tale om en institution der producerer viden?

Litteratur:

Bechky, B. A. (2003). Sharing meaning across occupational communities: The transformation of understanding on a production floor. Organization Science, 14(3), 312-330.