På dette års Uddannelsesforum talte Undervisningsminister Christine Antorini om, hvordan indsatsen for at udbrede anvendelsen af it og e-læring skal finde sted. Bl.a. havde hun fokus på, hvodan it kan bruges til at "ramme" flere af eleverne positivt. Overfor folkeskolen.dk udtalte hun efter åbningstalen, at det fremover vil være didaktikken, pædagogikken og udviklingen, der skal have prioritet, når det handler om at udbrede anvendelsen af it.
Hos eVidenCenter er det vores erfaring, at anvendelsen af it i undervisningen stiller krav om fornyede didaktiske og pædagogiske overvejelser. Naturligvis er der også tekniske forhold, som kan begrænse muligheden for at anvende it, men flere rapporter peger på, at udfordringen i fremtiden ligger i, hvordan underviserne kan anvende it-redskaberne og de digitale materialer så de giver en pædagogisk mér-værdi. Derfor mener vi også, at en satsning på kompetenceudvikling af lærerne er et helt centralt indsatsområde. Erfaringer fra EVA's 2009 undersøgelse "It i folkeskolen" gjorde det tydeligt, at underviserne kun får et meget ringe udbytte af dags- eller ugelange kurser som er lagt på kursuscentre væk fra skolerne. Istedet ønsker lærerne praksisnære kursusforløb, hvor de kan afprøve deres nye viden i deres egen undervisningspraksis.
eVidenCenters kurser i e-læringspædagogik er et bud på, hvordan en sådan praksisnær og fleksibel kompetenceudvikling kan se ud. I kombination med værktøjer som Den e-Didaktiske Overvejelsesmodel kan de støtte underviserne i at prioritere didaktikken, pædagogikken og udviklingen af deres egen undervisningspraksis - og understøtte udbredelsen af den pædagogiske brug af it i undervisningen.
09 november 2011
02 november 2011
E-læring - teknik eller kompetencer?
EVA har netop udgivet en rapport, som afdækker udbredelsen af e-læring (her forstået som netbaseret læring) og blended learning på videre- og efteruddannelsesområdet. Af rapporten fremgår det bl.a., at det ikke længere er mangel på udstyr eller tekniske problemer der afholder undervisere og institutioner fra at anvende e-læring og blended learning - nærmere er det underviseres og elevers manglende kendskab til de værktøjer de har til rådighed, der begrænser udbyttet af at anvende de digitale medier.
Rapportens konklusioner dækker over et faktum, som kan siges at gå på tværs af alle uddannelser: Uanset hvor mange elektroniske tavler, iPads og bærbare computere der indkøbes, uanset hvor mange programmer der udvikles og uanset hvor høje idealer uddannelsesinstitutionerne har for anvendelsen af e-læring og blended learning, vil e-læring og blended learning kun kunne give et højere læringsudbytte, hvis underviserne er motiverede for at anvende værktøjerne, og har de kompetencer der kræves, for at de kan anvende værktøjerne som en integreret del af undervisningen - hvad enten den er organiseret som ren netbaseret, som blended learning eller som klassisk tilstedeværelsesundervisning.
Derfor bør ethvert indkøb af udstyr følges op af efteruddannelse af underviserne - ikke kun teknisk efteruddannelse, som gør underviserne i stand til at anvende udstyrets funktioner, men også pædagogisk efteruddannelse, som gør underviserne i stand til at anvende udstyret hensigtsmæssigt og på nye, innovative måder. Ellers risikerer man, at underviserne hurtigt mister motivationen for at anvende udstyret, og at de, der fortsætter med at anvende det, ikke udnytter dets potentialer fuldt ud.
E-læring må derfor ses som en kombination af teknik og kompetencer. Dyrt indkøbt udstyr får først pædagogisk værdi, når underviserne kan anvende det på en hensigtsmæssig måde.

Etiketter:
Kompetenceudvikling,
smartphone
Abonner på:
Opslag (Atom)