Begrebet ”digitale indfødte” (se Prensky 2001) knyttes ofte til den unge generation, som hele livet har været omgivet af diverse teknologier og medier. Denne generations modsætning er ”de digitale immigranter”, som er den ældre generation, der ikke er opvokset med teknologiens sprog som ”modersmål”, men derimod først senere har måttet erhverve sig dette som et slags andetsprog.
Om de digitale indfødte skriver Thomas Ryberg (2009) , at mange fra denne generation vil være kompetente og kreative i forhold til anvendelsen af it og medier, men omvendt er de unges kritisk-refleksive kompetencer måske ikke så gode, som de burde være:
”Forskellige undersøgelser peger samstemmende på, at der bør stilles tvivl om, hvorvidt der er en hel generation af IT-kyndige, selvkørende, digitale indfødte med en høj grad af kritisk-refleksiv produktionskompetence. Men samtidig tegner de et tydeligt billede af en generation med et stort potentiale og en varieret brug af teknologier og medier, som det er vigtigt at uddannelsessektoren forholder sig til og understøtter.”
Selv om den unge generation måske ikke er så homogen en gruppe, som de ofte fremstilles som, tegnes der dog, ifølge Ryberg, et billede af en generation, som har en varieret brug af teknologier og medier. De unges kendskab til og brug af forskellige teknologier og medier kan med fordel danne afsæt for inddragelsen af Web 2.0 i undervisningen, da Web 2.0 teknologier indeholder elementer, som umiddelbart læner sig tæt op af de unges handlemønstre. Web 2.0 danner udgangspunkt for og har strukturer, som tilgodeser individets personlige udtryk og ønsker men samtidigt er baseret på en udfoldelse i et netværk. Et netværk, som har mange udtryk og forskellige aktører, hvor individet samtidigt kan ”tilpasse” strukturerne til sit eget behov.
Inddragelsen af Web 2.0 aktiviteter kan have en positiv indflydelse på motivationen, hvor relevansen og autenticiteten er givet gennem sammenhænge, som den lærende på forhånd indgår i. Brugen af Web 2.0 vil bl.a. kunne virke motiverende, da interaktionen og samarbejdet med andre lærende samt produktionen, anvendelsen og transformationen af materiale er central i Web 2.0 aktiviteter (Dohn og Johnsen: ”E-læring og Web 2.0", Samfundslitteratur 2009”).
Der findes allerede en del eksempler på inddragelse af og eksperimenter med Web 2.0 teknologier i en undervisningsmæssig kontekst i Danmark med positive resultater. Inddragelsen af Web 2.0 teknologier kan være en måde ”at fange” den unge generations opmærksomhed i undervisningen ved hjælp af de strukturer, som er genkendelige for dem.
Det betyder ikke, at alle elementer fra de unges liv udenfor skolen nødvendigvis kan bidrage positivt i en undervisningssituation men omvendt kan nogle af strukturerne, samarbejdsformerne og kommunikationsformerne bidrage til læreprocesserne.
