Konferencen blev indledt med et spændende oplæg af Peter Olaf Looms, direkte fra Hong Kong.
Oplægget tog fat i to overordnede spørgsmål: Hvad vil vi med de netbaserede uddannelser, og hvilke teknologier skal vi anvende? Looms argumenterede for, at man som uddannelsesinstitution må gøre sig klart, om man udbyder en netbaseret uddannelse udelukkende af økonomiske hensyn, eller om man også tror på, at de studerende får 'noget mere' ud af at være tilstede på nettet. En af hans pointer var, at den asynkrone virtuelle undervisning ikke kan stå alene i en dansk kontekst, idet den kun giver meget lidt plads til refleksion hos de lærende. Han plæderede derfor for brug af blended learning.
Hvis du har QuickTime installeret på din computer, kan du se og høre oplægget her.
Du navigerer ved hjælp af piletasterne.
Efter oplægget var der seks workshops. Ester Gregersen, lektor ved pædagoguddannelsen, UCC, stod for en workshop om 'hullerne i og imellem konferencerne på nettet'. I workshoppen blev diskussionen omkring behovet for at krydre netuddannelsen med tilstedeværelsesundervisning udbygget. Gregersen argumenterede for, at de studerendes behov for at danne relationer til medstuderende og underviseren ikke indfries i rene netbaserede forløb. Fra flere af deltagerne i workshoppen var der dog protester, og argumentationen gik bl.a. på, at et krav om tilstedeværelsesseminarer på netbaserede uddannelser griber ind i den fleksibilitet, som er medvirkende til at mange studerende vælger de netbaserede uddannelser fremfor de ordinære uddannelser.
I en anden workshop præsenterede Ulrik Andersen, uddannelsesleder ved pædagoguddannelsen Midt-Vest, VIA UC, nogle af de potentialer og kritiske faktorer, som den netbaserede uddannelse kan medføre. Bl.a. pegede han på potentialer i forbindelse med, at undervisere som både underviser på de netbaserede uddannelser og på de ordinære uddannelser, kan bruge mange af de værktøjer de anvender på de netbaserede uddannelser i forbindelse med tilstedeværelsesundervisningen. Det kunne fx være i forbindelse med struktureringen af de studerendes selvstudietid, vejledningen eller i forhold til en øget fleksibilitet i undervisernes arbejdstid. Af kritiske faktorer nævnte han bl.a., at der opleves et stort frafald på de netbaserede uddannelser, sammenlignet med de ordinære. Bl.a. mente han, at det at en høj grad af skriftlighed er en forudsætning for at deltage på en netbaseret uddannelse, kan være med til at ekskludere nogle studerende fra studiefællesskabet.
Konferencen rejste en lang række spørgsmål, som fortjener at blive undersøgt og diskuteret: Kan man sikre en fornuftig relationsdannelse mellem de studerende og mellem underviseren og de studerende, uden at indlægge et antal tilstedeværelsesseminarer i de netbaserede forløb? Kan man, ved at anvende fx sociale medier, sikre at de de studerende lærer hinanden at kende i en sådan grad, at de føler sig forpligtede på hinandens læring? Eller ligger der noget unikt i det fysiske møde, som ingen teknologi kan mediere? Kan skriftligheden i de netbaserede uddannelser erstattes af noget andet?
Giv gerne din mening til kende.
Som onlineunderviser gennem mange år - hvor der var tale om ren onlineundervisning - uden skemalagte fysiske møder - må jeg sige, at jeg mener, at man langt hen ad vejen kan skabe relationer på nettet. Men det er klart, at det kræver bevidsthed fra underviserne om, hvordan man tilrettelægger sin undervisning og opgaver - så deltagerne får mulighed for at vise personlighed via det faglige arbejde.
SvarSletMed muligheden for at lave virtuelle webkonferencer med deltagelse af flere og med reel mange-til-mange kommunikation behøver man desuden heller ikke kun at arbejde asynkront. Det er klart, at sådanne måder bryder med tidsfleksibiliteten - men... transport undgår man dog.
Endelig skal man også huske, at man lige så godt kan aflevere en lydfil med sit bidrag til en diskussion som et skriftligt indlæg.
Dermed dog ikke sagt, at der ikke er ekstra gevinster ved at lave blendede forløb - men er målet en ren virtuel uddannelse, kan man komme rigtig langt ad den vej.
Jeg har helt enig med Anne Charlotte. Jeg har i mange år arbejdet med at udvikle netbaseret undervisning på læreruddannelsen.
SvarSletSidste nye internationalt er kursuser med 1700-2500 deltagere online fra hele verden. Det interessante ved disse kurser er, at der sker en masse mellem sessionerne og det er min erfaring det fungerer rigtig godt.
Den store åbenhed, det gode faglige grundlag og de mange deltagere gør, at der er meget stor aktivitet mellem sessionerne som foregår online. Sessionerne kan naturligvis ses på en video bagefter, hvis man ikke tidsmæssigt kan være til stede, når de afholdes.
De online sessioner giver sammen med links og skriftlige oplæg grundlaget for de diskussioner, som foregår i perioderne imellem sessionerne. Og her er kursernes store styrke at alt er åbent. Deltagerne benytter sig af blogs, bookmarkingpages, sociale websites etc. til at dele deres viden og diskutere oplæggene.
Det er begrænset hvad der foregår på kursusudbydernes sites. Det foregår andre steder på Web2.0.
Dette er en tendens vi også kan se på læreruddannelsen. Forskellen til de udenlandske kurser er dog, at på de udenlandske kurser er det hele formålet. At man søger sammen med andre, som har samme fokus som sig selv og diskuterer med dem og sessionernes indhold. Og diskussionerne går rigtig godt med stor aktivitet.
Dette får mig faktisk til at argumentere for fordelene ved at anvende Internettet fuldt ud frem for at lukke os inde i vores egne lukkede learning-management-systemer.
Det er min erfaring i forhold til de større studerende at med stor åbenhed, mange deltager, et godt fagligt undervisningsniveau og tillid til de studerendes webkompetencer - så fungerer er rigtig godt.