16 januar 2013

Afgangsprøver og omveje i uddannelsessystemet

I flere medier har man de seneste dage kunnet følge diskussionen om, hvorvidt resultaterne af folkeskolens afgangsprøve skal være bestemmende for, hvilke ungdomsuddannelser unge mennesker kan vælge at starte på. Diskussionen hænger tæt sammen med diskussionen om ’omveje’ i uddannelsessystemet.

Dansk Industri (DI) og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har i en fælles rapport kortlagt de unges veje gennem uddannelsessystemet. De kommer frem til, at de unge i gennemsnit bruger 1,6 år på det, som DI og AE kalder ’omveje’. ’Omveje’ defineres i rapporten som ’alt, der ikke er den lige vej fra 9. klasse til seneste fuldførte ungdomsuddannelse’. Det vil bl.a. sige, at det at fuldføre to ungdomsuddannelser eller det at tage 10. klasse, fx på en efterskole, klassificeres som en omvej.

I et samfundsøkonomisk perspektiv er det naturligvis interessant at se på, hvor effektivt man kan tilrettelægge unge menneskers uddannelsesforløb. Det er da også samfundets behov for højtkvalificeret arbejdskraft, der i rapportens forord angives som den væsentligste grund til, at elevernes ’omveje’ skal skiftes ud med den lige vej gennem uddannelsessystemet. Derudover peges der også på konsekvenserne for de unge menneskers konkurrencemuligheder på arbejdsmarkedet. Der er altså meget at vinde for både samfundet og den enkelte, hvis man kan undgå, at de unge mennesker tager disse ’omveje’ gennem uddannelsessystemet. Spørgsmålet er så, om der også er noget at tabe?

For at kunne svare på det spørgsmål, må man overveje om man som ungt menneske kan få noget ud af at tage en eller flere ’omveje’ i sit uddannelsesforløb. Kan man blive klogere eller mere moden af at gå på efterskole i 10. klasse? Kan man blive en bedre tømrer, hvis man har taget en HF-eksamen forud for tømrer-uddannelsen? Eller måske bare lidt klogere på verden og sig selv? Kan man blive klogere af at vælge den forkerte uddannelse, og af at vælge igen?

Man må også overveje, om samfundet kan få noget ud af, at et ungt menneske tager en eller flere ’omveje’ i sit uddannelsesforløb. Har samfundet noget at vinde ved, at en tømrer forud for sin tømreruddannelse har skabt sig venner på HF, som måske er fortsat på universitetet og har uddannet sig til arkitekter og statskundskabere? Har samfundet noget at vinde ved, at unge mennesker lærer konsekvenserne af at træffe forkerte valg? Og har samfundet måske endda noget at vinde ved at nogle unge tager 10. klasse på efterskole, og får idéer og indspark til hvilken ungdomsuddannelse de skal vælge?

Jeg tror, at der er rigtig meget at tabe for både samfundet og den enkelte, hvis ’omvejene’ skæres helt ud af de unges uddannelsesforløb. I sidste ende kan det vise sig, at det er på omvejene man lærer allermest.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Send en kommentar