De seneste dage har der i medierne været flere historier om, hvordan skoleelever mobber hinanden på de sociale medier. 84 % af de adspurgte skoleledere på 400 skoler svarer i en undersøgelse, at de har oplevet eksempler på mobning på de sociale medier. På nogle skoler har man valgt at spærre for adgangen til de sociale medier på skolens netværk, men spørgsmålet er, om et forbud er den rette vej at gå?
Skriftlige ytringer opleves ofte som mere kategoriske og firkantede end mundtlige ytringer. Smileys er et mere eller mindre vellykket forsøg på at tilføre den skriftlige kommunikation nogle af de fordele, som den mundtlige kommunikation har. Skolens elever skal, i mine øjne, lære, hvad denne forskel på det mundtlige og det skriftlige betyder, og de skal lære hvilken magt der ligger i brugen af sociale medier. De skal lære, hvordan man kommunikerer fornuftigt på de sociale medier, på samme måde som de skal lære, hvordan man kommunikerer fornuftigt, når man står overfor hinanden. Og de skal lære, hvornår man skal vælge at benytte sig af den ene eller den anden kommunikationsform.
Det at kunne kommunikere fornuftigt på de sociale medier, og det at vide hvornår man bør flytte kommunikationen ud af det virtuelle rum, og sætte sig ned og snakke om tingene i stedet, er en vigtig del af det at være 'digitalt dannet'. Det er skolens opgave at være med til at sikre, at eleverne formår at kommunikere fornuftigt, både i skolegården og på de sociale medier. Det er også skolens opgave at være med til at sikre, at eleverne kan vælge de sociale medier fra og den mundtlige samtale til, når der skal kommunikeres om konflikter og personlige emner.
Jeg tror ikke, at et forbud mod brugen af sociale medier hjælper nogen. Eleverne er også på de sociale medier udenfor skoletiden, og den mobning der foregår online, er nærværende 24/7. Derfor er det nødvendigt at skolerne tager problemstillingen op, og lærer eleverne at bruge de sociale medier på fornuftig vis, så mobning undgås.
De sociale medier kan føre rigtigt mange gode ting med sig, men det kræver at de bruges på fornuftig vis. Det er, i mine øjne, skolens opgave at være med til at sikre, at eleverne opnår den digitale dannelse, der kan gøre dem i stand til at få det bedste ud af de sociale medier.
Kære Niels Jakob,
SvarSletTak for dit indlæg. Jeg synes, du meget fint får adskilt mobning og sociale medier og så alligevel binder dem sammen i forhold til kommunikative komptencer.
Som du ved, er jeg dog af den opfattelse, at mobning ikke er et spørgsmål om kommunikation, men om sociale strukturer. Jeg er faktisk på linje med den opfattelse, der kommer til udtryk i Myginds Mission på DR - gennem Helle Rabøl - nemlig, at mobning er et socialt fænomen. (Programmet er i øvrigt vildt overdramatiseret og har alt for meget fokus på Mygind, men lad det nu ligge). Kommunikation er udtryk, der får social betydning, men kommunikationen er ikke problemet (årsagen) men symptomet (virkningen). Derfor kan man ikke forhindre mobning ved at lære at kommunikere - man kan arbejde med kommunikation som en del af sociale relationer.
Vi er langt hen ad vejen enige, men der er nok en rest af forhåbentlig frugtbar uenighed.
Kære Ove
SvarSletTak for din kommentar.
Lige til afklaring: Hvis kommunikationen får social betydning, som du skriver, må den jo være årsag og ikke virkning?
Jeg tror ikke man kan adskille kommunikationen og det sociale, på den måde du gør det i din kommentar her. Forholdet mellem de to må være dialektisk - det sociale spiller ind på kommunikationen, og kommunikationen spiller ind på det sociale.
Nye kommunikationsformer giver derfor også nye socialiseringsformer - og kendskab til de nye kommunikationsgenrer og teknikker er i mine øjne en forudsætning for at kunne indgå i de nye, sociale fællesskaber på en meningsfuld måde :-)
Med venlig hilsen
Niels Jakob
Hej igen Jakob,
SvarSletÅrsag og virkning kan ikke skilles ad - enig. Kommunikation er også handling - enig.
Med ændrede kommunikationsformer ændrer også mobning udtryk - enig. Forholdet mellem det sociale og kommunikation må forstås dialektisk (kommunikation skaber og bliver skabt af det sociale) - enig.
Min grundlæggende pointe i hele denne diskussion er: Når man tager fat på et socialt fænomen: mobning, og ser det udspille sig på et sociale medie (Facebook), så kommer uvægerlig diskussionen om sociale medier (Facebook), og man begynder at diskutere, hvad man kan gøre ved 'det'. Her sker der en fra- eller afkobling fordi 'det' - mobning - bliver til et andet 'det' - Facebook (sociale medier).
Jeg hævder, at når man går ud og diskutere om man skal forbyde eller oplyse om Facebook, så bidrager man til afkoblingen.
Min skelnen mellem det sociale (årsag til mobning) og det kommunikative (en (også social) kompetence) er et forsøg på at holde en diskussion på sporet, så man undgår den ikke-nyhed bliver opfattet som noget andet end, den er: et forsøg på at fylde nyheder med tomgang.
Altså er jeg - kan man kritisk sige - ude i et oplysningsprojekt : ) Jeg intervenerer mediekritisk. Og her bliver vi to så lidt uenige.
Henviser i øvrigt til mit svar på dine gode kommenetarer (tak for det) på min blog:
http://bit.ly/YcvUXh