Digitalisering af undervisningen

Af gæsteblogger cand. polyt. Birgitte Petersen

Jeg underviser på Bygningskonstruktøruddannelsen international linje, som er en professionsbachelor, i faget anvendt matematik.
I efteråret 2013 valgte jeg at lægge hele min undervisning om fra sporadisk brug af Blended Learning i undervisningen, lidt videoer med teori over gennemregnede eksempler til simple test, til en næsten fuldstændig digitalisering af lektionerne.

Årsagen til dette skift er, at BYOD – Bring Your Own Device, som på min undervisningsinstitution blev indført i efteråret 2011, har ændret læringsrummet radikalt på få år. Desværre havde ingen, hverken politikere, ledere, undervisere eller andre, overvejet hvad det ville medføre i undervisningen.

Det jeg og andre undervisere især opdagede, var den kamp, der kom om de studerendes opmærksomhed grundet dette. Særligt den enorme fascination og tiltrækning web 2.0 teknologierne har på de studerende, udgør et problem i undervisningen. Iflg. Astrid Hauge er 94 % af de studerende på de sociale medier, også når der undervises.

Mange afbrydelser a la ”Nu hørte jeg ikke lige hvad der blev sagt” eller ”Jeg fulgte ikke lige med” etc. er helt normale kommentarer i en undervisningssituation i 2014.
Jeg indså, at hvis jeg fortsat skulle have et arbejde, jeg kunne være glad for, så måtte  ”Old School” tavleundervisning vige til fordel for en undervisningsstil, hvor de studerende og deres computere kunne inddrages aktivt hver gang i løsning af dagens opgaver/teori. Computerne anvendes nu til undervisningsrelateret faglighed i lektionerne i stedet for som før, til chat og underholdning.

De digitale værktøjer jeg især anvender er Prezi og student respons systemet Socrative.
Disse værktøjer giver mulighed for en netværksskabende proces i læringsrummet, således at de studerendes 21st Century Skills/digitale dannelse kommer mere i spil. Prezien er interaktiv og fungerer som en digital lektionsplan og Socrative er et synkront værktøj, som bl.a. har quiz funktion.

Samtidig med kurser i certificeringen i e-læringspædagogik deltog jeg også med et forsøg i UDDX, det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium.
I UDDX-forsøget med titlen ”Større studenterdeltagelse qua digitalisering” var målet at kortlægge de studerendes opfattelse af den nye undervisningsform samt hvad der sker med lærerrollen.

Konklusionen på undersøgelsen var, at de studerende altovervejende er meget glade for en anden tilgang til matematikundervisningen. Faget opfattes som svært af mange, og måske har den studerende også haft nederlag tidligere i sit uddannelsesforløb. Særligt quizzerne, som indeholder et konkurrenceelement, er de glade for.
Der er endvidere en langt større aktiv studenterdeltagelse nu og dermed mindre tid til web. 2.0 teknologierne i undervisningen.

Men der er selvfølgelig også malurt i bægeret. De studerende, der er fagligt svage i matematik og samtidig ikke besidder de nødvendige 21st Century Skills, oplever en langt større frustration i undervisningen end før og ønsker underviseren tilbage ved tavlen.
Endelig ses at lærerrollen ændres fra den traditionelle rolle, til nu at facilitere undervisningen, herunder organisere, samle op etc.

Tre spørgsmål til dem, som beskæftiger sig professionelt med undervisning kunne være:

• Hvad med de studerende, som ikke behersker 21st Century Skills?

• 21st Century Skills skal nødvendigvis også beherskes af underviserne, så hvor ”digital” skal man være som underviser?

• Hvad sker der med underviserens fagfaglighed, når lærerrollen ændres til at facilitere undervisningen?

Google Glass i undervisningen

Af pædagogisk konsulent Tobias Kidde Skov

Google Glass er Googles seneste forsøg på at skabe en digital enhed, der i højere grad end tidligere set, forener den menneskelige virkelighed med den digitale virkelighed -  defineret som augmented reality. Selvom Google Glass endnu ikke er tilgængelig for den almindelige bruger, er flere allerede begyndt at udforske brillens muligheder, også i undervisningssammenhænge.

Men er det muligt at forene Google Glass og undervisning på en virkningsfuld måde?

Som udgangspunkt er der endnu ikke skrevet meget om brugen af Google Glass i undervisningssammenhænge og man må, indtil videre, nok forholde sig kritisk til de såkaldte Google Glass Explores, som er udvalgt af Google selv.

Men der er begyndt at dukke erfaringer og bud op på, hvordan Google Glass kan inddrages i undervisningssammenhænge. Nogle af de muligheder,der indtil nu er skitseret, bærer dog præg af, at Google Glass stadig er en beta version, og derfor endnu ikke har bevist sit fulde potentiale. Dertil kommer, at der på nuværende tidspunkt ikke er et stor udvalg af Google Glass applikationer, som egner sig til inddragelse i undervisningssammenhænge.

Samtidig virker nogle af eksemplerne på brugen af Google Glass i undervisningssammenhænge, (fx ansigtsgenkendelses til at huske sine studerende, Google Translate direkte ved øjet, samt de studerendes mulighed forat sende spørgsmål direkte til underviserens brilleskærm) ikke til at have en tilpas stor værdi, der vil få undervisere til at bruge Google Glass.

Men hvad er så potentialet med Google Glass i undervisningssammenhænge på nuværende tidspunkt?

Et tydeligt potentiale i brugen af Google Glass ligger i optagerfunktionen, som giver den direkte personvinkel og som dermed optager en sekvens, som den er set fra personen. Med optagerfunktionen er der specielt to punkter, hvor jeg ser Google Glass som et værktøj i undervisningen.

Det første punkt handler om kollegial supervision, som er et pædagogisk værktøj, der kan være med til at kvalificere og udvikle den enkelte undervisers undervisningspraksis. I den kollegiale supervision vil det normalt være en kollega, der ser underviserens undervisning udefra, men med Google Glass er det både muligt at få en direkte personlig vinkel fra underviserens side eller fra den kollega, der observerer. Optagelserne fra underviserens synspunkt kan være med til at skabe en bedre forståelse af, hvordan og hvad underviseren oplever gennem sin undervisning. Samtidig bliver det også lettere for observatøren at gengive sine oplevelser ud fra en personlig synsvinkel, når den er optage gennem brillerne. Det kan kvalificere de konkrete vejledningspunkter, at dokumentationen sker ud fra de involveredes synvinkler.

Det andet punkt handler om optagelsen af praksiserfaring, som kan bruges i undervisnings- og vejledningssammenhænge, og som i højere grad skal forene forståelserne i praksis med undervisningen. Praksiserfaringen kan fx være fra de håndværksmæssige fag, kirurgien, arkitektfaget eller politiet. Her kan en underviser, en fagperson eller en praktikant optage forskellige arbejdssituationer. Disse optagelser kan bruges i undervisningen eller vejledningen og kan være med til at mindske afstanden mellem fag og den reelle praksis.

Med Google Glass’ nuværende udgangspunkt er det svært at se det fulde potentiale i undervisningssammenhænge, ud over de muligheder, der ligger i optagerfunktionen. Man må samtidig sige, at med den nuværende pris på ca. 1500 dollars og den manglende tilgængelighed for almindelige undervisere, vil der gå en del tid, før vi rigtig ser potentialet med Google Glass i undervisningssammenhænge.