Af Birgitte
Klostergaard, kandidatstuderende i uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet.
Alle institutioner vil i
dag videndele; dét at viden deles i hele institutionen er forbundet med at være
en moderne udviklingsorienteret institution. Og hvilken institutionsleder er
ikke interesseret i at kunne bryste sig af at være det? Institutionerne er
imidlertid ikke opmærksomme på at videndeling ikke bare handler om at dele et
dokument på nettet som alle kan tilgå. Institutionerne er ofte ikke klar over,
at videndeling handler om langt mere og kræver et helt andet udgangspunkt. Institutioner
iværksætter ofte videndelingen ud fra en forudsætning om, at alle faggrupper
umiddelbart forstår hinanden, men dette kan man ifølge Beth. A. Bechky ikke
automatisk gå ud fra.
Bechkys teori om videndeling
kan være en måde at forstå videndeling på, og give indblik i hvordan man kan
gribe en videndelingsproces an. Bechky kan være ideel i relation til en
institution som skal have skabt og udviklet en ny viden på tværs af
institutionen. Ifølge Bechky finder videndeling nemlig sted når grupper med
hver deres specifikke fagforståelser kommer frem til en fælles forståelse.
Grupper taler det sprog
der er knyttet til deres arbejdskontekst, og ser et givent problem ud fra deres
syn og forståelse af et produkt som bunder i deres erfaringsgrundlag. Ved brug
af genstande kan faggrupperne få et fælles erfaringsgrundlag, via en
tranformationsproces. Dette sker ved at genstandene kan være med til at
forandre de enkelte faggruppers forståelse af problemet, hvorved der kan skabes
en ny fælles forståelse.
En gruppe kan anvende
forskellige genstande eller ord som kan illustrere, og dermed gøre det
tydeligere over for en anden faggruppe, hvad det er de mener og forstår ved en
given problemstilling. Ved at anvende en genstand eller et ord der allerede er
kendt for den anden gruppe bliver det lettere for de to grupper at komme frem
til en fælles forståelse af en given problemstilling.
Når en institution
ønsker at forandre og udvikle sig er det vigtigt, at de enkelte faggrupper er i
stand til at kommunikere på et sprog der er forståeligt for andre faggrupper.
Hvis ikke de forskellige grupper kan videndele, er det umuligt at samarbejde
omkring gennemførelsen af et projekt. En del af eVidensCenters arbejde er at
lave workshops til medarbejderudvikling netop til institutioner som skal
integrere nye krav og politiske tiltag således, at planlægningen og
gennemførelsen af en given undervisning ændres. Derfor er videndeling ikke bare
relevant når det drejer sig om, at en organisation ønsker at forandre og
udvikle sig, det er også noget eVidensCenteret må tage højde for i
planlægningen af workshoppen.
For at videndeling kan
finde sted er det vigtigt at de forskellige faggrupper interagerer med hinanden
og samarbejder om en løsning på tværs af grupperne. Ifølge Bechky kan en
faggruppe først få ændret og siden skabt en ny forståelse ved, at den bliver
opmærksom på en ny viden og, hvordan denne adskiller sig fra en anden
faggruppes viden. Derfor må faggrupper forstå hvordan deres forståelse passer
ind i en anden faggruppes og lære at tale et fælles sprog ved bl.a. at anvende
billedsprog eller ved at tegne, for at illustrere hvordan den enkelte
faggruppes forståelse passer ind i forhold til en andens. På den måde kan begge
grupper få udvidet deres egen forståelse, og derved skabe en mere nuanceret
viden. Dermed er det ikke bare inden for bestemte faggrupper at viden udvikles,
den nye viden bliver skabt i hele institutionen ved at en viden bliver delt på
tværs.
Det er endvidere vigtigt
at videndelingen forsøges igangsat tæt forbundet med de enkelte faggruppers
arbejdspraksis, da læring kan være svær at overføre til praksis, hvis læringen ikke
til en vis grad er sammenkædet med lærernes daglige arbejde. Denne forsøger eVidenCenter
at imødegå ved at inddrage forskellige programmer som kan fungere som værktøjer
til at facilitere undervisningen i e-læringsform.
Derudover handler det om
at man på tværs af faggrupperne anvender en genkendelig genstand som kan bruges
til at skabe en fælles forståelse. Denne skal altså for at skabe en kobling
mellem faggrupperne, give mening for alle grupper. Det er derfor ikke
hensigtsmæssigt hvis en dansklærer bliver præsenteret for matematiske aksiomer (sandheder), da dette ikke vil give nogen
mening i forhold til dansklærerens fagspecifikke undervisningspraksis. I stedet
handler det om at benytte en genstand eller ord, som vil give mening på tværs
af faggrupper og som derfor vil være befordrende, for skabelse af en fælles
forståelse.
Det er vigtigt at
videndelingen finder sted idet denne er med til at igangsætte læring og undgå
misforståelser. Grupper kan dermed gennem tværfaglig interaktion opnå en større
forståelse og komme frem til en bedre løsning som kan rumme forskellene i
arbejdsfelter.
Der hersker ikke nogen
tvivl om at videndeling er essentiel for enhver institution. Men man kan stille
spørgsmålstegn ved om videndeling kan forstås og foregå på andre måder end den Bechky
lægger op til? Bechkys forståelse af videndeling er baseret på hendes forskning på
tværs af faggrupper inden for en produktionsvirksomhed,
hvor hun bl.a. undersøger videndeling imellem ingeniører og
produktionsmedarbejdere. Man kan argumentere for at faggrupperne i en
produktionsvirksomhed har en forståelse af et givent produkt som ligger meget
længere fra hinanden end to faglærere som underviser i hver deres fag. Det kan
dermed diskuteres om videndeling nødvendigvis skal forstås og opfattes som den
udfordrende og komplekse proces Bechky fremlægger? Eller om videndeling kan
faciliteters succesfuld på andre måder når der er tale om en institution der
producerer viden?
Litteratur:
Bechky, B. A. (2003). Sharing meaning across
occupational communities: The transformation of understanding on a production
floor. Organization
Science, 14(3), 312-330.