De Nationale Test – en erhvervsskoles bekendelser ved projektets afslutning

31. august 2011 var en skelsættende dag for uddannelsessystemet, selvom den druknede i den aktuelle valgkamp. I en lille intim reception mødtes parterne bag De Nationale Test for at afslutte projektet efter 5 år.
Århus Købmandsskole og dets videncenter @ventures var deltager i receptionen, fordi skolen i projektet løste en af de største teknologiske udfordringer nogensinde på uddannelsesområdet.
Man kan så spørge, hvordan det kan være, at indførelse af digitale test i folkeskolen baseres på kompetencer på en erhvervsskole?
Svaret er, at erhvervsskolerne i dag er kendetegnet ved innovation og pædagogisk nytænkning.
Historien begyndte i 2006, hvor @ventures for undervisningsministeriet gennemførte den første digitale afgangsprøve i Danmarkshistorien, hvor 36.000 elever i fysik/kemi og biologi fik karakteren straks efter besvarelse af sidste opgave.
Men De Nationale Test skulle kunne noget mere. Som den første i verden skulle testen være adaptiv – dvs. testforløb hvor opgavernes sværhed tilpasser sig elevens dygtighed efterhånden, som eleven bliver præsenteret for opgaverne.
Det viste sig at være en større udfordring, end nogen havde forestillet sig. Og det gav både teknologiske knubs og dårlige brugeroplevelser i starten.
Men det hele endte godt, og projektet afsluttedes med en succesfuld gennemførelse af mere end 2 mio. test.
Nu har vi så solgt testsystemet til UNI-C, så de kan fortsætte De Nationale Test. Og guderne skal vide, at vi hverken i projektet eller ved salget er blevet forgyldt.
Men vi har sikret testsystemets videre udvikling. Og vi har sikret, at testsystemet kan danne grundlag for spredning af de pædagogiske muligheder. Og vi har sikret udnyttelse af effektiviseringspotentialet ved anvendelse af digitale test i hele uddannelsessystemet.
I øjeblikket diskuterer politikerne, om De Nationale Test skal offentliggøres med henblik på at rangordne skolerne.
Men der er et langt mere indlysende potentiale, som det ligger lige for at udnytte:
Digitale test er et pædagogisk redskab, som rigtigt anvendt styrker lærerens mulighed for indsigt i den enkelte elevs viden og færdigheder og dermed lærerens mulighed for at tilrettelægge undervisningen, så både de dygtige og de mindre dygtige får udfordringer, der løfter elevernes kompetencer. Det er det, der hedder differentiering, og det er det uddannelsessystemet kæmper for at få i gang i disse år.
Det er en pædagogisk udfordring, men vi har erfaringerne, kompetencerne og et driftsmodent testsystem. Og når der samtidig er et kæmpe effektiviseringspotentiale ved anvendelse af digitale test, så er det hele jo alligevel ikke så ringe endda!
Tillykke med De Nationale Test!

Evaluering er andet end test

I et indlæg i Politiken den 17. september, præsenterer Poul Skov fra Center for Grundskoleforskning ved DPU nogle af resultaterne fra en undersøgelse af evalueringspraksis i den norske grundskole. Poul Skov lægger i sin præsentation vægt på, at undervisere og skoleledere er enige om, at lærerens løbende iagttagelse af eleverne i langt højere grad end resultaterne fra de nationale test forbedrer elevernes læring. Også konferencesamtaler med elevernes forældre og forberedte individuelle samtaler med eleverne er ifølge lærerne og skolelederne vigtigere end resultaterne fra de nationale test.

Poul Skov bemærker i sit indlæg, at et af de vigtigste krav til en god evaluering er, at den anvendes fremadrettet til forbedring af undervisningen. I debatten om de nationale test i Danmark, høres der ofte argumenter om, at de nationale test er et kontrolredskab, som kun tjener til sammenligning af det faglige niveau mellem skolerne. De nationale test er dog mere end det, hvis de benyttes på den rigtige måde. De er også et værktøj, som kan bidrage til at give lærerne et indblik i, hvilke elever der har behov for ekstra støtte på en række faglige områder.

Det er klart, at de nationale test ikke kan stå alene i en evaluering; der er områder som det ikke er muligt at teste indenfor de rammer, som den elektroniske testform giver. Til gengæld er det lige så klart, at lærerens iagttagelse af eleverne og samtale med elevernes forældre i lige så lille grad kan stå alene som evalueringsform. De forskellige evalueringsformer må bruges i samspil, for at give et så bredt dækkende billede af den enkelte elevs faglige niveau og behov for støtte. Kun derved kan man sikre, at resultaterne fra evalueringerne kan bruges fremadrettet på den bedst mulige måde.

Evaluering er andet end test, men evaluering er også test. Derfor er det vigtigt, at lærerne omfavner alle tilgængelige evalueringsformer, og bruger dem konstruktivt til at forbedre undervisningen og dermed elevernes læring.