Hvad gør vi med den digitale dannelse?

Af Daniella Tasic Hansen, konsulent i e-læringspædagogik

I dette indlæg vil jeg præsentere nogle konkrete bud på overvejelser, der bør tages i betragtning, når der arbejdes med begrebet i praksis i uddannelsesmæssig sammenhæng. Det gøres på baggrund af en nyligt afholdt workshop om digital dannelse på netværkskonferencen Digital læring på ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland.

Der findes forholdsvis mange definitioner af digital dannelse (se eventuelt præsentationen fra workshoppen), og de forskellige definitioner på begrebet, giver, hvis man beskuer dem samlet, udtryk for et ret nuanceret billede af, hvad digital dannelse kan indebære. Jeg er opmærksom på, at definitionerne ikke nødvendigvis er kompatible, men variationen i dem danner et spektrum af begreber, som kan være relevante at beskæftige sig med i denne sammenhæng. Det er begreber som fx kritisk sans, digital identitet, fremstilling af samt brug og genbrug af materiale, etik, ”digital literacy”, social interaktion, ”at opføre sig ordentligt”. 

Omvendt findes der dog umiddelbart ikke ret mange retningslinjer eller anvisninger til, hvordan vi i praksis kan arbejde med begrebet.  Derfor var workshoppens spørgsmål til deltagerne:

”Hvilken rolle har uddannelsessystemet ifm. digital dannelse(fx ledelses-, underviser- og elevroller)?”

”Hvordan kan vi/man inddrage digital dannelse i praksis?”

”Hvilke dele af det digitale dannelsesbegreb bør der være et særligt fokus på?”

Deltagerne i workshoppen var undervisere på de gymnasiale uddannelser eller personer, som på den ene eller anden måde var en tilknyttet uddannelsessystemet. Her er en oversigt over nogle af deres refleksioner og overvejelser:

• Eleverne bruger meget tid på at italesætte sig selv på nettet. Generelt bør der være mere fokus på ”tonen på nettet”
• Lederne på uddannelsesinstitutioner har en rolle i forhold til at formulere en strategi for digital dannelse, og hvordan den skal implementeres. 
• Etik er en flydende størrelse, så derfor er det vigtigt at få begrebet og målene formuleret. Det gælder både ift. til underviserne, men også eleverne.
• Undervisningen i digital dannelse skal være en progression, som skal gentages op i gennem uddannelsessystemet. Der bør være en kontinuerlig undervisning i digital dannelse.
• Italesættelsen af eleverne som eksperter (digitale indfødte) kan være problematisk, da eleverne ofte har mangler ifm. den digitale dannelse (især ifm. informationssøgning/kildekritik). Generelt set bør elevernes kritiske sans kvalificeres.
•  Mange undervisere tager elevernes digitale forudsætninger for givet, men oplevelsen er, at der er stor forskel på at bruge de digitale muligheder henholdsvis fagligt og privat.
•  Eleverne veksler på nettet med forskellige identiteter, og derfor mangler der en kerne, som den digitale dannelse kan være med til at italesætte.
• Dualiteten blev nævnt som et muligt omdrejningspunkt for begrebet, hvor der bliver fokuseret ligeligt på kompetencer og etik.

Ovenstående pointer er interessante og relevante i arbejdet med det digitale dannelsesbegreb i praksis, da de peger på, at der er mange forskellige vinkler til samt emner og problemstillinger, som bør inddrages, når der tales om digital dannelse. Da vi hos eVidenCenter løbende beskæftiger os med begrebet digital dannelse er alle kommentarer til, refleksioner over og erfaringer med det digitale dannelsesbegreb i praksis meget velkomne – så skriv gerne en kommentar.

I artiklen ”Digital Dannelse” kan I se nogle af de overvejelser, vi har gjort os ved eVidenCenter

Til yderligt interesserede anbefales artiklen ”Digital dannelse – et overblik” af Hans Siggaard Jensen.