Et ”usikkert” klasserum

Af pædagogisk konsulent Daniella Tasic Hansen

D. 20/3 overværede jeg et oplæg med Michael Paulsen (M.P.) i forbindelse med en pædagogisk dag på Aarhus Business College. Et oplæg, som indeholdt rigtig mange gode pointer samt refleksioner over de udfordringer og potentialer, som en underviser står over for i et klasserum i dagens Danmark.

M.P. talte bl.a. om et mere åbent klasserum, som i højere grad end tidligere, er udsat fra påvirkninger ude fra. Han beskrev, hvorledes det kunne opleves som et ”usikkert klasserum” at foretage en undervisning i. Han sammenlignede faktisk klasserummet med ”et gigantisk cocktail party”, hvor de lærende blev trukket i forskellige retninger og sociale samt kommunikationsmæssige sammenhænge på kryds og tværs.

Med en sådan beskrivelse står det nutidige klasserum, i kraft af samtidens kommunikationspraksis og kultur samt eksterne påvirkninger, i modsætning til klasserummet før sociale medier samt informations- og kommunikationsteknologi raserede og var alment tilgængeligt. Som følge heraf er oplevelsen af et mere usikkert klasserum jo heller ikke overraskende. Som M.P. påpegede, kunne det føles som ”læreren mod resten af verden”.

At der ikke er åbenlyse spilleregler i omgangen med og brugen af sociale medier, gør det heller ikke nemmere at tilrettelægge en undervisning med inddragelse af disse, hvilket M.P. også påpegede i sit oplæg. Derfor vil jeg endnu en gang gøre opmærksom på et behov for at arbejde med et digitalt dannelsesbegreb i praksis (se evt. artikel om digital dannelse)

Omvendt kan man jo så dykke ned i, hvad et usikkert klasserum så indebærer. Hvis vi ser bort fra risikoen for at lade sig distrahere af medier, computerspil mv., hvad drejer usikkerheden hos underviserne sig så grundlæggende om? Mit bud vil være tabet af (oplevet) kontrol. Det være sig forståelseskontrol og kontrol med de lærendes aktiviteter. To åbenlyse spørgsmål melder sig i denne sammenhæng:

Hvilken form for kontrol/sikkerhed var der tidligere tale om i det lukkede klasserum?

Og hvor givtig var den egentlig læringsmæssigt? 

Jeg har ikke svaret men mener uanset, at fokus må rettes mod de gældende omstændigheder, og derfor hvordan medier og IKT bedst muligt understøtter undervisningen og ikke mindst læringen.

Et udgangspunkt for dette kan fx være Michael Paulsens anvisninger til, hvad der kan virke, og hvad der i hvert fald ikke virker i det "digitale klasserum":

•  Forbudsstrategier virker ikke. Tværtimod skader det lærer-elev forholdet.
•  Ligegyldighed virker heller ikke.
•  Aktiv inddragelse af medier i en faglig sammenhæng kan virke.
•  En kombination af læringsfællesskab og læringsnetværk kan virke.

Se slides fra oplægget her

Hvad gør vi med den digitale dannelse?

Af Daniella Tasic Hansen, konsulent i e-læringspædagogik

I dette indlæg vil jeg præsentere nogle konkrete bud på overvejelser, der bør tages i betragtning, når der arbejdes med begrebet i praksis i uddannelsesmæssig sammenhæng. Det gøres på baggrund af en nyligt afholdt workshop om digital dannelse på netværkskonferencen Digital læring på ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland.

Der findes forholdsvis mange definitioner af digital dannelse (se eventuelt præsentationen fra workshoppen), og de forskellige definitioner på begrebet, giver, hvis man beskuer dem samlet, udtryk for et ret nuanceret billede af, hvad digital dannelse kan indebære. Jeg er opmærksom på, at definitionerne ikke nødvendigvis er kompatible, men variationen i dem danner et spektrum af begreber, som kan være relevante at beskæftige sig med i denne sammenhæng. Det er begreber som fx kritisk sans, digital identitet, fremstilling af samt brug og genbrug af materiale, etik, ”digital literacy”, social interaktion, ”at opføre sig ordentligt”. 

Omvendt findes der dog umiddelbart ikke ret mange retningslinjer eller anvisninger til, hvordan vi i praksis kan arbejde med begrebet.  Derfor var workshoppens spørgsmål til deltagerne:

”Hvilken rolle har uddannelsessystemet ifm. digital dannelse(fx ledelses-, underviser- og elevroller)?”

”Hvordan kan vi/man inddrage digital dannelse i praksis?”

”Hvilke dele af det digitale dannelsesbegreb bør der være et særligt fokus på?”

Deltagerne i workshoppen var undervisere på de gymnasiale uddannelser eller personer, som på den ene eller anden måde var en tilknyttet uddannelsessystemet. Her er en oversigt over nogle af deres refleksioner og overvejelser:

• Eleverne bruger meget tid på at italesætte sig selv på nettet. Generelt bør der være mere fokus på ”tonen på nettet”
• Lederne på uddannelsesinstitutioner har en rolle i forhold til at formulere en strategi for digital dannelse, og hvordan den skal implementeres. 
• Etik er en flydende størrelse, så derfor er det vigtigt at få begrebet og målene formuleret. Det gælder både ift. til underviserne, men også eleverne.
• Undervisningen i digital dannelse skal være en progression, som skal gentages op i gennem uddannelsessystemet. Der bør være en kontinuerlig undervisning i digital dannelse.
• Italesættelsen af eleverne som eksperter (digitale indfødte) kan være problematisk, da eleverne ofte har mangler ifm. den digitale dannelse (især ifm. informationssøgning/kildekritik). Generelt set bør elevernes kritiske sans kvalificeres.
•  Mange undervisere tager elevernes digitale forudsætninger for givet, men oplevelsen er, at der er stor forskel på at bruge de digitale muligheder henholdsvis fagligt og privat.
•  Eleverne veksler på nettet med forskellige identiteter, og derfor mangler der en kerne, som den digitale dannelse kan være med til at italesætte.
• Dualiteten blev nævnt som et muligt omdrejningspunkt for begrebet, hvor der bliver fokuseret ligeligt på kompetencer og etik.

Ovenstående pointer er interessante og relevante i arbejdet med det digitale dannelsesbegreb i praksis, da de peger på, at der er mange forskellige vinkler til samt emner og problemstillinger, som bør inddrages, når der tales om digital dannelse. Da vi hos eVidenCenter løbende beskæftiger os med begrebet digital dannelse er alle kommentarer til, refleksioner over og erfaringer med det digitale dannelsesbegreb i praksis meget velkomne – så skriv gerne en kommentar.

I artiklen ”Digital Dannelse” kan I se nogle af de overvejelser, vi har gjort os ved eVidenCenter

Til yderligt interesserede anbefales artiklen ”Digital dannelse – et overblik” af Hans Siggaard Jensen.