Viser opslag med etiketten internettet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten internettet. Vis alle opslag

19 januar 2012

Accredited Online Colleges on the Rise

eVidenCenter har modtaget dette gæsteindlæg fra Nick Johnson, som editerer siden AccreditedOnlineColleges.net. Siden samler viden og informationer om e-læring på videregående uddannelser.


The Internet is revolutionizing higher education: accredited online colleges are growing in size, traditional colleges are adopting online programs, and all trends indicate that distance learning is not only here to stay, but that it will make an unprecedented impact on the educational systems currently in place today. What kind of change will online college courses provoke in the paradigms of students, professors, and educational institutions in the coming years?

Certain faculty members such as Dr. Clayton Christensen, professor at Harvard University, have been instrumental in educating others on the benefits of online learning.  He advocates that the “rise of online learning carries with it an unprecedented opportunity to transform the schooling system into a student-centric one that can affordably customize for different student needs by allowing all students to learn at their appropriate pace and path, thereby allowing each student to realize his or her fullest potential.”

Just how significant is personalization in education? Education scholar Benjamin Bloom conducted research in 1984 which demonstrated that students given one-on-one attention reliably performed two standard deviations better than their peers who stay in a regular classroom, the difference between an “average student” and one in the 98th percentile.  However, in 1984, the idea of providing personal attention to each individual student was unthinkable simply due to the staggering costs involved. But now with online learning, customizing education for every student is no longer beyond the scope of possibility.

Online learning will enable not only the pace, but also the delivery of the course to be tailored to each individual student in ways that traditional face-to-face education cannot accommodate for. Students have unique learning styles and interests, and increased customization can make the learning process more engaging and effective. One student may learn calculus derivatives faster by walking through numerous example problems; another may prefer to have it explained more visually; and still another student still might better grasp the concept if it is taught within the context of physics.

Will online learning shift the present education system from the custodial, teacher-based format to one that is student-centric? The grand promise of online learning is that it will one day deliver to every student personalized content, tailored to each individual’s learning style and contextualized to the individual’s interests, at a pace determined by the individual’s proficiency and according to the individual’s availability. Online learning promises to make education more engaging, more accessible, and more effective, so that anyone can learn from anywhere at anytime and master the material better than if they were to attend a brick-and-mortar institution.

Whether such a grand promise can be delivered is surely a topic that will be laboriously tested and debated over the next few years. However, what is certain is that ever since the arrival of the Internet, more academic information continues to become more readily accessible to more people at a lower cost, and that pattern is not about to change.

More professors will offer their courses online. More education institutes will offer degrees online. Even while people debate over whether distance education is better or worse than traditional classroom education, more and more people are using the Internet to teach and to learn. For this reason, accredited online colleges and courses are here to stay. What is taught will inevitably become free (if it is not free already). How it will be taught will make all the difference.

Over the last 15 years, the Internet has revolutionized countless industries including retail, music, publishing, and communication. In a similar way, it will continue to revolutionize how we view education.


13 januar 2012

Virtuel tilstedeværelse?

I forbindelse med en spændende konference om anvendelsen af Global Classroom på VUC Storstrøm, holdt hjerneforskeren Peter Lund Madsen i tirsdags oplæg om "Menneskehjernen og Tilstedeværelsen". Lund Madsen fortalte i den sammenhæng om menneskehjernens evolution, og noget af det han lagde vægt på i sit oplæg var, at menneskets evne til at være tilstede, er fuldt afhængigt af dets evne til at erkende omgivelserne, og til at rette sin opmærksomhed mod "det rette".

Bent Schou skriver på VidenDanmarks blog om bogen Årgang 2012 af Søren Schultz Hansen. Bogen beskriver forskellene mellem unges og voksnes anvendelse af nye medier. En af de ting Bent Schou fremhæver som en pointe fra bogen er, at de unge i udpræget grad søger deltagelse i fællesskaber på tværs af rum, mens de voksne værner om deres mulighed for at lukke af for de fællesskaber, de ikke fysisk er tilstede i. De unge mennesker svarer på sms'er under middagen istedet for at samtale med forældrene, og de ser TV mens de spiller Wordfeud mod vennerne, mens de fleste voksne lægger telefonen væk i de sammenhænge.

Der er vist ingen tvivl om, at de unge som de karakteriseres i Årgang 2012, ifølge Peter Lund Madsen er dårligere til at være tilstede end de voksne - de er dårligere til at rette deres opmærksomhed mod "det rette". Men er det ikke et problem, at Peter Lund Madsens synspunkt er farvet af, at det er ham der beslutter hvad "det rette" er - at det er det fysiske fællesskab omkring middagen, og ikke det virtuelle 'sms-fællesskab' med vennerne?

Man kan argumentere for, at der er noget unikt ved den følelse af tilstedeværelse vi kan have ansigt til ansigt, fordi vi erkender det rum vi er sammen i. Men er det at erkende det fysiske rum anderledes, end det at erkende det virtuelle rum? Kan man ikke i samme grad være tilstede, når man indgår i diskussioner med andre på for eksempel blogs og debatfora?

04 januar 2012

Åbne eller lukkede virtuelle læringsmiljøer?

Både på netbaserede uddannelser og ordinære uddannelser, er der tradition for at anvende et LMS (Learning Management System) som redskab for kommunikation og samarbejde mellem undervisere og studerende, og internt mellem de studerende. Lone Guldbrandt Tønnesen argumenterer i en kommentar til det seneste indlæg på bloggen for, at den virtuelle undervisning bør gøres fri af disse traditionelle LMS'er, og flyttes ud i Web 2.0 teknologier, hvor alle har mulighed for at kommentere og bidrage til fællesskabets viden. Det er en spændende tanke, og som Lone Guldbrandt Tønnesen også nævner, noget man har gode erfaringer med andre steder. 

M. Gibbons har i 'The new production of knowledge' (1994) argumenteret for, at måden hvorpå vi producerer viden, har ændret sig. Hvor viden tidligere blev skabt i og tilhørte et lukket fællesskab, f.eks. en profession eller et forskningsfællesskab, er den i dag i højere grad et fælles samfundsmæssigt anliggende. Lægger man sig op ad denne forståelse af, hvordan viden bliver til, giver det god mening at åbne uddannelserne på nettet, så kommunikationen bliver bredere og inddrager enhver som har en interesse i undervisningens emne. Åbner man kommunikationen på uddannelserne på denne måde, er det samtidig - i Gibbons optik - et skridt hen mod en demokratisering af vidensproduktionen: Enhver har mulighed for at tilegne sig viden, og for at få afprøvet sin viden i et åbent fællesskab.

Men kan uddannelserne, underviserne og de studerende undvære LMS'et som et fælles samlingssted, eller vil et fravær af LMS føre til strukturløshed og forvirring blandt de studerende?

For både uddannelsernes og undervisernes vedkommende, vil et fravær af LMS og en øget anvendelse af Web 2.0 teknologier, betyde et tab af kontrol. Så længe kommunikationen sker i et fælles LMS, kan uddannelserne og underviserne løbende kontrollere hvorvidt de studerende læringsmæssigt bevæger sig i den rigtige retning. Åbner man kommunikationen på uddannelserne, bliver det derimod de studerende selv der, i samarbejde med de videnfællesskaber de indgår i, sikrer den læringsmæssige progression.  At give kommunikationen fri stiller dermed store krav til den studerende om at tage ansvar for både egen og fællesskabets læring.

Hvis uddannelsen og underviserne vil acceptere tabet af kontrol, og hvis de studerende kan løfte ansvaret for egen og andres læring, er jeg ikke i tvivl om, at anvendelsen af Web 2.0 værktøjer kan bidrage positivt til de studerendes læring og dannelse. Spørgsmålet er blot, om det er alle studerende der kan løfte dette ansvar, og hvad man eventuelt kan gøre for at sikre, at uddannelserne og underviserne stadig har mulighed for at støtte de studerende, som har behov for det?

01 juli 2011

Danske elever er for dårlige til digital læsning

I Berlingske kunne man forleden læse, at de danske skoleelever halter bagefter skoleelever i andre OECD-lande, når det kommer til at læse på skærm og søge informationer på internettet. Professor ved DPU og ansvarlig for den danske deltagelse i PISA-testene, Niels Egelund, har ikke umiddelbart en forklaring på, hvorfor danske skoleelever ligger under OECD-gennemsnittet. Når man sammenholder resultaterne med det faktum, at Danmark er blandt de tre OECD-lande hvor flest skoleelever har adgang til computere i skolen og i hjemmet, virker det da også mækeligt, at Danmark ligger på en 13. plads indenfor digital læsning. Niels Egelund efterlyser en mere målrettet brug af it i undervisningen, og Regeringen og KL indgik den 4. juni en aftale om at bruge 500 mio. på bl.a. at;
  • Bidrage til at udvikle markedet for digitale læremidler, herunder stimulere et stort udbud af kvalitetsprodukter.
  • Understøtte effektive distributionskanaler som sikrer en let og overskuelige adgang til digitale læremidler, herunder give adgang til digitale læringsmål.
  • Medvirke til at erfaringer fra forsøgs- og forskningsprojekter udbredes, herunder yde begrænset støtte til demonstrationsskoler, så udviklingen af it-baserede læringsformer fokuseres på områder og i fag, hvor effekten er størst.
I forbindelse med ITIF-indsatsen, blev der også fokuseret på udvikling af digitale læremidler. En del af de læremidler, der blev udviklet i ITIF-regi, bliver i dag kun anvendt i meget lille grad på skolerne. Spørgsmålet er, om 500 mio til udvikling af digitale læremidler kan løfte elevernes evne til at læse på skærm og søge informationer på internettet.

15-årige Vera Rosenbeck, som er formand for Danske Skoleelever, citeres i artiklen i Berlingske: "Vi får meget lidt undervisning i at færdes i digitale medier. Det er rigtig ærgerligt, for de fleste skoler har udstyret, men når lærerne ikke bliver undervist i det, hvordan skal de så undervise os i det?"

Måske er det ikke nogen dårlig idé også at fokusere på efteruddannelse af lærerne, hvis man vil løfte elevernes digitale læse-kompetencer?

10 juni 2011

Personaliseringen af internettet

For få dage siden udkom en rapport fra FN, som fastslår at adgang til internettet er en menneskerettighed. I rapporten beskrives nogle af de goder udbredelsen af internettet har bragt med sig, og der står bl.a.:

"...by enabling individuals to exchange information and ideas instantaneously and inexpensively across national borders, the Internet allows access to information and knowledge that was previously unattainable. This, in turn, contributes to the discovery of the truth and progress of society as a whole." (side 7).

Nu stiller den amerikanske debattør Eli Pariser imidlertid spørgsmålstegn ved, hvor frit informationerne egentlig flyder på internettet.  Det gør han bl.a. på sin blog Thefilterbubble. Begrebet "The filter bubble" dækker over det fænomen, at flere af internettets største aktører, heriblandt Google, Amazon og Facebook, i større og større grad forsøger at personalisere og tilpasse internettets indhold til den enkelte brugers interesser. Ved hjælp af en række algoritmer tilpasser de søgeresultaterne efter hvad de mener den enkelte kunne være interesseret i.

I mange sammenhænge hilses disse tiltag velkomne, fordi de hjælper brugeren med at overskue og organisere den enorme mængde af information, som internettet stiller til rådighed. Pariser opponerer mod denne tankegang. Han mener, at personaliseringen af internettet ved hjælp af algoritmer indskrænker den demokratiske horisont hos internettets brugere:

"What's in your filter bubble depends on who you are and it depends on what you do you, but the thing is that you don't decide what gets in...and more importantly you don't actually see what gets edited out." (The Huffington Post)

Vi placeres ifølge Pariser i en boble, hvor kun de informationer der ligger allernærmest vores interessefelt præsenteres for os.

Spørgsmålet er, om internettet også i fremtiden vil være det redskab som FN mener "kontribuerer til erkendelse af sandheden", eller om personaliseringen af det vil underminere muligheden for den demokratiske samtale mellem modsatrettede synspunkter, som af mange anses som værende forudsætningen for samfundets positive udvikling.

27 maj 2011

Tablets i undervisningen - en gevinst for læringen?

Odder Kommune vil i løbet af de næste tre år bruge godt 8 mio. kr. på indkøb af tablet-computere til kommunens lærere og skole-elever. Odder Kommune er den første kommune i Europa, som udleverer tablets til alle skole-eleverne, og udvalgsformand Lars Grønlund har høje forventninger til effekten af tablet-computerne:

"Det får fantastisk stor betydning for det pædagogiske arbejde, det vil gøre eleverne i stand til at agere i fremtidens videnssamfund, og det vil udvikle både den enkelte elev og fællesskabet."

 Der er intet i vejen med at have høje forventninger, og det er i mine øjne også et særdeles spændende initiativ at give hver enkelt elev den samme tekniske platform. Jeppe Bundsgaard, lektor ved DPU, mener dog at initiativet er baseret på drømme, og ikke på egentlig viden om hvorvidt det virker befordrende for læringen at anvende tablets:

"Hvor ved Lars Grønlund og hans kolleger fra, at tavle-pc'er vil udløse disse vidunderlige gevinster? Ingen steder. Det må være noget de har siddet i deres tværpolitiske arbejdsgruppe og fantaseret sig til. Fantasier er dejlige; men dyre, det kan de også være. 8 millioner koster denne fremtidsfantasi."

Bundsgaard henviser til, at den senest hypede teknologi, de interaktive whiteboards, står ubenyttede hen i mange klasseværelser. Hans spørgsmål er, hvorfor man ikke i kommunerne fokuserer på at implementere den allerede forhåndenværende teknologi, fremfor at indkøbe det han kalder "et supersjovt legetøj og en rigtig fin lille spillekonsol for eleverne".

Spørgsmålet er så, om tablets kun er et legetøj, eller om de egentlig kan fungere som et arbejdsredskab.

Hos Mashable.com argumenterer Vineet Madan for, at tablets kan bidrage yderst positivt til undervisning og læring. Han mener, at tablet-computerne passer perfekt ind i elevernes måde at arbejde og lære på.

TheAtlantic.com har undersøgt hvordan ejere af Apples iPad anvender tablet-computeren. En af de ting som viser sig er, at iPad-ejerne primært bruger den til at surfe på nettet og som e-bogs-læser. "Personal computing", som bl.a. dækker over kommunikation i form af e-mails etc. foregår for iPad-ejerne i langt højere grad på andre platforme, såsom laptops og desktops:



En stor del af skylden for dette kan man nok tilskrive tablet-computernes mangel på tastaturer - selvom det er meget intuitivt at navigere ved hjælp af en trykfølsom skærm, er det ikke nødvendigvis den mest effektive metode til tekst-input.

Hvad mener du - er tablets en del af fremtiden for den danske folkeskole, eller er det kun et hypet "legetøj", som ikke bidrager positivt til undervisningen og læringen?

26 oktober 2010

Adgang til internet under eksamen

I foråret gik en række gymnasieelever på 14 udvalgte gymnasier til eksamen. De havde, i forbindelse med et forsøgsprojekt, adgang til internettet under deres eksamen. Der kan læses om projektet på Undervisningsministeriets hjemmeside. Projektet har været en stor succes, og forsøget får foreløbig lov til at fortsætte indtil sommeren 2010. Mange mener, at forsøget placerer Danmark i front hvad angår anvendelsen af digitale midler under eksamen.

Man kan spørge om det er et problem, at gymnasieeleverne under forsøget ikke har kunnet bruge internettet frit under deres eksamen. Et af de krav der har været til gymnasieelevernes brug af internettet under eksamen har nemlig været, at de ikke måtte bruge det til at kommunikere med andre. Det er klart, at en kommunikation med andre ville gøre eleverne i stand til at rådspørge sig hos eksperter indenfor et område, eller i stand til at spørge klassekammerater eller andre om hjælp i forbindelse med besvarelsen af en opgave. Derved ville der i mindre grad være mulighed for at vurdere elevernes individuelle viden og færdigheder i forhold til informationssøgning. Alligevel kan der være argumenter der taler for, at der bliver åbnet for at eleverne kan kommunikere med hinanden og med andre, når de anvender internettet under eksamen.

Hvor den eksamensform som er anvendt i projektet i høj grad kan understøtte en vurdering af elevens evne til at søge informationer på internettet, giver den på ingen måde en indikation af, hvorvidt eleven er i stand til aktivt at opsøge relevant hjælp til løsningen af et givent problem. Internettet blev tidligere primært brugt til at søge i databaser, men  idag bliver det i langt højere grad anvendt som en platform for kommunikation og direkte udveksling af informationer mellem brugere. Email, instant messaging, debatfora og blogs er blot nogle af de muligheder der er for at kommunikere med andre brugere af internettet. Det er i mine øjne vigtigt, at gymnasieeleverne bliver trænede i denne form for kommunikation - en form for kommunikation, som de med stor sikkerhed vil skulle benytte sig af i deres liv efter gymnasiet.

Spørgsmålet er, om det vi ønsker at vurdere og bedømme under eksamen, er elevernes individuelle evne til at finde løsninger på et problem, eller deres evne til at kommunikere med andre og derigennem finde frem til løsningen på et problem. Hvis Danmark fortsat ønsker at være i front hvad angår brugen af internet under eksamen, tror jeg vi er nødt til at tage denne diskussion.

06 august 2010

E-læring og mobile teknologier

Internettet bliver i forbindelse med e-læring ofte anvendt til at trække informationer ind i klasseværelset. Gennem forskellige elektroniske opslagsværker, korttjenester o.s.v., bliver det muligt for eleverne at forholde sig til fænomener, de måske aldrig har set i virkeligheden.

Udbredelsen af mobile teknologier som smartphones, giver nye muligheder for anvendelsen af internettet, også i forbindelse med e-læring. Hvor man idag primært anvender internettet til at "trække verden ind i undervisningen", som det er beskrevet ovenfor, bliver det med teknologier som "forstærket virkelighed" (augmented reality) og "context awareness", muligt at trække undervisningen ud i verden. Forestil dig, at en gruppe arkitektstuderende bevæger sig rundt i et byområde, og v.h.a. eksempelvis Google Maps og den indbyggede GPS får informationer på deres smartphone om, hvor de kan finde bygninger fra en bestemt arkitektonisk periode. Når den studerende tager et billede af en bygning, får vedkommende informationer om bygningens historie direkte på telefonen. På samme måde kan teknologien anvendes i eksempelvis geografi- og historieundervisning.

Korttjenesten Krak har allerede udviklet en applikation til iPhone, som benytter sig af augmented reality, og til Android styresystemet findes der en række applikationer som benytter sig af augmented reality og context awareness.

Sammenkobling af det virtuelle og det virkelige er en del af den udvikling, som Steve Wheeler beskriver i et meget interessant slideshow om internettets fremtidige udvikling. Den mobile teknologi er stadig ny og under udvikling, men ikke mindst brugen af augmented reality og context awareness giver muligheder for at anvende e-læring på nye og spændende måder, som kan være med til at øge sammenhængen mellem det teoretiske og det praktiske niveau i undervisningen. Man kan håbe, at der er undervisere, som allerede nu begynder at eksperimentere med brugen af mobile teknologier i en undervisningsmæssig kontekst, så deres erfaringer kan bidrage til den fortsatte udvikling af disse.

30 juni 2010

Gør internettet dig dummere?

Nicolas Carr skriver i et indlæg i The Wall Street Journal om, hvordan brugen af internettet gør menneskets viden mere overfladisk, og dermed gør mennesker dummere. Hvor den trykte bog ansporede til fordybelse, mener Carr, at internettet med dets brug af hypertekst, forvirrer læseren, og modarbejder enhver fordybelse:

“It is revealing, and distressing, to compare the cognitive effects of the Internet with those of an earlier information technology, the printed book. Whereas the Internet scatters our attention, the book focuses it. Unlike the screen, the page promotes contemplativeness."

Carr henviser i artiklen til en undersøgelse, hvor halvdelen af et hold studerende blev udstyret med computere med internetadgang i en lektion, mens den anden halvdel ikke fik stillet computere til rådighed. Den halvdel som ikke anvendte internettet, havde efterfølgende lettere ved at huske, hvad underviseren havde fortalt i lektionen.

Hvis en undervisning er rettet mod, at de studerende skal sidde tilbage med en ganske bestemt viden, kan Carr have ret i, at internettet kan være skadeligt for læringen. Internettet stiller en stor del af den globaliserede verdens kompleksitet til rådighed for de studerende, og det skaber forbindelser og links fra det emne der behandles i undervisningen til beslægtede emner, som andre har beskæftiget sig med, på tværs af tid og sted. I en undervisning, som forsøger at skåne de studerende for denne kompleksitet, kan de studerendes brug af internettet derfor nok være et problem - de studerende skal kun lære det, som deres underviser ønsker de skal lære, hverken mere eller mindre. Al anden viden, end den underviseren formidler, er irrelevant i denne form for undervisning.

Hvis man derimod ser undervisningsrummet som et sted hvor tanker og meninger mødes og udvikles, og hvor ny viden bliver til på baggrund af eksisterende viden, er internettet måske et gode for undervisningen. En undervisning skal ikke nødvendigvis fortrænge den kompleksitet, som præger det globaliserede samfund. I stedet bør man måske hente kompleksiteten ind i undervisningsrummet, og give de studerende redskaber og et fællesskab, som gør dem i stand til at bearbejde og forstå kompleksiteten. Den russiske litteraturteoretiker og filosof M. M. Bakhtin skrev i sin bog "Dostojevskijs Poetik" (1929):

”Det bør påpeges, at ud fra selve begrebet om den eneste sandhed kan man ingenlunde udlede nødvendigheden af én eneste bevidsthed. Man kan lige så vel antage og tænke sig, at en eneste sandhed kræver en mangfoldighed af bevidstheder, at den principielt ikke kan rummes inden for rammen af en eneste bevidsthed, at den så at sige i sit væsen er af en hændelses-karakter og fødes i et skæringspunkt mellem forskellige bevidstheder.”

Spørgsmålet er, om ikke internettet, måske især i dets Web 2.0 form, netop kan udgøre det skæringspunkt, hvori de mange bevidstheder mødes, så vi sammen bliver klogere på verden – også i undervisningen?