Inddragelsen af e-læring i undervisningen kan have mange fordele og potentialer, og der findes en række af it-baserede redskaber og materialer, som kan inddrages med et pædagogisk og fagligt sigte i undervisningsmæssige sammenhænge.
Et af potentialerne ved e-læring kan bl.a. være at inddrage computerspil/læringsspil til at understøtte eller supplere undervisningen, og i denne sammenhæng skal særligt differentieringsperspektivet fremhæves. Spillene kan tilbyde en mulighed for at aktivere elevgruppen på en anden måde en ved fx tavleundervisning, og eleverne kan få mulighed for selv at eksperimentere med forskellige problemstillinger og emner. Derudover kan inddragelsen af læringsspil også bidrage til at aktivere målgrupper, som ikke aktiveres/motiveres ved mere traditionelle former for undervisningsmetoder.
”Computerspil er i stand til at formidle en særlig læringsoplevelse i kraft af deres integrering af forskellige medier: tekst, film, lyd og billeder. De giver mediet mulighed for differentieret læring og individuel tilgang til stoffet.” (Egenfeldt-Nielsen,2003:1).
Dette indlæg advokerer ikke for at læringsspil kan bidrage til en udvikling af alle de uddannelsesmæssige kompetencer, som elever og studerende skal tilegne sig i uddannelsessystemet eller at spillene nødvendigvis kan stå alene i en undervisningsmæssig sammenhæng, men spillene har potentiale til at bidrage til undervisningen (til fx at understøtte inklusion af særlige målgrupper, tilegnelse af faglige færdigheder samt undervisningsdifferentiering).
Af danske læringsspil kan bl.a. nævnes: ABCity – (http://www.abcity.dk/) , Global Conflict: Palestine, Magtens Sejl (http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/magtens-segl-1/), Pixeline (http://www.kreagames.dk/pixeline/), Saxos rejse (http://saxosrejse.dk/) og Monsterfactory (http://www.ventures.dk/monsterfactory/).
Til interesserede i læringsspil kan man på hjemmesiden www.spilundervisning.dk finde materiale omkring inddragelsen af spil i undervisningen. Der er blandt andet en liste, som indeholder nogle fine overvejelser omkring, hvorfor computerspil med fordel kan inddrages i undervisningen, og man kan også finde eksempler på spil, som kan bruges i undervisningsmæssigt øjemed.
Til inspiration kan ”Hvordan underviser man med computerspil?” (http://design.emu.dk/artikler/0949-computerspil.html ) også med fordel læses.
Vi vil meget gerne høre om erfaringer med inddragelsen af læringsspil i undervisningen, og jeg opfordrer hermed de af jer, som har erfaring med brugen af læringsspil i undervisningen, til at skrive et indlæg her på bloggen :)
06 januar 2012
04 januar 2012
Åbne eller lukkede virtuelle læringsmiljøer?
Både på netbaserede uddannelser og ordinære uddannelser, er der tradition for at anvende et LMS (Learning Management System) som redskab for kommunikation og samarbejde mellem undervisere og studerende, og internt mellem de studerende. Lone Guldbrandt Tønnesen argumenterer i en kommentar til det seneste indlæg på bloggen for, at den virtuelle undervisning bør gøres fri af disse traditionelle LMS'er, og flyttes ud i Web 2.0 teknologier, hvor alle har mulighed for at kommentere og bidrage til fællesskabets viden. Det er en spændende tanke, og som Lone Guldbrandt Tønnesen også nævner, noget man har gode erfaringer med andre steder.
M. Gibbons har i 'The new production of knowledge' (1994) argumenteret for, at måden hvorpå vi producerer viden, har ændret sig. Hvor viden tidligere blev skabt i og tilhørte et lukket fællesskab, f.eks. en profession eller et forskningsfællesskab, er den i dag i højere grad et fælles samfundsmæssigt anliggende. Lægger man sig op ad denne forståelse af, hvordan viden bliver til, giver det god mening at åbne uddannelserne på nettet, så kommunikationen bliver bredere og inddrager enhver som har en interesse i undervisningens emne. Åbner man kommunikationen på uddannelserne på denne måde, er det samtidig - i Gibbons optik - et skridt hen mod en demokratisering af vidensproduktionen: Enhver har mulighed for at tilegne sig viden, og for at få afprøvet sin viden i et åbent fællesskab.
Men kan uddannelserne, underviserne og de studerende undvære LMS'et som et fælles samlingssted, eller vil et fravær af LMS føre til strukturløshed og forvirring blandt de studerende?
For både uddannelsernes og undervisernes vedkommende, vil et fravær af LMS og en øget anvendelse af Web 2.0 teknologier, betyde et tab af kontrol. Så længe kommunikationen sker i et fælles LMS, kan uddannelserne og underviserne løbende kontrollere hvorvidt de studerende læringsmæssigt bevæger sig i den rigtige retning. Åbner man kommunikationen på uddannelserne, bliver det derimod de studerende selv der, i samarbejde med de videnfællesskaber de indgår i, sikrer den læringsmæssige progression. At give kommunikationen fri stiller dermed store krav til den studerende om at tage ansvar for både egen og fællesskabets læring.
Hvis uddannelsen og underviserne vil acceptere tabet af kontrol, og hvis de studerende kan løfte ansvaret for egen og andres læring, er jeg ikke i tvivl om, at anvendelsen af Web 2.0 værktøjer kan bidrage positivt til de studerendes læring og dannelse. Spørgsmålet er blot, om det er alle studerende der kan løfte dette ansvar, og hvad man eventuelt kan gøre for at sikre, at uddannelserne og underviserne stadig har mulighed for at støtte de studerende, som har behov for det?

Etiketter:
e-læring,
Facebook,
internettet,
netbaseret uddannelse,
viden,
vidensopfattelse,
web 2.0
Abonner på:
Opslag (Atom)