I forbindelse med en spændende konference om anvendelsen af Global Classroom på VUC Storstrøm, holdt hjerneforskeren Peter Lund Madsen i tirsdags oplæg om "Menneskehjernen og Tilstedeværelsen". Lund Madsen fortalte i den sammenhæng om menneskehjernens evolution, og noget af det han lagde vægt på i sit oplæg var, at menneskets evne til at være tilstede, er fuldt afhængigt af dets evne til at erkende omgivelserne, og til at rette sin opmærksomhed mod "det rette".
Bent Schou skriver på VidenDanmarks blog om bogen Årgang 2012 af Søren Schultz Hansen. Bogen beskriver forskellene mellem unges og voksnes anvendelse af nye medier. En af de ting Bent Schou fremhæver som en pointe fra bogen er, at de unge i udpræget grad søger deltagelse i fællesskaber på tværs af rum, mens de voksne værner om deres mulighed for at lukke af for de fællesskaber, de ikke fysisk er tilstede i. De unge mennesker svarer på sms'er under middagen istedet for at samtale med forældrene, og de ser TV mens de spiller Wordfeud mod vennerne, mens de fleste voksne lægger telefonen væk i de sammenhænge.
Der er vist ingen tvivl om, at de unge som de karakteriseres i Årgang 2012, ifølge Peter Lund Madsen er dårligere til at være tilstede end de voksne - de er dårligere til at rette deres opmærksomhed mod "det rette". Men er det ikke et problem, at Peter Lund Madsens synspunkt er farvet af, at det er ham der beslutter hvad "det rette" er - at det er det fysiske fællesskab omkring middagen, og ikke det virtuelle 'sms-fællesskab' med vennerne?
Man kan argumentere for, at der er noget unikt ved den følelse af tilstedeværelse vi kan have ansigt til ansigt, fordi vi erkender det rum vi er sammen i. Men er det at erkende det fysiske rum anderledes, end det at erkende det virtuelle rum? Kan man ikke i samme grad være tilstede, når man indgår i diskussioner med andre på for eksempel blogs og debatfora?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar