Hvad er e-læring?

På en konference på Syddansk Universitet blev resultaterne af ELYK-projektet i dag præsenteret. Projektet har løbet over 3 år, og har haft som mål at udvikle brugen af e-læring i forbindelse med kompetenceudvikling i yderkantsområder.

Dagen bød på flere forskellige spændende indlæg, og blev indledt med en præsentation af projektets overordnede rammer. Karsten Gynther fra UC Sjælland, som har været projektets leder, præsenterede i den sammenhæng forskellige definitioner på e-læring, heriblandt Videnskabsministeriets fra 2007 og EVAs fra 2011. Han gav udtryk for, at de to institutioners definitioner ikke var dækkende for projektet, og især EVAs, hvori e-læring forståes som ren netbaseret fjernundervisning uden tilstedeværelse, mente han var for smal. Han præsenterede i forlængelse heraf den definition på begrebet, som er udviklet og anvendt i ELYK-projektet, og som ifølge Gynther er bredere end de ovenfor nævnte. Den lyder:

"E-læring er kompetenceudvikling, som er helt eller delvist digitalt medieret".

Som det ses, er projektets definition af e-læring sandsynligvis inspireret af den definition på e-læring vi hos eVidenCenter udviklede for et par år siden. Ihvertfald lægger den sig tæt op ad denne. Vi definerede (og definerer fortsat) begrebet e-læring således:

"E-læring er læring, der er helt eller delvist medieret af digitale medier".

Selvom ELYK-projektets definition af begrebet minder meget om eVidenCenters, er der alligevel en meget væsentlig forskel. ELYK-projektet har nemlig skiftet begrebet 'læring' ud med begrebet 'kompetenceudvikling' i definitionen. Umiddelbart kan det virke meget uskyldigt; det er vel blot en tilpasning af eVidenCenters definition af begrebet, til det konkrete ELYK-projekt, som har med kompetenceudvikling i yderkantsområder at gøre?

Svaret på det spørgsmål må være nej. E-læringens mulige former begrænses mærkbart, hvis den istedet for at være "'læring' som er helt eller delvist medieret af digitale medier", bliver "'kompetenceudvikling' som er helt eller delvist digitalt medieret".

Hvor begrebet 'læring' omhandler tilegnelse og udvikling af både færdigheder, viden og kompetencer, omhandler 'kompetenceudvikling' nemlig kun udvikling af - ja, kompetencer. Kompetencer er som bekendt viden og færdigheder anvendt i en kontekst. Det betyder, at eksempelvis individuel færdighedstræning i regnearkets funktioner eller færdighedstest ikke kan rummes i ELYK-projektets definition af e-læring, ligesom heller ikke brugen af eksempelvis videopræsentationer i undervisningen kan rummes.

Hos eVidenCenter lægger vi vægt på, at e-læring kan være mange ting. E-læring kan anvendes i en instruktivistisk form, hvor overførsel af viden er et centralt element. E-læring kan også anvendes i radikalt konstruktivistiske former, hvor den enkelte arbejder selvstændigt med at opbygge og udvikle færdigheder. Og endelig kan e-læring anvendes i en socialkonstruktivistisk form, hvor samarbejde om praksis er det centrale element.

De tre overordnede e-læringsformer er vores eDidaktiske Overvejelsesmodel bygget op omkring. Ingen af e-læringsformerne er pr. definition bedre end de andre. Valget af e-læringsform afhænger bl.a. af forløbets formål, målgruppe og organisering.

For eVidenCenter er e-læring læring, som er helt eller delvist medieret af digitale medier. Det betyder, at e-læring er mange ting, og at dens form må bestemmes af den didaktiske kontekst, som er forskellig fra uddannelse til uddannelse, fra fag til fag og fra lærer til lærer. Derfor bør e-læring i sin definition være så lidt begrænsende som overhovedet muligt, for at give lærere og studerende mulighed for til fulde at udnytte dens potentialer.