Gennem de senere år er 'The Flipped Classroom' eller 'Det omvendte klasseværelse' særligt i USA og Canada blevet en virkelig populær pædagogisk metode.
Metoden går i al sin enkelthed ud på, at de lærende arbejder med det der traditionelt har været undervisningens indhold derhjemme, og bruger undervisningstiden på at arbejde med det, der traditionelt har været lektier.
Et eksempel på et 'Flipped Classroom'-forløb kunne være, at underviseren optager sin forelæsning på video, og lader de lærende se og høre forelæsningen som forberedelse til undervisningen på klassen - forelæsningen bliver altså forberedelsen. I klasseundervisningen arbejder de lærende efterfølgende med opgaver og øvelser som træner deres forståelse for det emne, der er præsenteret i den forelæsning de har set hjemme, eller de diskuterer problemstillinger som er rejst i forelæsningen.
En af de åbenlyse fordele ved 'The Flipped Classroom' er, at de lærende er aktiverede i undervisningssituationen. De skal ikke sidde som passive tilhørere til en forelæsning, men anvende den viden de har opnået forud for klasseundervisningen. Det vil med stor sandsynlighed kunne rykke de lærendes fokus væk fra Facebook og over på de faglige problemstillinger. De studerende har også, i højere grad end hvis de sad hjemme med opgaverne, mulighed for at få hjælp og støtte fra hinanden og fra underviseren.
Måske er der dog også ulemper ved 'The Flipped Classroom'. Kunne man ikke forestille sig, at nogle studerende arbejder bedst alene og hvor der er ro, og faktisk får stort udbytte af at være tilstede og kunne stille spørgsmål under forelæsningen? Og bliver forelæsningen ikke mere levende af, at der bliver stillet spørgsmål fra de studerende?
Du kan læse mere om metoden her.
Har du erfaringer med at anvende 'The Flipped Classroom'? Så hører vi meget gerne fra dig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar