"Den Store Skærm" og pædagogikken

Thomas Aastrup Rømer filosoferer i et blogindlæg på folkeskolen.dk over, hvad en øget brug af computere og Interaktive WhiteBoards (som han har døbt "Den Store Skærm")  betyder for pædagogikken. Det er et ganske interessant indlæg, hvori Rømer argumenterer for at en øget brug af "Skærmen" i skolen, udelukker kroppen, følelserne og fornuften fra pædagogikken.

På Uddannelsesforum, som i disse dage afvikles i Bella Center (og hvor jeg var i går), præsenterer en række firmaer på de forskellige stande deres bud på, hvordan "Den Store Skærm" kan se ud. En række dygtige mennesker viser forbipasserende undervisere, hvordan man som lærer lynhurtigt kan vise eleverne et videoklip eller en animation på tavlen, og hvordan tekst-til-tale er implementeret i softwaren, så tavlen kan læse den tekst op, som læreren indtaster. Det er imponerende, hvad man kan på sådan en tavle.

I en artikel på folkeskolen.dk fortæller en nyuddannet lærer, Katrine Andersen, hvordan en af disse tavler ændrede hendes undervisning radikalt. Eleverne sad som tryllebundne og tog noter, ganske imponerede af "Den Store Skærm". Uden krop, uden følelser og uden fornuft, ville Thomas Rømer måske have sagt.

I første omgang blev Katrine Andersen både glad og lettet over tavlens effekt, men efter nærmere refleksion indså hun, at det tavlen gjorde ved undervisningen ikke udelukkende var positivt. Eleverne blev passive modtagere af den information hun som underviser formidlede ved hjælp af tavlen, og da Katrine  Andersen blev konfronteret med dette faktum af en tidligere underviser fra Zahle, måtte hun gentænke sin brug af tavlen i undervisningen.

Tavle-producenterne forsøger med forskellige værktøjer at involvere eleverne i brugen af tavlerne. Der lægges spil ind, som eleverne kan lege med, og nogle producenter har integreret afstemningsfunktioner i softwaren, som betyder at eleverne ved hjælp af "stemmebokse", kan svare på multiple choice spørgsmål som vises på tavlen. Teknologien er allerede anvendt på bl.a. Syddansk Universitet, som det kan læses i denne artikel. Desværre er forsøgene på at involvere eleverne i brugen af tavlerne i mine øjne ikke særligt vellykkede. Kun en enkelt eller et par elever kan anvende tavlen ad gangen i forbindelse med spil, og stemmeboksene reducerer i alt for høj grad kommunikationen til et "tryk på en knap".

Det virker i mine øjne som om Thomas Aastrup Rømer har ret i sin kritik af "Den Store Skærm". Den udelukker kroppen, følelserne og fornuften fra pædagogikken. Men det behøver ikke være sådan. Teknologien, herunder også de interaktive whiteboards, kan understøtte kropslighedens, sansningens og fornuftens tilstedeværelse i pædagogikken. Men hvis teknologien skal understøtte pædagogikken, så må og skal pædagogikken medtænkes i både udviklingen og anvendelsen af teknologien.

Det kræver, at udviklerne i lige så høj grad fokuserer på den pædagogiske innovation som på den teknologiske når de producerer tavlerne, og det kræver at underviseren medtænker eksempelvis kropslighed, følelser og fornuft, når hun i planlægningen af et forløb udvælger de værktøjer hun vil anvende i sin undervisning. Til brug for en strukturering af de didaktiske og pædagogiske overvejelser kan underviseren fx benytte sig af Den e-Didaktiske Overvejelsesmodel.

Den vigtigste overvejelse, som en underviser der anvender eksempelvis interaktive whiteboards må gøre sig er denne: Er det teknologien eller pædagogikken der skal definere min undervisning?

Computere forstyrrer undervisningen!

Det er konklusionen i en rapport som er udarbejdet af Center for ungdomsforskning ved DPU, Århus Universitet.
Særligt brugen af computerspil og private chats på fx Facebook fremstilles i rapporten som nogle af de største problemer for elevernes evne til at koncentrere sig om undervisningens faglige indhold.

En underviser citeres i rapporten for at sige:
Jeg synes jo, at skærmen tit bliver afskærmning, og at skærmen gør, at nærværet forsvinder. Det kan man jo mærke lynhurtigt, at nu er de andre steder henne, og så siger jeg: ”Så lukker vi!” (Banker i bordet) (rapportens side 79).

Det er en hård kritik, der i rapporten rettes mod brugen af computere i undervisningen. Og i det tilfælde, at man ønsker at bibeholde en undervisningsform, hvor underviseren er i centrum, og hvor eleverne skal indoptage den viden som underviseren formidler, er det klart at computeren og de muligheder den giver eleverne for at kommunikere med andre end underviseren, virker forstyrrende på undervisningen.

Ønsker man derimod en undervisning, der baseres på en opfattelse af læring som en fælles proces, som forudsætter jævnbyrdig kommunikation og udveksling af erfaringer mellem underviser, studerende og den omkringliggende verden, må computeren nødvendigvis ses som en styrke i undervisningen. Den giver modspil og inputs til det erfaringsfællesskab, som underviseren og eleverne sammen har opbygget, og binder erfaringsfællesskabet sammen med den omkringliggende verden.

Rapporten fra Center for ungdomsforskning konkluderer, at der er brug for en afklaring af hvordan brugen af elektroniske virkemidler kan styres i undervisningen, så den ikke forstyrrer den faglige formidling. Der er brug for at underviseren udstikker regler. Projektets leder, Arnt Louw Vestergaard, udtaler bl.a.:
"Lærerne skal være mere offensive og i højere grad tage styringen. De skal være helt klare omkring, hvornår computerne må være fremme, og hvornår de skal være slukkede; hvad de skal bruges til, og hvad de ikke skal bruges til" (Kilde: DPU.dk)

At underviseren skal udstikke regler for brugen af computere kan virke som en rigtig god idé, men risikerer det ikke at blokere for spændende og relevante inputs til undervisningen, at det er én person der beslutter hvad der er relevant at inddrage? Véd underviseren alt om det emne der undervises i? Nej, selvfølgelig ikke. Hvorfor så ikke inddrage eleverne og deres direkte adgang til verden i så stort omfang som overhovedet muligt? For hvad er det egentlig elevernes brug af computere forstyrrer - elevernes læringsproces eller underviserens formidling? Og hvad er vigtigst i en undervisning?

Fremfor at udvikle didaktikken og opbygningen af relationerne mellem underviser og elever i takt med udviklingen af de teknologiske muligheder, mener rapportens forfattere åbenbart at undervisningen fortsat skal have underviseren i centrum, at eleverne kun skal indoptage den viden underviseren formidler, og at computere (og verden udenfor undervisningsrummet) primært skal ses som forstyrrende elementer, hvis brug og indflydelse på undervisningen bør begrænses af underviserens regler.

Er det virkelig det vi vil med vores uddannelsessystem?