Mangler lærerne it-kompetencer?

Avisen.dk skriver i dag, at eleverne mener, at deres lærere mangler kompetencer i forhold til at anvende it i undervisningen. Formanden for danske skolelever, Vera Rosenbeck, udtaler i artiklen: "Det er ikke it, der er problemet, vi får noget ud af it i undervisningen, men vi oplever en udfordring med, at underviserne ikke er godt nok uddannet til at bruge it i undervisningen."

Men hvad det er for kompetencer, eleverne mener, at lærerne mangler? Har lærerne brug for teknisk viden om, hvordan en computer startes, om hvordan man flytter en fil fra en iPad til en computer, og om hvordan man bruger funktionerne i det interaktive whiteboard? Eller har de brug for didaktisk viden om, hvornår det giver pædagogisk mening at inddrage forskellige former for it i undervisningen?

Måske har lærerne brug for begge dele. Den tekniske viden om, hvordan man bruger forskellige værktøjer og læremidler kan ikke stå alene - den pædagogiske mér-værdi ved inddragelse af it vil være minimal, hvis ikke værktøjerne inddrages i undervisningen på en måde, så de understøtter elevernes samarbejds- og kommunikationsformer. Den didaktiske viden om, i hvilke undervisningssituationer det giver mening at inddrage forskellige typer af værktøjer, er til gengæld heller ikke meget værd, uden læreren véd hvilke muligheder værktøjerne åbner for.

Hvis lærerne mangler it-kompetencer, som Vera Rosenbeck hævder, er spørgsmålet derfor, hvor deres kompetenceudvikling bør starte. Skal lærerne introduceres til en række it-værktøjer og disses tekniske funktioner og muligheder, hvorefter de kan gøre sig didaktiske overvejelser over værktøjernes anvendelighed i undervisningen? Eller bør kompetenceudviklingen tage afsæt i en nytænkning af den eksisterende undervisning, hvorefter lærerne introduceres til en række værktøjer som retter sig mod forskellige aktiviteter i deres undervisning?

Jeg tror, at valget af it-værktøjer til brug i undervisningen altid bør være funderet i didaktiske overvejelser. Selv om man kan blive inspireret og til tider imponeret af hvad forskellige nye it-værktøjer kan, er det de pædagogiske behov, der bør være styrende for hvilke it-værktøjer man anvender i sin undervisning. Starter man kompetenceudviklingen med at introducere lærerne til nogle få værktøjer, har man allerede begrænset deres didaktiske muligheder. Starter man kompetenceudviklingen med didaktikken, klæder man derimod lærerne på til selv at kunne vurdere nye it-værktøjer, og til at kunne udvælge de værktøjer, som kan bidrage positivt til deres undervisning.

Hvordan mener du, at god it-kompetenceudvikling af undervisere bør se ud?

Den Digitale Folkeskole

Den 21. juni afholdtes konferencen Den Digitale Folkeskole på Christiansborg. Konferencen var arrangeret af Trine Bramsen (MF for socialdemokraterne), og bød på spændende indlæg fra Christine Antorini, Jeppe Bundsgaard, repræsentanter fra Bornholms Efterskole, Højby skole og Dansk IT/IT-Branchen samt Anders Bondo Christensen.

Særligt Jeppe Bundsgaards indlæg var i mine øjne interessant. Bundsgaard lagde vægt på, at vi er nødt til at beskrive, hvad formålet med at inddrage it i undervisningen er, før vi kan opstille mål for brugen af it-læremidler og før vi kan evaluere it-læremidlernes anvendelighed. Han pegede på flere interessante forskningsprojekter, som arbejder henimod at beskrive det '21. århundredes kompetencebehov'. Bl.a. nævnte han p21.org, som har udviklet nedenstående model, der både beskriver kompetencerne, og kommer med bud på hvordan de kan udvikles:

Jeppe Bundsgaard rettede herefter en kritik mod de mange digitale læremidler og prøveformer, som er funderet i en behavioristisk læringsforståelse. Som eksempler på sådanne nævnte han simple læringsspil/apps og multiple choice test. I stedet for en sådan behavioristisk brug af it i undervisningen, lagde Bundsgaard op til, at it skal inddrages i undervisningen som et redskab til løsning af autentiske udfordringer. Eleverne skal, ifølge Bundsgaard, lære at bruge it som et redskab for bl.a. kommunikation, produktion, processtyring, informationssøgning, analysearbejde og beregninger.

Jeg tror, at Jeppe Bundsgaards pointer er rigtige. Brugen af it i undervisningen må pege frem mod at forberede eleverne på brug af it uden for skolen, og for at det kan lade sig gøre at anvende it på denne måde i folkeskolen, kræver det at underviserne véd hvilke it-redskaber, der kan understøtte de forskellige arbejdsprocesser. Det kræver også, at underviserne véd hvad man skal være opmærksom på, når man anvender de forskellige redskaber, og at de kan vejlede eleverne i dette. Hvad sker der fx med kommunikationen, når den foregår virtuelt? Hvordan forholder man sig til den information man finder på internettet, og hvordan sorterer man i informationen? Hvordan kan it bidrage positivt til produktion og deling af viden - og hvilke faldgruber er der?

At ruste eleverne til at anvende it som et redskab, er for mig at se Den Digitale Folkeskoles vigtigste opgave. Og det er, som også Trine Bramsen indledningsvis sagde på konferencen, læreren, ikke teknologien, der er nøglen til dette.

9 postulater om iPads i undervisningen

Rundt omkring i landet eksperimenteres der i øjeblikket med tablets (især iPads) i undervisningen som erstatning for bærbare computere (laptops). Enkelte kommuner har indkøbt iPads til alle elever og lærere, mens andre går mere forsigtigt til værks og lader nogle få klasser afprøve iPads i undervisningen i et halvt år, inden beslutningen om at indkøbe iPads til alle træffes. Der findes ingen forskningsresultater, som entydigt viser, at iPads eller andre tablets understøtter elevernes læring bedre end laptops. Størstedelen af begrundelserne for at indkøbe iPads til skolerne (fremfor laptops) hviler derfor på udokumenterede postulater, som primært er funderet i tekniske eller økonomiske overvejelser – ikke pædagogiske eller didaktiske. Der er derfor god grund til at stoppe op og overveje, om tablets er den rette vej at gå, hvis man som skole skal indkøbe nyt it-udstyr.

  

Herunder følger en liste med de væsentligste af de postulater, der bruges som begrundelser for at indkøbe iPads (og ikke laptops) til brug i undervisningen. Hvert postulat er fulgt op af en eller flere faktuelle oplysninger, som belyser dets validitet. I forlængelse af listen gives en række anbefalinger til, hvilke overvejelser man bør gøre sig forud for ethvert indkøb af it-udstyr til brug i undervisningen.

9 postulater om iPads i undervisningen

1. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi den er mere mobil; den er lettere at have med og holder strøm længere.

Fakta:

De fleste ultrabooks (laptops som er underlagt krav om bl.a. lav vægt, lang batteritid, hurtig opstartstid etc.)[1] vejer max 1,5 kg. De har, som andre laptops, en bagside på skærmen, som beskytter den mod slag og stød.

De fleste ultrabooks kan holde batteri i mindst 6 timer – det er ikke helt så længe som en iPad, men længere end de fleste børn er i skole. Derudover tager det næsten 6 timer at lade den nye iPad op – hvilket er langt længere tid, end det tager at oplade en ultrabook.

 

2. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi der findes mere relevant, dansk undervisningsmateriale til den.

Fakta:

Windows og MacOS vil I løbet af ca. 6 måneder komme i versioner, som både lader dig afvikle Apps og traditionelle programmer på din laptop.

Udbuddet af webbaserede tjenester til brug i undervisningen eksploderer i disse år, og langt de fleste af dem fungerer bedst med en større skærm og brugen af tastatur og mus.

90 % af alt eksisterende dansk e-læringsmateriale er udviklet i Flash, og kan ikke afvikles på en iPad. Flash vil muligvis forsvinde fra alle mobile enheder indenfor de nærmeste år, men vil stadig kunne afvikles på laptops.

 

3. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi dens brugerflade er intuitivt designet og lettere at anvende i undervisningen.

Fakta:

Flere undersøgelser viser, at iPads og andre tablets ikke anvendes til ret mange arbejdsrelaterede opgaver. En iPad er primært designet til konsumering af forskellige typer af information, og egner sig i mindre grad til større produktion af tekst eller arbejde i eksempelvis regneark[2]. Selvom en iPad kan benyttes til produktion, vil en laptop kunne det samme – bare bedre.

Eksperter udtaler, at længere tids brug af tablets, pga. den ringe ergonomi, er usundt for bl.a. skuldre, hænder og nakke[3].

Undersøgelser viser desuden, at et flertal af elever på ungdomsuddannelser foretrækker at medbringe deres laptop til undervisningen fremfor deres iPad - selvom de ejer begge dele[4]. Den primære begrundelse fra eleverne er, at en iPad er for besværlig at skrive på.

 

4. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi den gør det lettere at kontrollere om eleverne laver irrelevante ting på skærmen under forelæsninger/tavleundervisning.

Fakta:

På en laptop kan du lukke låget - det kan du ikke på en iPad.

 

5. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi den er langt hurtigere til at starte op fra dvale.

Fakta:

En ultrabook starter op fra dvale på max 7 sekunder[5]. Det er næsten lige så hurtigt som en iPad.

 

6. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi den er lettere at koble til projektorer etc.

Fakta:

En iPad kræver omformer til både VGA og HDMI for at kunne forbindes til projektorer og smartboards. Det gør en laptop ikke.

 

7. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi du bedre kan sikre opnåelse af kravene i Fælles Mål med den.

Fakta:

En iPad er primært designet til at konsumere information, ikke til at producere den. En laptop er derimod designet til både konsumering og produktion.

I forhold til at understøtte produktion og formidling samt kommunikation, videndeling og samarbejde (2 af de 4 overordnede temaer i faghæfte 48)[6], giver det en række begrænsninger at anvende en iPad i undervisningen i stedet for en laptop.

Også i forhold til at søge informationer i danske og internationale artikelsamlinger, er en laptop at foretrække fremfor en iPad. En iPad kan i mange tilfælde ikke vise søgefunktionerne korrekt på disse hjemmesider, og de apps som findes til de forskellige artikelsamlinger giver ikke de samme muligheder for at filtrere søgningen som hjemmesidernes søgefunktioner.

 

8. En iPad understøtter 1:1 undervisning bedre end en laptop.

Fakta:

En iPad understøtter pg.a. dens fokus på konsumering af information primært en instruktivistisk 1:1 undervisningsform, og kun i mindre grad en konstruktivistisk og en socialkonstruktivistisk 1:1 undervisningsform. Størstedelen af de nye webbaserede kollaborative samarbejdsværktøjer, som egner sig til brug i 1:1 undervisning (fx Google Docs, Live Skydrive, Hackpad, Wikispaces, Blogger etc.), fungerer langt bedre på en laptop end på en iPad.

 

9. En iPad er billigere end en laptop.

Fakta:

En ultrabook koster fra ca. 6.000,- kr, mens den billigste iPad koster 3.700,- kr. Oven i iPad’ens pris skal dog lægges evt. ekstraudstyr som tastatur, adaptere etc. Der findes endvidere langt mere gratis tilgængeligt læringsmateriale til laptops end til iPads. I sidste ende er en iPad altså ikke nødvendigvis den billigste løsning.

5 anbefalinger til skoler ved indkøb af it-udstyr

I nogle tilfælde kan iPads eller andre tablets være den rette løsning - en tablet kan, som det ses ovenfor, ikke erstatte en laptop, men den kan være et godt supplement, fx i form af et klassesæt til indskolingsklasserne.

Inden man indkøber iPads eller andet nyt it-udstyr til undervisningen, bør man gøre sig en række overvejelser over, hvorvidt it-udstyret kan understøtte den ønskede pædagogik og didaktik, og hvorvidt det rent faktisk kan støtte elevernes læring. Herunder gives et bud på nogle af de overvejelser man bør gøre sig.

 

1. Overvej, hvilket læringssyn I ønsker skal ligge til grund for undervisningen på jeres skole

• Er læring en social eller en individuel proces?
• Forudsætter læring aktivitet og produktion hos den lærende, eller er den lærende at opfatte som en passiv modtager af viden?
• Hvilket udstyr understøtter bedst det læringssyn, I ønsker skal dominere på jeres skole?

 

2. Overvej, hvad undervisningens formål og læringsmål er, hvem målgruppen er, og på hvilke måder I ønsker at organisere undervisningen

• Hvilket udstyr understøtter bedst undervisningens formål?
• Hvilket udstyr får målgruppen i det lange løb mest ud af at anvende? Hvad vil de komme til at anvende i deres videre uddannelsesforløb og på arbejdsmarkedet?
• Hvilket udstyr understøtter bedst flest af de organiseringsformer, I vil anvende?

 

3. Overvej, hvilken pædagogisk mer-værdi it-udstyret giver undervisningen

• Hvordan gør it-udstyret undervisningen bedre?
• Hvilke nye pædagogiske og didaktiske muligheder giver it-udstyret?
• Er det valgte it-udstyr det, der giver flest pædagogiske og didaktiske muligheder, eller findes der et alternativ, som er bedre?

 

4. Undersøg, hvilket it-udstyr eleverne foretrækker

•  Alle elever siger ja tak til nyt it-udstyr – men af hvilke grunde?
• Hvilket udstyr foretrækker eleverne at arbejde og lære med?

 

5. Følg ethvert indkøb af it-udstyr til brug i undervisningen op med pædagogiske og didaktiske kurser for underviserne

• Hvilke nye didaktiske og pædagogiske muligheder giver it-udstyret underviserne?
• Hvordan påvirker it-udstyret undervisningens didaktiske struktur?

---

[1] Også Macbook Air og Chromebooks lever i store træk op til disse krav. http://en.wikipedia.org/wiki/Ultrabook

[2] http://www.theatlantic.com/technology/archive/2011/05/how-people-really-use-the-ipad/238945/

[3] http://www.computerworld.dk/art/213193/derfor-er-din-tablet-pc-en-ergonomisk-katastrofe

[4] http://evidencenter.blogspot.com/2012/03/skal-man-satse-pa-tablets-eller-brbare.html

[5] http://en.wikipedia.org/wiki/Ultrabook

[6] Produktion og formidling samt kommunikation, videndeling og samarbejde løses i de fleste tilfælde bedre med en laptop end med en iPad: http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2010/Faelles-Maal-2009-It-og-mediekompetencer-i-folkeskolen

Hvad skal computeren i skoletasken bruges til?

Det spørgsmål stiller uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang i en artikel i Politiken den 5. januar. Han fremhæver i artiklen to kommuner; Varde og Odder. De to kommuner satser meget forskelligt i forhold til at få it ind i undervisningen. I Varde ønsker man at eleverne selv medbringer bærbare computere eller tablets til undervisningen, og man vil så bruge kommunens penge på indkøb af programmer og et hurtigt og stabilt netværk på kommunens skoler, mens man i Odder har investeret i iPads til samtlige lærere og elever.

Som Fuglsang selv nævner, kan det diskuteres hvorvidt det er en god idé, at bede eleverne om at medbringe deres egen computer til undervisningen - ikke kun fordi det som loven er nu vil være ulovligt at bede dem om det, men også fordi man må overveje, hvorvidt det teknisk er holdbart at anvende mange forskellige platforme i undervisningen. Hvad sker der, hvis halvdelen af klassen sidder med Microsofts platform, og den anden halvdel fordeler sig på Apples platform og Open Source platforme? Allerede i forbindelse med undersøgelsen It i skolen fra 2009, var der tydelige indikatorer på, at kompabilitet mellem forskellige platforme og forskellige læringsprogrammer og videndelingsplatforme, er en barriere for en vellykket integration af it i skolen.

Men er det så den vej Odder Kommune går, der er den rigtige? Skal kommunen ovenfra beslutte, hvilken platform lærere og elever skal bruge? For nogle lærere vil en sådan beslutning muligvis blive opfattet som en indsnævring af deres metodefrihed. På den anden side slipper lærerne måske i højere grad for, at udstyret ikke virker - der er trods alt kun én platform, der skal vedligeholdes. Også deling af materialer og viden mellem lærerne bliver lettere, når det hele kører på den samme tekniske platform.

Uanset hvilken vej man vælger at gå, er lærernes evne og vilje til at anvende it i undervisningen det vigtigste element i forhold til at sikre en vellykket integration af it. Derfor er det i mine øjne et problem, at hverken Varde eller Odder kommune satser på den praksisnære efteruddannelse af lærerne. It bliver givet som et svar fra kommunen, enten i form af iPads eller hurtigere netværk, men hvis lærerne ikke kan se hvad det er for et spørgsmål udstyret gives som svar på, vil de ikke kunne se relevansen af det, og det vil ende med ikke at blive brugt. Det er sket før, og det vil efter al sandsynlighed ske igen - både i Varde og i Odder.

Konference: Professionsuddannelser 2.0

Af Jakob Neergaard Hausted, CELM.

Den 27. oktober var CELM repræsenteret af Jakob Neergaard Hausted ved konferencen Professionsuddannelse 2.0. Konferencen blev afholdt af det nationale videncenter for læremidler, læremiddel.dk. Baggrunden var afslutningen på et 2-årigt udviklingsprojekt med titlen Professionsuddannelser og læremidler. Her har undervisere og studerende ’eksperimenteret med nye læremidler med det formål at udforske, hvordan læremidlerne kan bidrage til udvikling af nye læringsmiljøer, nye undervisnings-, studie- samt praktikformer og hermed bidrage til faglig og fagdidaktisk udvikling’. Konferencebidragene var en blanding af konkrete erfaringer, vidensbidrag fra de enkelte udviklingsprojekter samt uddannelsespolitiske, sociologiske og idéhistoriske perspektiveringer til nye eller digitaliserede undervisningsformer. Fælles for udviklingsprojekterne er, at de empirisk har taget udgangspunkt i enten læreruddannelsen eller sygeplejerskeuddannelsen. Forskellige power points tilknyttet oplæggene kan findes på læremiddel.dk.

I ’Koblede kontekster’ har Sven Gergen og Dorthe Carlsen i to projekter undersøgt, hvordan lærerstuderende og undervisere har gjort brug af bloggen som kobling mellem praktik og undervisning på lærerseminariet (UCSJ).  Samlet viser undersøgelsen, at der er stor forskel på, hvor meget studerende bruger blogfunktionen i deres praktik. Mange studerende opfattede i det ene projekt bloggen som endnu en arbejdsopgave i praktikken, og blogaktiviteten var derfor minimal. Omvendt viser undersøgelsens andet projekt, at så snart bloggen gøres til et lukket site, så stiger de studerendes blogaktiviteter, refleksioner og sparring vedrørende praksis og teori.

Rikke Christoffersen har også undersøgt læreruddannelsen, men med fokus på hvordan studerende selv kan udvikle didaktiske websites med henblik på danskundervisning i deres praktik. Denne undersøgelse viser modsat førstnævnte undersøgelse en høj grad af aktivitet blandt de studerende, hvilket peger mod, at jo mere de studerende bruger teknologien som et didaktisk redskab til udvikling af læremidler, desto mere stiger deres aktiviteter i forhold til teknologien også. 

I projekt ’Casedidaktik’ har Peter Brodersen og Jens Aage Poulsen undersøgt de didaktiske muligheder i inddragelse af ’den eksemplariske case’ i sygeplejestuderendes læreproces, ved at de studerende selv udvikler eksemplariske cases ud fra oplevelser i deres praktikforløb. Oplægget rummede få konkrete eksempler og adskilte sig fra de andre oplæg ved ikke at fokusere på digitale teknologier. I hvilket format, studerende skal arbejde med casen, er derfor åbent for underviseres didaktiske overvejelser. Oplægsholderne pointerede dog, at arbejdet med ’den eksemplariske case’ er lettere at integrere i sygeplejerskeuddannelsen end i læreruddannelsen, da læreruddannelsens praktik er meget kontekstafhængig, hvormed mulighederne for at udvikle en ’eksemplarisk’ case er mindre. Dette kan diskuteres, da den danske sundhedssektor og den enkelte patient så sandelig også må siges at være kontekstafhængig. Desuden har uddannelsesantropologien de sidste 50-60 år har produceret et hav af cases (se bl.a. Spindler & Spindler: 2000, 1982), der med fordel kan inddrages og bruges som inspiration i forhold til lærerstuderendes cases.

Line Zimmer Rasmussen viste tilhørerne, hvordan sygeplejestuderende i dag har adgang til et læringsmiljø i form af et virtuelt sengeafsnit på et hospital i onlineverdenen Second Life. Studerende bruger i høj grad rummet til at opøve kompetencer i forhold til diverse arbejdsprocedurer ved behandlinger af patienter. I lighed med en pilots arbejde i en flysimulator er det virtuelle sengeafsnit en simuleret virkelighed, der giver mulighed for, at den studerende kan lære af sine negative erfaringer uden helbredsmæssige omkostninger for ’patienten’. Som en tilhører pointerede, kan det i en simuleret virkelighed netop give mening ’at lære at slå ihjel for ikke at slå ihjel’. Det kan i dette perspektiv være en god idé at lade de studerende gøre negative erfaringer, da det er ’gratis’ i dette miljø.

Konferencens samlede vidensbidrag viser, at der foregår mange forskellige forsøg med inddragelse af bl.a. it i udviklingen af professionsuddannelsernes didaktikker og læremidler. Der er ligeledes mange forskellige perspektiver forbundet med udviklingen af it-didaktikker i uddannelserne, herunder hvilken plads digitale teknologier skal have i de studerendes uddannelsesforløb og læring.  I et antropologisk perspektiv foregår der altid læring (tilsigtet som utilsigtet) i en given social kontekst, uanset hvilken teknologi der bruges. Og når ’gamle’ teknologier skiftes ud med ’nye’, er det derfor relevant at spørge, hvilke former for læring der er professionsuddannelsernes pædagogiske sigte.   

Didaktik, pædagogik og udvikling

På dette års Uddannelsesforum talte Undervisningsminister Christine Antorini om, hvordan indsatsen for at udbrede anvendelsen af it og e-læring skal finde sted. Bl.a. havde hun fokus på, hvodan it kan bruges til at "ramme" flere af eleverne positivt. Overfor folkeskolen.dk udtalte hun  efter åbningstalen, at det fremover vil være didaktikken, pædagogikken og udviklingen, der skal have prioritet, når det handler om at udbrede anvendelsen af it.

Hos eVidenCenter er det vores erfaring, at anvendelsen af it i undervisningen stiller krav om fornyede didaktiske og pædagogiske overvejelser. Naturligvis er der også tekniske forhold, som kan begrænse muligheden for at anvende it, men flere rapporter peger på, at udfordringen i fremtiden ligger i, hvordan underviserne kan anvende it-redskaberne og de digitale materialer så de giver en pædagogisk mér-værdi. Derfor mener vi også, at en satsning på kompetenceudvikling af lærerne er et helt centralt indsatsområde. Erfaringer fra EVA's 2009 undersøgelse "It i folkeskolen" gjorde det tydeligt, at underviserne kun får et meget ringe udbytte af dags- eller ugelange kurser som er lagt på kursuscentre væk fra skolerne. Istedet ønsker lærerne praksisnære kursusforløb, hvor de kan afprøve deres nye viden i deres egen undervisningspraksis.

eVidenCenters kurser i e-læringspædagogik er et bud på, hvordan en sådan praksisnær og fleksibel kompetenceudvikling kan se ud. I kombination med værktøjer som Den e-Didaktiske Overvejelsesmodel kan de støtte underviserne i at prioritere didaktikken, pædagogikken og udviklingen af deres egen undervisningspraksis - og understøtte udbredelsen af den pædagogiske brug af it i undervisningen.

EVAs status for it i undervisningen

Danmarks Evalueringsinstitut har opsamlet resultaterne af deres undersøgelser af brugen af it i undervisningen i 9 fakta. Nogle vil nikke genkendende til de 9 fakta, mens andre muligvis vil blive overraskede over, hvordan det egentlig står til med integrationen af it i undervisningen.

Det første fakta fra EVA er, at lærerne ikke er it-forskrækkede. Ofte er det ellers det man hører, når man taler med skoleledere; at lærerne er bange for at anvende it, fordi eleverne jo er bedre til det end de selv. Fakta er, at lærerne godt ved, at eleverne ved en masse om hvordan man anvender sociale medier og producerer Youtube videoer. Men det gør dem ikke forskrækkede. Det der gør lærerne forskrækkede er ikke it, men manglen på viden om, hvordan sociale medier, youtube-videoer og andre it-værktøjer kan bidrage positivt til undervisningen i netop deres fag. 

Det bringer os videre til EVAs andet fakta; at it kun er et supplement. Uden en it-pædagogisk og it-didaktisk ramme at tænke it-værktøjerne ind i, vil man som lærer naturligvis forfalde til, at indtænke it-værktøjerne i de rammer man har anvendt i en undervisning uden brug af it. Det betyder, at it aldrig kan blive et bærende element i undervisningen, og når EVA som det tredje fakta fremhæver, at it-pædagogikken halter,bliver det endnu nemmere at forstå hvorfor it kun anvendes som et supplement.

 

EVAs fjerde fakta er, at it ikke er elevernes redskab. De fleste lærere ved, at det til tider kan være svært at slippe styringen i undervisningen. Der kan være mange grunde til at det er svært, bl.a. at man gerne vil sikre, at eleverne lever op til de fra centralt hold fastsatte mål. Når eleverne sidder med hver deres computer, har man som lærer ingen kontrol over deres læringsproces. Ofte vil lærerens frygt for at eleverne ikke laver det de skal, føre til at eleverne ikke får lov at sidde med deres computer tændt, og til at læreren, som en kollega udtrykte det forleden, "bryder ud i undervisning". Når dette sker, kan man være ganske sikker på, at man i sin undervisning lever op til EVAs femte fakta: At den digitale dannelse overses.

 

EVAs sjette fakta er, at it er et ledelsesspørgsmål. Det betyder, at ledelsen ikke kan lade det være op til den engagerede ildsjæl at udbrede inddragelsen af it i undervisningen på skolen. Ledelsen må selv bære udviklingen, og bl.a. støtte den gennem en hensynstagen til EVAs syvende fakta: At lærernes it-kompetencer skal styrkes. Dette kan bl.a. gøres ved at lade lærerne deltage i it-pædagogiske kurser, hvor brugen af de forskellige it-værktøjer og materialer sættes ind i en it-didaktisk og it-pædagogisk ramme.

 

Som det ottende fakta peger EVA på en mangelfuld adgang til it. Uanset hvor mange kurser man sender lærerne på, og uanset hvor gerne lærerne vil anvende it i undervisningen, er det helt essentielt, at den nødvendige teknik er tilstede på skolerne, og at den virker. Her har ledelsen en vigtig opgave, ligesom de har en vigtig opgave i forhold til at udbrede brugen af it i kontakten mellem skolen og elever/forældre. EVA nævner som det niende fakta, at der fortsat er sedler i taskerne, selvom udbredelsen af både computere, tablets og smartphones burde give rig mulighed for at gøre kommunikationen hurtig og let.

 

Uanset om man nikker genkendende til EVAs 9 fakta eller ej, er det tydeligt at der er én ting som ligger til grund for størstedelen af de fakta EVA lister: Lærernes mangel på redskaber og kompetencer til at indtænke it-værktøjer i en pædagogisk og didaktisk praksis. Det er, i mine øjne, den største barriere for udviklingen på området.

 

Hos eVidenCenter forsøger vi bl.a. at imødegå denne barriere gennem vores certificeringskurser i e-læringspædagogik, og ved at stille redskaber til rådighed for en strukturering af lærernes it-didaktiske overvejelser. Kun ved at være pædagogisk og didaktisk bevidst om brugen af it i undervisningen, kan man som lærer opnå den pædagogiske merværdi, som de forskellige it-værktøjer har potentiale til at give.

 

Mangler skolerne it-ambitioner?

Evalueringskonsulent hos Danmarks Evalueringsinstitut, Sanya Gertsen Pedersen skriver i en analyse i Politiken, at det er EVA's vurdering at skoler og uddannelser ikke er ambitiøse nok i forhold til at inddrage it i undervisningen. Ifølge EVA's egne undersøgelser anvender lærerne primært it som et supplement til den daglige undervisning, eller i forbindelse med præsentationer af fagligt stof. Én af pointerne i Sanya Gertsen Pedersens artikel er, at der er behov for en fag-didaktisk anvendelse af it, hvor it ikke bare er et værktøj til præsentationer, men hvor der er fokus på at udnytte teknologien fuldt i det enkelte fag.

Spørgsmålet er, om den manglende fagdidaktiske brug af it i uddannelsessystemet skyldes et for lavt ambitionsniveau hos skolerne, eller om det skyldes at underviserne har svært ved at overskue de didaktiske og pædagogiske konsekvenser af at inddrage it som et bærende element i undervisningen.

Min overbevisning er, at der blandt mange lærere, både i grundskolen og på de videregående uddannelser, er en stor vilje til at anvende it i undervisningen. De fleste lærere er nysgerrige, og ønsker i højere grad at tage afsæt i elevernes erfaringsverdener, hvor eksempelvis sociale medier som Facebook og blogs spiller en stor rolle. Mange lærere er også interesserede i at inddrage it som andet end blot et præsentationsværktøj, fx i form af virtuelle læringsmiljøer i Second Life eller i form af konkrete værktøjer til elevernes løsning af opgaver.

Problemet er, at det for mange lærere er en udfordring at skulle lægge store dele af undervisningen om, så mulighederne i  it-programmer og -værktøjer udnyttes, fordi det grundlæggende ændrer på de didaktiske relationer i undervisningsrummet - og det kan være svært at overskue hvilke konsekvenser en sådan omlægning af undervisningen vil have for elevernes faglige og sociale udbytte af undervisningen.

Hvis lærerne skal have mulighed for at inddrage it i undervisningen på den bedst mulige måde, og hvis de skal forstå hvilke konsekvenser inddragelsen af it vil have for deres undervisning, er de nødt til at medtænke it's indflydelse på både didaktik og pædagogik allerede når de planlægger undervisningen. Hvis ikke inddragelsen af it-værktøjer i det enkelte fag og i det enkelte forløb er et bevidst valg/fravalg i underviserens planlægning af undervisningen, vil der aldrig blive mulighed for at udnytte it's potentialer fuldt ud i det enkelte fag, og it vil fortsat blot være et supplement til den "egentlige" undervisning.

Hvis du som lærer er interesseret i hvordan du kan inddrage forskellige it-værktøjer i din undervisning, kan du med fordel klikke videre til Den e-Didaktiske Overvejelsesmodel.

"Den Store Skærm" og pædagogikken

Thomas Aastrup Rømer filosoferer i et blogindlæg på folkeskolen.dk over, hvad en øget brug af computere og Interaktive WhiteBoards (som han har døbt "Den Store Skærm")  betyder for pædagogikken. Det er et ganske interessant indlæg, hvori Rømer argumenterer for at en øget brug af "Skærmen" i skolen, udelukker kroppen, følelserne og fornuften fra pædagogikken.

På Uddannelsesforum, som i disse dage afvikles i Bella Center (og hvor jeg var i går), præsenterer en række firmaer på de forskellige stande deres bud på, hvordan "Den Store Skærm" kan se ud. En række dygtige mennesker viser forbipasserende undervisere, hvordan man som lærer lynhurtigt kan vise eleverne et videoklip eller en animation på tavlen, og hvordan tekst-til-tale er implementeret i softwaren, så tavlen kan læse den tekst op, som læreren indtaster. Det er imponerende, hvad man kan på sådan en tavle.

I en artikel på folkeskolen.dk fortæller en nyuddannet lærer, Katrine Andersen, hvordan en af disse tavler ændrede hendes undervisning radikalt. Eleverne sad som tryllebundne og tog noter, ganske imponerede af "Den Store Skærm". Uden krop, uden følelser og uden fornuft, ville Thomas Rømer måske have sagt.

I første omgang blev Katrine Andersen både glad og lettet over tavlens effekt, men efter nærmere refleksion indså hun, at det tavlen gjorde ved undervisningen ikke udelukkende var positivt. Eleverne blev passive modtagere af den information hun som underviser formidlede ved hjælp af tavlen, og da Katrine  Andersen blev konfronteret med dette faktum af en tidligere underviser fra Zahle, måtte hun gentænke sin brug af tavlen i undervisningen.

Tavle-producenterne forsøger med forskellige værktøjer at involvere eleverne i brugen af tavlerne. Der lægges spil ind, som eleverne kan lege med, og nogle producenter har integreret afstemningsfunktioner i softwaren, som betyder at eleverne ved hjælp af "stemmebokse", kan svare på multiple choice spørgsmål som vises på tavlen. Teknologien er allerede anvendt på bl.a. Syddansk Universitet, som det kan læses i denne artikel. Desværre er forsøgene på at involvere eleverne i brugen af tavlerne i mine øjne ikke særligt vellykkede. Kun en enkelt eller et par elever kan anvende tavlen ad gangen i forbindelse med spil, og stemmeboksene reducerer i alt for høj grad kommunikationen til et "tryk på en knap".

Det virker i mine øjne som om Thomas Aastrup Rømer har ret i sin kritik af "Den Store Skærm". Den udelukker kroppen, følelserne og fornuften fra pædagogikken. Men det behøver ikke være sådan. Teknologien, herunder også de interaktive whiteboards, kan understøtte kropslighedens, sansningens og fornuftens tilstedeværelse i pædagogikken. Men hvis teknologien skal understøtte pædagogikken, så må og skal pædagogikken medtænkes i både udviklingen og anvendelsen af teknologien.

Det kræver, at udviklerne i lige så høj grad fokuserer på den pædagogiske innovation som på den teknologiske når de producerer tavlerne, og det kræver at underviseren medtænker eksempelvis kropslighed, følelser og fornuft, når hun i planlægningen af et forløb udvælger de værktøjer hun vil anvende i sin undervisning. Til brug for en strukturering af de didaktiske og pædagogiske overvejelser kan underviseren fx benytte sig af Den e-Didaktiske Overvejelsesmodel.

Den vigtigste overvejelse, som en underviser der anvender eksempelvis interaktive whiteboards må gøre sig er denne: Er det teknologien eller pædagogikken der skal definere min undervisning?

Adgang til internet under eksamen

I foråret gik en række gymnasieelever på 14 udvalgte gymnasier til eksamen. De havde, i forbindelse med et forsøgsprojekt, adgang til internettet under deres eksamen. Der kan læses om projektet på Undervisningsministeriets hjemmeside. Projektet har været en stor succes, og forsøget får foreløbig lov til at fortsætte indtil sommeren 2010. Mange mener, at forsøget placerer Danmark i front hvad angår anvendelsen af digitale midler under eksamen.

Man kan spørge om det er et problem, at gymnasieeleverne under forsøget ikke har kunnet bruge internettet frit under deres eksamen. Et af de krav der har været til gymnasieelevernes brug af internettet under eksamen har nemlig været, at de ikke måtte bruge det til at kommunikere med andre. Det er klart, at en kommunikation med andre ville gøre eleverne i stand til at rådspørge sig hos eksperter indenfor et område, eller i stand til at spørge klassekammerater eller andre om hjælp i forbindelse med besvarelsen af en opgave. Derved ville der i mindre grad være mulighed for at vurdere elevernes individuelle viden og færdigheder i forhold til informationssøgning. Alligevel kan der være argumenter der taler for, at der bliver åbnet for at eleverne kan kommunikere med hinanden og med andre, når de anvender internettet under eksamen.

Hvor den eksamensform som er anvendt i projektet i høj grad kan understøtte en vurdering af elevens evne til at søge informationer på internettet, giver den på ingen måde en indikation af, hvorvidt eleven er i stand til aktivt at opsøge relevant hjælp til løsningen af et givent problem. Internettet blev tidligere primært brugt til at søge i databaser, men  idag bliver det i langt højere grad anvendt som en platform for kommunikation og direkte udveksling af informationer mellem brugere. Email, instant messaging, debatfora og blogs er blot nogle af de muligheder der er for at kommunikere med andre brugere af internettet. Det er i mine øjne vigtigt, at gymnasieeleverne bliver trænede i denne form for kommunikation - en form for kommunikation, som de med stor sikkerhed vil skulle benytte sig af i deres liv efter gymnasiet.

Spørgsmålet er, om det vi ønsker at vurdere og bedømme under eksamen, er elevernes individuelle evne til at finde løsninger på et problem, eller deres evne til at kommunikere med andre og derigennem finde frem til løsningen på et problem. Hvis Danmark fortsat ønsker at være i front hvad angår brugen af internet under eksamen, tror jeg vi er nødt til at tage denne diskussion.

E-læring og mobile teknologier

Internettet bliver i forbindelse med e-læring ofte anvendt til at trække informationer ind i klasseværelset. Gennem forskellige elektroniske opslagsværker, korttjenester o.s.v., bliver det muligt for eleverne at forholde sig til fænomener, de måske aldrig har set i virkeligheden.

Udbredelsen af mobile teknologier som smartphones, giver nye muligheder for anvendelsen af internettet, også i forbindelse med e-læring. Hvor man idag primært anvender internettet til at "trække verden ind i undervisningen", som det er beskrevet ovenfor, bliver det med teknologier som "forstærket virkelighed" (augmented reality) og "context awareness", muligt at trække undervisningen ud i verden. Forestil dig, at en gruppe arkitektstuderende bevæger sig rundt i et byområde, og v.h.a. eksempelvis Google Maps og den indbyggede GPS får informationer på deres smartphone om, hvor de kan finde bygninger fra en bestemt arkitektonisk periode. Når den studerende tager et billede af en bygning, får vedkommende informationer om bygningens historie direkte på telefonen. På samme måde kan teknologien anvendes i eksempelvis geografi- og historieundervisning.

Korttjenesten Krak har allerede udviklet en applikation til iPhone, som benytter sig af augmented reality, og til Android styresystemet findes der en række applikationer som benytter sig af augmented reality og context awareness.

Sammenkobling af det virtuelle og det virkelige er en del af den udvikling, som Steve Wheeler beskriver i et meget interessant slideshow om internettets fremtidige udvikling. Den mobile teknologi er stadig ny og under udvikling, men ikke mindst brugen af augmented reality og context awareness giver muligheder for at anvende e-læring på nye og spændende måder, som kan være med til at øge sammenhængen mellem det teoretiske og det praktiske niveau i undervisningen. Man kan håbe, at der er undervisere, som allerede nu begynder at eksperimentere med brugen af mobile teknologier i en undervisningsmæssig kontekst, så deres erfaringer kan bidrage til den fortsatte udvikling af disse.

Hvad er status for den pædagogiske brug af it?

I Undervisningsministeriets ”Tal, der taler 2009” dokumenteres det, at antallet af undervisningscomputere med adgang til internettet i danske folkeskoler og gymnasier, er blandt de højeste i Europa. Også antallet af grundskolens undervisere, som har taget det it-pædagogiske kørekort har været stigende de senere år. Over 50 % af grundskolens undervisere, har nu taget kørekortet. Det lader til, at forudsætningerne for at anvende it pædagogisk i folkeskolens undervisning er på plads.

Jeg spurgte forleden et par undervisere i folkeskolen, hvordan de mente, det ser ud med den pædagogiske brug af it. De mente ikke, at det ser så lyst ud, på trods af at forudsætningerne tilsyneladende er på plads. Ifølge de lærere jeg spurgte, er det fortsat i høj grad den usikkerhed, der er forbundet med brugen af it-værktøjer, der bremser den pædagogiske brug af it. Hvis adgangen til et læringsobjekt eller et andet materiale fejler i en undervisning, f.eks. fordi skolens netværk er nede, falder hele undervisningsforløbet til jorden. Der er derfor, for mange undervisere, en stor grad af usikkerhed forbundet med at anvende it i pædagogisk sammenhæng, og mange fravælger på den baggrund helt brugen af it.

Et andet problem, ved det at anvende it pædagogisk i folkeskolen, er, ifølge de lærere jeg talte med, at der stadig ikke er computere nok på skolerne. Ifølge ”Tal, der taler 2009” er der i folkeskolen ca. én computer for hver 4 elever. Det stiller ifølge de adspurgte lærere krav om, at eleverne arbejder sammen omkring computerne, og det betyder, at den elev-aktivitet, som den pædagogiske brug af it ellers kan understøtte, bliver bremset. Mens én elev er aktiv ved computeren, er tre andre elever passive. Også de interaktive whiteboards bremser, ifølge de lærere jeg talte med, elevernes aktivitet. De interaktive whiteboards anvendes primært som formidlingsmedier i klasserne, f.eks. i forbindelse med lærerens præsentation af et emne, eller i forbindelse med en elev-præsentation, og størstedelen af eleverne bliver i den sammenhæng passive tilhørere.

Ifølge de lærere jeg talte med, trænger den pædagogiske anvendelse af it i folkeskolen stadig til et løft. På trods af, at Danmark ligger i front med hensyn til antallet af computere pr. elev, og på trods af, at over halvdelen af underviserne har det pædagogiske it-kørekort, er der stadig, ifølge disse lærere, mange barrierer i forhold til at anvende it pædagogisk i undervisningen. Spørgsmålet er, om de samme problemstillinger gør sig gældende på andre uddannelsesniveauer?

Fortæl os om dine erfaringer med at anvende it pædagogisk. Kan du genkende de barrierer, der er beskrevet her, og hvordan overvinder du dem i din praksis? Er der andre faktorer, der bremser din pædagogiske anvendelse af it? Og hvad understøtter den?