Programmeringens fremtid i skolen

Af pædagogisk konsulent Tobias Kidde Skov

Programmering får mere og mere opmærksomhed, når det handler om at få elever i skolen til at stifte bekendtskab med it og fremtidige digitale muligheder. Programmering er ydermere blevet en del af de forenklede fælles mål for matematik i folkeskolen. Her handler det om at få eleverne til at tænke i processer og algoritmer, lave digitale produktioner og udvikle abstrakt tænkning.
Programmering begynder altså at få mere plads i skolen, men hvad er fremtiden for programmering i undervisningssammenhænge, og hvor skal programmering hen?

eVidenCenter var i slutningen af januar på Bett konference i London og der var der, blandt meget andet, flere bud på hvordan programmering fremadrettet kan indgå i undervisningssammenhænge.

På Bett var der, som CodeMonkey, eksempler på flere programmeringsspil, som på en helt enkelt intuitiv måde, hjælper børn i børnehavealderen og starten af skolen med at programmere figurer, til at bevæge sig fra et sted til et andet. Med CodeMonkey skulle man i hver ”level” programmere en abe hen til en banan. Det var simple programmeringer som at skrive, ”gå 15 skridt til venstre” (Turn left 15) eller ”gå 12 skridt fremad” (Step 12).

Samtidig blev der på Bett fremvist flere bud på fysiske elementer som kunne programmeres enten i sig selv, eller gennem apps. Eksempler som My Romo eller Bee Bot.
Ift. programmeringsværktøjer var der mange eksempler på elementer der kunne integreres og programmeres i det gratis programmeringsværktøj Scratch. Her var der alt fra enkelte programmeringselementer som små biler og dyr, til elevernes selvbyggede robotter som fik liv igennem Scratch. Og selvom ideerne ikke er nye, og Lego Mindstorms netop har lavet denne kobling i mange år, var det godt at se at et gratis programmeringsværktøj som Scratch, kan blive ved med at udvikle sig og stadig være gratis.

Noget jeg dog savnede i alle mulighederne med programmering på Bett, var en større integration af pædagogiske, didaktiske og især fagfaglige overvejelser i brugen af programmering i undervisningen. Det ér vigtigt at fokusere på elevernes udvikling, eksperimentering og kreative leg med programmering, men det kan ikke stå alene i undervisningssammenhænge. Hvis programmering skal blive en helt integreret del af undervisningen i skolen og have sin berettigelse, må programmering som værktøj i langt højere grad tænkes ind i fagfaglige kontekster.

Et bud på dette argument kom på Bett fra neurologen, pyroteknikeren og Tv-værten Fran Scott hvis oplæg havde den mundrette titel ”#Error404: The Explosions-based computing show”. Her programmerede Fran Scott via den lille computer Raspberry Pi, en serie af balloneksplosioner via et tryk på en spisebanan. I løbet af oplægget forklarede Scott de kemiske sammenhænge der fik ballonerne til at sprænge, og viste hvordan hun programmerede sprængningerne. På den måde fik Scott på en simpel måde, lært os om de kemiske forhold der kunne få ballonerne til at eksplodere, og samtidig hvordan man kunne programmere sig til eksplosionerne gennem en lille computer.

Scotts oplæg var selvfølgelig et show, som også havde fokus på underholdning og ikke udelukkende på forståelsen af kemi. Men oplægget var alligevel et bud på programmering som et integreret værktøj i forståelsen af en faglig viden, også uden at den eksperimenterende og kreative leg nødvendigvis udebliver. Netop den fagfaglige kontekst er et vigtigt argument hvis programmering skal udfolde sig mere i skolen, og hvis flere undervisere skal forstå værdien af programmering. Det fagfaglige fokus negligere eller udelukker ikke andre måder at bruge programmering på i undervisningen, og dermed heller ikke den kreative leg og eksperimentering.

Det bliver spændende at se hvad fremtiden bringer for programmering, og hvordan programmering forhåbentlig udvikler sig til at blive en større integreret del af undervisning i skolen.

Eksterne henvisninger: 

Fran Scotts oplæg på Bett: http://www.bettshow.com/Seminar/Bett-Futures-Finalists-Presentation

”Programmering på skoleskemaet”. Programmering i Scratch på Vestermarkskolen i Odder: http://www.evidencenter.dk/nyheder.aspx?nyhedID=400&stromr=a#400

iPads, motivation og studieforberedelse

I Politiken kunne man i går læse, at man i Greve Kommune har indkøbt iPads til alle kommunens 10. klasses elever. Formålet med denne indsats er dels at øge elevernes motivation, og dels at bygge bro til ungdomsuddannelserne.

Med stor sandsynlighed vil det lykkes at motivere eleverne ved at give dem en iPad. Mange undersøgelser, heriblandt en indledende iTEC undersøgelse fra marts 2012, peger på, at eleverne gerne vil være aktive i undervisningen. En 1:1 satsning, hvor man giver hver elev mulighed for at arbejde på hans/hendes eget stykke udstyr (og hvor didaktikken tillader eleverne at være aktive), vil derfor nok motivere eleverne. Hvorvidt det så er en iPad/tablet eller en laptop, der bedst kan anvendes i en sådan 1:1 satsning, er en anden diskussion.

Når det kommer til at bygge bro til ungdomsuddannelserne, er det måske mere tvivlsomt, om satsningen i Greve vil have den ønskede effekt. Hvis målet er, at vænne eleverne i 10. klasse til at anvende nogle af de værktøjer man bruger på ungdomsuddannelserne, er det i mine øjne en forkert strategi at give dem en iPad. En undersøgelse jeg gennemførte i foråret viser, at langt størstedelen af de elever på Århus Købmandsskole som både ejer en iPad og en laptop, foretrækker at medbringe deres laptop i undervisningen. Som begrundelse herfor giver de primært, at det er langt nemmere for dem at skrive noter på en laptop, og at den er mere anvendelig ved opgaveløsning. Hvorvidt billedet er det samme på andre ungdomsuddannelser er naturligvis usikkert, men undervisernes krav til skriftlighed og anvendelse af forskellige programmer i de forskellige fag på ungdomsuddannelserne minder nok om hinanden.

Satsningen i Greve er indtil videre et forsøgsprojekt. Derfor vil man i kommunen løbende spørge lærere, elever og forældre, om de er tilfredse med at have fået udleveret iPads. Noget af det man måske burde spørge eleverne om i den sammenhæng er, om de helst ville have haft en iPad eller en laptop/ultrabook. Med et sådant spørgsmål kunne man muligvis få afdækket, om iPad’ens funktionalitet i sig selv har en motiverende effekt, eller om det i højere grad er den øgede elev-aktivitet (eller måske udleveringen af et stykke udstyr), der er motiverende. Man kunne også spørge de elever, som allerede er startet på en ungdomsuddannelse, om de tror en eventuel anvendelse af iPads i deres 10. klasse-forløb kunne have været med til at forberede dem til deres ungdomsuddannelse og have forberedt dem på de krav, man møder på ungdomsuddannelserne. 

Hvad tror du – er iPads det rette værktøj til at motivere 10. klasses elever, og til at bygge bro til ungdomsuddannelserne?

Den Digitale Folkeskole

Den 21. juni afholdtes konferencen Den Digitale Folkeskole på Christiansborg. Konferencen var arrangeret af Trine Bramsen (MF for socialdemokraterne), og bød på spændende indlæg fra Christine Antorini, Jeppe Bundsgaard, repræsentanter fra Bornholms Efterskole, Højby skole og Dansk IT/IT-Branchen samt Anders Bondo Christensen.

Særligt Jeppe Bundsgaards indlæg var i mine øjne interessant. Bundsgaard lagde vægt på, at vi er nødt til at beskrive, hvad formålet med at inddrage it i undervisningen er, før vi kan opstille mål for brugen af it-læremidler og før vi kan evaluere it-læremidlernes anvendelighed. Han pegede på flere interessante forskningsprojekter, som arbejder henimod at beskrive det '21. århundredes kompetencebehov'. Bl.a. nævnte han p21.org, som har udviklet nedenstående model, der både beskriver kompetencerne, og kommer med bud på hvordan de kan udvikles:

Jeppe Bundsgaard rettede herefter en kritik mod de mange digitale læremidler og prøveformer, som er funderet i en behavioristisk læringsforståelse. Som eksempler på sådanne nævnte han simple læringsspil/apps og multiple choice test. I stedet for en sådan behavioristisk brug af it i undervisningen, lagde Bundsgaard op til, at it skal inddrages i undervisningen som et redskab til løsning af autentiske udfordringer. Eleverne skal, ifølge Bundsgaard, lære at bruge it som et redskab for bl.a. kommunikation, produktion, processtyring, informationssøgning, analysearbejde og beregninger.

Jeg tror, at Jeppe Bundsgaards pointer er rigtige. Brugen af it i undervisningen må pege frem mod at forberede eleverne på brug af it uden for skolen, og for at det kan lade sig gøre at anvende it på denne måde i folkeskolen, kræver det at underviserne véd hvilke it-redskaber, der kan understøtte de forskellige arbejdsprocesser. Det kræver også, at underviserne véd hvad man skal være opmærksom på, når man anvender de forskellige redskaber, og at de kan vejlede eleverne i dette. Hvad sker der fx med kommunikationen, når den foregår virtuelt? Hvordan forholder man sig til den information man finder på internettet, og hvordan sorterer man i informationen? Hvordan kan it bidrage positivt til produktion og deling af viden - og hvilke faldgruber er der?

At ruste eleverne til at anvende it som et redskab, er for mig at se Den Digitale Folkeskoles vigtigste opgave. Og det er, som også Trine Bramsen indledningsvis sagde på konferencen, læreren, ikke teknologien, der er nøglen til dette.

9 postulater om iPads i undervisningen

Rundt omkring i landet eksperimenteres der i øjeblikket med tablets (især iPads) i undervisningen som erstatning for bærbare computere (laptops). Enkelte kommuner har indkøbt iPads til alle elever og lærere, mens andre går mere forsigtigt til værks og lader nogle få klasser afprøve iPads i undervisningen i et halvt år, inden beslutningen om at indkøbe iPads til alle træffes. Der findes ingen forskningsresultater, som entydigt viser, at iPads eller andre tablets understøtter elevernes læring bedre end laptops. Størstedelen af begrundelserne for at indkøbe iPads til skolerne (fremfor laptops) hviler derfor på udokumenterede postulater, som primært er funderet i tekniske eller økonomiske overvejelser – ikke pædagogiske eller didaktiske. Der er derfor god grund til at stoppe op og overveje, om tablets er den rette vej at gå, hvis man som skole skal indkøbe nyt it-udstyr.

  

Herunder følger en liste med de væsentligste af de postulater, der bruges som begrundelser for at indkøbe iPads (og ikke laptops) til brug i undervisningen. Hvert postulat er fulgt op af en eller flere faktuelle oplysninger, som belyser dets validitet. I forlængelse af listen gives en række anbefalinger til, hvilke overvejelser man bør gøre sig forud for ethvert indkøb af it-udstyr til brug i undervisningen.

9 postulater om iPads i undervisningen

1. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi den er mere mobil; den er lettere at have med og holder strøm længere.

Fakta:

De fleste ultrabooks (laptops som er underlagt krav om bl.a. lav vægt, lang batteritid, hurtig opstartstid etc.)[1] vejer max 1,5 kg. De har, som andre laptops, en bagside på skærmen, som beskytter den mod slag og stød.

De fleste ultrabooks kan holde batteri i mindst 6 timer – det er ikke helt så længe som en iPad, men længere end de fleste børn er i skole. Derudover tager det næsten 6 timer at lade den nye iPad op – hvilket er langt længere tid, end det tager at oplade en ultrabook.

 

2. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi der findes mere relevant, dansk undervisningsmateriale til den.

Fakta:

Windows og MacOS vil I løbet af ca. 6 måneder komme i versioner, som både lader dig afvikle Apps og traditionelle programmer på din laptop.

Udbuddet af webbaserede tjenester til brug i undervisningen eksploderer i disse år, og langt de fleste af dem fungerer bedst med en større skærm og brugen af tastatur og mus.

90 % af alt eksisterende dansk e-læringsmateriale er udviklet i Flash, og kan ikke afvikles på en iPad. Flash vil muligvis forsvinde fra alle mobile enheder indenfor de nærmeste år, men vil stadig kunne afvikles på laptops.

 

3. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi dens brugerflade er intuitivt designet og lettere at anvende i undervisningen.

Fakta:

Flere undersøgelser viser, at iPads og andre tablets ikke anvendes til ret mange arbejdsrelaterede opgaver. En iPad er primært designet til konsumering af forskellige typer af information, og egner sig i mindre grad til større produktion af tekst eller arbejde i eksempelvis regneark[2]. Selvom en iPad kan benyttes til produktion, vil en laptop kunne det samme – bare bedre.

Eksperter udtaler, at længere tids brug af tablets, pga. den ringe ergonomi, er usundt for bl.a. skuldre, hænder og nakke[3].

Undersøgelser viser desuden, at et flertal af elever på ungdomsuddannelser foretrækker at medbringe deres laptop til undervisningen fremfor deres iPad - selvom de ejer begge dele[4]. Den primære begrundelse fra eleverne er, at en iPad er for besværlig at skrive på.

 

4. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi den gør det lettere at kontrollere om eleverne laver irrelevante ting på skærmen under forelæsninger/tavleundervisning.

Fakta:

På en laptop kan du lukke låget - det kan du ikke på en iPad.

 

5. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi den er langt hurtigere til at starte op fra dvale.

Fakta:

En ultrabook starter op fra dvale på max 7 sekunder[5]. Det er næsten lige så hurtigt som en iPad.

 

6. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi den er lettere at koble til projektorer etc.

Fakta:

En iPad kræver omformer til både VGA og HDMI for at kunne forbindes til projektorer og smartboards. Det gør en laptop ikke.

 

7. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi du bedre kan sikre opnåelse af kravene i Fælles Mål med den.

Fakta:

En iPad er primært designet til at konsumere information, ikke til at producere den. En laptop er derimod designet til både konsumering og produktion.

I forhold til at understøtte produktion og formidling samt kommunikation, videndeling og samarbejde (2 af de 4 overordnede temaer i faghæfte 48)[6], giver det en række begrænsninger at anvende en iPad i undervisningen i stedet for en laptop.

Også i forhold til at søge informationer i danske og internationale artikelsamlinger, er en laptop at foretrække fremfor en iPad. En iPad kan i mange tilfælde ikke vise søgefunktionerne korrekt på disse hjemmesider, og de apps som findes til de forskellige artikelsamlinger giver ikke de samme muligheder for at filtrere søgningen som hjemmesidernes søgefunktioner.

 

8. En iPad understøtter 1:1 undervisning bedre end en laptop.

Fakta:

En iPad understøtter pg.a. dens fokus på konsumering af information primært en instruktivistisk 1:1 undervisningsform, og kun i mindre grad en konstruktivistisk og en socialkonstruktivistisk 1:1 undervisningsform. Størstedelen af de nye webbaserede kollaborative samarbejdsværktøjer, som egner sig til brug i 1:1 undervisning (fx Google Docs, Live Skydrive, Hackpad, Wikispaces, Blogger etc.), fungerer langt bedre på en laptop end på en iPad.

 

9. En iPad er billigere end en laptop.

Fakta:

En ultrabook koster fra ca. 6.000,- kr, mens den billigste iPad koster 3.700,- kr. Oven i iPad’ens pris skal dog lægges evt. ekstraudstyr som tastatur, adaptere etc. Der findes endvidere langt mere gratis tilgængeligt læringsmateriale til laptops end til iPads. I sidste ende er en iPad altså ikke nødvendigvis den billigste løsning.

5 anbefalinger til skoler ved indkøb af it-udstyr

I nogle tilfælde kan iPads eller andre tablets være den rette løsning - en tablet kan, som det ses ovenfor, ikke erstatte en laptop, men den kan være et godt supplement, fx i form af et klassesæt til indskolingsklasserne.

Inden man indkøber iPads eller andet nyt it-udstyr til undervisningen, bør man gøre sig en række overvejelser over, hvorvidt it-udstyret kan understøtte den ønskede pædagogik og didaktik, og hvorvidt det rent faktisk kan støtte elevernes læring. Herunder gives et bud på nogle af de overvejelser man bør gøre sig.

 

1. Overvej, hvilket læringssyn I ønsker skal ligge til grund for undervisningen på jeres skole

• Er læring en social eller en individuel proces?
• Forudsætter læring aktivitet og produktion hos den lærende, eller er den lærende at opfatte som en passiv modtager af viden?
• Hvilket udstyr understøtter bedst det læringssyn, I ønsker skal dominere på jeres skole?

 

2. Overvej, hvad undervisningens formål og læringsmål er, hvem målgruppen er, og på hvilke måder I ønsker at organisere undervisningen

• Hvilket udstyr understøtter bedst undervisningens formål?
• Hvilket udstyr får målgruppen i det lange løb mest ud af at anvende? Hvad vil de komme til at anvende i deres videre uddannelsesforløb og på arbejdsmarkedet?
• Hvilket udstyr understøtter bedst flest af de organiseringsformer, I vil anvende?

 

3. Overvej, hvilken pædagogisk mer-værdi it-udstyret giver undervisningen

• Hvordan gør it-udstyret undervisningen bedre?
• Hvilke nye pædagogiske og didaktiske muligheder giver it-udstyret?
• Er det valgte it-udstyr det, der giver flest pædagogiske og didaktiske muligheder, eller findes der et alternativ, som er bedre?

 

4. Undersøg, hvilket it-udstyr eleverne foretrækker

•  Alle elever siger ja tak til nyt it-udstyr – men af hvilke grunde?
• Hvilket udstyr foretrækker eleverne at arbejde og lære med?

 

5. Følg ethvert indkøb af it-udstyr til brug i undervisningen op med pædagogiske og didaktiske kurser for underviserne

• Hvilke nye didaktiske og pædagogiske muligheder giver it-udstyret underviserne?
• Hvordan påvirker it-udstyret undervisningens didaktiske struktur?

---

[1] Også Macbook Air og Chromebooks lever i store træk op til disse krav. http://en.wikipedia.org/wiki/Ultrabook

[2] http://www.theatlantic.com/technology/archive/2011/05/how-people-really-use-the-ipad/238945/

[3] http://www.computerworld.dk/art/213193/derfor-er-din-tablet-pc-en-ergonomisk-katastrofe

[4] http://evidencenter.blogspot.com/2012/03/skal-man-satse-pa-tablets-eller-brbare.html

[5] http://en.wikipedia.org/wiki/Ultrabook

[6] Produktion og formidling samt kommunikation, videndeling og samarbejde løses i de fleste tilfælde bedre med en laptop end med en iPad: http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2010/Faelles-Maal-2009-It-og-mediekompetencer-i-folkeskolen

Gør sociale medier os mindre sociale?

Forskere fra University of Maryland’s Robert H. Smith School of Business er kommet frem til, at brugen af sociale medier gør folk mindre tilbøjelige til at udføre såkaldte "pro-sociale" handlinger - handlinger som har til hensigt at hjælpe en anden person eller gruppe af personer. Det skriver Time.

Forskerne mener, at brugen af sociale medier har indflydelse på vores måde at behandle andre på, fordi de hjælper os med at få dækket et basalt behov for at være "forbundet" med andre. Når dette behov er dækket gennem brugen af de sociale medier, mindskes vores behov for at være forbundet til de mennesker, der omgiver os.

De sociale medier giver mulighed for at kommunikere og "forbinde" sig på tværs af både tid og sted. Man kan sidde til forelæsning på sit uddannelses-sted, og være mere socialt forbundet med en ekspert indenfor det område man vil skrive projekt om, end med de øvrige studerende og underviseren. Man kan også sidde hjemme og være forbundet med underviseren og de medstuderende, som det fx sker mange steder på de netbaserede uddannelser. Brugt på den rette måde giver det at kunne forbinde sig med andre via sociale medier på tværs af tid og sted altså nogle spændende muligheder for at gøre undervisningen fleksibel, og for at indsamle relevant information og viden. Men i nogle sammenhænge giver det måske også nogle begrænsninger?

I folkeskolen og på de gymnasiale ungdomsuddannelser har man, udover ansvaret for at uddanne eleverne, også ansvaret for at danne dem, og gøre dem i stand til at deltage i samfundets demokratiske fællesskab. Dette må nødvendigvis indbefatte evnen til at agere pro-socialt. Spørgsmålet er så, om brugen af sociale medier i folkeskolen og på gymnasierne er begrænsende for denne dannelse, eller nærmere befordrende for den? Kan børn og unge lære at agere pro-socialt gennem den "virtuelle forbundethed" på de sociale medier, eller lærer de udelukkende den slags i fysiske fællesskaber som eksempelvis en klasse? 

Forsøgene med iPads i folkeskolerne forskellige steder i landet giver gode muligheder for at undersøge dette. Hvad sker der med forbundetheden, med dannelsen og med evnen til at agere pro-socialt når alle elever i klassen sidder med en iPad? Vil de også sidde med den i pauserne, som eleverne på mange af landets gymnasier gør med deres bærbare computere, tablets og smartphones, eller vil de lægge dem væk og være sociale med deres "fysiske" klassekammerater? Og bliver de i stand til at agere pro-socialt og deltage i det demokratiske fællesskab, både fysisk og virtuelt, ligemeget hvad?

Folkeskolens digitale (s)tilstand

En ny rapport fra KMD Analyse byder på et realitetstjek for de store ambitioner for folkeskolens brug af it. Undersøgelsen viser, at der er store forskelle på de danske folkeskolers brug af it, og at der stadig er relativt langt til regeringens målsætninger om en mere digital folkeskole.

Har man fulgt mediernes fokus på it og skoleområdet, kan man godt indimellem få det indtryk, at iPads i klassesæt, avanceret brug af web 2.0 og andre smarte programmer er en aktiv del af dagligdagen i folkeskolen, men virkeligheden ser mange steder anderledes ud. Hver femte skole er ifølge undersøgelsen sakket decideret agterud, både i forhold til deres teknologiske infrastruktur, it-kompetencer og generelle strategiske fokus på it. Dertil kommer, at yderligere 39 % af skolerne ligger under middel, hvilket sammenlangt vil sige, at 58 % af alle skolerne placerer sig under middel eller det, der er værre.

Derudover fremgår det af rapporten, at, 49 % af lærerne altid eller ofte oplever problemer med de bærbare pc’er, mens 40 % altid eller ofte har problemer med det trådløse netværk og hele 74 % af underviserne har angivet, at de i nogen grad, høj grad eller meget høj grad bruger teknologien mindre end de ønsker pga. tekniske problemer.

Undersøgelsen viser dermed også, at man ikke når langt med store it-ambitioner, når de mest basale it-tekniske ting ikke er på plads. Hvad hjælper en fancy ny iPad, når man ikke kan gå på nettet?

Når 24 % af alle lærerne angiver, at de aldrig eller sjældent bruger it i undervisningen og syv ud af ti angiver, at de savner overblik over udbuddet samt evne til at vurdere digitale værktøjer, læringsuniverser og programmer, vidner det om at inddragelsen af it, ikke bare kan forventes at ske af sig selv. Det kræver en indsats både teknologisk, men i høj grad også i forhold til at uddanne lærerne, og give dem redskaber til at sætte teknologien i en pædagogisk og didaktisk kontekst.

Generelt viser undersøgelsen, at der er store forskelle indbyrdes på de forskellige folkeskoler, mens nogen skoler, som tidligere angivet, sakker agter ud, er der dog også skoler, som er godt med på it-bølgen, det er dog kun ca. hver syvende.

Der er dog også positive aspekter at hente i rapporten, fx er hovedparten af både skoleledere og lærere er positivt indstillede overfor brug af it i undervisningen. Det fremgår således, at 90 % af skolelederne siger, at digitale værktøjer bør indgå som en naturlig del af undervisningen, samt 60 % af lederne mener at øget brug af digitale læremidler kan øge kvaliteten af undervisningen i henholdsvis høj - eller meget høj grad. Også lærerne er positive, og mener, at der kan være en læringsmæssig gevinst ved brug af it og digitale læremidler i forhold til: individuel træning af kundskab og færdigheder (85 %), tværfaglige projektforløb (81 %), tavlebaseret klasseundervisning (67 %) og gruppearbejde (62 %). Dette viser altså, at der, til trods for de tidligere nævnte problemer, alligevel generelt er en rigtig positiv indstilling til inddragelse af it, som det helt er oplagt at bygge videre på.

Der er altså rig mulighed for forbedring i forhold til folkeskolens brug af it også i årene fremover, hvis skolerne skal leve om til forventningerne og forhåbninger om en folkeskole, hvor it naturligt indgår. Men det kræver en indsats og et langt bredere fokus. Det kræver en samlet strategi på området, der ikke blot omhandler anskaffelse af den nyeste teknik, men inddrager langt flere aspekter i forhold til at inkludere pædagogisk praksis, aktivere lærere og ledelse - og det kræver, ikke mindst, at den helt grundlæggende teknologiske infrastruktur er på plads.

Hvordan ser virkeligheden ud på din skole? Er der stilstand i folkeskolens brug af it? Og hvordan bliver it en naturlig del af den danske folkeskole? – Dét kunne det være rigtigt spændende at få nogle tilbagemeldinger på.

Rapporten kan læses i sin helhed på www.kmd.dk/analyse

Rapporten bygger ifølge KMD Analyse på data fra en survey med deltagelse af skoleledere fra 312 af landets folkeskoler fordelt på 89 af landets kommuner, en survey med deltagelse af 606 folkeskolelærere fra Userneeds Danmarks panel samt kvalitative interviews med 14 folkeskolelærere fra 7 forskellige skoler.

Kilde:
”Folkeskolens digitale tilstand: Udfordringer og muligheder”, KMD Analyse. Januar, 2012. www.kmd.dk/analyse

Hvad skal computeren i skoletasken bruges til?

Det spørgsmål stiller uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang i en artikel i Politiken den 5. januar. Han fremhæver i artiklen to kommuner; Varde og Odder. De to kommuner satser meget forskelligt i forhold til at få it ind i undervisningen. I Varde ønsker man at eleverne selv medbringer bærbare computere eller tablets til undervisningen, og man vil så bruge kommunens penge på indkøb af programmer og et hurtigt og stabilt netværk på kommunens skoler, mens man i Odder har investeret i iPads til samtlige lærere og elever.

Som Fuglsang selv nævner, kan det diskuteres hvorvidt det er en god idé, at bede eleverne om at medbringe deres egen computer til undervisningen - ikke kun fordi det som loven er nu vil være ulovligt at bede dem om det, men også fordi man må overveje, hvorvidt det teknisk er holdbart at anvende mange forskellige platforme i undervisningen. Hvad sker der, hvis halvdelen af klassen sidder med Microsofts platform, og den anden halvdel fordeler sig på Apples platform og Open Source platforme? Allerede i forbindelse med undersøgelsen It i skolen fra 2009, var der tydelige indikatorer på, at kompabilitet mellem forskellige platforme og forskellige læringsprogrammer og videndelingsplatforme, er en barriere for en vellykket integration af it i skolen.

Men er det så den vej Odder Kommune går, der er den rigtige? Skal kommunen ovenfra beslutte, hvilken platform lærere og elever skal bruge? For nogle lærere vil en sådan beslutning muligvis blive opfattet som en indsnævring af deres metodefrihed. På den anden side slipper lærerne måske i højere grad for, at udstyret ikke virker - der er trods alt kun én platform, der skal vedligeholdes. Også deling af materialer og viden mellem lærerne bliver lettere, når det hele kører på den samme tekniske platform.

Uanset hvilken vej man vælger at gå, er lærernes evne og vilje til at anvende it i undervisningen det vigtigste element i forhold til at sikre en vellykket integration af it. Derfor er det i mine øjne et problem, at hverken Varde eller Odder kommune satser på den praksisnære efteruddannelse af lærerne. It bliver givet som et svar fra kommunen, enten i form af iPads eller hurtigere netværk, men hvis lærerne ikke kan se hvad det er for et spørgsmål udstyret gives som svar på, vil de ikke kunne se relevansen af det, og det vil ende med ikke at blive brugt. Det er sket før, og det vil efter al sandsynlighed ske igen - både i Varde og i Odder.

Fremtidens skole

Sir Ken Robinson og Joel Klein var forleden inviteret til at diskutere fremtidens skole i The Economist. Én af de ting, som de begge mener vil blive og bør være en del af fremtidens skole er, at både curriculum, undervisningsmaterialerne, undervisningens metode og eksamensformen tilpasses den enkelte elev.

Ifølge de to eksperter er der i nutidens skole for lidt fokus på at engagere den enkelte elev og fange dennes nysgerrighed, og for meget fokus på at indrette skolen efter de mål samfundet har for eleverne.

It og e-læring kan bidrage til den personaliserede undervisning, som de to efterspørger. Joel Klein henviser bl.a. til The School of One, hvor teknologi udnyttes til at give den enkelte elev netop den undervisning som han/hun har behov for, for at lære bedst muligt. Også skolen Quest to Learn, som er bygget op omkring spil-teori, udnytter teknologien.

Du kan se diskussionen her:

Danske elever er for dårlige til digital læsning

I Berlingske kunne man forleden læse, at de danske skoleelever halter bagefter skoleelever i andre OECD-lande, når det kommer til at læse på skærm og søge informationer på internettet. Professor ved DPU og ansvarlig for den danske deltagelse i PISA-testene, Niels Egelund, har ikke umiddelbart en forklaring på, hvorfor danske skoleelever ligger under OECD-gennemsnittet. Når man sammenholder resultaterne med det faktum, at Danmark er blandt de tre OECD-lande hvor flest skoleelever har adgang til computere i skolen og i hjemmet, virker det da også mækeligt, at Danmark ligger på en 13. plads indenfor digital læsning. Niels Egelund efterlyser en mere målrettet brug af it i undervisningen, og Regeringen og KL indgik den 4. juni en aftale om at bruge 500 mio. på bl.a. at;

• Bidrage til at udvikle markedet for digitale læremidler, herunder stimulere et stort udbud af kvalitetsprodukter.
• Understøtte effektive distributionskanaler som sikrer en let og overskuelige adgang til digitale læremidler, herunder give adgang til digitale læringsmål.
• Medvirke til at erfaringer fra forsøgs- og forskningsprojekter udbredes, herunder yde begrænset støtte til demonstrationsskoler, så udviklingen af it-baserede læringsformer fokuseres på områder og i fag, hvor effekten er størst.

I forbindelse med ITIF-indsatsen, blev der også fokuseret på udvikling af digitale læremidler. En del af de læremidler, der blev udviklet i ITIF-regi, bliver i dag kun anvendt i meget lille grad på skolerne. Spørgsmålet er, om 500 mio til udvikling af digitale læremidler kan løfte elevernes evne til at læse på skærm og søge informationer på internettet.

15-årige Vera Rosenbeck, som er formand for Danske Skoleelever, citeres i artiklen i Berlingske: "Vi får meget lidt undervisning i at færdes i digitale medier. Det er rigtig ærgerligt, for de fleste skoler har udstyret, men når lærerne ikke bliver undervist i det, hvordan skal de så undervise os i det?"

Måske er det ikke nogen dårlig idé også at fokusere på efteruddannelse af lærerne, hvis man vil løfte elevernes digitale læse-kompetencer?

Tablets i undervisningen - en gevinst for læringen?

Odder Kommune vil i løbet af de næste tre år bruge godt 8 mio. kr. på indkøb af tablet-computere til kommunens lærere og skole-elever. Odder Kommune er den første kommune i Europa, som udleverer tablets til alle skole-eleverne, og udvalgsformand Lars Grønlund har høje forventninger til effekten af tablet-computerne:

"Det får fantastisk stor betydning for det pædagogiske arbejde, det vil gøre eleverne i stand til at agere i fremtidens videnssamfund, og det vil udvikle både den enkelte elev og fællesskabet."

 Der er intet i vejen med at have høje forventninger, og det er i mine øjne også et særdeles spændende initiativ at give hver enkelt elev den samme tekniske platform. Jeppe Bundsgaard, lektor ved DPU, mener dog at initiativet er baseret på drømme, og ikke på egentlig viden om hvorvidt det virker befordrende for læringen at anvende tablets:

"Hvor ved Lars Grønlund og hans kolleger fra, at tavle-pc'er vil udløse disse vidunderlige gevinster? Ingen steder. Det må være noget de har siddet i deres tværpolitiske arbejdsgruppe og fantaseret sig til. Fantasier er dejlige; men dyre, det kan de også være. 8 millioner koster denne fremtidsfantasi."

Bundsgaard henviser til, at den senest hypede teknologi, de interaktive whiteboards, står ubenyttede hen i mange klasseværelser. Hans spørgsmål er, hvorfor man ikke i kommunerne fokuserer på at implementere den allerede forhåndenværende teknologi, fremfor at indkøbe det han kalder "et supersjovt legetøj og en rigtig fin lille spillekonsol for eleverne".

Spørgsmålet er så, om tablets kun er et legetøj, eller om de egentlig kan fungere som et arbejdsredskab.

Hos Mashable.com argumenterer Vineet Madan for, at tablets kan bidrage yderst positivt til undervisning og læring. Han mener, at tablet-computerne passer perfekt ind i elevernes måde at arbejde og lære på.

TheAtlantic.com har undersøgt hvordan ejere af Apples iPad anvender tablet-computeren. En af de ting som viser sig er, at iPad-ejerne primært bruger den til at surfe på nettet og som e-bogs-læser. "Personal computing", som bl.a. dækker over kommunikation i form af e-mails etc. foregår for iPad-ejerne i langt højere grad på andre platforme, såsom laptops og desktops:

En stor del af skylden for dette kan man nok tilskrive tablet-computernes mangel på tastaturer - selvom det er meget intuitivt at navigere ved hjælp af en trykfølsom skærm, er det ikke nødvendigvis den mest effektive metode til tekst-input.

Hvad mener du - er tablets en del af fremtiden for den danske folkeskole, eller er det kun et hypet "legetøj", som ikke bidrager positivt til undervisningen og læringen?

EVAs status for it i undervisningen

Danmarks Evalueringsinstitut har opsamlet resultaterne af deres undersøgelser af brugen af it i undervisningen i 9 fakta. Nogle vil nikke genkendende til de 9 fakta, mens andre muligvis vil blive overraskede over, hvordan det egentlig står til med integrationen af it i undervisningen.

Det første fakta fra EVA er, at lærerne ikke er it-forskrækkede. Ofte er det ellers det man hører, når man taler med skoleledere; at lærerne er bange for at anvende it, fordi eleverne jo er bedre til det end de selv. Fakta er, at lærerne godt ved, at eleverne ved en masse om hvordan man anvender sociale medier og producerer Youtube videoer. Men det gør dem ikke forskrækkede. Det der gør lærerne forskrækkede er ikke it, men manglen på viden om, hvordan sociale medier, youtube-videoer og andre it-værktøjer kan bidrage positivt til undervisningen i netop deres fag. 

Det bringer os videre til EVAs andet fakta; at it kun er et supplement. Uden en it-pædagogisk og it-didaktisk ramme at tænke it-værktøjerne ind i, vil man som lærer naturligvis forfalde til, at indtænke it-værktøjerne i de rammer man har anvendt i en undervisning uden brug af it. Det betyder, at it aldrig kan blive et bærende element i undervisningen, og når EVA som det tredje fakta fremhæver, at it-pædagogikken halter,bliver det endnu nemmere at forstå hvorfor it kun anvendes som et supplement.

 

EVAs fjerde fakta er, at it ikke er elevernes redskab. De fleste lærere ved, at det til tider kan være svært at slippe styringen i undervisningen. Der kan være mange grunde til at det er svært, bl.a. at man gerne vil sikre, at eleverne lever op til de fra centralt hold fastsatte mål. Når eleverne sidder med hver deres computer, har man som lærer ingen kontrol over deres læringsproces. Ofte vil lærerens frygt for at eleverne ikke laver det de skal, føre til at eleverne ikke får lov at sidde med deres computer tændt, og til at læreren, som en kollega udtrykte det forleden, "bryder ud i undervisning". Når dette sker, kan man være ganske sikker på, at man i sin undervisning lever op til EVAs femte fakta: At den digitale dannelse overses.

 

EVAs sjette fakta er, at it er et ledelsesspørgsmål. Det betyder, at ledelsen ikke kan lade det være op til den engagerede ildsjæl at udbrede inddragelsen af it i undervisningen på skolen. Ledelsen må selv bære udviklingen, og bl.a. støtte den gennem en hensynstagen til EVAs syvende fakta: At lærernes it-kompetencer skal styrkes. Dette kan bl.a. gøres ved at lade lærerne deltage i it-pædagogiske kurser, hvor brugen af de forskellige it-værktøjer og materialer sættes ind i en it-didaktisk og it-pædagogisk ramme.

 

Som det ottende fakta peger EVA på en mangelfuld adgang til it. Uanset hvor mange kurser man sender lærerne på, og uanset hvor gerne lærerne vil anvende it i undervisningen, er det helt essentielt, at den nødvendige teknik er tilstede på skolerne, og at den virker. Her har ledelsen en vigtig opgave, ligesom de har en vigtig opgave i forhold til at udbrede brugen af it i kontakten mellem skolen og elever/forældre. EVA nævner som det niende fakta, at der fortsat er sedler i taskerne, selvom udbredelsen af både computere, tablets og smartphones burde give rig mulighed for at gøre kommunikationen hurtig og let.

 

Uanset om man nikker genkendende til EVAs 9 fakta eller ej, er det tydeligt at der er én ting som ligger til grund for størstedelen af de fakta EVA lister: Lærernes mangel på redskaber og kompetencer til at indtænke it-værktøjer i en pædagogisk og didaktisk praksis. Det er, i mine øjne, den største barriere for udviklingen på området.

 

Hos eVidenCenter forsøger vi bl.a. at imødegå denne barriere gennem vores certificeringskurser i e-læringspædagogik, og ved at stille redskaber til rådighed for en strukturering af lærernes it-didaktiske overvejelser. Kun ved at være pædagogisk og didaktisk bevidst om brugen af it i undervisningen, kan man som lærer opnå den pædagogiske merværdi, som de forskellige it-værktøjer har potentiale til at give.

 

Uddannelse - frygt eller håb?

Claus Holm, prodekan for formidling ved DPU, Aarhus Universitet, skelner i sin leder i tidsskriftet Asterisk mellem to former for frygt, som præger og driver det danske uddannelsessystem.

Den ene form for frygt, er frygten for at den enkelte elev ikke har et tilstrækkeligt selvværd. Frygten forstærkes af, at der stilles højere og højere krav til fagligheden, hvilket vil medføre at en del af skolens elever vil opleve nederlag, når deres evner ikke rækker.

Den anden form for frygt, er frygten for at Danmark som nation bliver kørt bagud i den internationale økonomiske konkurrence. Denne frygt forstærkes af dårlige resultater i PISA-undersøgelser, og af især Kinas hastige økonomiske fremmarch.

Ifølge Claus Holm arbejder politikerne for, at vi som danskere i højere grad kommer til at føle mere for den anden frygt, frygten for ikke at slå til som nation. Hvis politikerne lykkes med dette projekt, vil det ifølge Claus Holm resultere i en bedre balance mellem individ og fællesskab, som vil være til gavn for fagligheden i skolen, og for den folkelige konkurrencekraft.

Det kan undre, hvorfor Claus Holm gør frygten, og ikke håbet, til uddannelsessystemets drivkraft. Han skriver selv:

"Imidlertid er det sådan, at europæere – herunder danskere som de er flest – lægger mere vægt på frygten end på håbet."  

Hvis det virkelig er tilfældet, er der, så vidt jeg kan se, al mulig grund til at gøre det til skolens fornemmeste opgave at indgyde den enkelte elev håb om, at netop hans eller hendes evner har positiv betydning for fællesskabets fremtid. Fremfor at læreren skal samle eleverne op når de har lidt faglige nederlag, skal lærerne støtte eleverne i deres arbejde, så de oplever at de slår til, og bevarer lysten til at lære nyt, og evnen til at bidrage til fællesskabet. 

På den måde kan skolen måske bidrage til, at danskerne fremover lægger mere vægt på håbet end på frygten. Og det er vel håbet, ikke frygten, der bedst motiverer udviklingen af et samfund, der både indfrier fællesskabets og den enkeltes behov?

Brugerdreven innovation af digitale læremidler

I et samarbejde med bl.a. DPU, SDU, en række forlag, antropologerne.com og flere andre, har Læremiddel.dk gennemført et projekt om brugerdreven innovation af digitale læremidler, og resultaterne af projektet blev præsenteret på en konference den 17. marts.

Projektleder Marie Falkesgaard Slot præsenterede projektet, og fortalte bl.a. om den undersøgelse som Antropologerne.com havde foretaget som opstart på projektet. I undersøgelsen var de bl.a. kommet frem til, at relationerne mellem de forskellige aktører som indgår i udviklingen af læremidler, ser således ud:

Som man kan se, er der en tendens til, at brugerne af læremidlerne (lærerne og eleverne) kun i lille grad kommunikerer med forlagene, som producerer læremidlerne. Kontakten fra brugerne til producenterne går altid gennem enten en bibliotekar eller en konsulent, og det spænder ben for den brugerdrevne udvikling af læremidlerne.

Et af de spørgsmål, som projektet har søgt at besvare er, hvad grunden er til, at producenterne ikke er i direkte kontakt med lærerne og eleverne, og hvordan forlagene kan skaffe sig informationer om behovene ude på skolerne.

Der blev i løbet af dagen givet mange interessante bud på, hvordan lærerne i højere grad kan inddrages i læremiddel-udviklingen. Bl.a. pegede Lars Qvortrup, som var dagens sidste oplægsholder, på, at det ville være en god idé at oprette en "forfatterskole", hvor lærerne kunne få indsigt i hvordan man udvikler digitale læremidler, og hvor der kunne skabes kontakt mellem lærerne og producenterne.

Der blev ikke givet noget egentligt svar på, hvordan eleverne kan inddrages i udviklingen af læremidler. I mine øjne er det eleverne, der er de egentlige brugere af læremidlerne, og det er derfor vigtigt også at inddrage deres erfaringer og ønsker, når man udvikler læremidler.

Antropologerne.com havde i deres undersøgelse fundet frem til 4 forskellige elev-typer:

Jeg tror denne opdeling af eleverne i typer, kan danne afsæt for udviklingen af differentierede læremidler, som tager hensyn til mangfoldigheden i skolen.

Ved at udvikle læremidlerne, så de henvender sig til alle fire elev-typer, kan man måske sikre elevernes motivation for at arbejde med læremidlets indhold.

Du kan læse mere om projektet på hjemmesiden her: http://www.digitalelaeremidler.dk

Temadrøftelser om it i folkeskolen

Den 25. februar mødtes en række af folkeskolens interessenter til debatmøde om fremtidens anvendelse af it i folkeskolen. Blandt oplægsholderne var bl.a. repræsentanter fra KL, DPU, forlagsbranchen, IT-Universitetet og erhvervslivet, ligesom der naturligvis også var repræsentanter fra folkeskolerne. Alle havde de interessante bud på, hvordan it i fremtiden skal være en del af folkeskolens hverdag.

Der var generelt fokus på, hvordan man får underviserne til i højere grad at inddrage it som et bærende element i undervisningen. Et vigtigt element er, lød det fra flere, en målrettet og obligatorisk efteruddannelse. Fra bl.a. Birgitte Holm Sørensen, professor ved DPU, Aarhus Universitet, blev det gjort klart, at tiden er løbet fra ugelange kurser i anvendelsen af fx interaktive whiteboards. Der skal i fremtidens efteruddannelse istedet satses på praksisnære kurser, som tager afsæt i den enkelte lærers undervisning.

Men hvad er det helt præcist lærerne skal efteruddannes til? Hvordan skal de anvende it i folkeskolen?

Jørgen Bardenfleth, adm. direktør for Microsoft Danmark, havde i mine øjne et af de mest interessante og nytænkende bud herpå: Han mente, at it fremover i højere grad bør anvendes som et kommunikationsværktøj i folkeskolens undervisning. Ved at anvende it som et kommunikationsværktøj, vil det ifølge Bardenfleth blive muligt at nedbryde klasse- og skole-skel, og lade undervisningen gå på tværs heraf.

Som jeg ser det, vil en sådan anvendelse af it i folkeskolen kunne give nogle enestående muligheder for at differentiere undervisningen, ikke blot på tværs af klasser og skoler, men på tværs af hele uddannelsessystemet. Det vil også kunne give mulighed for at folkeskole-eleverne, i forbindelse med projektopgaver og lignende, kan søge vejledning helt uden for undervisningsverdenen. På den måde vil der kunne skabes direkte kontakt mellem skolens elever og det omgivende samfund, og curriculum vil, med Birgitte holm Sørensens ord, kunne sprænges.

Mads Tofte, rektor for IT-Universitetet, pegede desuden på vigtigheden af, at lade eleverne skabe ny viden med it. Fremfor kun at anvende it som et formidlingsværktøj, og derigennem overføre viden til eleverne (som en enkelt oplægsholder mente interaktive whiteboards var et udmærket værktøj til), argumenterede han for, at lærerne fremover skal give eleverne mulighed for selv at skabe deres egen viden, med it som et værktøj.

Både det at se it som et kommunikationsværktøj, og det at se eleven som en aktiv medskaber af viden, er for mig at se interessante og vigtige elementer i forhold til overjelserne over fremtidens anvendelse af it i folkeskolen. Begge tanker knytter sig til ideerne om web 2.0, brugergenereret indholdsudvikling, kollaborativt samarbejde og ligeværdig, polyfon kommunikation.

Spørgsmålet er, om lærerne er klar til at give slip på magten til at styre kommunikationen og definitionen af viden i klasserummet, og om eleverne i folkeskolen er klar til at påtage sig det ansvar, der knytter sig til disse opgaver.

Hvad mener du?

Mangler skolerne it-ambitioner?

Evalueringskonsulent hos Danmarks Evalueringsinstitut, Sanya Gertsen Pedersen skriver i en analyse i Politiken, at det er EVA's vurdering at skoler og uddannelser ikke er ambitiøse nok i forhold til at inddrage it i undervisningen. Ifølge EVA's egne undersøgelser anvender lærerne primært it som et supplement til den daglige undervisning, eller i forbindelse med præsentationer af fagligt stof. Én af pointerne i Sanya Gertsen Pedersens artikel er, at der er behov for en fag-didaktisk anvendelse af it, hvor it ikke bare er et værktøj til præsentationer, men hvor der er fokus på at udnytte teknologien fuldt i det enkelte fag.

Spørgsmålet er, om den manglende fagdidaktiske brug af it i uddannelsessystemet skyldes et for lavt ambitionsniveau hos skolerne, eller om det skyldes at underviserne har svært ved at overskue de didaktiske og pædagogiske konsekvenser af at inddrage it som et bærende element i undervisningen.

Min overbevisning er, at der blandt mange lærere, både i grundskolen og på de videregående uddannelser, er en stor vilje til at anvende it i undervisningen. De fleste lærere er nysgerrige, og ønsker i højere grad at tage afsæt i elevernes erfaringsverdener, hvor eksempelvis sociale medier som Facebook og blogs spiller en stor rolle. Mange lærere er også interesserede i at inddrage it som andet end blot et præsentationsværktøj, fx i form af virtuelle læringsmiljøer i Second Life eller i form af konkrete værktøjer til elevernes løsning af opgaver.

Problemet er, at det for mange lærere er en udfordring at skulle lægge store dele af undervisningen om, så mulighederne i  it-programmer og -værktøjer udnyttes, fordi det grundlæggende ændrer på de didaktiske relationer i undervisningsrummet - og det kan være svært at overskue hvilke konsekvenser en sådan omlægning af undervisningen vil have for elevernes faglige og sociale udbytte af undervisningen.

Hvis lærerne skal have mulighed for at inddrage it i undervisningen på den bedst mulige måde, og hvis de skal forstå hvilke konsekvenser inddragelsen af it vil have for deres undervisning, er de nødt til at medtænke it's indflydelse på både didaktik og pædagogik allerede når de planlægger undervisningen. Hvis ikke inddragelsen af it-værktøjer i det enkelte fag og i det enkelte forløb er et bevidst valg/fravalg i underviserens planlægning af undervisningen, vil der aldrig blive mulighed for at udnytte it's potentialer fuldt ud i det enkelte fag, og it vil fortsat blot være et supplement til den "egentlige" undervisning.

Hvis du som lærer er interesseret i hvordan du kan inddrage forskellige it-værktøjer i din undervisning, kan du med fordel klikke videre til Den e-Didaktiske Overvejelsesmodel.

"Den Store Skærm" og pædagogikken

Thomas Aastrup Rømer filosoferer i et blogindlæg på folkeskolen.dk over, hvad en øget brug af computere og Interaktive WhiteBoards (som han har døbt "Den Store Skærm")  betyder for pædagogikken. Det er et ganske interessant indlæg, hvori Rømer argumenterer for at en øget brug af "Skærmen" i skolen, udelukker kroppen, følelserne og fornuften fra pædagogikken.

På Uddannelsesforum, som i disse dage afvikles i Bella Center (og hvor jeg var i går), præsenterer en række firmaer på de forskellige stande deres bud på, hvordan "Den Store Skærm" kan se ud. En række dygtige mennesker viser forbipasserende undervisere, hvordan man som lærer lynhurtigt kan vise eleverne et videoklip eller en animation på tavlen, og hvordan tekst-til-tale er implementeret i softwaren, så tavlen kan læse den tekst op, som læreren indtaster. Det er imponerende, hvad man kan på sådan en tavle.

I en artikel på folkeskolen.dk fortæller en nyuddannet lærer, Katrine Andersen, hvordan en af disse tavler ændrede hendes undervisning radikalt. Eleverne sad som tryllebundne og tog noter, ganske imponerede af "Den Store Skærm". Uden krop, uden følelser og uden fornuft, ville Thomas Rømer måske have sagt.

I første omgang blev Katrine Andersen både glad og lettet over tavlens effekt, men efter nærmere refleksion indså hun, at det tavlen gjorde ved undervisningen ikke udelukkende var positivt. Eleverne blev passive modtagere af den information hun som underviser formidlede ved hjælp af tavlen, og da Katrine  Andersen blev konfronteret med dette faktum af en tidligere underviser fra Zahle, måtte hun gentænke sin brug af tavlen i undervisningen.

Tavle-producenterne forsøger med forskellige værktøjer at involvere eleverne i brugen af tavlerne. Der lægges spil ind, som eleverne kan lege med, og nogle producenter har integreret afstemningsfunktioner i softwaren, som betyder at eleverne ved hjælp af "stemmebokse", kan svare på multiple choice spørgsmål som vises på tavlen. Teknologien er allerede anvendt på bl.a. Syddansk Universitet, som det kan læses i denne artikel. Desværre er forsøgene på at involvere eleverne i brugen af tavlerne i mine øjne ikke særligt vellykkede. Kun en enkelt eller et par elever kan anvende tavlen ad gangen i forbindelse med spil, og stemmeboksene reducerer i alt for høj grad kommunikationen til et "tryk på en knap".

Det virker i mine øjne som om Thomas Aastrup Rømer har ret i sin kritik af "Den Store Skærm". Den udelukker kroppen, følelserne og fornuften fra pædagogikken. Men det behøver ikke være sådan. Teknologien, herunder også de interaktive whiteboards, kan understøtte kropslighedens, sansningens og fornuftens tilstedeværelse i pædagogikken. Men hvis teknologien skal understøtte pædagogikken, så må og skal pædagogikken medtænkes i både udviklingen og anvendelsen af teknologien.

Det kræver, at udviklerne i lige så høj grad fokuserer på den pædagogiske innovation som på den teknologiske når de producerer tavlerne, og det kræver at underviseren medtænker eksempelvis kropslighed, følelser og fornuft, når hun i planlægningen af et forløb udvælger de værktøjer hun vil anvende i sin undervisning. Til brug for en strukturering af de didaktiske og pædagogiske overvejelser kan underviseren fx benytte sig af Den e-Didaktiske Overvejelsesmodel.

Den vigtigste overvejelse, som en underviser der anvender eksempelvis interaktive whiteboards må gøre sig er denne: Er det teknologien eller pædagogikken der skal definere min undervisning?

Hvad er status for den pædagogiske brug af it?

I Undervisningsministeriets ”Tal, der taler 2009” dokumenteres det, at antallet af undervisningscomputere med adgang til internettet i danske folkeskoler og gymnasier, er blandt de højeste i Europa. Også antallet af grundskolens undervisere, som har taget det it-pædagogiske kørekort har været stigende de senere år. Over 50 % af grundskolens undervisere, har nu taget kørekortet. Det lader til, at forudsætningerne for at anvende it pædagogisk i folkeskolens undervisning er på plads.

Jeg spurgte forleden et par undervisere i folkeskolen, hvordan de mente, det ser ud med den pædagogiske brug af it. De mente ikke, at det ser så lyst ud, på trods af at forudsætningerne tilsyneladende er på plads. Ifølge de lærere jeg spurgte, er det fortsat i høj grad den usikkerhed, der er forbundet med brugen af it-værktøjer, der bremser den pædagogiske brug af it. Hvis adgangen til et læringsobjekt eller et andet materiale fejler i en undervisning, f.eks. fordi skolens netværk er nede, falder hele undervisningsforløbet til jorden. Der er derfor, for mange undervisere, en stor grad af usikkerhed forbundet med at anvende it i pædagogisk sammenhæng, og mange fravælger på den baggrund helt brugen af it.

Et andet problem, ved det at anvende it pædagogisk i folkeskolen, er, ifølge de lærere jeg talte med, at der stadig ikke er computere nok på skolerne. Ifølge ”Tal, der taler 2009” er der i folkeskolen ca. én computer for hver 4 elever. Det stiller ifølge de adspurgte lærere krav om, at eleverne arbejder sammen omkring computerne, og det betyder, at den elev-aktivitet, som den pædagogiske brug af it ellers kan understøtte, bliver bremset. Mens én elev er aktiv ved computeren, er tre andre elever passive. Også de interaktive whiteboards bremser, ifølge de lærere jeg talte med, elevernes aktivitet. De interaktive whiteboards anvendes primært som formidlingsmedier i klasserne, f.eks. i forbindelse med lærerens præsentation af et emne, eller i forbindelse med en elev-præsentation, og størstedelen af eleverne bliver i den sammenhæng passive tilhørere.

Ifølge de lærere jeg talte med, trænger den pædagogiske anvendelse af it i folkeskolen stadig til et løft. På trods af, at Danmark ligger i front med hensyn til antallet af computere pr. elev, og på trods af, at over halvdelen af underviserne har det pædagogiske it-kørekort, er der stadig, ifølge disse lærere, mange barrierer i forhold til at anvende it pædagogisk i undervisningen. Spørgsmålet er, om de samme problemstillinger gør sig gældende på andre uddannelsesniveauer?

Fortæl os om dine erfaringer med at anvende it pædagogisk. Kan du genkende de barrierer, der er beskrevet her, og hvordan overvinder du dem i din praksis? Er der andre faktorer, der bremser din pædagogiske anvendelse af it? Og hvad understøtter den?