For få dage siden udkom en rapport fra FN, som fastslår at adgang til internettet er en menneskerettighed. I rapporten beskrives nogle af de goder udbredelsen af internettet har bragt med sig, og der står bl.a.:
"...by enabling individuals to exchange information and ideas instantaneously and inexpensively across national borders, the Internet allows access to information and knowledge that was previously unattainable. This, in turn, contributes to the discovery of the truth and progress of society as a whole." (side 7).
Nu stiller den amerikanske debattør Eli Pariser imidlertid spørgsmålstegn ved, hvor frit informationerne egentlig flyder på internettet. Det gør han bl.a. på sin blog Thefilterbubble. Begrebet "The filter bubble" dækker over det fænomen, at flere af internettets største aktører, heriblandt Google, Amazon og Facebook, i større og større grad forsøger at personalisere og tilpasse internettets indhold til den enkelte brugers interesser. Ved hjælp af en række algoritmer tilpasser de søgeresultaterne efter hvad de mener den enkelte kunne være interesseret i.
I mange sammenhænge hilses disse tiltag velkomne, fordi de hjælper brugeren med at overskue og organisere den enorme mængde af information, som internettet stiller til rådighed. Pariser opponerer mod denne tankegang. Han mener, at personaliseringen af internettet ved hjælp af algoritmer indskrænker den demokratiske horisont hos internettets brugere:
"What's in your filter bubble depends on who you are and it depends on what you do you, but the thing is that you don't decide what gets in...and more importantly you don't actually see what gets edited out." (The Huffington Post)
Vi placeres ifølge Pariser i en boble, hvor kun de informationer der ligger allernærmest vores interessefelt præsenteres for os.
Spørgsmålet er, om internettet også i fremtiden vil være det redskab som FN mener "kontribuerer til erkendelse af sandheden", eller om personaliseringen af det vil underminere muligheden for den demokratiske samtale mellem modsatrettede synspunkter, som af mange anses som værende forudsætningen for samfundets positive udvikling.
10 juni 2011
27 maj 2011
Tablets i undervisningen - en gevinst for læringen?
Odder Kommune vil i løbet af de næste tre år bruge godt 8 mio. kr. på indkøb af tablet-computere til kommunens lærere og skole-elever. Odder Kommune er den første kommune i Europa, som udleverer tablets til alle skole-eleverne, og udvalgsformand Lars Grønlund har høje forventninger til effekten af tablet-computerne:
"Det får fantastisk stor betydning for det pædagogiske arbejde, det vil gøre eleverne i stand til at agere i fremtidens videnssamfund, og det vil udvikle både den enkelte elev og fællesskabet."
Der er intet i vejen med at have høje forventninger, og det er i mine øjne også et særdeles spændende initiativ at give hver enkelt elev den samme tekniske platform. Jeppe Bundsgaard, lektor ved DPU, mener dog at initiativet er baseret på drømme, og ikke på egentlig viden om hvorvidt det virker befordrende for læringen at anvende tablets:
"Hvor ved Lars Grønlund og hans kolleger fra, at tavle-pc'er vil udløse disse vidunderlige gevinster? Ingen steder. Det må være noget de har siddet i deres tværpolitiske arbejdsgruppe og fantaseret sig til. Fantasier er dejlige; men dyre, det kan de også være. 8 millioner koster denne fremtidsfantasi."
Bundsgaard henviser til, at den senest hypede teknologi, de interaktive whiteboards, står ubenyttede hen i mange klasseværelser. Hans spørgsmål er, hvorfor man ikke i kommunerne fokuserer på at implementere den allerede forhåndenværende teknologi, fremfor at indkøbe det han kalder "et supersjovt legetøj og en rigtig fin lille spillekonsol for eleverne".
Spørgsmålet er så, om tablets kun er et legetøj, eller om de egentlig kan fungere som et arbejdsredskab.
Hos Mashable.com argumenterer Vineet Madan for, at tablets kan bidrage yderst positivt til undervisning og læring. Han mener, at tablet-computerne passer perfekt ind i elevernes måde at arbejde og lære på.
TheAtlantic.com har undersøgt hvordan ejere af Apples iPad anvender tablet-computeren. En af de ting som viser sig er, at iPad-ejerne primært bruger den til at surfe på nettet og som e-bogs-læser. "Personal computing", som bl.a. dækker over kommunikation i form af e-mails etc. foregår for iPad-ejerne i langt højere grad på andre platforme, såsom laptops og desktops:
En stor del af skylden for dette kan man nok tilskrive tablet-computernes mangel på tastaturer - selvom det er meget intuitivt at navigere ved hjælp af en trykfølsom skærm, er det ikke nødvendigvis den mest effektive metode til tekst-input.
Hvad mener du - er tablets en del af fremtiden for den danske folkeskole, eller er det kun et hypet "legetøj", som ikke bidrager positivt til undervisningen og læringen?
"Det får fantastisk stor betydning for det pædagogiske arbejde, det vil gøre eleverne i stand til at agere i fremtidens videnssamfund, og det vil udvikle både den enkelte elev og fællesskabet."
Der er intet i vejen med at have høje forventninger, og det er i mine øjne også et særdeles spændende initiativ at give hver enkelt elev den samme tekniske platform. Jeppe Bundsgaard, lektor ved DPU, mener dog at initiativet er baseret på drømme, og ikke på egentlig viden om hvorvidt det virker befordrende for læringen at anvende tablets:
"Hvor ved Lars Grønlund og hans kolleger fra, at tavle-pc'er vil udløse disse vidunderlige gevinster? Ingen steder. Det må være noget de har siddet i deres tværpolitiske arbejdsgruppe og fantaseret sig til. Fantasier er dejlige; men dyre, det kan de også være. 8 millioner koster denne fremtidsfantasi."
Bundsgaard henviser til, at den senest hypede teknologi, de interaktive whiteboards, står ubenyttede hen i mange klasseværelser. Hans spørgsmål er, hvorfor man ikke i kommunerne fokuserer på at implementere den allerede forhåndenværende teknologi, fremfor at indkøbe det han kalder "et supersjovt legetøj og en rigtig fin lille spillekonsol for eleverne".
Spørgsmålet er så, om tablets kun er et legetøj, eller om de egentlig kan fungere som et arbejdsredskab.
Hos Mashable.com argumenterer Vineet Madan for, at tablets kan bidrage yderst positivt til undervisning og læring. Han mener, at tablet-computerne passer perfekt ind i elevernes måde at arbejde og lære på.
TheAtlantic.com har undersøgt hvordan ejere af Apples iPad anvender tablet-computeren. En af de ting som viser sig er, at iPad-ejerne primært bruger den til at surfe på nettet og som e-bogs-læser. "Personal computing", som bl.a. dækker over kommunikation i form af e-mails etc. foregår for iPad-ejerne i langt højere grad på andre platforme, såsom laptops og desktops:
En stor del af skylden for dette kan man nok tilskrive tablet-computernes mangel på tastaturer - selvom det er meget intuitivt at navigere ved hjælp af en trykfølsom skærm, er det ikke nødvendigvis den mest effektive metode til tekst-input.
Hvad mener du - er tablets en del af fremtiden for den danske folkeskole, eller er det kun et hypet "legetøj", som ikke bidrager positivt til undervisningen og læringen?
Abonner på:
Opslag (Atom)