Gør sociale medier os mindre sociale?

Forskere fra University of Maryland’s Robert H. Smith School of Business er kommet frem til, at brugen af sociale medier gør folk mindre tilbøjelige til at udføre såkaldte "pro-sociale" handlinger - handlinger som har til hensigt at hjælpe en anden person eller gruppe af personer. Det skriver Time.

Forskerne mener, at brugen af sociale medier har indflydelse på vores måde at behandle andre på, fordi de hjælper os med at få dækket et basalt behov for at være "forbundet" med andre. Når dette behov er dækket gennem brugen af de sociale medier, mindskes vores behov for at være forbundet til de mennesker, der omgiver os.

De sociale medier giver mulighed for at kommunikere og "forbinde" sig på tværs af både tid og sted. Man kan sidde til forelæsning på sit uddannelses-sted, og være mere socialt forbundet med en ekspert indenfor det område man vil skrive projekt om, end med de øvrige studerende og underviseren. Man kan også sidde hjemme og være forbundet med underviseren og de medstuderende, som det fx sker mange steder på de netbaserede uddannelser. Brugt på den rette måde giver det at kunne forbinde sig med andre via sociale medier på tværs af tid og sted altså nogle spændende muligheder for at gøre undervisningen fleksibel, og for at indsamle relevant information og viden. Men i nogle sammenhænge giver det måske også nogle begrænsninger?

I folkeskolen og på de gymnasiale ungdomsuddannelser har man, udover ansvaret for at uddanne eleverne, også ansvaret for at danne dem, og gøre dem i stand til at deltage i samfundets demokratiske fællesskab. Dette må nødvendigvis indbefatte evnen til at agere pro-socialt. Spørgsmålet er så, om brugen af sociale medier i folkeskolen og på gymnasierne er begrænsende for denne dannelse, eller nærmere befordrende for den? Kan børn og unge lære at agere pro-socialt gennem den "virtuelle forbundethed" på de sociale medier, eller lærer de udelukkende den slags i fysiske fællesskaber som eksempelvis en klasse? 

Forsøgene med iPads i folkeskolerne forskellige steder i landet giver gode muligheder for at undersøge dette. Hvad sker der med forbundetheden, med dannelsen og med evnen til at agere pro-socialt når alle elever i klassen sidder med en iPad? Vil de også sidde med den i pauserne, som eleverne på mange af landets gymnasier gør med deres bærbare computere, tablets og smartphones, eller vil de lægge dem væk og være sociale med deres "fysiske" klassekammerater? Og bliver de i stand til at agere pro-socialt og deltage i det demokratiske fællesskab, både fysisk og virtuelt, ligemeget hvad?

Personaliseringen af internettet

For få dage siden udkom en rapport fra FN, som fastslår at adgang til internettet er en menneskerettighed. I rapporten beskrives nogle af de goder udbredelsen af internettet har bragt med sig, og der står bl.a.:

"...by enabling individuals to exchange information and ideas instantaneously and inexpensively across national borders, the Internet allows access to information and knowledge that was previously unattainable. This, in turn, contributes to the discovery of the truth and progress of society as a whole." (side 7).

Nu stiller den amerikanske debattør Eli Pariser imidlertid spørgsmålstegn ved, hvor frit informationerne egentlig flyder på internettet.  Det gør han bl.a. på sin blog Thefilterbubble. Begrebet "The filter bubble" dækker over det fænomen, at flere af internettets største aktører, heriblandt Google, Amazon og Facebook, i større og større grad forsøger at personalisere og tilpasse internettets indhold til den enkelte brugers interesser. Ved hjælp af en række algoritmer tilpasser de søgeresultaterne efter hvad de mener den enkelte kunne være interesseret i.

I mange sammenhænge hilses disse tiltag velkomne, fordi de hjælper brugeren med at overskue og organisere den enorme mængde af information, som internettet stiller til rådighed. Pariser opponerer mod denne tankegang. Han mener, at personaliseringen af internettet ved hjælp af algoritmer indskrænker den demokratiske horisont hos internettets brugere:

"What's in your filter bubble depends on who you are and it depends on what you do you, but the thing is that you don't decide what gets in...and more importantly you don't actually see what gets edited out." (The Huffington Post)

Vi placeres ifølge Pariser i en boble, hvor kun de informationer der ligger allernærmest vores interessefelt præsenteres for os.

Spørgsmålet er, om internettet også i fremtiden vil være det redskab som FN mener "kontribuerer til erkendelse af sandheden", eller om personaliseringen af det vil underminere muligheden for den demokratiske samtale mellem modsatrettede synspunkter, som af mange anses som værende forudsætningen for samfundets positive udvikling.

Uddannelse - frygt eller håb?

Claus Holm, prodekan for formidling ved DPU, Aarhus Universitet, skelner i sin leder i tidsskriftet Asterisk mellem to former for frygt, som præger og driver det danske uddannelsessystem.

Den ene form for frygt, er frygten for at den enkelte elev ikke har et tilstrækkeligt selvværd. Frygten forstærkes af, at der stilles højere og højere krav til fagligheden, hvilket vil medføre at en del af skolens elever vil opleve nederlag, når deres evner ikke rækker.

Den anden form for frygt, er frygten for at Danmark som nation bliver kørt bagud i den internationale økonomiske konkurrence. Denne frygt forstærkes af dårlige resultater i PISA-undersøgelser, og af især Kinas hastige økonomiske fremmarch.

Ifølge Claus Holm arbejder politikerne for, at vi som danskere i højere grad kommer til at føle mere for den anden frygt, frygten for ikke at slå til som nation. Hvis politikerne lykkes med dette projekt, vil det ifølge Claus Holm resultere i en bedre balance mellem individ og fællesskab, som vil være til gavn for fagligheden i skolen, og for den folkelige konkurrencekraft.

Det kan undre, hvorfor Claus Holm gør frygten, og ikke håbet, til uddannelsessystemets drivkraft. Han skriver selv:

"Imidlertid er det sådan, at europæere – herunder danskere som de er flest – lægger mere vægt på frygten end på håbet."  

Hvis det virkelig er tilfældet, er der, så vidt jeg kan se, al mulig grund til at gøre det til skolens fornemmeste opgave at indgyde den enkelte elev håb om, at netop hans eller hendes evner har positiv betydning for fællesskabets fremtid. Fremfor at læreren skal samle eleverne op når de har lidt faglige nederlag, skal lærerne støtte eleverne i deres arbejde, så de oplever at de slår til, og bevarer lysten til at lære nyt, og evnen til at bidrage til fællesskabet. 

På den måde kan skolen måske bidrage til, at danskerne fremover lægger mere vægt på håbet end på frygten. Og det er vel håbet, ikke frygten, der bedst motiverer udviklingen af et samfund, der både indfrier fællesskabets og den enkeltes behov?

Kontrovers om Facebook

Facebook bliver mere og mere udbredt, og er nu anvendt af 3,2 millioner danskere. Med udbredelsen af Facebook rejser sig en række væsentlige spørgsmål om mediets fordele og ulemper.

Det kan kraftigt anbefales alle, som har en interesse for Facebook og sociale medier at se DR2's Kontrovers  fra den 22. juni. Her debatteres Facebooks fordele og ulemper. Er Facebook et godt demokratisk værktøj, eller er det en forfladigelse af demokratiet; er det et sted hvor det ikke er det bedste argument, men nærmere den højest råbende, der får ret? Og er det en fordel for den demokratiske debat, at Facebook nedbryder skellet mellem den private og den offentlige sfære? Forstærker Facebook den enkeltes tilstedeværelse i fællesskabet, eller udelukker brugen af Facebook og sociale medier en egentlig fordybelse i de nære fællesskaber? Og er der behov for etiske retningslinjer for brugen af Facebook?

Dette er kun nogle af de mange spørgsmål, der bliver vendt i Kontrovers. Debatten om Facebook er vigtig, og særligt i forhold til anvendelsen af mediet i en undervisnings-sammenhæng, er det væsentligt at man gør sig overvejelser over, hvad Facebook kan bidrage med.  Enhver som anvender, eller som overvejer at anvende Facebook i en undervisnings-sammenhæng, kan derfor med fordel se udsendelsen og få udfordret sine meninger om Facebook og de sociale medier.

Digitale kompetencer som forudsætning for deltagelse i et demokrati

Tal fra Danmarks statistik viser, at hele 17 % af danskerne ikke har adgang til internet i hjemmet. Anne Gerdes, lektor ved Syddansk Universitets Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab, udtaler i Metro-Xpress den 11. juni, at dette er et demokratisk problem. Den gruppe af danskere, som ikke dagligt har adgang til internettet, er ifølge Gerdes afskåret fra den samme mængde information, som internetbrugere har adgang til. Det er særligt ældre borgere, der ikke har adgang til internettet. Det betyder, at deres viden om forskellige emner baseres på et smallere fundament end deres medborgeres, og deres evne til at indgå aktivt i den demokratiske debat forringes. De digitale kompetencer er blevet en forudsætning for det at deltage i demokratiet.

Hvor digitale kompetencer tidligere især blev forstået som det at være i stand til at sende mails, skrive i tekstbehandlingsprogrammer osv., er der i dag kommet en ekstra dimension til. Det at være digitalt kompetent kræver, udover diverse tekniske færdigheder, at man er i stand til at indgå i digitaliserede og virtuelle fællesskaber, som de findes i sociale medier som f.eks. Facebook og Youtube.

I takt med, at de sociale medier fylder mere og mere i mange menneskers liv, er det særdeles vigtigt, at alle får lige muligheder for at indgå i de fællesskaber, der findes i disse medier. Det stiller nye krav til uddannelsessystemet. Uddannelsessystemet må tage ansvaret for, at give børn og unge en mulighed for at til - og fravælge disse fællesskaber ud fra et kritisk kendskab til de fordele og ulemper der er forbundet med brugen af dem. F.eks. må uddannelsessystemet tage ansvar for at informere børn og unge om de mulige konsekvenser det kan have at oprette og deltage i hadegrupper på Facebook, og for at vise de unge hvordan Facebook kan bruges som redskab for at fastholde og udvide sociale og faglige netværk.

Opgaven kan gribes an på mange måder. Et af de mest nærliggende løsningsforslag er, at integrere brugen af de sociale medier i undervisningen. På den måde vil de unge blive bevidste om nogle af de kvaliteter der ligger i brugen af sociale medier, og underviseren kan bevare en fornemmelse for, hvad der sker i det sociale miljø mellem eleverne/de studerende. Underviseren kan også med held deltage i elevernes/de studerendes sociale fællesskab på nettet, i så vid udstrækning som det samtidig levner både underviseren og eleverne/de studerende plads til et privatliv.

Hvis uddannelsessystemet ikke har fokus på de sociale medier, risikerer man at en stor gruppe af børn og unge ufrivilligt bliver udelukket fra den socialisering, som finder sted i disse medier. Det vil kunne amputere dem i forhold til resten af samfundet, og på sigt føre til et endnu større demokratisk underskud, end det man i dag ser i den ældre generation.