Den Digitale Folkeskole

Den 21. juni afholdtes konferencen Den Digitale Folkeskole på Christiansborg. Konferencen var arrangeret af Trine Bramsen (MF for socialdemokraterne), og bød på spændende indlæg fra Christine Antorini, Jeppe Bundsgaard, repræsentanter fra Bornholms Efterskole, Højby skole og Dansk IT/IT-Branchen samt Anders Bondo Christensen.

Særligt Jeppe Bundsgaards indlæg var i mine øjne interessant. Bundsgaard lagde vægt på, at vi er nødt til at beskrive, hvad formålet med at inddrage it i undervisningen er, før vi kan opstille mål for brugen af it-læremidler og før vi kan evaluere it-læremidlernes anvendelighed. Han pegede på flere interessante forskningsprojekter, som arbejder henimod at beskrive det '21. århundredes kompetencebehov'. Bl.a. nævnte han p21.org, som har udviklet nedenstående model, der både beskriver kompetencerne, og kommer med bud på hvordan de kan udvikles:

Jeppe Bundsgaard rettede herefter en kritik mod de mange digitale læremidler og prøveformer, som er funderet i en behavioristisk læringsforståelse. Som eksempler på sådanne nævnte han simple læringsspil/apps og multiple choice test. I stedet for en sådan behavioristisk brug af it i undervisningen, lagde Bundsgaard op til, at it skal inddrages i undervisningen som et redskab til løsning af autentiske udfordringer. Eleverne skal, ifølge Bundsgaard, lære at bruge it som et redskab for bl.a. kommunikation, produktion, processtyring, informationssøgning, analysearbejde og beregninger.

Jeg tror, at Jeppe Bundsgaards pointer er rigtige. Brugen af it i undervisningen må pege frem mod at forberede eleverne på brug af it uden for skolen, og for at det kan lade sig gøre at anvende it på denne måde i folkeskolen, kræver det at underviserne véd hvilke it-redskaber, der kan understøtte de forskellige arbejdsprocesser. Det kræver også, at underviserne véd hvad man skal være opmærksom på, når man anvender de forskellige redskaber, og at de kan vejlede eleverne i dette. Hvad sker der fx med kommunikationen, når den foregår virtuelt? Hvordan forholder man sig til den information man finder på internettet, og hvordan sorterer man i informationen? Hvordan kan it bidrage positivt til produktion og deling af viden - og hvilke faldgruber er der?

At ruste eleverne til at anvende it som et redskab, er for mig at se Den Digitale Folkeskoles vigtigste opgave. Og det er, som også Trine Bramsen indledningsvis sagde på konferencen, læreren, ikke teknologien, der er nøglen til dette.

Highlights! - fra konferencen Designs for Learning i København 25.-27. april 2012

Af Rasmus Fink Lorentzen, programkoordinator i CELM

Jeg deltog for CELM i den tredje udgave af den internationale konference Designs for Learning som arrangeres af Aalborg Universitet og Stockholms Universitet. Konferencen har fokus på læringsmiljø og IKT (informations- og kommunikationsteknologi). Der var rigtig mange spændende bidrag på konferencen; i relation til CELM vil jeg fremhæve professor Diana Laurillard fra London Knowledge Lab som præsenterede en model over forskellige relationer mellem læringsmiljøer, teknologier og den lærende. 

Nikolaj Frydensbjerg Elf fremlagde en række spændende resultater fra sin undersøgelse af brugen af smartphones i gymnasiet. Der er tilsyneladende en del paralleller til de mange igangværende initiativer med tablets og undervisning i grundskolen. Fx fremhæver Elf at den teknologiske dimension meget nemt synes at overskygge lærerens didaktiske overvejelser med undervisningen. 

Professor Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, og professor Staffan Selander, Stockholms Universitet, fremlagde en kategorisering af IKT-baserede læringsmiljøer, og Selander arbejdede i en workshop videre med nye metodiske overvejelser når de mange mobile teknologier gør læringsmiljøet mobilt: Hvordan kan man observere hvad der egentlig foregår? 

Afslutningsvis kan nævnes professor Jonas Löwgrens forelæsning om det gode design og dets natur, som viste at simple teknologier som QR-koder og mobile kameraer nemt kan udgøre omdrejningspunktet i nyskabende didaktiske designs. Konferencen finder næste gang sted i Stockholm i 2014.

Programmet for konferencen 2012 er tilgængeligt her: http://designsforlearning2012.aau.dk/

Nikolaj Frydensbjerg Elfs rapport, Mobilens (u)muligheder, kan hentes her: http://www.nikolaj-frydensbjerg-elf.dk/main/top/index.php

Facebook, chat og film spolerer timerne i gymnasiet

Det er overskriften i en artikel i Politiken i dag. Artiklen omtaler en elevtrivselsundersøgelse udført blandt landets gymnasie-elever, hvori 48 % af eleverne tilkendegiver, at de ofte eller altid bruger computeren til underholdning som Facebook, chat og film i undervisningen. I artiklen giver flere interessenter udtryk for, at underviserne skal oparbejde deres autoritet og evner for klasserumsledelse, for at tvinge eleverne til ikke at bruge computeren til ting, der ikke er fremmende for læringen.

Kigger man nærmere på rapporten viser det sig, at hele 89 % af eleverne ofte eller altid bruger computeren til informationssøgning i undervisningen. Det må nødvendigvis betyde, at størstedelen af de 48 % af eleverne som bruger den til at se film og lignende, også ind imellem bruger den til ting, som har direkte relation til undervisningen. Og hvornår mon de så bruger computeren til det ene og til det andet?

Mit bud er, at eleverne primært bruger computeren til underholdning, når underviseren gennemfører tavleundervisning med eleverne som passive tilhørere. I løbet af ganske kort tid mister eleverne fokus, og søger ud på nettet eller finder en film på harddisken. Når underviseren derimod giver en lille smule slip på magten i klasserummet, og lader eleverne arbejde målrettet (og tidsbegrænset) med løsning af opgaver hvor computeren er et relevant arbejdsredskab, har eleverne ikke tid til eller behov for at lade sig underholde af fx Facebook. Aktivering af eleverne er centralt, hvis man vil undgå at computerne bliver et forstyrrende element i undervisningen.

Naturligvis skal der også gennemgås nyt stof ved tavlen nogle gange. Det betyder ikke, at eleverne behøver at være passive. Man kan fx benytte et redskab som TodaysMeet, hvor eleverne løbende kan skrive kommentarer og spørgsmål til det gennemgåede, og man kan afveksle gennemgangen med et elevaktiverende værktøj som Socrative, som kan bruges til at teste elevernes forståelse af det gennemgåede.

Har du erfaring med, at it bliver et forstyrrende element i undervisningen? Og har du bud på hvad det skyldes, og på hvad man kan gøre for at imødegå problemet?