Avisen.dk skriver i dag, at eleverne mener, at deres lærere mangler kompetencer i forhold til at anvende it i undervisningen. Formanden for danske skolelever, Vera Rosenbeck, udtaler i artiklen: "Det er ikke it, der er problemet, vi får noget ud af it i undervisningen, men vi oplever en udfordring med, at underviserne ikke er godt nok uddannet til at bruge it i undervisningen."
Men hvad det er for kompetencer, eleverne mener, at lærerne mangler? Har lærerne brug for teknisk viden om, hvordan en computer startes, om hvordan man flytter en fil fra en iPad til en computer, og om hvordan man bruger funktionerne i det interaktive whiteboard? Eller har de brug for didaktisk viden om, hvornår det giver pædagogisk mening at inddrage forskellige former for it i undervisningen?
Måske har lærerne brug for begge dele. Den tekniske viden om, hvordan man bruger forskellige værktøjer og læremidler kan ikke stå alene - den pædagogiske mér-værdi ved inddragelse af it vil være minimal, hvis ikke værktøjerne inddrages i undervisningen på en måde, så de understøtter elevernes samarbejds- og kommunikationsformer. Den didaktiske viden om, i hvilke undervisningssituationer det giver mening at inddrage forskellige typer af værktøjer, er til gengæld heller ikke meget værd, uden læreren véd hvilke muligheder værktøjerne åbner for.
Hvis lærerne mangler it-kompetencer, som Vera Rosenbeck hævder, er spørgsmålet derfor, hvor deres kompetenceudvikling bør starte. Skal lærerne introduceres til en række it-værktøjer og disses tekniske funktioner og muligheder, hvorefter de kan gøre sig didaktiske overvejelser over værktøjernes anvendelighed i undervisningen? Eller bør kompetenceudviklingen tage afsæt i en nytænkning af den eksisterende undervisning, hvorefter lærerne introduceres til en række værktøjer som retter sig mod forskellige aktiviteter i deres undervisning?
Jeg tror, at valget af it-værktøjer til brug i undervisningen altid bør være funderet i didaktiske overvejelser. Selv om man kan blive inspireret og til tider imponeret af hvad forskellige nye it-værktøjer kan, er det de pædagogiske behov, der bør være styrende for hvilke it-værktøjer man anvender i sin undervisning. Starter man kompetenceudviklingen med at introducere lærerne til nogle få værktøjer, har man allerede begrænset deres didaktiske muligheder. Starter man kompetenceudviklingen med didaktikken, klæder man derimod lærerne på til selv at kunne vurdere nye it-værktøjer, og til at kunne udvælge de værktøjer, som kan bidrage positivt til deres undervisning.
Hvordan mener du, at god it-kompetenceudvikling af undervisere bør se ud?
Viser opslag med etiketten it didaktik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten it didaktik. Vis alle opslag
16 november 2012
22 juni 2012
Den Digitale Folkeskole
Den 21. juni afholdtes konferencen Den Digitale Folkeskole på Christiansborg. Konferencen var arrangeret af Trine Bramsen (MF for socialdemokraterne), og bød på spændende indlæg fra Christine Antorini, Jeppe Bundsgaard, repræsentanter fra Bornholms Efterskole, Højby skole og Dansk IT/IT-Branchen samt Anders Bondo Christensen.
Særligt Jeppe Bundsgaards indlæg var i mine øjne interessant. Bundsgaard lagde vægt på, at vi er nødt til at beskrive, hvad formålet med at inddrage it i undervisningen er, før vi kan opstille mål for brugen af it-læremidler og før vi kan evaluere it-læremidlernes anvendelighed. Han pegede på flere interessante forskningsprojekter, som arbejder henimod at beskrive det '21. århundredes kompetencebehov'. Bl.a. nævnte han p21.org, som har udviklet nedenstående model, der både beskriver kompetencerne, og kommer med bud på hvordan de kan udvikles:
Jeppe Bundsgaard rettede herefter en kritik mod de mange digitale læremidler og prøveformer, som er funderet i en behavioristisk læringsforståelse. Som eksempler på sådanne nævnte han simple læringsspil/apps og multiple choice test. I stedet for en sådan behavioristisk brug af it i undervisningen, lagde Bundsgaard op til, at it skal inddrages i undervisningen som et redskab til løsning af autentiske udfordringer. Eleverne skal, ifølge Bundsgaard, lære at bruge it som et redskab for bl.a. kommunikation, produktion, processtyring, informationssøgning, analysearbejde og beregninger.
Jeg tror, at Jeppe Bundsgaards pointer er rigtige. Brugen af it i undervisningen må pege frem mod at forberede eleverne på brug af it uden for skolen, og for at det kan lade sig gøre at anvende it på denne måde i folkeskolen, kræver det at underviserne véd hvilke it-redskaber, der kan understøtte de forskellige arbejdsprocesser. Det kræver også, at underviserne véd hvad man skal være opmærksom på, når man anvender de forskellige redskaber, og at de kan vejlede eleverne i dette. Hvad sker der fx med kommunikationen, når den foregår virtuelt? Hvordan forholder man sig til den information man finder på internettet, og hvordan sorterer man i informationen? Hvordan kan it bidrage positivt til produktion og deling af viden - og hvilke faldgruber er der?
At ruste eleverne til at anvende it som et redskab, er for mig at se Den Digitale Folkeskoles vigtigste opgave. Og det er, som også Trine Bramsen indledningsvis sagde på konferencen, læreren, ikke teknologien, der er nøglen til dette.
Særligt Jeppe Bundsgaards indlæg var i mine øjne interessant. Bundsgaard lagde vægt på, at vi er nødt til at beskrive, hvad formålet med at inddrage it i undervisningen er, før vi kan opstille mål for brugen af it-læremidler og før vi kan evaluere it-læremidlernes anvendelighed. Han pegede på flere interessante forskningsprojekter, som arbejder henimod at beskrive det '21. århundredes kompetencebehov'. Bl.a. nævnte han p21.org, som har udviklet nedenstående model, der både beskriver kompetencerne, og kommer med bud på hvordan de kan udvikles:
Jeppe Bundsgaard rettede herefter en kritik mod de mange digitale læremidler og prøveformer, som er funderet i en behavioristisk læringsforståelse. Som eksempler på sådanne nævnte han simple læringsspil/apps og multiple choice test. I stedet for en sådan behavioristisk brug af it i undervisningen, lagde Bundsgaard op til, at it skal inddrages i undervisningen som et redskab til løsning af autentiske udfordringer. Eleverne skal, ifølge Bundsgaard, lære at bruge it som et redskab for bl.a. kommunikation, produktion, processtyring, informationssøgning, analysearbejde og beregninger.
Jeg tror, at Jeppe Bundsgaards pointer er rigtige. Brugen af it i undervisningen må pege frem mod at forberede eleverne på brug af it uden for skolen, og for at det kan lade sig gøre at anvende it på denne måde i folkeskolen, kræver det at underviserne véd hvilke it-redskaber, der kan understøtte de forskellige arbejdsprocesser. Det kræver også, at underviserne véd hvad man skal være opmærksom på, når man anvender de forskellige redskaber, og at de kan vejlede eleverne i dette. Hvad sker der fx med kommunikationen, når den foregår virtuelt? Hvordan forholder man sig til den information man finder på internettet, og hvordan sorterer man i informationen? Hvordan kan it bidrage positivt til produktion og deling af viden - og hvilke faldgruber er der?
At ruste eleverne til at anvende it som et redskab, er for mig at se Den Digitale Folkeskoles vigtigste opgave. Og det er, som også Trine Bramsen indledningsvis sagde på konferencen, læreren, ikke teknologien, der er nøglen til dette.
26 april 2012
9 postulater om iPads i undervisningen
Rundt omkring i landet eksperimenteres der i øjeblikket med
tablets (især iPads) i undervisningen som erstatning for bærbare computere (laptops). Enkelte kommuner har indkøbt iPads til
alle elever og lærere, mens andre går mere forsigtigt til værks og lader nogle
få klasser afprøve iPads i undervisningen i et halvt år, inden beslutningen om at
indkøbe iPads til alle træffes. Der findes ingen forskningsresultater, som entydigt viser, at
iPads eller andre tablets understøtter elevernes læring bedre end laptops. Størstedelen af begrundelserne for at indkøbe iPads til skolerne (fremfor laptops) hviler derfor på udokumenterede postulater, som primært er funderet i tekniske eller økonomiske overvejelser – ikke pædagogiske eller didaktiske. Der er derfor god grund til
at stoppe op og overveje, om tablets er den rette vej at gå, hvis man som skole
skal indkøbe nyt it-udstyr.
Herunder følger en liste med de væsentligste af de postulater,
der bruges som begrundelser for at indkøbe iPads (og ikke laptops) til brug i undervisningen. Hvert
postulat er fulgt op af en eller flere faktuelle oplysninger, som belyser dets
validitet. I forlængelse af listen gives en række anbefalinger til,
hvilke overvejelser man bør gøre sig forud
for ethvert indkøb af it-udstyr til brug i undervisningen.
9 postulater om iPads i undervisningen
1. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi den er mere mobil; den er lettere at have med og holder strøm længere.
Fakta:
De fleste ultrabooks (laptops som er underlagt krav om bl.a. lav vægt, lang batteritid, hurtig opstartstid etc.)[1] vejer max 1,5 kg. De har, som andre laptops, en bagside på skærmen, som
beskytter den mod slag og stød.
De fleste ultrabooks kan holde batteri i mindst 6 timer – det er ikke
helt så længe som en iPad, men længere end de fleste børn er i skole. Derudover
tager det næsten 6 timer at lade den nye iPad op – hvilket er langt længere
tid, end det tager at oplade en ultrabook.
2. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi der findes mere relevant, dansk undervisningsmateriale til den.
Fakta:
Windows og MacOS vil I løbet af ca. 6 måneder komme i
versioner, som både lader dig afvikle Apps og traditionelle programmer på din
laptop.
Udbuddet af webbaserede tjenester til brug i undervisningen eksploderer i disse år, og
langt de fleste af dem fungerer bedst med en større skærm og
brugen af tastatur og mus.
90 % af alt eksisterende dansk e-læringsmateriale er
udviklet i Flash, og kan ikke afvikles på en iPad. Flash vil muligvis forsvinde
fra alle mobile enheder indenfor de nærmeste år, men vil stadig kunne afvikles
på laptops.
3. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi dens brugerflade er intuitivt designet og lettere at anvende i undervisningen.
Fakta:
Flere undersøgelser viser, at iPads og andre tablets ikke
anvendes til ret mange arbejdsrelaterede opgaver. En iPad er primært designet til konsumering af forskellige typer af information, og egner sig i mindre grad til større produktion af tekst eller
arbejde i eksempelvis regneark[2]. Selvom
en iPad kan benyttes til produktion,
vil en laptop kunne det samme – bare bedre.
Eksperter udtaler, at længere tids brug af tablets, pga. den ringe ergonomi, er usundt for bl.a. skuldre, hænder og nakke[3].
Undersøgelser viser desuden, at et flertal af elever på
ungdomsuddannelser foretrækker at medbringe deres laptop til undervisningen
fremfor deres iPad - selvom de ejer begge dele[4]. Den primære begrundelse fra eleverne er, at en iPad er for besværlig at skrive på.
4. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi den gør det lettere at kontrollere om eleverne laver irrelevante ting på skærmen under forelæsninger/tavleundervisning.
Fakta:
På en laptop kan du lukke låget - det kan du ikke på en iPad.
5. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi den er langt hurtigere til at starte op fra dvale.
Fakta:
En ultrabook starter op fra dvale på max 7 sekunder[5].
Det er næsten lige så hurtigt som en iPad.
6. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi den er lettere at koble til projektorer etc.
Fakta:
En iPad kræver omformer til både VGA og HDMI for at kunne
forbindes til projektorer og smartboards. Det gør en laptop ikke.
7. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi du bedre kan sikre opnåelse af kravene i Fælles Mål med den.
Fakta:
En iPad er primært designet til at konsumere information,
ikke til at producere den. En laptop er derimod designet til både konsumering
og produktion.
I forhold til at understøtte produktion og formidling samt kommunikation, videndeling og samarbejde (2 af de 4 overordnede temaer
i faghæfte 48)[6], giver det en række begrænsninger at anvende en iPad i
undervisningen i stedet for en laptop.
Også i forhold til at søge informationer i danske og internationale artikelsamlinger, er en laptop at foretrække fremfor en iPad. En iPad kan i mange tilfælde ikke vise søgefunktionerne korrekt på disse hjemmesider, og de apps som findes til de forskellige artikelsamlinger giver ikke de samme muligheder for at filtrere søgningen som hjemmesidernes søgefunktioner.
Også i forhold til at søge informationer i danske og internationale artikelsamlinger, er en laptop at foretrække fremfor en iPad. En iPad kan i mange tilfælde ikke vise søgefunktionerne korrekt på disse hjemmesider, og de apps som findes til de forskellige artikelsamlinger giver ikke de samme muligheder for at filtrere søgningen som hjemmesidernes søgefunktioner.
8. En iPad understøtter 1:1 undervisning bedre end en laptop.
Fakta:
En iPad understøtter pg.a. dens fokus på konsumering af
information primært en instruktivistisk 1:1 undervisningsform, og kun i mindre
grad en konstruktivistisk og en socialkonstruktivistisk 1:1 undervisningsform. Størstedelen
af de nye webbaserede kollaborative samarbejdsværktøjer, som egner sig til brug
i 1:1 undervisning (fx Google Docs, Live Skydrive, Hackpad, Wikispaces, Blogger
etc.), fungerer langt bedre på en laptop end på en iPad.
9. En iPad er billigere end en laptop.
Fakta:
En ultrabook koster fra ca. 6.000,- kr, mens den billigste
iPad koster 3.700,- kr. Oven i iPad’ens pris skal dog lægges evt. ekstraudstyr som
tastatur, adaptere etc. Der findes endvidere langt mere gratis tilgængeligt
læringsmateriale til laptops end til iPads. I sidste ende er en iPad altså ikke
nødvendigvis den billigste løsning.
5 anbefalinger til skoler ved indkøb af it-udstyr
Inden man indkøber iPads eller andet nyt it-udstyr til undervisningen, bør man gøre sig en række overvejelser over, hvorvidt it-udstyret kan understøtte den ønskede pædagogik og didaktik, og hvorvidt det rent faktisk kan støtte elevernes læring. Herunder gives et bud på nogle af de overvejelser man bør gøre sig.
1. Overvej, hvilket læringssyn I ønsker skal ligge til grund for undervisningen på jeres skole
- Er læring en social eller en individuel proces?
- Forudsætter læring aktivitet og produktion hos den lærende, eller er den lærende at opfatte som en passiv modtager af viden?
- Hvilket udstyr understøtter bedst det læringssyn, I ønsker skal dominere på jeres skole?
2. Overvej, hvad undervisningens formål og læringsmål er, hvem målgruppen er, og på hvilke måder I ønsker at organisere undervisningen
- Hvilket udstyr understøtter bedst undervisningens formål?
- Hvilket udstyr får målgruppen i det lange løb mest ud af at anvende? Hvad vil de komme til at anvende i deres videre uddannelsesforløb og på arbejdsmarkedet?
- Hvilket udstyr understøtter bedst flest af de organiseringsformer, I vil anvende?
3. Overvej, hvilken pædagogisk mer-værdi it-udstyret giver undervisningen
- Hvordan gør it-udstyret undervisningen bedre?
- Hvilke nye pædagogiske og didaktiske muligheder giver it-udstyret?
- Er det valgte it-udstyr det, der giver flest pædagogiske og didaktiske muligheder, eller findes der et alternativ, som er bedre?
4. Undersøg, hvilket it-udstyr eleverne foretrækker
- Alle elever siger ja tak til nyt it-udstyr – men af hvilke grunde?
- Hvilket udstyr foretrækker eleverne at arbejde og lære med?
5. Følg ethvert indkøb af it-udstyr til brug i undervisningen op med pædagogiske og didaktiske kurser for underviserne
- Hvilke nye didaktiske og pædagogiske muligheder giver it-udstyret underviserne?
- Hvordan påvirker it-udstyret undervisningens didaktiske struktur?
[1] Også Macbook Air og Chromebooks lever i store træk op til disse krav. http://en.wikipedia.org/wiki/Ultrabook
[6] Produktion og formidling samt
kommunikation, videndeling og samarbejde løses i de fleste tilfælde bedre med
en laptop end med en iPad: http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2010/Faelles-Maal-2009-It-og-mediekompetencer-i-folkeskolen
15 marts 2012
Skal man satse på tablets eller bærbare computere?
Jeg har tidligere skrevet et indlæg om tablets, hvor jeg bl.a. henviser til en undersøgelse foretaget af TheAtlantic.com, der viser at personer der ejer en iPad, stadig i højere grad bruger deres desktop og laptop end deres iPad, når det kommer til fx at skrive mails. En afledt konklusion af undersøgelsen kunne være, at tablets primært er designet til at konsumere information, altså læse, se film eller andet, og ikke så meget til at producere selvsamme.
Det interessante kunne være at høre, hvad skole-elever foretrækker at anvende i undervisningen - deres tablet eller en PC/Mac. Så vidt jeg ved, findes der ikke undersøgelser af dette der dækker grundskolen, men vi har gennemført en it-paratheds-undersøgelse blandt eleverne på Århus Købmandsskole, og bl.a. spurgt de elever der ejer en iPad eller en anden tablet, hvor ofte de har den med i skole:
Som det ses, tager over halvdelen af eleverne kun deres tablet med i skole en gang om måneden eller sjældnere. Dette skal ses op imod, at 86 % af de samme elever har deres bærbare computer med i skole dagligt eller næsten dagligt.
Nu kan der jo være mange grunde til, at elever ikke tager deres tablets med i skole - vi har givet eleverne mulighed for at fortælle hvad deres begrundelser er, og langt de fleste af deres kommentarer går på, at de foretrækker at anvende deres bærbare computer, bl.a. fordi de er lettere at skrive på. En noget mindre del af eleverne angiver den manglende kompatibilitet med skolens øvrige systemer og deres tablets mangel på understøttelse af relevante fagprogrammer, som den væsentligste begrundelse for ikke at tage den med i skole.
Men det er på ungdomsuddannelserne. I grundskolen er det sikkert anderledes. Ihvertfald er der i grundskolen ikke de samme krav til anvendelse af specifikke fagprogrammer. Der er muligvis heller ikke helt de samme krav til tekst-produktion - eller produktion i det hele taget. Og så kan man måske nøjes med en tablet?
Lærere, skoler og kommuner bør i mine øjne overveje, om tablets, som primært er designet til at konsumere, er et bedre læringsredskab for grundskolens elever, end de bærbare computere, som er designet til både at konsumere og producere. En af de første ting man bør overveje, er hvilken læringsforståelse man lægger til grund for sin pædagogik og didaktik: Er det den instruktivistiske læringsforståelse, hvor læring handler om, at eleven skal indoptage viden gennem konsumering af information? Så vil tablets måske være en god investering. Er det derimod den konstruktivistiske eller den socialkonstruktivistiske, hvor eleverne selvstændigt eller i fællesskab skal konstruere viden, så er den bærbare computer måske det bedste værktøj.
Det interessante kunne være at høre, hvad skole-elever foretrækker at anvende i undervisningen - deres tablet eller en PC/Mac. Så vidt jeg ved, findes der ikke undersøgelser af dette der dækker grundskolen, men vi har gennemført en it-paratheds-undersøgelse blandt eleverne på Århus Købmandsskole, og bl.a. spurgt de elever der ejer en iPad eller en anden tablet, hvor ofte de har den med i skole:
 |
| Hvor ofte elever, der ejer en tablet, har den med i skole |
Som det ses, tager over halvdelen af eleverne kun deres tablet med i skole en gang om måneden eller sjældnere. Dette skal ses op imod, at 86 % af de samme elever har deres bærbare computer med i skole dagligt eller næsten dagligt.
Nu kan der jo være mange grunde til, at elever ikke tager deres tablets med i skole - vi har givet eleverne mulighed for at fortælle hvad deres begrundelser er, og langt de fleste af deres kommentarer går på, at de foretrækker at anvende deres bærbare computer, bl.a. fordi de er lettere at skrive på. En noget mindre del af eleverne angiver den manglende kompatibilitet med skolens øvrige systemer og deres tablets mangel på understøttelse af relevante fagprogrammer, som den væsentligste begrundelse for ikke at tage den med i skole.
Men det er på ungdomsuddannelserne. I grundskolen er det sikkert anderledes. Ihvertfald er der i grundskolen ikke de samme krav til anvendelse af specifikke fagprogrammer. Der er muligvis heller ikke helt de samme krav til tekst-produktion - eller produktion i det hele taget. Og så kan man måske nøjes med en tablet?
Lærere, skoler og kommuner bør i mine øjne overveje, om tablets, som primært er designet til at konsumere, er et bedre læringsredskab for grundskolens elever, end de bærbare computere, som er designet til både at konsumere og producere. En af de første ting man bør overveje, er hvilken læringsforståelse man lægger til grund for sin pædagogik og didaktik: Er det den instruktivistiske læringsforståelse, hvor læring handler om, at eleven skal indoptage viden gennem konsumering af information? Så vil tablets måske være en god investering. Er det derimod den konstruktivistiske eller den socialkonstruktivistiske, hvor eleverne selvstændigt eller i fællesskab skal konstruere viden, så er den bærbare computer måske det bedste værktøj.
Abonner på:
Opslag (Atom)