Særligt Jeppe Bundsgaards indlæg var i mine øjne interessant. Bundsgaard lagde vægt på, at vi er nødt til at beskrive, hvad formålet med at inddrage it i undervisningen er, før vi kan opstille mål for brugen af it-læremidler og før vi kan evaluere it-læremidlernes anvendelighed. Han pegede på flere interessante forskningsprojekter, som arbejder henimod at beskrive det '21. århundredes kompetencebehov'. Bl.a. nævnte han p21.org, som har udviklet nedenstående model, der både beskriver kompetencerne, og kommer med bud på hvordan de kan udvikles:
Jeppe Bundsgaard rettede herefter en kritik mod de mange digitale læremidler og prøveformer, som er funderet i en behavioristisk læringsforståelse. Som eksempler på sådanne nævnte han simple læringsspil/apps og multiple choice test. I stedet for en sådan behavioristisk brug af it i undervisningen, lagde Bundsgaard op til, at it skal inddrages i undervisningen som et redskab til løsning af autentiske udfordringer. Eleverne skal, ifølge Bundsgaard, lære at bruge it som et redskab for bl.a. kommunikation, produktion, processtyring, informationssøgning, analysearbejde og beregninger.
Jeg tror, at Jeppe Bundsgaards pointer er rigtige. Brugen af it i undervisningen må pege frem mod at forberede eleverne på brug af it uden for skolen, og for at det kan lade sig gøre at anvende it på denne måde i folkeskolen, kræver det at underviserne véd hvilke it-redskaber, der kan understøtte de forskellige arbejdsprocesser. Det kræver også, at underviserne véd hvad man skal være opmærksom på, når man anvender de forskellige redskaber, og at de kan vejlede eleverne i dette. Hvad sker der fx med kommunikationen, når den foregår virtuelt? Hvordan forholder man sig til den information man finder på internettet, og hvordan sorterer man i informationen? Hvordan kan it bidrage positivt til produktion og deling af viden - og hvilke faldgruber er der?
At ruste eleverne til at anvende it som et redskab, er for mig at se Den Digitale Folkeskoles vigtigste opgave. Og det er, som også Trine Bramsen indledningsvis sagde på konferencen, læreren, ikke teknologien, der er nøglen til dette.
Undrer mig over formuleringen "vi er nødt til at beskrive, hvad formålet med at inddrage it i undervisningen er", da det vel mere handler om at beskrive, hvad formålet med undervisningen er i det hele taget?
SvarSletOg dermed er jeg også helt enig i de øvrige betragtninger. Det er meningsløst og spild af tid at inddrage it som støtte for en eksisterende undervisningspraksis, der peger bagud mod et samfund, som ikke længere eksisterer.
It bør i langt højere grad betragtes som et instrument for forandring.
Der skal ske radikale ændringer uddannelse, undervisning, og vores tilgang til design af vilkårene for læring. Det er ikke relevant at bede eleverne tilegne sig små præfabrikerede pakker af læring, som er inkompatible med et samfund i konstant forandring. Forandringen er et grundvilkår, vi må acceptere, og i stedet forberede elever på at navigere og begå sig i disse omgivelser. Kreativitet, innovation og entreprenørskab er i øjeblikket mest af alt tomme buzzwords, fordi vi ikke skaber rum, hvor begreberne meningsfuldt kan udfoldes. Hvis disse fænomener skal have nogen reel betydning, skal vi turde udfordre vores nuværende rigide opfattelse af, hvad der er vigtigt, og skabe meget mere fleksible rammer, der lader eleverne beskæftige sig med verden. Besættelsen af viden-før-brug og kontrol på mere eller mindre arbitrære parametre må høre op, og i stedet bør vi lade elever og studerende løse problemer som problemer løses i verden. Kreativitet handler ikke først og fremmest om musik og billedkunst, men om at løse problemer kreativt. Om at kunne finde flere veje til målet. Vi er forskellige, vi tænker forskelligt, vi arbejder forskelligt, vi løser problemer forskelligt, og i verden omkring sætter man typisk pris på forskellighed og værdien af mangfoldige perspektiver. I skolen gør vi (groft sagt) det modsatte - vi forsøger at mase alle ned i samme kasse, hvor alle har de samme færdige redskaber.
Vi lærer i bedste fald vores elever at lave ensartet, middelmådig, kedelig mad af halvfabrikata, når vi egentlig helst så dem i stand til at dyrke og opsøge friske råvarer, vælge de mest lækre og relevante til en given ret, og lave opsigtsvækkende mad på alverdens michelin-restauranter.
Førstnævnte er nemmere at administrere og (ikke mindst!) kontrollere, men sidstnævnte er sgu da uendeligt mere attraktivt.
Som James Paul Gee sagde om "chocolate & broccoli games" (edutainment/træningsapps) i et fremragende oplæg den anden dag (http://new.livestream.com/g4c/jamespaulgee):
"We're giving schools what they already do. It is like making prisons better"
Tak for kommentaren, Matthias.
SletLige lidt opklaring i forhold til din indledende undren: Jeg mener også, at undervisningens formål 'i det hele taget' bør være udgangspunktet (og tror også det var det, Jeppe Bundsgaard mente). Formålet med at anvende it må efterfølgende defineres ud fra det overordnede formål.
Det er gode pointer du præsenterer - og mange tak for link til oplæg - det glæder jeg mig til at se!
Det var så lidt - det var en fornøjelse med en rigtig god anledning til (igen) at få konkretiseret nogle af mine tanker på det her område.
SvarSletJeg tænkte egentlig også, at det både var det du og Jeppe mente - det er bare tit lige præcis der, forvirring og misforståelser opstår, når man tror, at hvis vi bare bruger it smart, så løser det sig nok. It kommer selvfølgelig først efter vi har defineret, hvad vi vil (selvom it jo samtidig kan inspirere os til at ville noget andet, end vi ville for 100 år siden - egentlig er det nok mere en dialektik).
Gee er altid god, og selvom han taler om spil, taler han samtidig utrolig visionært om fundamental udfordring af eksisterende praksis i uddannelsessektoren (i USA, først og fremmest, men de fleste pointer passer i min optik ret fint).
Som lovet skal jeg nok lige følge op med blogindlæg e.l. ... snart :-)
Go' weekend!
Vi er på vej mod det digitale dagtilbud.
SvarSletDer er et stort potentiale i digitale medier, også i dagtilbud. Både i forhold til medarbejdernes dokumentation, refleksion og evaluering, i forhold til samarbejdet med forældrene, og i forhold til børns eksperimenterende leg med medier. Arbejdet med at digitalisere daginstitutionen kan blive et pædagogisk udviklingsprojekt, som opsamler erfaringer fra kommuner og dagtilbud både i forhold til dokumentation og refleksion blandt pædagoger og dannelsesprocesser for børnene.
Der tegner sig et mangfoldigt billede af tilgængelighed, tilgang og anvendelsen af digitale medier i dagtilbud. Lige fra institutioner, der kun har en PC på lederens kontor, til institutioner, hvor børnene får udleveret iPads. De fleste dagtilbud har en hjemmeside, mange steder bliver der også brugt digitale kameraer til dokumentation, både af pædagoger og børn, og i nogle dagtilbud har børnene også muligheder for at spille spil mm.
En undersøgelse fra 2011 viste, at næsten ingen kommuner har en strategi for indførelse af digitale medier i dagtilbuddene, og der er en risiko for, at man – som på skoleområdet - falder i den grøft at investere i maskiner uden at investere i brug af maskinerne. Udviklingen bliver i bedste fald styret af tilfældigheder.
Alt i alt en situation, hvor vi ved, der vil ske en udvikling i de kommende år, og hvor det bliver afgørende, hvordan tingene bliver grebet an.
I fremtidens dagtilbud er de digitale medier en integreret del af hverdagen. Og digitaliseringen skulle gerne understøtte det daglige pædagogiske arbejde i form af mere effektive og smidige, interaktive og kommunikations- forbedrende løsninger af de forskellige funktioner i dagtilbuddet.
Brugen af digitale medier er ikke et mål i sig selv, men kan være et nyttigt og brugbart middel i den udstrækning det anvendes til at udvikle det pædagogiske arbejde. Hvis digitaliseringen indføres med kendskab til feltet, kan det inddrages direkte i det pædagogiske arbejde, i arbejdet dokumentation, refleksion og evaluering og med at styrke det pædagogiske arbejde med børnene, herunder børnenes brug af digitale medier. Brugen af de digitale medier skal indgå på måder der gør at de nye og ændrede relationer er med til at højne kvaliteten i børnenes liv.
Den enkelte medarbejder vil have adgang til, vil blive inddraget i udviklingen af og skal derfor kunne håndtere digitale medier, som vil være en del af de daglige funktioner. Ikke mindst blandt børnene. De går bare i gang!Vi har lavet en hjemmeside der kan inspirere pædagoger og forældre til at bruge gode apps til børn. Den hedder www.lege-apps.dk
Med venlig hilsen
Søren Gundelach tlf. 21 28 76 46 mail sg@udviklingsforum.dk