Avisen.dk skriver i dag, at eleverne mener, at deres lærere mangler kompetencer i forhold til at anvende it i undervisningen. Formanden for danske skolelever, Vera Rosenbeck, udtaler i artiklen: "Det er ikke it, der er problemet, vi får noget ud af it i undervisningen, men vi oplever en udfordring med, at underviserne ikke er godt nok uddannet til at bruge it i undervisningen."
Men hvad det er for kompetencer, eleverne mener, at lærerne mangler? Har lærerne brug for teknisk viden om, hvordan en computer startes, om hvordan man flytter en fil fra en iPad til en computer, og om hvordan man bruger funktionerne i det interaktive whiteboard? Eller har de brug for didaktisk viden om, hvornår det giver pædagogisk mening at inddrage forskellige former for it i undervisningen?
Måske har lærerne brug for begge dele. Den tekniske viden om, hvordan man bruger forskellige værktøjer og læremidler kan ikke stå alene - den pædagogiske mér-værdi ved inddragelse af it vil være minimal, hvis ikke værktøjerne inddrages i undervisningen på en måde, så de understøtter elevernes samarbejds- og kommunikationsformer. Den didaktiske viden om, i hvilke undervisningssituationer det giver mening at inddrage forskellige typer af værktøjer, er til gengæld heller ikke meget værd, uden læreren véd hvilke muligheder værktøjerne åbner for.
Hvis lærerne mangler it-kompetencer, som Vera Rosenbeck hævder, er spørgsmålet derfor, hvor deres kompetenceudvikling bør starte. Skal lærerne introduceres til en række it-værktøjer og disses tekniske funktioner og muligheder, hvorefter de kan gøre sig didaktiske overvejelser over værktøjernes anvendelighed i undervisningen? Eller bør kompetenceudviklingen tage afsæt i en nytænkning af den eksisterende undervisning, hvorefter lærerne introduceres til en række værktøjer som retter sig mod forskellige aktiviteter i deres undervisning?
Jeg tror, at valget af it-værktøjer til brug i undervisningen altid bør være funderet i didaktiske overvejelser. Selv om man kan blive inspireret og til tider imponeret af hvad forskellige nye it-værktøjer kan, er det de pædagogiske behov, der bør være styrende for hvilke it-værktøjer man anvender i sin undervisning. Starter man kompetenceudviklingen med at introducere lærerne til nogle få værktøjer, har man allerede begrænset deres didaktiske muligheder. Starter man kompetenceudviklingen med didaktikken, klæder man derimod lærerne på til selv at kunne vurdere nye it-værktøjer, og til at kunne udvælge de værktøjer, som kan bidrage positivt til deres undervisning.
Hvordan mener du, at god it-kompetenceudvikling af undervisere bør se ud?
Viser opslag med etiketten it. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten it. Vis alle opslag
16 november 2012
26 april 2012
9 postulater om iPads i undervisningen
Rundt omkring i landet eksperimenteres der i øjeblikket med
tablets (især iPads) i undervisningen som erstatning for bærbare computere (laptops). Enkelte kommuner har indkøbt iPads til
alle elever og lærere, mens andre går mere forsigtigt til værks og lader nogle
få klasser afprøve iPads i undervisningen i et halvt år, inden beslutningen om at
indkøbe iPads til alle træffes. Der findes ingen forskningsresultater, som entydigt viser, at
iPads eller andre tablets understøtter elevernes læring bedre end laptops. Størstedelen af begrundelserne for at indkøbe iPads til skolerne (fremfor laptops) hviler derfor på udokumenterede postulater, som primært er funderet i tekniske eller økonomiske overvejelser – ikke pædagogiske eller didaktiske. Der er derfor god grund til
at stoppe op og overveje, om tablets er den rette vej at gå, hvis man som skole
skal indkøbe nyt it-udstyr.
Herunder følger en liste med de væsentligste af de postulater,
der bruges som begrundelser for at indkøbe iPads (og ikke laptops) til brug i undervisningen. Hvert
postulat er fulgt op af en eller flere faktuelle oplysninger, som belyser dets
validitet. I forlængelse af listen gives en række anbefalinger til,
hvilke overvejelser man bør gøre sig forud
for ethvert indkøb af it-udstyr til brug i undervisningen.
9 postulater om iPads i undervisningen
1. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi den er mere mobil; den er lettere at have med og holder strøm længere.
Fakta:
De fleste ultrabooks (laptops som er underlagt krav om bl.a. lav vægt, lang batteritid, hurtig opstartstid etc.)[1] vejer max 1,5 kg. De har, som andre laptops, en bagside på skærmen, som
beskytter den mod slag og stød.
De fleste ultrabooks kan holde batteri i mindst 6 timer – det er ikke
helt så længe som en iPad, men længere end de fleste børn er i skole. Derudover
tager det næsten 6 timer at lade den nye iPad op – hvilket er langt længere
tid, end det tager at oplade en ultrabook.
2. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi der findes mere relevant, dansk undervisningsmateriale til den.
Fakta:
Windows og MacOS vil I løbet af ca. 6 måneder komme i
versioner, som både lader dig afvikle Apps og traditionelle programmer på din
laptop.
Udbuddet af webbaserede tjenester til brug i undervisningen eksploderer i disse år, og
langt de fleste af dem fungerer bedst med en større skærm og
brugen af tastatur og mus.
90 % af alt eksisterende dansk e-læringsmateriale er
udviklet i Flash, og kan ikke afvikles på en iPad. Flash vil muligvis forsvinde
fra alle mobile enheder indenfor de nærmeste år, men vil stadig kunne afvikles
på laptops.
3. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi dens brugerflade er intuitivt designet og lettere at anvende i undervisningen.
Fakta:
Flere undersøgelser viser, at iPads og andre tablets ikke
anvendes til ret mange arbejdsrelaterede opgaver. En iPad er primært designet til konsumering af forskellige typer af information, og egner sig i mindre grad til større produktion af tekst eller
arbejde i eksempelvis regneark[2]. Selvom
en iPad kan benyttes til produktion,
vil en laptop kunne det samme – bare bedre.
Eksperter udtaler, at længere tids brug af tablets, pga. den ringe ergonomi, er usundt for bl.a. skuldre, hænder og nakke[3].
Undersøgelser viser desuden, at et flertal af elever på
ungdomsuddannelser foretrækker at medbringe deres laptop til undervisningen
fremfor deres iPad - selvom de ejer begge dele[4]. Den primære begrundelse fra eleverne er, at en iPad er for besværlig at skrive på.
4. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi den gør det lettere at kontrollere om eleverne laver irrelevante ting på skærmen under forelæsninger/tavleundervisning.
Fakta:
På en laptop kan du lukke låget - det kan du ikke på en iPad.
5. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi den er langt hurtigere til at starte op fra dvale.
Fakta:
En ultrabook starter op fra dvale på max 7 sekunder[5].
Det er næsten lige så hurtigt som en iPad.
6. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi den er lettere at koble til projektorer etc.
Fakta:
En iPad kræver omformer til både VGA og HDMI for at kunne
forbindes til projektorer og smartboards. Det gør en laptop ikke.
7. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi du bedre kan sikre opnåelse af kravene i Fælles Mål med den.
Fakta:
En iPad er primært designet til at konsumere information,
ikke til at producere den. En laptop er derimod designet til både konsumering
og produktion.
I forhold til at understøtte produktion og formidling samt kommunikation, videndeling og samarbejde (2 af de 4 overordnede temaer
i faghæfte 48)[6], giver det en række begrænsninger at anvende en iPad i
undervisningen i stedet for en laptop.
Også i forhold til at søge informationer i danske og internationale artikelsamlinger, er en laptop at foretrække fremfor en iPad. En iPad kan i mange tilfælde ikke vise søgefunktionerne korrekt på disse hjemmesider, og de apps som findes til de forskellige artikelsamlinger giver ikke de samme muligheder for at filtrere søgningen som hjemmesidernes søgefunktioner.
Også i forhold til at søge informationer i danske og internationale artikelsamlinger, er en laptop at foretrække fremfor en iPad. En iPad kan i mange tilfælde ikke vise søgefunktionerne korrekt på disse hjemmesider, og de apps som findes til de forskellige artikelsamlinger giver ikke de samme muligheder for at filtrere søgningen som hjemmesidernes søgefunktioner.
8. En iPad understøtter 1:1 undervisning bedre end en laptop.
Fakta:
En iPad understøtter pg.a. dens fokus på konsumering af
information primært en instruktivistisk 1:1 undervisningsform, og kun i mindre
grad en konstruktivistisk og en socialkonstruktivistisk 1:1 undervisningsform. Størstedelen
af de nye webbaserede kollaborative samarbejdsværktøjer, som egner sig til brug
i 1:1 undervisning (fx Google Docs, Live Skydrive, Hackpad, Wikispaces, Blogger
etc.), fungerer langt bedre på en laptop end på en iPad.
9. En iPad er billigere end en laptop.
Fakta:
En ultrabook koster fra ca. 6.000,- kr, mens den billigste
iPad koster 3.700,- kr. Oven i iPad’ens pris skal dog lægges evt. ekstraudstyr som
tastatur, adaptere etc. Der findes endvidere langt mere gratis tilgængeligt
læringsmateriale til laptops end til iPads. I sidste ende er en iPad altså ikke
nødvendigvis den billigste løsning.
5 anbefalinger til skoler ved indkøb af it-udstyr
Inden man indkøber iPads eller andet nyt it-udstyr til undervisningen, bør man gøre sig en række overvejelser over, hvorvidt it-udstyret kan understøtte den ønskede pædagogik og didaktik, og hvorvidt det rent faktisk kan støtte elevernes læring. Herunder gives et bud på nogle af de overvejelser man bør gøre sig.
1. Overvej, hvilket læringssyn I ønsker skal ligge til grund for undervisningen på jeres skole
- Er læring en social eller en individuel proces?
- Forudsætter læring aktivitet og produktion hos den lærende, eller er den lærende at opfatte som en passiv modtager af viden?
- Hvilket udstyr understøtter bedst det læringssyn, I ønsker skal dominere på jeres skole?
2. Overvej, hvad undervisningens formål og læringsmål er, hvem målgruppen er, og på hvilke måder I ønsker at organisere undervisningen
- Hvilket udstyr understøtter bedst undervisningens formål?
- Hvilket udstyr får målgruppen i det lange løb mest ud af at anvende? Hvad vil de komme til at anvende i deres videre uddannelsesforløb og på arbejdsmarkedet?
- Hvilket udstyr understøtter bedst flest af de organiseringsformer, I vil anvende?
3. Overvej, hvilken pædagogisk mer-værdi it-udstyret giver undervisningen
- Hvordan gør it-udstyret undervisningen bedre?
- Hvilke nye pædagogiske og didaktiske muligheder giver it-udstyret?
- Er det valgte it-udstyr det, der giver flest pædagogiske og didaktiske muligheder, eller findes der et alternativ, som er bedre?
4. Undersøg, hvilket it-udstyr eleverne foretrækker
- Alle elever siger ja tak til nyt it-udstyr – men af hvilke grunde?
- Hvilket udstyr foretrækker eleverne at arbejde og lære med?
5. Følg ethvert indkøb af it-udstyr til brug i undervisningen op med pædagogiske og didaktiske kurser for underviserne
- Hvilke nye didaktiske og pædagogiske muligheder giver it-udstyret underviserne?
- Hvordan påvirker it-udstyret undervisningens didaktiske struktur?
[1] Også Macbook Air og Chromebooks lever i store træk op til disse krav. http://en.wikipedia.org/wiki/Ultrabook
[6] Produktion og formidling samt
kommunikation, videndeling og samarbejde løses i de fleste tilfælde bedre med
en laptop end med en iPad: http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2010/Faelles-Maal-2009-It-og-mediekompetencer-i-folkeskolen
23 februar 2012
Gør sociale medier os mindre sociale?
Forskere fra University of Maryland’s Robert H. Smith School of Business er kommet frem til, at brugen af sociale medier gør folk mindre tilbøjelige til at udføre såkaldte "pro-sociale" handlinger - handlinger som har til hensigt at hjælpe en anden person eller gruppe af personer. Det skriver Time.
Forskerne mener, at brugen af sociale medier har indflydelse på vores måde at behandle andre på, fordi de hjælper os med at få dækket et basalt behov for at være "forbundet" med andre. Når dette behov er dækket gennem brugen af de sociale medier, mindskes vores behov for at være forbundet til de mennesker, der omgiver os.
De sociale medier giver mulighed for at kommunikere og "forbinde" sig på tværs af både tid og sted. Man kan sidde til forelæsning på sit uddannelses-sted, og være mere socialt forbundet med en ekspert indenfor det område man vil skrive projekt om, end med de øvrige studerende og underviseren. Man kan også sidde hjemme og være forbundet med underviseren og de medstuderende, som det fx sker mange steder på de netbaserede uddannelser. Brugt på den rette måde giver det at kunne forbinde sig med andre via sociale medier på tværs af tid og sted altså nogle spændende muligheder for at gøre undervisningen fleksibel, og for at indsamle relevant information og viden. Men i nogle sammenhænge giver det måske også nogle begrænsninger?
Forskerne mener, at brugen af sociale medier har indflydelse på vores måde at behandle andre på, fordi de hjælper os med at få dækket et basalt behov for at være "forbundet" med andre. Når dette behov er dækket gennem brugen af de sociale medier, mindskes vores behov for at være forbundet til de mennesker, der omgiver os.
De sociale medier giver mulighed for at kommunikere og "forbinde" sig på tværs af både tid og sted. Man kan sidde til forelæsning på sit uddannelses-sted, og være mere socialt forbundet med en ekspert indenfor det område man vil skrive projekt om, end med de øvrige studerende og underviseren. Man kan også sidde hjemme og være forbundet med underviseren og de medstuderende, som det fx sker mange steder på de netbaserede uddannelser. Brugt på den rette måde giver det at kunne forbinde sig med andre via sociale medier på tværs af tid og sted altså nogle spændende muligheder for at gøre undervisningen fleksibel, og for at indsamle relevant information og viden. Men i nogle sammenhænge giver det måske også nogle begrænsninger?
I folkeskolen og på de gymnasiale ungdomsuddannelser har man, udover ansvaret for at uddanne eleverne, også ansvaret for at danne dem, og gøre dem i stand til at deltage i samfundets demokratiske fællesskab. Dette må nødvendigvis indbefatte evnen til at agere pro-socialt. Spørgsmålet er så, om brugen af sociale medier i folkeskolen og på gymnasierne er begrænsende for denne dannelse, eller nærmere befordrende for den? Kan børn og unge lære at agere pro-socialt gennem den "virtuelle forbundethed" på de sociale medier, eller lærer de udelukkende den slags i fysiske fællesskaber som eksempelvis en klasse?
Forsøgene med iPads i folkeskolerne forskellige steder i landet giver gode muligheder for at undersøge dette. Hvad sker der med forbundetheden, med dannelsen og med evnen til at agere pro-socialt når alle elever i klassen sidder med en iPad? Vil de også sidde med den i pauserne, som eleverne på mange af landets gymnasier gør med deres bærbare computere, tablets og smartphones, eller vil de lægge dem væk og være sociale med deres "fysiske" klassekammerater? Og bliver de i stand til at agere pro-socialt og deltage i det demokratiske fællesskab, både fysisk og virtuelt, ligemeget hvad?
Etiketter:
demokrati,
fleksibel læring,
folkeskolen,
it,
netbaseret uddannelse,
tilstedeværelse
30 januar 2012
Folkeskolens digitale (s)tilstand
En ny rapport fra KMD Analyse byder på et realitetstjek for de store ambitioner for folkeskolens brug af it. Undersøgelsen viser, at der er store forskelle på de danske folkeskolers brug af it, og at der stadig er relativt langt til regeringens målsætninger om en mere digital folkeskole.
Har man fulgt mediernes fokus på it og skoleområdet, kan man godt indimellem få det indtryk, at iPads i klassesæt, avanceret brug af web 2.0 og andre smarte programmer er en aktiv del af dagligdagen i folkeskolen, men virkeligheden ser mange steder anderledes ud. Hver femte skole er ifølge undersøgelsen sakket decideret agterud, både i forhold til deres teknologiske infrastruktur, it-kompetencer og generelle strategiske fokus på it. Dertil kommer, at yderligere 39 % af skolerne ligger under middel, hvilket sammenlangt vil sige, at 58 % af alle skolerne placerer sig under middel eller det, der er værre.
Derudover fremgår det af rapporten, at, 49 % af lærerne altid eller ofte oplever problemer med de bærbare pc’er, mens 40 % altid eller ofte har problemer med det trådløse netværk og hele 74 % af underviserne har angivet, at de i nogen grad, høj grad eller meget høj grad bruger teknologien mindre end de ønsker pga. tekniske problemer.
Undersøgelsen viser dermed også, at man ikke når langt med store it-ambitioner, når de mest basale it-tekniske ting ikke er på plads. Hvad hjælper en fancy ny iPad, når man ikke kan gå på nettet?
Når 24 % af alle lærerne angiver, at de aldrig eller sjældent bruger it i undervisningen og syv ud af ti angiver, at de savner overblik over udbuddet samt evne til at vurdere digitale værktøjer, læringsuniverser og programmer, vidner det om at inddragelsen af it, ikke bare kan forventes at ske af sig selv. Det kræver en indsats både teknologisk, men i høj grad også i forhold til at uddanne lærerne, og give dem redskaber til at sætte teknologien i en pædagogisk og didaktisk kontekst.
Generelt viser undersøgelsen, at der er store forskelle indbyrdes på de forskellige folkeskoler, mens nogen skoler, som tidligere angivet, sakker agter ud, er der dog også skoler, som er godt med på it-bølgen, det er dog kun ca. hver syvende.
Der er dog også positive aspekter at hente i rapporten, fx er hovedparten af både skoleledere og lærere er positivt indstillede overfor brug af it i undervisningen. Det fremgår således, at 90 % af skolelederne siger, at digitale værktøjer bør indgå som en naturlig del af undervisningen, samt 60 % af lederne mener at øget brug af digitale læremidler kan øge kvaliteten af undervisningen i henholdsvis høj - eller meget høj grad. Også lærerne er positive, og mener, at der kan være en læringsmæssig gevinst ved brug af it og digitale læremidler i forhold til: individuel træning af kundskab og færdigheder (85 %), tværfaglige projektforløb (81 %), tavlebaseret klasseundervisning (67 %) og gruppearbejde (62 %). Dette viser altså, at der, til trods for de tidligere nævnte problemer, alligevel generelt er en rigtig positiv indstilling til inddragelse af it, som det helt er oplagt at bygge videre på.
Der er altså rig mulighed for forbedring i forhold til folkeskolens brug af it også i årene fremover, hvis skolerne skal leve om til forventningerne og forhåbninger om en folkeskole, hvor it naturligt indgår. Men det kræver en indsats og et langt bredere fokus. Det kræver en samlet strategi på området, der ikke blot omhandler anskaffelse af den nyeste teknik, men inddrager langt flere aspekter i forhold til at inkludere pædagogisk praksis, aktivere lærere og ledelse - og det kræver, ikke mindst, at den helt grundlæggende teknologiske infrastruktur er på plads.
Hvordan ser virkeligheden ud på din skole? Er der stilstand i folkeskolens brug af it? Og hvordan bliver it en naturlig del af den danske folkeskole? – Dét kunne det være rigtigt spændende at få nogle tilbagemeldinger på.
Rapporten kan læses i sin helhed på www.kmd.dk/analyse
Rapporten bygger ifølge KMD Analyse på data fra en survey med deltagelse af skoleledere fra 312 af landets folkeskoler fordelt på 89 af landets kommuner, en survey med deltagelse af 606 folkeskolelærere fra Userneeds Danmarks panel samt kvalitative interviews med 14 folkeskolelærere fra 7 forskellige skoler.
Kilde:
”Folkeskolens digitale tilstand: Udfordringer og muligheder”, KMD Analyse. Januar, 2012. www.kmd.dk/analyse
Har man fulgt mediernes fokus på it og skoleområdet, kan man godt indimellem få det indtryk, at iPads i klassesæt, avanceret brug af web 2.0 og andre smarte programmer er en aktiv del af dagligdagen i folkeskolen, men virkeligheden ser mange steder anderledes ud. Hver femte skole er ifølge undersøgelsen sakket decideret agterud, både i forhold til deres teknologiske infrastruktur, it-kompetencer og generelle strategiske fokus på it. Dertil kommer, at yderligere 39 % af skolerne ligger under middel, hvilket sammenlangt vil sige, at 58 % af alle skolerne placerer sig under middel eller det, der er værre.
Derudover fremgår det af rapporten, at, 49 % af lærerne altid eller ofte oplever problemer med de bærbare pc’er, mens 40 % altid eller ofte har problemer med det trådløse netværk og hele 74 % af underviserne har angivet, at de i nogen grad, høj grad eller meget høj grad bruger teknologien mindre end de ønsker pga. tekniske problemer.
Undersøgelsen viser dermed også, at man ikke når langt med store it-ambitioner, når de mest basale it-tekniske ting ikke er på plads. Hvad hjælper en fancy ny iPad, når man ikke kan gå på nettet?
Når 24 % af alle lærerne angiver, at de aldrig eller sjældent bruger it i undervisningen og syv ud af ti angiver, at de savner overblik over udbuddet samt evne til at vurdere digitale værktøjer, læringsuniverser og programmer, vidner det om at inddragelsen af it, ikke bare kan forventes at ske af sig selv. Det kræver en indsats både teknologisk, men i høj grad også i forhold til at uddanne lærerne, og give dem redskaber til at sætte teknologien i en pædagogisk og didaktisk kontekst.
Generelt viser undersøgelsen, at der er store forskelle indbyrdes på de forskellige folkeskoler, mens nogen skoler, som tidligere angivet, sakker agter ud, er der dog også skoler, som er godt med på it-bølgen, det er dog kun ca. hver syvende.
Der er dog også positive aspekter at hente i rapporten, fx er hovedparten af både skoleledere og lærere er positivt indstillede overfor brug af it i undervisningen. Det fremgår således, at 90 % af skolelederne siger, at digitale værktøjer bør indgå som en naturlig del af undervisningen, samt 60 % af lederne mener at øget brug af digitale læremidler kan øge kvaliteten af undervisningen i henholdsvis høj - eller meget høj grad. Også lærerne er positive, og mener, at der kan være en læringsmæssig gevinst ved brug af it og digitale læremidler i forhold til: individuel træning af kundskab og færdigheder (85 %), tværfaglige projektforløb (81 %), tavlebaseret klasseundervisning (67 %) og gruppearbejde (62 %). Dette viser altså, at der, til trods for de tidligere nævnte problemer, alligevel generelt er en rigtig positiv indstilling til inddragelse af it, som det helt er oplagt at bygge videre på.
Der er altså rig mulighed for forbedring i forhold til folkeskolens brug af it også i årene fremover, hvis skolerne skal leve om til forventningerne og forhåbninger om en folkeskole, hvor it naturligt indgår. Men det kræver en indsats og et langt bredere fokus. Det kræver en samlet strategi på området, der ikke blot omhandler anskaffelse af den nyeste teknik, men inddrager langt flere aspekter i forhold til at inkludere pædagogisk praksis, aktivere lærere og ledelse - og det kræver, ikke mindst, at den helt grundlæggende teknologiske infrastruktur er på plads.
Hvordan ser virkeligheden ud på din skole? Er der stilstand i folkeskolens brug af it? Og hvordan bliver it en naturlig del af den danske folkeskole? – Dét kunne det være rigtigt spændende at få nogle tilbagemeldinger på.
Rapporten kan læses i sin helhed på www.kmd.dk/analyse
Rapporten bygger ifølge KMD Analyse på data fra en survey med deltagelse af skoleledere fra 312 af landets folkeskoler fordelt på 89 af landets kommuner, en survey med deltagelse af 606 folkeskolelærere fra Userneeds Danmarks panel samt kvalitative interviews med 14 folkeskolelærere fra 7 forskellige skoler.
Kilde:
”Folkeskolens digitale tilstand: Udfordringer og muligheder”, KMD Analyse. Januar, 2012. www.kmd.dk/analyse
Etiketter:
folkeskolen,
it,
KMD
Abonner på:
Opslag (Atom)