Gør internettet dig dummere?

Nicolas Carr skriver i et indlæg i The Wall Street Journal om, hvordan brugen af internettet gør menneskets viden mere overfladisk, og dermed gør mennesker dummere. Hvor den trykte bog ansporede til fordybelse, mener Carr, at internettet med dets brug af hypertekst, forvirrer læseren, og modarbejder enhver fordybelse:

“It is revealing, and distressing, to compare the cognitive effects of the Internet with those of an earlier information technology, the printed book. Whereas the Internet scatters our attention, the book focuses it. Unlike the screen, the page promotes contemplativeness."

Carr henviser i artiklen til en undersøgelse, hvor halvdelen af et hold studerende blev udstyret med computere med internetadgang i en lektion, mens den anden halvdel ikke fik stillet computere til rådighed. Den halvdel som ikke anvendte internettet, havde efterfølgende lettere ved at huske, hvad underviseren havde fortalt i lektionen.

Hvis en undervisning er rettet mod, at de studerende skal sidde tilbage med en ganske bestemt viden, kan Carr have ret i, at internettet kan være skadeligt for læringen. Internettet stiller en stor del af den globaliserede verdens kompleksitet til rådighed for de studerende, og det skaber forbindelser og links fra det emne der behandles i undervisningen til beslægtede emner, som andre har beskæftiget sig med, på tværs af tid og sted. I en undervisning, som forsøger at skåne de studerende for denne kompleksitet, kan de studerendes brug af internettet derfor nok være et problem - de studerende skal kun lære det, som deres underviser ønsker de skal lære, hverken mere eller mindre. Al anden viden, end den underviseren formidler, er irrelevant i denne form for undervisning.

Hvis man derimod ser undervisningsrummet som et sted hvor tanker og meninger mødes og udvikles, og hvor ny viden bliver til på baggrund af eksisterende viden, er internettet måske et gode for undervisningen. En undervisning skal ikke nødvendigvis fortrænge den kompleksitet, som præger det globaliserede samfund. I stedet bør man måske hente kompleksiteten ind i undervisningsrummet, og give de studerende redskaber og et fællesskab, som gør dem i stand til at bearbejde og forstå kompleksiteten. Den russiske litteraturteoretiker og filosof M. M. Bakhtin skrev i sin bog "Dostojevskijs Poetik" (1929):

”Det bør påpeges, at ud fra selve begrebet om den eneste sandhed kan man ingenlunde udlede nødvendigheden af én eneste bevidsthed. Man kan lige så vel antage og tænke sig, at en eneste sandhed kræver en mangfoldighed af bevidstheder, at den principielt ikke kan rummes inden for rammen af en eneste bevidsthed, at den så at sige i sit væsen er af en hændelses-karakter og fødes i et skæringspunkt mellem forskellige bevidstheder.”

Spørgsmålet er, om ikke internettet, måske især i dets Web 2.0 form, netop kan udgøre det skæringspunkt, hvori de mange bevidstheder mødes, så vi sammen bliver klogere på verden – også i undervisningen?

Hvad er status for den pædagogiske brug af it?

I Undervisningsministeriets ”Tal, der taler 2009” dokumenteres det, at antallet af undervisningscomputere med adgang til internettet i danske folkeskoler og gymnasier, er blandt de højeste i Europa. Også antallet af grundskolens undervisere, som har taget det it-pædagogiske kørekort har været stigende de senere år. Over 50 % af grundskolens undervisere, har nu taget kørekortet. Det lader til, at forudsætningerne for at anvende it pædagogisk i folkeskolens undervisning er på plads.

Jeg spurgte forleden et par undervisere i folkeskolen, hvordan de mente, det ser ud med den pædagogiske brug af it. De mente ikke, at det ser så lyst ud, på trods af at forudsætningerne tilsyneladende er på plads. Ifølge de lærere jeg spurgte, er det fortsat i høj grad den usikkerhed, der er forbundet med brugen af it-værktøjer, der bremser den pædagogiske brug af it. Hvis adgangen til et læringsobjekt eller et andet materiale fejler i en undervisning, f.eks. fordi skolens netværk er nede, falder hele undervisningsforløbet til jorden. Der er derfor, for mange undervisere, en stor grad af usikkerhed forbundet med at anvende it i pædagogisk sammenhæng, og mange fravælger på den baggrund helt brugen af it.

Et andet problem, ved det at anvende it pædagogisk i folkeskolen, er, ifølge de lærere jeg talte med, at der stadig ikke er computere nok på skolerne. Ifølge ”Tal, der taler 2009” er der i folkeskolen ca. én computer for hver 4 elever. Det stiller ifølge de adspurgte lærere krav om, at eleverne arbejder sammen omkring computerne, og det betyder, at den elev-aktivitet, som den pædagogiske brug af it ellers kan understøtte, bliver bremset. Mens én elev er aktiv ved computeren, er tre andre elever passive. Også de interaktive whiteboards bremser, ifølge de lærere jeg talte med, elevernes aktivitet. De interaktive whiteboards anvendes primært som formidlingsmedier i klasserne, f.eks. i forbindelse med lærerens præsentation af et emne, eller i forbindelse med en elev-præsentation, og størstedelen af eleverne bliver i den sammenhæng passive tilhørere.

Ifølge de lærere jeg talte med, trænger den pædagogiske anvendelse af it i folkeskolen stadig til et løft. På trods af, at Danmark ligger i front med hensyn til antallet af computere pr. elev, og på trods af, at over halvdelen af underviserne har det pædagogiske it-kørekort, er der stadig, ifølge disse lærere, mange barrierer i forhold til at anvende it pædagogisk i undervisningen. Spørgsmålet er, om de samme problemstillinger gør sig gældende på andre uddannelsesniveauer?

Fortæl os om dine erfaringer med at anvende it pædagogisk. Kan du genkende de barrierer, der er beskrevet her, og hvordan overvinder du dem i din praksis? Er der andre faktorer, der bremser din pædagogiske anvendelse af it? Og hvad understøtter den?

E-læring og didaktisk planlægning

I det seneste nummer af DPU’s blad Asterisk, besvarer professor Birgitte Holm Sørensen fra DPU spørgsmålet om hvad der skal til, for at Web 2.0 kan bidrage positivt til elevernes læring:

”Læringsresultatet kan blive bedre, men det er helt af­hængig af det didaktiske design for læreprocesserne og for undervisningen. For at kunne bruge sociale medier i skolen må der ske en didaktisering.”

Hvor det tidligere har været en udbredt opfattelse, at brugen af it helt kan erstatte underviserens rolle i undervisningen, mener Birgitte Holm Sørensen at it, og særligt de sociale medier og Web 2.0 værktøjerne, kræver didaktisk styring.

Hos eVidenCenter er vi overbeviste om, at de didaktiske overvejelser, om muligt, er endnu vigtigere ved anvendelse af e-læring, end de er i en traditionel undervisning. Særligt brugen af Web 2.0 værktøjer kræver grundige overvejelser fra underviseren, hvis deres potentiale skal udnyttes fuldt ud.

Ved brug af Web 2.0 i undervisningen, bliver der sat fokus på elevernes egen produktion af viden, frem for på deres mere eller mindre passive tilegnelse heraf. Det betyder, at underviseren nærmere må fungere som ligeværdig ’konsulent’ end som overlegen ’ekspert’ overfor eleverne, ligesom der må stilles særlige krav til materialernes evne til at aktivere elevernes vidensproduktion. Også mulighederne for samarbejde og kommunikation er vigtige i forbindelse med anvendelse af Web 2.0 i undervisningen.

Vi er hos eVidenCenter i gang med at udvikle en e-didaktisk overvejelsesmodel, som kan fungere som et planlægningsværktøj for den underviser, der skal anvende e-læring i et forløb. Modellen udpeger de faktorer, som er særligt vigtige at have opmærksomhed på, i forbindelse med anvendelsen af e-læring, og giver underviseren en række værktøjer til at vurdere, om der er sammenhæng mellem valget af materiale, underviserrolle, samarbejdsform og kommunikationsform. Modellen bliver offentliggjort i løbet af efteråret 2010, og vi håber den kan bidrage til at gøre det tydeligt, hvornår e-læring i forskellige former, kan bidrage positivt til elevernes læring.

Digitale kompetencer som forudsætning for deltagelse i et demokrati

Tal fra Danmarks statistik viser, at hele 17 % af danskerne ikke har adgang til internet i hjemmet. Anne Gerdes, lektor ved Syddansk Universitets Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab, udtaler i Metro-Xpress den 11. juni, at dette er et demokratisk problem. Den gruppe af danskere, som ikke dagligt har adgang til internettet, er ifølge Gerdes afskåret fra den samme mængde information, som internetbrugere har adgang til. Det er særligt ældre borgere, der ikke har adgang til internettet. Det betyder, at deres viden om forskellige emner baseres på et smallere fundament end deres medborgeres, og deres evne til at indgå aktivt i den demokratiske debat forringes. De digitale kompetencer er blevet en forudsætning for det at deltage i demokratiet.

Hvor digitale kompetencer tidligere især blev forstået som det at være i stand til at sende mails, skrive i tekstbehandlingsprogrammer osv., er der i dag kommet en ekstra dimension til. Det at være digitalt kompetent kræver, udover diverse tekniske færdigheder, at man er i stand til at indgå i digitaliserede og virtuelle fællesskaber, som de findes i sociale medier som f.eks. Facebook og Youtube.

I takt med, at de sociale medier fylder mere og mere i mange menneskers liv, er det særdeles vigtigt, at alle får lige muligheder for at indgå i de fællesskaber, der findes i disse medier. Det stiller nye krav til uddannelsessystemet. Uddannelsessystemet må tage ansvaret for, at give børn og unge en mulighed for at til - og fravælge disse fællesskaber ud fra et kritisk kendskab til de fordele og ulemper der er forbundet med brugen af dem. F.eks. må uddannelsessystemet tage ansvar for at informere børn og unge om de mulige konsekvenser det kan have at oprette og deltage i hadegrupper på Facebook, og for at vise de unge hvordan Facebook kan bruges som redskab for at fastholde og udvide sociale og faglige netværk.

Opgaven kan gribes an på mange måder. Et af de mest nærliggende løsningsforslag er, at integrere brugen af de sociale medier i undervisningen. På den måde vil de unge blive bevidste om nogle af de kvaliteter der ligger i brugen af sociale medier, og underviseren kan bevare en fornemmelse for, hvad der sker i det sociale miljø mellem eleverne/de studerende. Underviseren kan også med held deltage i elevernes/de studerendes sociale fællesskab på nettet, i så vid udstrækning som det samtidig levner både underviseren og eleverne/de studerende plads til et privatliv.

Hvis uddannelsessystemet ikke har fokus på de sociale medier, risikerer man at en stor gruppe af børn og unge ufrivilligt bliver udelukket fra den socialisering, som finder sted i disse medier. Det vil kunne amputere dem i forhold til resten af samfundet, og på sigt føre til et endnu større demokratisk underskud, end det man i dag ser i den ældre generation.

Kompetenceudvikling af undervisere

I rapporten ”Lærernes undervisningskompetence”, som er udarbejdet af en arbejdsgruppe sammensat af repræsentanter fra KL, professionshøjskolerne og Undervisningsministeriet, gives der en række anbefalinger til, hvordan professionshøjskolerne gennem kompetenceudvikling kan styrke grundskolelærernes færdigheder inden for fire områder. Det drejer sig om klasserumsledelse, pædagogisk brug af it i undervisningen, undervisningsdifferentiering og evidensbaseret undervisning.
Rapporten kan, sammen med et sammendrag af arbejdsgruppens anbefalinger, findes på Undervisningsministeriets hjemmeside.

En af anbefalingerne lyder:

”Arbejdsgruppen anbefaler, at professionshøjskolerne fortsætter udviklingen af partnerskaber med kommunerne om udvikling af konkrete uddannelsesforløb, der matcher skolernes behov, herunder udvikling af mere fleksible tilrettelæggelsesformer for gennemførelse af uddannelsesforløbene”.

Hos eVidenCenter har vi gode erfaringer med at afvikle kompetenceudviklingskurser som fleksible e-læringsforløb, der tager afsæt i undervisernes egen praksis. EVA anbefalede i forlængelse af projektet It i skolen (2009), at kompetenceudvikling tager afsæt i undervisernes egen praksis. Det er også eVidenCenters erfaring, at en tæt forbindelse til praksis er en forudsætning for en vellykket kompetenceudvikling af undervisere.

eVidenCenter udbyder en række certificeringskurser til efteruddannelse af undervisere på gymnasialt niveau, som professionshøjskolerne med fordel kan hente inspiration fra. Kurserne er tilrettelagt som fleksible netbaserede læringsforløb, der tilbyder kursisterne at arbejde med problemstillinger i forbindelse med deres egen undervisningspraksis. En af fordelene ved at anvende e-læring i forbindelse med kompetenceudvikling er, at denne læringsform giver den enkelte kursist mulighed for at planlægge sit eget forløb ud fra et hensyn til andre arbejdsopgaver. En anden fordel er, at det giver kursisterne mulighed for at samarbejde og videndele på tværs af skole- og kommunegrænser.

Indholdsmæssigt er der i vore kurser især fokus på didaktiske og pædagogiske overvejelser i forbindelse med anvendelsen af e-læring, herunder mulighederne for at undervisningsdifferentiere med it, og vi er derfor glade for, at disse to fokuspunkter indgår i arbejdsgruppens overvejelser over kompetenceudviklingen af grundskolens undervisere.

Du kan læse mere om vore kurser her.

Af Niels Jakob Pasgaard, eVidenCenter og Daniella Tasic Hansen, eVidenCenter