Folkeskolens digitale (s)tilstand

En ny rapport fra KMD Analyse byder på et realitetstjek for de store ambitioner for folkeskolens brug af it. Undersøgelsen viser, at der er store forskelle på de danske folkeskolers brug af it, og at der stadig er relativt langt til regeringens målsætninger om en mere digital folkeskole.

Har man fulgt mediernes fokus på it og skoleområdet, kan man godt indimellem få det indtryk, at iPads i klassesæt, avanceret brug af web 2.0 og andre smarte programmer er en aktiv del af dagligdagen i folkeskolen, men virkeligheden ser mange steder anderledes ud. Hver femte skole er ifølge undersøgelsen sakket decideret agterud, både i forhold til deres teknologiske infrastruktur, it-kompetencer og generelle strategiske fokus på it. Dertil kommer, at yderligere 39 % af skolerne ligger under middel, hvilket sammenlangt vil sige, at 58 % af alle skolerne placerer sig under middel eller det, der er værre.

Derudover fremgår det af rapporten, at, 49 % af lærerne altid eller ofte oplever problemer med de bærbare pc’er, mens 40 % altid eller ofte har problemer med det trådløse netværk og hele 74 % af underviserne har angivet, at de i nogen grad, høj grad eller meget høj grad bruger teknologien mindre end de ønsker pga. tekniske problemer.

Undersøgelsen viser dermed også, at man ikke når langt med store it-ambitioner, når de mest basale it-tekniske ting ikke er på plads. Hvad hjælper en fancy ny iPad, når man ikke kan gå på nettet?

Når 24 % af alle lærerne angiver, at de aldrig eller sjældent bruger it i undervisningen og syv ud af ti angiver, at de savner overblik over udbuddet samt evne til at vurdere digitale værktøjer, læringsuniverser og programmer, vidner det om at inddragelsen af it, ikke bare kan forventes at ske af sig selv. Det kræver en indsats både teknologisk, men i høj grad også i forhold til at uddanne lærerne, og give dem redskaber til at sætte teknologien i en pædagogisk og didaktisk kontekst.

Generelt viser undersøgelsen, at der er store forskelle indbyrdes på de forskellige folkeskoler, mens nogen skoler, som tidligere angivet, sakker agter ud, er der dog også skoler, som er godt med på it-bølgen, det er dog kun ca. hver syvende.

Der er dog også positive aspekter at hente i rapporten, fx er hovedparten af både skoleledere og lærere er positivt indstillede overfor brug af it i undervisningen. Det fremgår således, at 90 % af skolelederne siger, at digitale værktøjer bør indgå som en naturlig del af undervisningen, samt 60 % af lederne mener at øget brug af digitale læremidler kan øge kvaliteten af undervisningen i henholdsvis høj - eller meget høj grad. Også lærerne er positive, og mener, at der kan være en læringsmæssig gevinst ved brug af it og digitale læremidler i forhold til: individuel træning af kundskab og færdigheder (85 %), tværfaglige projektforløb (81 %), tavlebaseret klasseundervisning (67 %) og gruppearbejde (62 %). Dette viser altså, at der, til trods for de tidligere nævnte problemer, alligevel generelt er en rigtig positiv indstilling til inddragelse af it, som det helt er oplagt at bygge videre på.

Der er altså rig mulighed for forbedring i forhold til folkeskolens brug af it også i årene fremover, hvis skolerne skal leve om til forventningerne og forhåbninger om en folkeskole, hvor it naturligt indgår. Men det kræver en indsats og et langt bredere fokus. Det kræver en samlet strategi på området, der ikke blot omhandler anskaffelse af den nyeste teknik, men inddrager langt flere aspekter i forhold til at inkludere pædagogisk praksis, aktivere lærere og ledelse - og det kræver, ikke mindst, at den helt grundlæggende teknologiske infrastruktur er på plads.

Hvordan ser virkeligheden ud på din skole? Er der stilstand i folkeskolens brug af it? Og hvordan bliver it en naturlig del af den danske folkeskole? – Dét kunne det være rigtigt spændende at få nogle tilbagemeldinger på.

Rapporten kan læses i sin helhed på www.kmd.dk/analyse

Rapporten bygger ifølge KMD Analyse på data fra en survey med deltagelse af skoleledere fra 312 af landets folkeskoler fordelt på 89 af landets kommuner, en survey med deltagelse af 606 folkeskolelærere fra Userneeds Danmarks panel samt kvalitative interviews med 14 folkeskolelærere fra 7 forskellige skoler.

Kilde:
”Folkeskolens digitale tilstand: Udfordringer og muligheder”, KMD Analyse. Januar, 2012. www.kmd.dk/analyse

Accredited Online Colleges on the Rise

eVidenCenter har modtaget dette gæsteindlæg fra Nick Johnson, som editerer siden AccreditedOnlineColleges.net. Siden samler viden og informationer om e-læring på videregående uddannelser.


The Internet is revolutionizing higher education: accredited online colleges are growing in size, traditional colleges are adopting online programs, and all trends indicate that distance learning is not only here to stay, but that it will make an unprecedented impact on the educational systems currently in place today. What kind of change will online college courses provoke in the paradigms of students, professors, and educational institutions in the coming years?

Certain faculty members such as Dr. Clayton Christensen, professor at Harvard University, have been instrumental in educating others on the benefits of online learning.  He advocates that the “rise of online learning carries with it an unprecedented opportunity to transform the schooling system into a student-centric one that can affordably customize for different student needs by allowing all students to learn at their appropriate pace and path, thereby allowing each student to realize his or her fullest potential.”

Just how significant is personalization in education? Education scholar Benjamin Bloom conducted research in 1984 which demonstrated that students given one-on-one attention reliably performed two standard deviations better than their peers who stay in a regular classroom, the difference between an “average student” and one in the 98th percentile.  However, in 1984, the idea of providing personal attention to each individual student was unthinkable simply due to the staggering costs involved. But now with online learning, customizing education for every student is no longer beyond the scope of possibility.

Online learning will enable not only the pace, but also the delivery of the course to be tailored to each individual student in ways that traditional face-to-face education cannot accommodate for. Students have unique learning styles and interests, and increased customization can make the learning process more engaging and effective. One student may learn calculus derivatives faster by walking through numerous example problems; another may prefer to have it explained more visually; and still another student still might better grasp the concept if it is taught within the context of physics.

Will online learning shift the present education system from the custodial, teacher-based format to one that is student-centric? The grand promise of online learning is that it will one day deliver to every student personalized content, tailored to each individual’s learning style and contextualized to the individual’s interests, at a pace determined by the individual’s proficiency and according to the individual’s availability. Online learning promises to make education more engaging, more accessible, and more effective, so that anyone can learn from anywhere at anytime and master the material better than if they were to attend a brick-and-mortar institution.

Whether such a grand promise can be delivered is surely a topic that will be laboriously tested and debated over the next few years. However, what is certain is that ever since the arrival of the Internet, more academic information continues to become more readily accessible to more people at a lower cost, and that pattern is not about to change.

More professors will offer their courses online. More education institutes will offer degrees online. Even while people debate over whether distance education is better or worse than traditional classroom education, more and more people are using the Internet to teach and to learn. For this reason, accredited online colleges and courses are here to stay. What is taught will inevitably become free (if it is not free already). How it will be taught will make all the difference.

Over the last 15 years, the Internet has revolutionized countless industries including retail, music, publishing, and communication. In a similar way, it will continue to revolutionize how we view education.

Virtuel tilstedeværelse?

I forbindelse med en spændende konference om anvendelsen af Global Classroom på VUC Storstrøm, holdt hjerneforskeren Peter Lund Madsen i tirsdags oplæg om "Menneskehjernen og Tilstedeværelsen". Lund Madsen fortalte i den sammenhæng om menneskehjernens evolution, og noget af det han lagde vægt på i sit oplæg var, at menneskets evne til at være tilstede, er fuldt afhængigt af dets evne til at erkende omgivelserne, og til at rette sin opmærksomhed mod "det rette".

Bent Schou skriver på VidenDanmarks blog om bogen Årgang 2012 af Søren Schultz Hansen. Bogen beskriver forskellene mellem unges og voksnes anvendelse af nye medier. En af de ting Bent Schou fremhæver som en pointe fra bogen er, at de unge i udpræget grad søger deltagelse i fællesskaber på tværs af rum, mens de voksne værner om deres mulighed for at lukke af for de fællesskaber, de ikke fysisk er tilstede i. De unge mennesker svarer på sms'er under middagen istedet for at samtale med forældrene, og de ser TV mens de spiller Wordfeud mod vennerne, mens de fleste voksne lægger telefonen væk i de sammenhænge.

Der er vist ingen tvivl om, at de unge som de karakteriseres i Årgang 2012, ifølge Peter Lund Madsen er dårligere til at være tilstede end de voksne - de er dårligere til at rette deres opmærksomhed mod "det rette". Men er det ikke et problem, at Peter Lund Madsens synspunkt er farvet af, at det er ham der beslutter hvad "det rette" er - at det er det fysiske fællesskab omkring middagen, og ikke det virtuelle 'sms-fællesskab' med vennerne?

Man kan argumentere for, at der er noget unikt ved den følelse af tilstedeværelse vi kan have ansigt til ansigt, fordi vi erkender det rum vi er sammen i. Men er det at erkende det fysiske rum anderledes, end det at erkende det virtuelle rum? Kan man ikke i samme grad være tilstede, når man indgår i diskussioner med andre på for eksempel blogs og debatfora?

Hvad skal computeren i skoletasken bruges til?

Det spørgsmål stiller uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang i en artikel i Politiken den 5. januar. Han fremhæver i artiklen to kommuner; Varde og Odder. De to kommuner satser meget forskelligt i forhold til at få it ind i undervisningen. I Varde ønsker man at eleverne selv medbringer bærbare computere eller tablets til undervisningen, og man vil så bruge kommunens penge på indkøb af programmer og et hurtigt og stabilt netværk på kommunens skoler, mens man i Odder har investeret i iPads til samtlige lærere og elever.

Som Fuglsang selv nævner, kan det diskuteres hvorvidt det er en god idé, at bede eleverne om at medbringe deres egen computer til undervisningen - ikke kun fordi det som loven er nu vil være ulovligt at bede dem om det, men også fordi man må overveje, hvorvidt det teknisk er holdbart at anvende mange forskellige platforme i undervisningen. Hvad sker der, hvis halvdelen af klassen sidder med Microsofts platform, og den anden halvdel fordeler sig på Apples platform og Open Source platforme? Allerede i forbindelse med undersøgelsen It i skolen fra 2009, var der tydelige indikatorer på, at kompabilitet mellem forskellige platforme og forskellige læringsprogrammer og videndelingsplatforme, er en barriere for en vellykket integration af it i skolen.

Men er det så den vej Odder Kommune går, der er den rigtige? Skal kommunen ovenfra beslutte, hvilken platform lærere og elever skal bruge? For nogle lærere vil en sådan beslutning muligvis blive opfattet som en indsnævring af deres metodefrihed. På den anden side slipper lærerne måske i højere grad for, at udstyret ikke virker - der er trods alt kun én platform, der skal vedligeholdes. Også deling af materialer og viden mellem lærerne bliver lettere, når det hele kører på den samme tekniske platform.

Uanset hvilken vej man vælger at gå, er lærernes evne og vilje til at anvende it i undervisningen det vigtigste element i forhold til at sikre en vellykket integration af it. Derfor er det i mine øjne et problem, at hverken Varde eller Odder kommune satser på den praksisnære efteruddannelse af lærerne. It bliver givet som et svar fra kommunen, enten i form af iPads eller hurtigere netværk, men hvis lærerne ikke kan se hvad det er for et spørgsmål udstyret gives som svar på, vil de ikke kunne se relevansen af det, og det vil ende med ikke at blive brugt. Det er sket før, og det vil efter al sandsynlighed ske igen - både i Varde og i Odder.

Spil og læring

Inddragelsen af e-læring i undervisningen kan have mange fordele og potentialer, og der findes en række af it-baserede redskaber og materialer, som kan inddrages med et pædagogisk og fagligt sigte i undervisningsmæssige sammenhænge.

Et af potentialerne ved e-læring kan bl.a. være at inddrage computerspil/læringsspil til at understøtte eller supplere undervisningen, og i denne sammenhæng skal særligt differentieringsperspektivet fremhæves. Spillene kan tilbyde en mulighed for at aktivere elevgruppen på en anden måde en ved fx tavleundervisning, og eleverne kan få mulighed for selv at eksperimentere med forskellige problemstillinger og emner. Derudover kan inddragelsen af læringsspil også bidrage til at aktivere målgrupper, som ikke aktiveres/motiveres ved mere traditionelle former for undervisningsmetoder.

”Computerspil er i stand til at formidle en særlig læringsoplevelse i kraft af deres integrering af forskellige medier: tekst, film, lyd og billeder. De giver mediet mulighed for differentieret læring og individuel tilgang til stoffet.” (Egenfeldt-Nielsen,2003:1).

Dette indlæg advokerer ikke for at læringsspil kan bidrage til en udvikling af alle de uddannelsesmæssige kompetencer, som elever og studerende skal tilegne sig i uddannelsessystemet eller at spillene nødvendigvis kan stå alene i en undervisningsmæssig sammenhæng, men spillene har potentiale til at bidrage til undervisningen (til fx at understøtte inklusion af særlige målgrupper, tilegnelse af faglige færdigheder samt undervisningsdifferentiering).

Af danske læringsspil kan bl.a. nævnes: ABCity – (http://www.abcity.dk/) , Global Conflict: Palestine, Magtens Sejl (http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/magtens-segl-1/), Pixeline (http://www.kreagames.dk/pixeline/), Saxos rejse (http://saxosrejse.dk/) og Monsterfactory (http://www.ventures.dk/monsterfactory/).

Til interesserede i læringsspil kan man på hjemmesiden www.spilundervisning.dk finde materiale omkring inddragelsen af spil i undervisningen. Der er blandt andet en liste, som indeholder nogle fine overvejelser omkring, hvorfor computerspil med fordel kan inddrages i undervisningen, og man kan også finde eksempler på spil, som kan bruges i undervisningsmæssigt øjemed.
Til inspiration kan ”Hvordan underviser man med computerspil?” (http://design.emu.dk/artikler/0949-computerspil.html ) også med fordel læses.

Vi vil meget gerne høre om erfaringer med inddragelsen af læringsspil i undervisningen, og jeg opfordrer hermed de af jer, som har erfaring med brugen af læringsspil i undervisningen, til at skrive et indlæg her på bloggen :)

Åbne eller lukkede virtuelle læringsmiljøer?

Både på netbaserede uddannelser og ordinære uddannelser, er der tradition for at anvende et LMS (Learning Management System) som redskab for kommunikation og samarbejde mellem undervisere og studerende, og internt mellem de studerende. Lone Guldbrandt Tønnesen argumenterer i en kommentar til det seneste indlæg på bloggen for, at den virtuelle undervisning bør gøres fri af disse traditionelle LMS'er, og flyttes ud i Web 2.0 teknologier, hvor alle har mulighed for at kommentere og bidrage til fællesskabets viden. Det er en spændende tanke, og som Lone Guldbrandt Tønnesen også nævner, noget man har gode erfaringer med andre steder. 

M. Gibbons har i 'The new production of knowledge' (1994) argumenteret for, at måden hvorpå vi producerer viden, har ændret sig. Hvor viden tidligere blev skabt i og tilhørte et lukket fællesskab, f.eks. en profession eller et forskningsfællesskab, er den i dag i højere grad et fælles samfundsmæssigt anliggende. Lægger man sig op ad denne forståelse af, hvordan viden bliver til, giver det god mening at åbne uddannelserne på nettet, så kommunikationen bliver bredere og inddrager enhver som har en interesse i undervisningens emne. Åbner man kommunikationen på uddannelserne på denne måde, er det samtidig - i Gibbons optik - et skridt hen mod en demokratisering af vidensproduktionen: Enhver har mulighed for at tilegne sig viden, og for at få afprøvet sin viden i et åbent fællesskab.

Men kan uddannelserne, underviserne og de studerende undvære LMS'et som et fælles samlingssted, eller vil et fravær af LMS føre til strukturløshed og forvirring blandt de studerende?

For både uddannelsernes og undervisernes vedkommende, vil et fravær af LMS og en øget anvendelse af Web 2.0 teknologier, betyde et tab af kontrol. Så længe kommunikationen sker i et fælles LMS, kan uddannelserne og underviserne løbende kontrollere hvorvidt de studerende læringsmæssigt bevæger sig i den rigtige retning. Åbner man kommunikationen på uddannelserne, bliver det derimod de studerende selv der, i samarbejde med de videnfællesskaber de indgår i, sikrer den læringsmæssige progression.  At give kommunikationen fri stiller dermed store krav til den studerende om at tage ansvar for både egen og fællesskabets læring.

Hvis uddannelsen og underviserne vil acceptere tabet af kontrol, og hvis de studerende kan løfte ansvaret for egen og andres læring, er jeg ikke i tvivl om, at anvendelsen af Web 2.0 værktøjer kan bidrage positivt til de studerendes læring og dannelse. Spørgsmålet er blot, om det er alle studerende der kan løfte dette ansvar, og hvad man eventuelt kan gøre for at sikre, at uddannelserne og underviserne stadig har mulighed for at støtte de studerende, som har behov for det?