Kompetenceudvikling og lærerens undervisningspraksis

Af pædagogisk konsulent Tobias Kidde Skov

Teknologier har altid være aktuelle i undervisningskontekster, og lærere har altid arbejdet med teknologier i undervisningen. Det er velkendte teknologier som tavlen, kridtet, papir, bøger og hæfter, som er med til bl.a., at mediere forholdet mellem lærer og lærende og generelt påvirke klasserummet. I dag presser nye teknologier sig på for at blive implementeret og inddraget i undervisningen - teknologier som computere, mobiler, interaktive tavler, apps osv.

Der findes mange eksempler på skoler og uddannelsesinstitutioner, der har indkøbt iPads, interaktive tavler og digitale læremidler, som nye teknologier der skal indgå i undervisningen. Denne stigende interesse for nye digitale teknologier i uddannelsessektoren har naturligt skabt en efterspørgsel fra ledere og lærere på mere kompetenceudvikling. Lærerne skal med kompetenceudviklingen lære at inddrage de nye teknologier i undervisningen, og det skal på sigt skabe en merværdi for fx undervisningen, læringen eller institutionen.

Men spørgsmålet er, om kompetenceudviklingen i nye teknologier dækker de udfordringer, som opstår i en undervisningspraksis, når man inddrager ny teknologi?

I artiklen ”Hvordan ændrer teknologier læreres praksis, og hvad skal lærere lære om teknologi i lærerarbejdet? ” præsenterer Brok og Schrøder begrebet multistabilitet som en måde at beskrive teknologiers påvirkning af lærerens undervisningspraksis. Teknologier skal altid bruges og tænkes forskelligt afhængigt af de forståelser og kontekster, de indgår i. Det kræver derfor en tydelig kobling mellem den nye teknologi og lærens undervisningspraksis. 

Problematikken ses i kompetenceudviklingsbegrebet,  der ofte er løsrevet fra den undervisningspraksis og kultur, som lærerne til dagligt indgår i, og kvalificeringen af teknologier og didaktik sammenkobles ikke med lærerens eget udgangspunkt. Derfor ender alt for mange lærere med en kompetenceudvikling, som de ikke føler henvender sig til deres praksis.

Men hvorfor er det afgørende at medtænke multistabilitet, lærerens arbejdskultur og undervisningspraksis, i inddragelsen af nye teknologier?

For det første forandrer teknologier de forhold, der omkredser undervisningen og påvirker dermed direkte lærerens praksis. På samme måde som de gamle teknologier, medierer de nye teknologier også forholdet mellem læreren og de lærende, og forandrer betingelserne for undervisningen.
For mange lærere flugter undervisningens vilkår ikke med de teknologikompetencer, de tilegner sig. Kompetenceudviklingen inddrager ofte ikke underviserens analyse af, hvordan inddragelsen af nye digitale teknologier udfordrer konventionelle forståelser af eksempelvis de lærende som digitale indfødte, sprog, forventninger og lærerens rolle som ekspert.

På den måde skaber kompetenceudviklingen en forståelse af teknologi som understøttelse af lærerens undervisning, i stedet for et medieret forhold mellem læreren, de lærende og undervisningen.

For det andet vil lærere ofte opleve, at de er nødt til at genfortolke de nye digitale teknologier til den praksis, de skal indgå i. Det kræver derfor også, at man som lærer kan skabe den kobling, der er mellem de teknologiske kompetencer, man tilegner sig gennem kompetenceudviklingen, og ens egen situerede praksis.

Og hvordan kan man så skabe den kobling?

Jeg mener ikke, der findes ét konkret svar, der løser problemet. Det er klart, at man i kompetenceudviklingen i højere grad kan inddrage lærernes erfaringer, oplevelser og udgangspunkter. Men ofte kendes lærernes baggrunde ikke på forhånd, og der er ikke altid tid nok til at inddrage problematikker fra dagligdagen.

Noget jeg mener, man som lærer kan gøre er, at indtænke de nye teknologier i undervisningen gennem nogle didaktiske overvejelsesspørgsmål. Det handler om at udbygge sin didaktiske praksis med spørgsmål, som omhandler implementeringen af nye teknologier ud fra de forhold, der påvirker undervisningen. På den måde får man som underviser tydeliggjort, hvordan teknologierne påvirker undervisningen, og hvordan man kan implementere dem.

Her er fire spørgsmål, jeg mener, man som underviser kan stille sig, inden man inddrager nye teknologier i undervisningen:

Hvordan påvirker de nye teknologier infrastrukturen og organiseringen af undervisningen?

Hvordan er de lærendes fortrolighed med nye digitale teknologier?

Hvordan påvirker de nye teknologier, fagets grundlæggende traditioner?

Ændres de konventionelle roller mellem læreren og de lærende, med inddragelsen af de nye teknologier?

Reference:

Brok, L. S., & Schrøder, V. (September 2014). Hvordan ændrer teknologier læreres praksis, og hvad skal lærere lære om teknologi i lærerarbejde. Pædagogisk Tidsskrift.

Spil og læring

Af Daniella Tasic Hansen, konsulent i e-læringspædagogik

eVidenCenter var i begyndelsen af april repræsenteret gennem fire medarbejdere ved festivalen Counterplay 2014. Temaet for festivalen var overordnet leg og spil, hvor oplæg og aktiviteter var placeret i tre forskellige spor: ”Playful Learning”, ”Playful Business” og ”Playful Culture”.

Vi gik til festivalen med fokus på deltagelse i sporet ”Playful Learning”. Formålet var at blive inspireret til at arbejde med leg og læring i forhold til inddragelse af it i undervisningen samt mere overordnet at få nogle forskellige perspektiver på spil og leg. Blev vores forventninger så opfyldt? Der må lyde et stort ja. Det var en veltilrettelagt festival med en engageret Mathias Poulsen i front og en række af relevante og spændende oplægsholdere. Tonen blev med det samme lagt an – der var tale om et kreativt og eksperimentalt frirum i de to dage, som festivalen varede. Det bevirkede, at der var plads til mange forskellige, skæve og interessante synsvinkler i forbindelse med det overordnede tema. Indholdet i oplæggene spændte fra konkrete praksiserfaringer til mere teoretiserende indlæg, med kobling til praksis.

Af de oplæg, som blev afholdt, vil jeg især nævne ét, som i særdeleshed var inspirerende, nemlig “Making education more meaningful - one zombie at a time” (oplægsholder Tobias Staaby, en norsk gymnasielærer). Da vi var fire af sted, var der følgeligt divergens i vores opfattelse af både indhold i og begejstring for oplæggene mv., men netop dette oplæg inspirerede os alle. Tobias brugte spillet ”TheWalking Dead” til at undervise i begreber som moral og etik. Staaby holdt et oplæg om brugen af spillet i sin undervisning med afsæt i de faglige og pædagogiske overvejelser, som han havde gjort sig omkring inddragelsen. Indholdet i oplægget var i sig selv særdeles spændende, men oplægget fik en særlig tyngde af, at han samtidig praktisk talt gennemførte en lektion med alle de tilhørende i salen. Det vil sige, at nogle af de ting han beskrev fra timerne, blev udført under selve oplægget. Der var blandt andet en af de deltagende, som stod for at manøvrere rundt i spillet ”the Walking Dead”, der blev lavet afstemninger i Kahoot (et afstemningsredskab), og han inddragede aktivt alle de deltagende.

Selve spillet er baseret på en tv-serie/et post-apokalyptisk gyserdrama, hvor omdrejningspunktet er, at jorden er blevet ”overrendt af zombier” (se mere her).  I spillet bliver spilleren udsat for forskellige dilemmaer, som han kan vælge forskellige løsninger til. Det udnyttede Staaby i sin undervisning, og han benyttede bl.a. de opstillede dilemmaer i spillet som baggrund for debat, refleksion og perspektivering i sammenhæng med de emner og problemstillinger, som faget ellers indeholdte. Det var et rigtig inspirerende oplæg, som gav stof til eftertanke i forhold til både undervisningsmetoder samt en meningsfyldt inddragelse af computerspil i undervisningen med fokus på det faglige og pædagogiske sigte – gennem leg.

På festivalen var der en række eksempler på, hvorledes en undervisning kunne forløbe med et afsæt i leg og læring med et fokus på pædagogikken og fagligheden. I den sammenhæng vil jeg også nævne Stine Melgaard Lassen og Tore Neergaard Kjellow fra Columbusskolen, som gav en fin beskrivelse af deres arbejde med inddragelse af computerspil i undervisningen. Se mere om projektet her

Da vi hos eVidenCenter arbejder med spil og læring og i flere år i samarbejde med Forlaget Matematik og Kanda har arbejdet med udviklingen af læringsspillet Runerod, var det i særdeleshed spændende at se, hvordan andre inddrager spil i undervisningen, og alt i alt var det en inspirerende festival, som gav stof til eftertanke. Forhåbentlig vil der også være et tilsvarende arrangement næste år.

Hvad gør vi med den digitale dannelse?

Af Daniella Tasic Hansen, konsulent i e-læringspædagogik

I dette indlæg vil jeg præsentere nogle konkrete bud på overvejelser, der bør tages i betragtning, når der arbejdes med begrebet i praksis i uddannelsesmæssig sammenhæng. Det gøres på baggrund af en nyligt afholdt workshop om digital dannelse på netværkskonferencen Digital læring på ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland.

Der findes forholdsvis mange definitioner af digital dannelse (se eventuelt præsentationen fra workshoppen), og de forskellige definitioner på begrebet, giver, hvis man beskuer dem samlet, udtryk for et ret nuanceret billede af, hvad digital dannelse kan indebære. Jeg er opmærksom på, at definitionerne ikke nødvendigvis er kompatible, men variationen i dem danner et spektrum af begreber, som kan være relevante at beskæftige sig med i denne sammenhæng. Det er begreber som fx kritisk sans, digital identitet, fremstilling af samt brug og genbrug af materiale, etik, ”digital literacy”, social interaktion, ”at opføre sig ordentligt”. 

Omvendt findes der dog umiddelbart ikke ret mange retningslinjer eller anvisninger til, hvordan vi i praksis kan arbejde med begrebet.  Derfor var workshoppens spørgsmål til deltagerne:

”Hvilken rolle har uddannelsessystemet ifm. digital dannelse(fx ledelses-, underviser- og elevroller)?”

”Hvordan kan vi/man inddrage digital dannelse i praksis?”

”Hvilke dele af det digitale dannelsesbegreb bør der være et særligt fokus på?”

Deltagerne i workshoppen var undervisere på de gymnasiale uddannelser eller personer, som på den ene eller anden måde var en tilknyttet uddannelsessystemet. Her er en oversigt over nogle af deres refleksioner og overvejelser:

• Eleverne bruger meget tid på at italesætte sig selv på nettet. Generelt bør der være mere fokus på ”tonen på nettet”
• Lederne på uddannelsesinstitutioner har en rolle i forhold til at formulere en strategi for digital dannelse, og hvordan den skal implementeres. 
• Etik er en flydende størrelse, så derfor er det vigtigt at få begrebet og målene formuleret. Det gælder både ift. til underviserne, men også eleverne.
• Undervisningen i digital dannelse skal være en progression, som skal gentages op i gennem uddannelsessystemet. Der bør være en kontinuerlig undervisning i digital dannelse.
• Italesættelsen af eleverne som eksperter (digitale indfødte) kan være problematisk, da eleverne ofte har mangler ifm. den digitale dannelse (især ifm. informationssøgning/kildekritik). Generelt set bør elevernes kritiske sans kvalificeres.
•  Mange undervisere tager elevernes digitale forudsætninger for givet, men oplevelsen er, at der er stor forskel på at bruge de digitale muligheder henholdsvis fagligt og privat.
•  Eleverne veksler på nettet med forskellige identiteter, og derfor mangler der en kerne, som den digitale dannelse kan være med til at italesætte.
• Dualiteten blev nævnt som et muligt omdrejningspunkt for begrebet, hvor der bliver fokuseret ligeligt på kompetencer og etik.

Ovenstående pointer er interessante og relevante i arbejdet med det digitale dannelsesbegreb i praksis, da de peger på, at der er mange forskellige vinkler til samt emner og problemstillinger, som bør inddrages, når der tales om digital dannelse. Da vi hos eVidenCenter løbende beskæftiger os med begrebet digital dannelse er alle kommentarer til, refleksioner over og erfaringer med det digitale dannelsesbegreb i praksis meget velkomne – så skriv gerne en kommentar.

I artiklen ”Digital Dannelse” kan I se nogle af de overvejelser, vi har gjort os ved eVidenCenter

Til yderligt interesserede anbefales artiklen ”Digital dannelse – et overblik” af Hans Siggaard Jensen.

Mangler lærerne it-kompetencer?

Avisen.dk skriver i dag, at eleverne mener, at deres lærere mangler kompetencer i forhold til at anvende it i undervisningen. Formanden for danske skolelever, Vera Rosenbeck, udtaler i artiklen: "Det er ikke it, der er problemet, vi får noget ud af it i undervisningen, men vi oplever en udfordring med, at underviserne ikke er godt nok uddannet til at bruge it i undervisningen."

Men hvad det er for kompetencer, eleverne mener, at lærerne mangler? Har lærerne brug for teknisk viden om, hvordan en computer startes, om hvordan man flytter en fil fra en iPad til en computer, og om hvordan man bruger funktionerne i det interaktive whiteboard? Eller har de brug for didaktisk viden om, hvornår det giver pædagogisk mening at inddrage forskellige former for it i undervisningen?

Måske har lærerne brug for begge dele. Den tekniske viden om, hvordan man bruger forskellige værktøjer og læremidler kan ikke stå alene - den pædagogiske mér-værdi ved inddragelse af it vil være minimal, hvis ikke værktøjerne inddrages i undervisningen på en måde, så de understøtter elevernes samarbejds- og kommunikationsformer. Den didaktiske viden om, i hvilke undervisningssituationer det giver mening at inddrage forskellige typer af værktøjer, er til gengæld heller ikke meget værd, uden læreren véd hvilke muligheder værktøjerne åbner for.

Hvis lærerne mangler it-kompetencer, som Vera Rosenbeck hævder, er spørgsmålet derfor, hvor deres kompetenceudvikling bør starte. Skal lærerne introduceres til en række it-værktøjer og disses tekniske funktioner og muligheder, hvorefter de kan gøre sig didaktiske overvejelser over værktøjernes anvendelighed i undervisningen? Eller bør kompetenceudviklingen tage afsæt i en nytænkning af den eksisterende undervisning, hvorefter lærerne introduceres til en række værktøjer som retter sig mod forskellige aktiviteter i deres undervisning?

Jeg tror, at valget af it-værktøjer til brug i undervisningen altid bør være funderet i didaktiske overvejelser. Selv om man kan blive inspireret og til tider imponeret af hvad forskellige nye it-værktøjer kan, er det de pædagogiske behov, der bør være styrende for hvilke it-værktøjer man anvender i sin undervisning. Starter man kompetenceudviklingen med at introducere lærerne til nogle få værktøjer, har man allerede begrænset deres didaktiske muligheder. Starter man kompetenceudviklingen med didaktikken, klæder man derimod lærerne på til selv at kunne vurdere nye it-værktøjer, og til at kunne udvælge de værktøjer, som kan bidrage positivt til deres undervisning.

Hvordan mener du, at god it-kompetenceudvikling af undervisere bør se ud?

9 postulater om iPads i undervisningen

Rundt omkring i landet eksperimenteres der i øjeblikket med tablets (især iPads) i undervisningen som erstatning for bærbare computere (laptops). Enkelte kommuner har indkøbt iPads til alle elever og lærere, mens andre går mere forsigtigt til værks og lader nogle få klasser afprøve iPads i undervisningen i et halvt år, inden beslutningen om at indkøbe iPads til alle træffes. Der findes ingen forskningsresultater, som entydigt viser, at iPads eller andre tablets understøtter elevernes læring bedre end laptops. Størstedelen af begrundelserne for at indkøbe iPads til skolerne (fremfor laptops) hviler derfor på udokumenterede postulater, som primært er funderet i tekniske eller økonomiske overvejelser – ikke pædagogiske eller didaktiske. Der er derfor god grund til at stoppe op og overveje, om tablets er den rette vej at gå, hvis man som skole skal indkøbe nyt it-udstyr.

  

Herunder følger en liste med de væsentligste af de postulater, der bruges som begrundelser for at indkøbe iPads (og ikke laptops) til brug i undervisningen. Hvert postulat er fulgt op af en eller flere faktuelle oplysninger, som belyser dets validitet. I forlængelse af listen gives en række anbefalinger til, hvilke overvejelser man bør gøre sig forud for ethvert indkøb af it-udstyr til brug i undervisningen.

9 postulater om iPads i undervisningen

1. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi den er mere mobil; den er lettere at have med og holder strøm længere.

Fakta:

De fleste ultrabooks (laptops som er underlagt krav om bl.a. lav vægt, lang batteritid, hurtig opstartstid etc.)[1] vejer max 1,5 kg. De har, som andre laptops, en bagside på skærmen, som beskytter den mod slag og stød.

De fleste ultrabooks kan holde batteri i mindst 6 timer – det er ikke helt så længe som en iPad, men længere end de fleste børn er i skole. Derudover tager det næsten 6 timer at lade den nye iPad op – hvilket er langt længere tid, end det tager at oplade en ultrabook.

 

2. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi der findes mere relevant, dansk undervisningsmateriale til den.

Fakta:

Windows og MacOS vil I løbet af ca. 6 måneder komme i versioner, som både lader dig afvikle Apps og traditionelle programmer på din laptop.

Udbuddet af webbaserede tjenester til brug i undervisningen eksploderer i disse år, og langt de fleste af dem fungerer bedst med en større skærm og brugen af tastatur og mus.

90 % af alt eksisterende dansk e-læringsmateriale er udviklet i Flash, og kan ikke afvikles på en iPad. Flash vil muligvis forsvinde fra alle mobile enheder indenfor de nærmeste år, men vil stadig kunne afvikles på laptops.

 

3. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi dens brugerflade er intuitivt designet og lettere at anvende i undervisningen.

Fakta:

Flere undersøgelser viser, at iPads og andre tablets ikke anvendes til ret mange arbejdsrelaterede opgaver. En iPad er primært designet til konsumering af forskellige typer af information, og egner sig i mindre grad til større produktion af tekst eller arbejde i eksempelvis regneark[2]. Selvom en iPad kan benyttes til produktion, vil en laptop kunne det samme – bare bedre.

Eksperter udtaler, at længere tids brug af tablets, pga. den ringe ergonomi, er usundt for bl.a. skuldre, hænder og nakke[3].

Undersøgelser viser desuden, at et flertal af elever på ungdomsuddannelser foretrækker at medbringe deres laptop til undervisningen fremfor deres iPad - selvom de ejer begge dele[4]. Den primære begrundelse fra eleverne er, at en iPad er for besværlig at skrive på.

 

4. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi den gør det lettere at kontrollere om eleverne laver irrelevante ting på skærmen under forelæsninger/tavleundervisning.

Fakta:

På en laptop kan du lukke låget - det kan du ikke på en iPad.

 

5. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi den er langt hurtigere til at starte op fra dvale.

Fakta:

En ultrabook starter op fra dvale på max 7 sekunder[5]. Det er næsten lige så hurtigt som en iPad.

 

6. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi den er lettere at koble til projektorer etc.

Fakta:

En iPad kræver omformer til både VGA og HDMI for at kunne forbindes til projektorer og smartboards. Det gør en laptop ikke.

 

7. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi du bedre kan sikre opnåelse af kravene i Fælles Mål med den.

Fakta:

En iPad er primært designet til at konsumere information, ikke til at producere den. En laptop er derimod designet til både konsumering og produktion.

I forhold til at understøtte produktion og formidling samt kommunikation, videndeling og samarbejde (2 af de 4 overordnede temaer i faghæfte 48)[6], giver det en række begrænsninger at anvende en iPad i undervisningen i stedet for en laptop.

Også i forhold til at søge informationer i danske og internationale artikelsamlinger, er en laptop at foretrække fremfor en iPad. En iPad kan i mange tilfælde ikke vise søgefunktionerne korrekt på disse hjemmesider, og de apps som findes til de forskellige artikelsamlinger giver ikke de samme muligheder for at filtrere søgningen som hjemmesidernes søgefunktioner.

 

8. En iPad understøtter 1:1 undervisning bedre end en laptop.

Fakta:

En iPad understøtter pg.a. dens fokus på konsumering af information primært en instruktivistisk 1:1 undervisningsform, og kun i mindre grad en konstruktivistisk og en socialkonstruktivistisk 1:1 undervisningsform. Størstedelen af de nye webbaserede kollaborative samarbejdsværktøjer, som egner sig til brug i 1:1 undervisning (fx Google Docs, Live Skydrive, Hackpad, Wikispaces, Blogger etc.), fungerer langt bedre på en laptop end på en iPad.

 

9. En iPad er billigere end en laptop.

Fakta:

En ultrabook koster fra ca. 6.000,- kr, mens den billigste iPad koster 3.700,- kr. Oven i iPad’ens pris skal dog lægges evt. ekstraudstyr som tastatur, adaptere etc. Der findes endvidere langt mere gratis tilgængeligt læringsmateriale til laptops end til iPads. I sidste ende er en iPad altså ikke nødvendigvis den billigste løsning.

5 anbefalinger til skoler ved indkøb af it-udstyr

I nogle tilfælde kan iPads eller andre tablets være den rette løsning - en tablet kan, som det ses ovenfor, ikke erstatte en laptop, men den kan være et godt supplement, fx i form af et klassesæt til indskolingsklasserne.

Inden man indkøber iPads eller andet nyt it-udstyr til undervisningen, bør man gøre sig en række overvejelser over, hvorvidt it-udstyret kan understøtte den ønskede pædagogik og didaktik, og hvorvidt det rent faktisk kan støtte elevernes læring. Herunder gives et bud på nogle af de overvejelser man bør gøre sig.

 

1. Overvej, hvilket læringssyn I ønsker skal ligge til grund for undervisningen på jeres skole

• Er læring en social eller en individuel proces?
• Forudsætter læring aktivitet og produktion hos den lærende, eller er den lærende at opfatte som en passiv modtager af viden?
• Hvilket udstyr understøtter bedst det læringssyn, I ønsker skal dominere på jeres skole?

 

2. Overvej, hvad undervisningens formål og læringsmål er, hvem målgruppen er, og på hvilke måder I ønsker at organisere undervisningen

• Hvilket udstyr understøtter bedst undervisningens formål?
• Hvilket udstyr får målgruppen i det lange løb mest ud af at anvende? Hvad vil de komme til at anvende i deres videre uddannelsesforløb og på arbejdsmarkedet?
• Hvilket udstyr understøtter bedst flest af de organiseringsformer, I vil anvende?

 

3. Overvej, hvilken pædagogisk mer-værdi it-udstyret giver undervisningen

• Hvordan gør it-udstyret undervisningen bedre?
• Hvilke nye pædagogiske og didaktiske muligheder giver it-udstyret?
• Er det valgte it-udstyr det, der giver flest pædagogiske og didaktiske muligheder, eller findes der et alternativ, som er bedre?

 

4. Undersøg, hvilket it-udstyr eleverne foretrækker

•  Alle elever siger ja tak til nyt it-udstyr – men af hvilke grunde?
• Hvilket udstyr foretrækker eleverne at arbejde og lære med?

 

5. Følg ethvert indkøb af it-udstyr til brug i undervisningen op med pædagogiske og didaktiske kurser for underviserne

• Hvilke nye didaktiske og pædagogiske muligheder giver it-udstyret underviserne?
• Hvordan påvirker it-udstyret undervisningens didaktiske struktur?

---

[1] Også Macbook Air og Chromebooks lever i store træk op til disse krav. http://en.wikipedia.org/wiki/Ultrabook

[2] http://www.theatlantic.com/technology/archive/2011/05/how-people-really-use-the-ipad/238945/

[3] http://www.computerworld.dk/art/213193/derfor-er-din-tablet-pc-en-ergonomisk-katastrofe

[4] http://evidencenter.blogspot.com/2012/03/skal-man-satse-pa-tablets-eller-brbare.html

[5] http://en.wikipedia.org/wiki/Ultrabook

[6] Produktion og formidling samt kommunikation, videndeling og samarbejde løses i de fleste tilfælde bedre med en laptop end med en iPad: http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2010/Faelles-Maal-2009-It-og-mediekompetencer-i-folkeskolen

Kortlægning af fjernundervisning

eVidenCenter har netop udgivet rapporten "Kortlægning af fjernundervisning". Rapporten præsenterer resultaterne af en undersøgelse, som har haft til hensigt at beskrive i hvilket omfang og i hvilken form, der udbydes fjernundervisning/netbaseret undervisning på danske professionsbachelor-, diplom-, akademi- og erhvervsakademiuddannelser.

Det fremgår af rapporten, at de væsentligste udfordringer i forbindelse med fjernundervisning er:

• Undervisernes og de studerendes motivation for undervisningsformen
• Undervisernes pædagogiske kompetencer
• Aktivering af de studerende i fjernundervisningen

Rapporten peger på nogle mulige tiltag, som kan bidrage til at imødegå disse udfordringer, heriblandt en tydelig opbakning fra ledelsen, et fokus på udvikling af undervisernes kendskab til mulighederne i netbaseret undervisning og en afklaring af forventningerne til de studerende forud for opstarten på forløb.

Undersøgelsen har haft fokus på uddannelsesledernes erfaringer med fjernundervisningen, og det kunne i forlængelse af den være spændende at høre hvilke udfordringer undervisere, som arbejder med fjernundervisning, møder, og hvilke metoder de anvender for at imødegå udfordringerne.

Har du erfaringer som fjernunderviser, så fortæl os hvilke udfordringer du ser som de største, og kom gerne med bud på hvordan de kan imødegås.

Hvad skal computeren i skoletasken bruges til?

Det spørgsmål stiller uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang i en artikel i Politiken den 5. januar. Han fremhæver i artiklen to kommuner; Varde og Odder. De to kommuner satser meget forskelligt i forhold til at få it ind i undervisningen. I Varde ønsker man at eleverne selv medbringer bærbare computere eller tablets til undervisningen, og man vil så bruge kommunens penge på indkøb af programmer og et hurtigt og stabilt netværk på kommunens skoler, mens man i Odder har investeret i iPads til samtlige lærere og elever.

Som Fuglsang selv nævner, kan det diskuteres hvorvidt det er en god idé, at bede eleverne om at medbringe deres egen computer til undervisningen - ikke kun fordi det som loven er nu vil være ulovligt at bede dem om det, men også fordi man må overveje, hvorvidt det teknisk er holdbart at anvende mange forskellige platforme i undervisningen. Hvad sker der, hvis halvdelen af klassen sidder med Microsofts platform, og den anden halvdel fordeler sig på Apples platform og Open Source platforme? Allerede i forbindelse med undersøgelsen It i skolen fra 2009, var der tydelige indikatorer på, at kompabilitet mellem forskellige platforme og forskellige læringsprogrammer og videndelingsplatforme, er en barriere for en vellykket integration af it i skolen.

Men er det så den vej Odder Kommune går, der er den rigtige? Skal kommunen ovenfra beslutte, hvilken platform lærere og elever skal bruge? For nogle lærere vil en sådan beslutning muligvis blive opfattet som en indsnævring af deres metodefrihed. På den anden side slipper lærerne måske i højere grad for, at udstyret ikke virker - der er trods alt kun én platform, der skal vedligeholdes. Også deling af materialer og viden mellem lærerne bliver lettere, når det hele kører på den samme tekniske platform.

Uanset hvilken vej man vælger at gå, er lærernes evne og vilje til at anvende it i undervisningen det vigtigste element i forhold til at sikre en vellykket integration af it. Derfor er det i mine øjne et problem, at hverken Varde eller Odder kommune satser på den praksisnære efteruddannelse af lærerne. It bliver givet som et svar fra kommunen, enten i form af iPads eller hurtigere netværk, men hvis lærerne ikke kan se hvad det er for et spørgsmål udstyret gives som svar på, vil de ikke kunne se relevansen af det, og det vil ende med ikke at blive brugt. Det er sket før, og det vil efter al sandsynlighed ske igen - både i Varde og i Odder.

Spil og læring

Inddragelsen af e-læring i undervisningen kan have mange fordele og potentialer, og der findes en række af it-baserede redskaber og materialer, som kan inddrages med et pædagogisk og fagligt sigte i undervisningsmæssige sammenhænge.

Et af potentialerne ved e-læring kan bl.a. være at inddrage computerspil/læringsspil til at understøtte eller supplere undervisningen, og i denne sammenhæng skal særligt differentieringsperspektivet fremhæves. Spillene kan tilbyde en mulighed for at aktivere elevgruppen på en anden måde en ved fx tavleundervisning, og eleverne kan få mulighed for selv at eksperimentere med forskellige problemstillinger og emner. Derudover kan inddragelsen af læringsspil også bidrage til at aktivere målgrupper, som ikke aktiveres/motiveres ved mere traditionelle former for undervisningsmetoder.

”Computerspil er i stand til at formidle en særlig læringsoplevelse i kraft af deres integrering af forskellige medier: tekst, film, lyd og billeder. De giver mediet mulighed for differentieret læring og individuel tilgang til stoffet.” (Egenfeldt-Nielsen,2003:1).

Dette indlæg advokerer ikke for at læringsspil kan bidrage til en udvikling af alle de uddannelsesmæssige kompetencer, som elever og studerende skal tilegne sig i uddannelsessystemet eller at spillene nødvendigvis kan stå alene i en undervisningsmæssig sammenhæng, men spillene har potentiale til at bidrage til undervisningen (til fx at understøtte inklusion af særlige målgrupper, tilegnelse af faglige færdigheder samt undervisningsdifferentiering).

Af danske læringsspil kan bl.a. nævnes: ABCity – (http://www.abcity.dk/) , Global Conflict: Palestine, Magtens Sejl (http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/magtens-segl-1/), Pixeline (http://www.kreagames.dk/pixeline/), Saxos rejse (http://saxosrejse.dk/) og Monsterfactory (http://www.ventures.dk/monsterfactory/).

Til interesserede i læringsspil kan man på hjemmesiden www.spilundervisning.dk finde materiale omkring inddragelsen af spil i undervisningen. Der er blandt andet en liste, som indeholder nogle fine overvejelser omkring, hvorfor computerspil med fordel kan inddrages i undervisningen, og man kan også finde eksempler på spil, som kan bruges i undervisningsmæssigt øjemed.
Til inspiration kan ”Hvordan underviser man med computerspil?” (http://design.emu.dk/artikler/0949-computerspil.html ) også med fordel læses.

Vi vil meget gerne høre om erfaringer med inddragelsen af læringsspil i undervisningen, og jeg opfordrer hermed de af jer, som har erfaring med brugen af læringsspil i undervisningen, til at skrive et indlæg her på bloggen :)