Rundt om den netbaserede uddannelse

Netværket for netbaserede uddannelser i UCC, UC Syd og VIA UC afholdt i går konference om de funktioner, der ligger til grund for det at udbyde en netbaseret uddannelse.

Konferencen blev indledt med et spændende oplæg af Peter Olaf Looms, direkte fra Hong Kong.

Oplægget tog fat i to overordnede spørgsmål: Hvad vil vi med de netbaserede uddannelser, og hvilke teknologier skal vi anvende? Looms argumenterede for, at man som uddannelsesinstitution må gøre sig klart, om man udbyder en netbaseret uddannelse udelukkende af økonomiske hensyn, eller om man også tror på, at de studerende får 'noget mere' ud af at være tilstede på nettet. En af hans pointer var, at den asynkrone virtuelle undervisning ikke kan stå alene i en dansk kontekst, idet den kun giver meget lidt plads til refleksion hos de lærende. Han plæderede derfor for brug af blended learning.
Hvis du har QuickTime installeret på din computer, kan du se og høre oplægget her.
Du navigerer ved hjælp af piletasterne.

Efter oplægget var der seks workshops. Ester Gregersen, lektor ved pædagoguddannelsen, UCC, stod for en workshop om 'hullerne i og imellem konferencerne på nettet'. I workshoppen blev diskussionen omkring behovet for at krydre netuddannelsen med tilstedeværelsesundervisning udbygget. Gregersen argumenterede for, at de studerendes behov for at danne relationer til medstuderende og underviseren ikke indfries i rene netbaserede forløb. Fra flere af deltagerne i workshoppen var der dog protester, og argumentationen gik bl.a. på, at et krav om tilstedeværelsesseminarer på netbaserede uddannelser griber ind i den fleksibilitet, som er medvirkende til at mange studerende vælger de netbaserede uddannelser fremfor de ordinære uddannelser.

I en anden workshop præsenterede Ulrik Andersen, uddannelsesleder ved pædagoguddannelsen Midt-Vest, VIA UC, nogle af de potentialer og kritiske faktorer, som den netbaserede uddannelse kan medføre. Bl.a. pegede han på potentialer i forbindelse med, at undervisere som både underviser på de netbaserede uddannelser og på de ordinære uddannelser, kan bruge mange af de værktøjer de anvender på de netbaserede uddannelser i forbindelse med tilstedeværelsesundervisningen. Det kunne fx være i forbindelse med struktureringen af de studerendes selvstudietid, vejledningen eller i forhold til en øget fleksibilitet i undervisernes arbejdstid. Af kritiske faktorer nævnte han bl.a., at der opleves et stort frafald på de netbaserede uddannelser, sammenlignet med de ordinære. Bl.a. mente han, at det at en høj grad af skriftlighed er en forudsætning for at deltage på en netbaseret uddannelse, kan være med til at ekskludere nogle studerende fra studiefællesskabet.

Konferencen rejste en lang række spørgsmål, som fortjener at blive undersøgt og diskuteret: Kan man sikre en fornuftig relationsdannelse mellem de studerende og mellem underviseren og de studerende, uden at indlægge et antal tilstedeværelsesseminarer i de netbaserede forløb? Kan man, ved at anvende fx sociale medier, sikre at de de studerende lærer hinanden at kende i en sådan grad, at de føler sig forpligtede på hinandens læring? Eller ligger der noget unikt i det fysiske møde, som ingen teknologi kan mediere? Kan skriftligheden i de netbaserede uddannelser erstattes af noget andet?

Giv gerne din mening til kende.

Konference: Professionsuddannelser 2.0

Af Jakob Neergaard Hausted, CELM.

Den 27. oktober var CELM repræsenteret af Jakob Neergaard Hausted ved konferencen Professionsuddannelse 2.0. Konferencen blev afholdt af det nationale videncenter for læremidler, læremiddel.dk. Baggrunden var afslutningen på et 2-årigt udviklingsprojekt med titlen Professionsuddannelser og læremidler. Her har undervisere og studerende ’eksperimenteret med nye læremidler med det formål at udforske, hvordan læremidlerne kan bidrage til udvikling af nye læringsmiljøer, nye undervisnings-, studie- samt praktikformer og hermed bidrage til faglig og fagdidaktisk udvikling’. Konferencebidragene var en blanding af konkrete erfaringer, vidensbidrag fra de enkelte udviklingsprojekter samt uddannelsespolitiske, sociologiske og idéhistoriske perspektiveringer til nye eller digitaliserede undervisningsformer. Fælles for udviklingsprojekterne er, at de empirisk har taget udgangspunkt i enten læreruddannelsen eller sygeplejerskeuddannelsen. Forskellige power points tilknyttet oplæggene kan findes på læremiddel.dk.

I ’Koblede kontekster’ har Sven Gergen og Dorthe Carlsen i to projekter undersøgt, hvordan lærerstuderende og undervisere har gjort brug af bloggen som kobling mellem praktik og undervisning på lærerseminariet (UCSJ).  Samlet viser undersøgelsen, at der er stor forskel på, hvor meget studerende bruger blogfunktionen i deres praktik. Mange studerende opfattede i det ene projekt bloggen som endnu en arbejdsopgave i praktikken, og blogaktiviteten var derfor minimal. Omvendt viser undersøgelsens andet projekt, at så snart bloggen gøres til et lukket site, så stiger de studerendes blogaktiviteter, refleksioner og sparring vedrørende praksis og teori.

Rikke Christoffersen har også undersøgt læreruddannelsen, men med fokus på hvordan studerende selv kan udvikle didaktiske websites med henblik på danskundervisning i deres praktik. Denne undersøgelse viser modsat førstnævnte undersøgelse en høj grad af aktivitet blandt de studerende, hvilket peger mod, at jo mere de studerende bruger teknologien som et didaktisk redskab til udvikling af læremidler, desto mere stiger deres aktiviteter i forhold til teknologien også. 

I projekt ’Casedidaktik’ har Peter Brodersen og Jens Aage Poulsen undersøgt de didaktiske muligheder i inddragelse af ’den eksemplariske case’ i sygeplejestuderendes læreproces, ved at de studerende selv udvikler eksemplariske cases ud fra oplevelser i deres praktikforløb. Oplægget rummede få konkrete eksempler og adskilte sig fra de andre oplæg ved ikke at fokusere på digitale teknologier. I hvilket format, studerende skal arbejde med casen, er derfor åbent for underviseres didaktiske overvejelser. Oplægsholderne pointerede dog, at arbejdet med ’den eksemplariske case’ er lettere at integrere i sygeplejerskeuddannelsen end i læreruddannelsen, da læreruddannelsens praktik er meget kontekstafhængig, hvormed mulighederne for at udvikle en ’eksemplarisk’ case er mindre. Dette kan diskuteres, da den danske sundhedssektor og den enkelte patient så sandelig også må siges at være kontekstafhængig. Desuden har uddannelsesantropologien de sidste 50-60 år har produceret et hav af cases (se bl.a. Spindler & Spindler: 2000, 1982), der med fordel kan inddrages og bruges som inspiration i forhold til lærerstuderendes cases.

Line Zimmer Rasmussen viste tilhørerne, hvordan sygeplejestuderende i dag har adgang til et læringsmiljø i form af et virtuelt sengeafsnit på et hospital i onlineverdenen Second Life. Studerende bruger i høj grad rummet til at opøve kompetencer i forhold til diverse arbejdsprocedurer ved behandlinger af patienter. I lighed med en pilots arbejde i en flysimulator er det virtuelle sengeafsnit en simuleret virkelighed, der giver mulighed for, at den studerende kan lære af sine negative erfaringer uden helbredsmæssige omkostninger for ’patienten’. Som en tilhører pointerede, kan det i en simuleret virkelighed netop give mening ’at lære at slå ihjel for ikke at slå ihjel’. Det kan i dette perspektiv være en god idé at lade de studerende gøre negative erfaringer, da det er ’gratis’ i dette miljø.

Konferencens samlede vidensbidrag viser, at der foregår mange forskellige forsøg med inddragelse af bl.a. it i udviklingen af professionsuddannelsernes didaktikker og læremidler. Der er ligeledes mange forskellige perspektiver forbundet med udviklingen af it-didaktikker i uddannelserne, herunder hvilken plads digitale teknologier skal have i de studerendes uddannelsesforløb og læring.  I et antropologisk perspektiv foregår der altid læring (tilsigtet som utilsigtet) i en given social kontekst, uanset hvilken teknologi der bruges. Og når ’gamle’ teknologier skiftes ud med ’nye’, er det derfor relevant at spørge, hvilke former for læring der er professionsuddannelsernes pædagogiske sigte.   

Mobiltelefonen som deltageraktiverende middel i undervisningen

Mobiltelefoner og smartphones benyttes i dag i større stil i undervisningen, hvor elever og studerende med enten lånte eller egne mobiler kan lære uafhængigt af tid og sted.

Dette være sig via QR-koder, hvor de lærende uden for skolen kan arbejde med opgaver ved at scanne dem med mobilen, det kan være ved brug af mobilens indbyggede gps, det kan være som dokumentations-middel, når der fx skal interviewes uden for skolen.

Fælles for mange af disse forløb er, at de sker uden for klassen – de lærende er på egen hånd og har mobilen med som hjælpemiddel, dokumentations-middel og kommunikationsmiddel.

Der ligger dog også en anden mulighed for at benytte mobilen, hvor læringen ikke er uafhængig af tid og sted – nemlig når den benyttes i klasseunderundervisningen, som et hjælpemiddel for underviseren at sikre at alle lærende er med, forstår det faglige indhold og som igangsætter af faglige diskussioner.

Dette gøres ved at benytte mobiltelefonen som en clicker – et elektronisk afstemningsapparat. En del skoler har investeret i klassesæt med clickers, men mange skoler står stadig uden. Disse skoler kan med fordel drage nytte af, at stort set alle lærende fra 10 års alderen er udstyret med en mobiltelefon, som kan benyttes på lige fod som indkøbte clickers.

Mobilafstemninger kan overordnet set benyttes på tre forskellige måder:

• Ja/Nej eller for/imod afstemninger, hvor klassen tager stilling til et spørgsmål om fx dødsstraf. Afstemningen er anonym og giver mulighed for efterfølgende diskussion i klassen om resultatet.
• Multiple choice afstemninger, hvor underviseren stiller et fagligt spørgsmål, der besvares anonymt af alle i klassen. Dette giver underviseren en mulighed for at se, om alle ”er med”. Det er samtidig en mulighed for at igangsætte faglige diskussioner, ved at bede de lærende at diskutere løsningen med sidemanden inden der svares.
• Åbne spørgsmål, hvor den lærende sender et fritekst-svar til tavlen.
  

Brugen af mobilafstemninger i klassen sikrer en højere deltageraktivitet blandt de lærende, idet ALLE deltager, også de stille piger kan her byde ind. Når de lærende har sendt deres besvarelser af sted, kan klassen tage en diskussion om de forskellige svarmuligheder og de lærende har mulighed forsvare deres valg.

Det findes gratis programmer på nettet som er meget lette at benytte. Fx Polleverywhere.com, hvor underviseren opretter spørgsmålet, og hver svarmulighed får en kode, som de lærende sender deres kode til. Herefter kan underviseren vise histogrammet for besvarelsen på enten PP eller en interaktiv tavle.

Få flere ideer til at komme i gang med mobil e-læring i eVidenCenterets ”Vejledning i mobil e-læring”.

Læs og lær, hvordan man kommer i gang med at lave mobilafstemninger med polleverywhere i e-læringsmodulet "Mobilafstemninger og deltageraktivering".

Har du eksempler på brug af mobiltelefoner fra din undervisning?

Didaktik, pædagogik og udvikling

På dette års Uddannelsesforum talte Undervisningsminister Christine Antorini om, hvordan indsatsen for at udbrede anvendelsen af it og e-læring skal finde sted. Bl.a. havde hun fokus på, hvodan it kan bruges til at "ramme" flere af eleverne positivt. Overfor folkeskolen.dk udtalte hun  efter åbningstalen, at det fremover vil være didaktikken, pædagogikken og udviklingen, der skal have prioritet, når det handler om at udbrede anvendelsen af it.

Hos eVidenCenter er det vores erfaring, at anvendelsen af it i undervisningen stiller krav om fornyede didaktiske og pædagogiske overvejelser. Naturligvis er der også tekniske forhold, som kan begrænse muligheden for at anvende it, men flere rapporter peger på, at udfordringen i fremtiden ligger i, hvordan underviserne kan anvende it-redskaberne og de digitale materialer så de giver en pædagogisk mér-værdi. Derfor mener vi også, at en satsning på kompetenceudvikling af lærerne er et helt centralt indsatsområde. Erfaringer fra EVA's 2009 undersøgelse "It i folkeskolen" gjorde det tydeligt, at underviserne kun får et meget ringe udbytte af dags- eller ugelange kurser som er lagt på kursuscentre væk fra skolerne. Istedet ønsker lærerne praksisnære kursusforløb, hvor de kan afprøve deres nye viden i deres egen undervisningspraksis.

eVidenCenters kurser i e-læringspædagogik er et bud på, hvordan en sådan praksisnær og fleksibel kompetenceudvikling kan se ud. I kombination med værktøjer som Den e-Didaktiske Overvejelsesmodel kan de støtte underviserne i at prioritere didaktikken, pædagogikken og udviklingen af deres egen undervisningspraksis - og understøtte udbredelsen af den pædagogiske brug af it i undervisningen.

E-læring - teknik eller kompetencer?

EVA har netop udgivet en rapport, som afdækker udbredelsen af e-læring (her forstået som netbaseret læring) og blended learning på videre- og efteruddannelsesområdet. Af rapporten fremgår det bl.a., at det ikke længere er mangel på udstyr eller tekniske problemer der afholder undervisere og institutioner fra at anvende e-læring og blended learning - nærmere er det underviseres og elevers manglende kendskab til de værktøjer de har til rådighed, der begrænser udbyttet af at anvende de digitale medier.

Rapportens konklusioner dækker over et faktum, som kan siges at gå på tværs af alle uddannelser: Uanset hvor mange elektroniske tavler, iPads og bærbare computere der indkøbes, uanset hvor mange programmer der udvikles og uanset hvor høje idealer uddannelsesinstitutionerne har for anvendelsen af e-læring og blended learning, vil e-læring og blended learning kun kunne give et højere læringsudbytte, hvis underviserne er motiverede for at anvende værktøjerne, og har de kompetencer der kræves, for at de kan anvende værktøjerne som en integreret del af undervisningen - hvad enten den er organiseret som ren netbaseret, som blended learning eller som klassisk tilstedeværelsesundervisning.

Derfor bør ethvert indkøb af udstyr følges op af efteruddannelse af underviserne - ikke kun teknisk efteruddannelse, som gør underviserne i stand til at anvende udstyrets funktioner, men også pædagogisk efteruddannelse, som gør underviserne i stand til at anvende udstyret hensigtsmæssigt og på nye, innovative måder. Ellers risikerer man, at underviserne hurtigt mister motivationen for at anvende udstyret, og at de, der fortsætter med at anvende det, ikke udnytter dets potentialer fuldt ud.

E-læring må derfor ses som en kombination af teknik og kompetencer. Dyrt indkøbt udstyr får først pædagogisk værdi, når underviserne kan anvende det på en hensigtsmæssig måde.

De Nationale Test – en erhvervsskoles bekendelser ved projektets afslutning

31. august 2011 var en skelsættende dag for uddannelsessystemet, selvom den druknede i den aktuelle valgkamp. I en lille intim reception mødtes parterne bag De Nationale Test for at afslutte projektet efter 5 år.
Århus Købmandsskole og dets videncenter @ventures var deltager i receptionen, fordi skolen i projektet løste en af de største teknologiske udfordringer nogensinde på uddannelsesområdet.
Man kan så spørge, hvordan det kan være, at indførelse af digitale test i folkeskolen baseres på kompetencer på en erhvervsskole?
Svaret er, at erhvervsskolerne i dag er kendetegnet ved innovation og pædagogisk nytænkning.
Historien begyndte i 2006, hvor @ventures for undervisningsministeriet gennemførte den første digitale afgangsprøve i Danmarkshistorien, hvor 36.000 elever i fysik/kemi og biologi fik karakteren straks efter besvarelse af sidste opgave.
Men De Nationale Test skulle kunne noget mere. Som den første i verden skulle testen være adaptiv – dvs. testforløb hvor opgavernes sværhed tilpasser sig elevens dygtighed efterhånden, som eleven bliver præsenteret for opgaverne.
Det viste sig at være en større udfordring, end nogen havde forestillet sig. Og det gav både teknologiske knubs og dårlige brugeroplevelser i starten.
Men det hele endte godt, og projektet afsluttedes med en succesfuld gennemførelse af mere end 2 mio. test.
Nu har vi så solgt testsystemet til UNI-C, så de kan fortsætte De Nationale Test. Og guderne skal vide, at vi hverken i projektet eller ved salget er blevet forgyldt.
Men vi har sikret testsystemets videre udvikling. Og vi har sikret, at testsystemet kan danne grundlag for spredning af de pædagogiske muligheder. Og vi har sikret udnyttelse af effektiviseringspotentialet ved anvendelse af digitale test i hele uddannelsessystemet.
I øjeblikket diskuterer politikerne, om De Nationale Test skal offentliggøres med henblik på at rangordne skolerne.
Men der er et langt mere indlysende potentiale, som det ligger lige for at udnytte:
Digitale test er et pædagogisk redskab, som rigtigt anvendt styrker lærerens mulighed for indsigt i den enkelte elevs viden og færdigheder og dermed lærerens mulighed for at tilrettelægge undervisningen, så både de dygtige og de mindre dygtige får udfordringer, der løfter elevernes kompetencer. Det er det, der hedder differentiering, og det er det uddannelsessystemet kæmper for at få i gang i disse år.
Det er en pædagogisk udfordring, men vi har erfaringerne, kompetencerne og et driftsmodent testsystem. Og når der samtidig er et kæmpe effektiviseringspotentiale ved anvendelse af digitale test, så er det hele jo alligevel ikke så ringe endda!
Tillykke med De Nationale Test!

Fremtidens skole

Sir Ken Robinson og Joel Klein var forleden inviteret til at diskutere fremtidens skole i The Economist. Én af de ting, som de begge mener vil blive og bør være en del af fremtidens skole er, at både curriculum, undervisningsmaterialerne, undervisningens metode og eksamensformen tilpasses den enkelte elev.

Ifølge de to eksperter er der i nutidens skole for lidt fokus på at engagere den enkelte elev og fange dennes nysgerrighed, og for meget fokus på at indrette skolen efter de mål samfundet har for eleverne.

It og e-læring kan bidrage til den personaliserede undervisning, som de to efterspørger. Joel Klein henviser bl.a. til The School of One, hvor teknologi udnyttes til at give den enkelte elev netop den undervisning som han/hun har behov for, for at lære bedst muligt. Også skolen Quest to Learn, som er bygget op omkring spil-teori, udnytter teknologien.

Du kan se diskussionen her:

Danske elever er for dårlige til digital læsning

I Berlingske kunne man forleden læse, at de danske skoleelever halter bagefter skoleelever i andre OECD-lande, når det kommer til at læse på skærm og søge informationer på internettet. Professor ved DPU og ansvarlig for den danske deltagelse i PISA-testene, Niels Egelund, har ikke umiddelbart en forklaring på, hvorfor danske skoleelever ligger under OECD-gennemsnittet. Når man sammenholder resultaterne med det faktum, at Danmark er blandt de tre OECD-lande hvor flest skoleelever har adgang til computere i skolen og i hjemmet, virker det da også mækeligt, at Danmark ligger på en 13. plads indenfor digital læsning. Niels Egelund efterlyser en mere målrettet brug af it i undervisningen, og Regeringen og KL indgik den 4. juni en aftale om at bruge 500 mio. på bl.a. at;

• Bidrage til at udvikle markedet for digitale læremidler, herunder stimulere et stort udbud af kvalitetsprodukter.
• Understøtte effektive distributionskanaler som sikrer en let og overskuelige adgang til digitale læremidler, herunder give adgang til digitale læringsmål.
• Medvirke til at erfaringer fra forsøgs- og forskningsprojekter udbredes, herunder yde begrænset støtte til demonstrationsskoler, så udviklingen af it-baserede læringsformer fokuseres på områder og i fag, hvor effekten er størst.

I forbindelse med ITIF-indsatsen, blev der også fokuseret på udvikling af digitale læremidler. En del af de læremidler, der blev udviklet i ITIF-regi, bliver i dag kun anvendt i meget lille grad på skolerne. Spørgsmålet er, om 500 mio til udvikling af digitale læremidler kan løfte elevernes evne til at læse på skærm og søge informationer på internettet.

15-årige Vera Rosenbeck, som er formand for Danske Skoleelever, citeres i artiklen i Berlingske: "Vi får meget lidt undervisning i at færdes i digitale medier. Det er rigtig ærgerligt, for de fleste skoler har udstyret, men når lærerne ikke bliver undervist i det, hvordan skal de så undervise os i det?"

Måske er det ikke nogen dårlig idé også at fokusere på efteruddannelse af lærerne, hvis man vil løfte elevernes digitale læse-kompetencer?

Personaliseringen af internettet

For få dage siden udkom en rapport fra FN, som fastslår at adgang til internettet er en menneskerettighed. I rapporten beskrives nogle af de goder udbredelsen af internettet har bragt med sig, og der står bl.a.:

"...by enabling individuals to exchange information and ideas instantaneously and inexpensively across national borders, the Internet allows access to information and knowledge that was previously unattainable. This, in turn, contributes to the discovery of the truth and progress of society as a whole." (side 7).

Nu stiller den amerikanske debattør Eli Pariser imidlertid spørgsmålstegn ved, hvor frit informationerne egentlig flyder på internettet.  Det gør han bl.a. på sin blog Thefilterbubble. Begrebet "The filter bubble" dækker over det fænomen, at flere af internettets største aktører, heriblandt Google, Amazon og Facebook, i større og større grad forsøger at personalisere og tilpasse internettets indhold til den enkelte brugers interesser. Ved hjælp af en række algoritmer tilpasser de søgeresultaterne efter hvad de mener den enkelte kunne være interesseret i.

I mange sammenhænge hilses disse tiltag velkomne, fordi de hjælper brugeren med at overskue og organisere den enorme mængde af information, som internettet stiller til rådighed. Pariser opponerer mod denne tankegang. Han mener, at personaliseringen af internettet ved hjælp af algoritmer indskrænker den demokratiske horisont hos internettets brugere:

"What's in your filter bubble depends on who you are and it depends on what you do you, but the thing is that you don't decide what gets in...and more importantly you don't actually see what gets edited out." (The Huffington Post)

Vi placeres ifølge Pariser i en boble, hvor kun de informationer der ligger allernærmest vores interessefelt præsenteres for os.

Spørgsmålet er, om internettet også i fremtiden vil være det redskab som FN mener "kontribuerer til erkendelse af sandheden", eller om personaliseringen af det vil underminere muligheden for den demokratiske samtale mellem modsatrettede synspunkter, som af mange anses som værende forudsætningen for samfundets positive udvikling.

Tablets i undervisningen - en gevinst for læringen?

Odder Kommune vil i løbet af de næste tre år bruge godt 8 mio. kr. på indkøb af tablet-computere til kommunens lærere og skole-elever. Odder Kommune er den første kommune i Europa, som udleverer tablets til alle skole-eleverne, og udvalgsformand Lars Grønlund har høje forventninger til effekten af tablet-computerne:

"Det får fantastisk stor betydning for det pædagogiske arbejde, det vil gøre eleverne i stand til at agere i fremtidens videnssamfund, og det vil udvikle både den enkelte elev og fællesskabet."

 Der er intet i vejen med at have høje forventninger, og det er i mine øjne også et særdeles spændende initiativ at give hver enkelt elev den samme tekniske platform. Jeppe Bundsgaard, lektor ved DPU, mener dog at initiativet er baseret på drømme, og ikke på egentlig viden om hvorvidt det virker befordrende for læringen at anvende tablets:

"Hvor ved Lars Grønlund og hans kolleger fra, at tavle-pc'er vil udløse disse vidunderlige gevinster? Ingen steder. Det må være noget de har siddet i deres tværpolitiske arbejdsgruppe og fantaseret sig til. Fantasier er dejlige; men dyre, det kan de også være. 8 millioner koster denne fremtidsfantasi."

Bundsgaard henviser til, at den senest hypede teknologi, de interaktive whiteboards, står ubenyttede hen i mange klasseværelser. Hans spørgsmål er, hvorfor man ikke i kommunerne fokuserer på at implementere den allerede forhåndenværende teknologi, fremfor at indkøbe det han kalder "et supersjovt legetøj og en rigtig fin lille spillekonsol for eleverne".

Spørgsmålet er så, om tablets kun er et legetøj, eller om de egentlig kan fungere som et arbejdsredskab.

Hos Mashable.com argumenterer Vineet Madan for, at tablets kan bidrage yderst positivt til undervisning og læring. Han mener, at tablet-computerne passer perfekt ind i elevernes måde at arbejde og lære på.

TheAtlantic.com har undersøgt hvordan ejere af Apples iPad anvender tablet-computeren. En af de ting som viser sig er, at iPad-ejerne primært bruger den til at surfe på nettet og som e-bogs-læser. "Personal computing", som bl.a. dækker over kommunikation i form af e-mails etc. foregår for iPad-ejerne i langt højere grad på andre platforme, såsom laptops og desktops:

En stor del af skylden for dette kan man nok tilskrive tablet-computernes mangel på tastaturer - selvom det er meget intuitivt at navigere ved hjælp af en trykfølsom skærm, er det ikke nødvendigvis den mest effektive metode til tekst-input.

Hvad mener du - er tablets en del af fremtiden for den danske folkeskole, eller er det kun et hypet "legetøj", som ikke bidrager positivt til undervisningen og læringen?

EVAs status for it i undervisningen

Danmarks Evalueringsinstitut har opsamlet resultaterne af deres undersøgelser af brugen af it i undervisningen i 9 fakta. Nogle vil nikke genkendende til de 9 fakta, mens andre muligvis vil blive overraskede over, hvordan det egentlig står til med integrationen af it i undervisningen.

Det første fakta fra EVA er, at lærerne ikke er it-forskrækkede. Ofte er det ellers det man hører, når man taler med skoleledere; at lærerne er bange for at anvende it, fordi eleverne jo er bedre til det end de selv. Fakta er, at lærerne godt ved, at eleverne ved en masse om hvordan man anvender sociale medier og producerer Youtube videoer. Men det gør dem ikke forskrækkede. Det der gør lærerne forskrækkede er ikke it, men manglen på viden om, hvordan sociale medier, youtube-videoer og andre it-værktøjer kan bidrage positivt til undervisningen i netop deres fag. 

Det bringer os videre til EVAs andet fakta; at it kun er et supplement. Uden en it-pædagogisk og it-didaktisk ramme at tænke it-værktøjerne ind i, vil man som lærer naturligvis forfalde til, at indtænke it-værktøjerne i de rammer man har anvendt i en undervisning uden brug af it. Det betyder, at it aldrig kan blive et bærende element i undervisningen, og når EVA som det tredje fakta fremhæver, at it-pædagogikken halter,bliver det endnu nemmere at forstå hvorfor it kun anvendes som et supplement.

 

EVAs fjerde fakta er, at it ikke er elevernes redskab. De fleste lærere ved, at det til tider kan være svært at slippe styringen i undervisningen. Der kan være mange grunde til at det er svært, bl.a. at man gerne vil sikre, at eleverne lever op til de fra centralt hold fastsatte mål. Når eleverne sidder med hver deres computer, har man som lærer ingen kontrol over deres læringsproces. Ofte vil lærerens frygt for at eleverne ikke laver det de skal, føre til at eleverne ikke får lov at sidde med deres computer tændt, og til at læreren, som en kollega udtrykte det forleden, "bryder ud i undervisning". Når dette sker, kan man være ganske sikker på, at man i sin undervisning lever op til EVAs femte fakta: At den digitale dannelse overses.

 

EVAs sjette fakta er, at it er et ledelsesspørgsmål. Det betyder, at ledelsen ikke kan lade det være op til den engagerede ildsjæl at udbrede inddragelsen af it i undervisningen på skolen. Ledelsen må selv bære udviklingen, og bl.a. støtte den gennem en hensynstagen til EVAs syvende fakta: At lærernes it-kompetencer skal styrkes. Dette kan bl.a. gøres ved at lade lærerne deltage i it-pædagogiske kurser, hvor brugen af de forskellige it-værktøjer og materialer sættes ind i en it-didaktisk og it-pædagogisk ramme.

 

Som det ottende fakta peger EVA på en mangelfuld adgang til it. Uanset hvor mange kurser man sender lærerne på, og uanset hvor gerne lærerne vil anvende it i undervisningen, er det helt essentielt, at den nødvendige teknik er tilstede på skolerne, og at den virker. Her har ledelsen en vigtig opgave, ligesom de har en vigtig opgave i forhold til at udbrede brugen af it i kontakten mellem skolen og elever/forældre. EVA nævner som det niende fakta, at der fortsat er sedler i taskerne, selvom udbredelsen af både computere, tablets og smartphones burde give rig mulighed for at gøre kommunikationen hurtig og let.

 

Uanset om man nikker genkendende til EVAs 9 fakta eller ej, er det tydeligt at der er én ting som ligger til grund for størstedelen af de fakta EVA lister: Lærernes mangel på redskaber og kompetencer til at indtænke it-værktøjer i en pædagogisk og didaktisk praksis. Det er, i mine øjne, den største barriere for udviklingen på området.

 

Hos eVidenCenter forsøger vi bl.a. at imødegå denne barriere gennem vores certificeringskurser i e-læringspædagogik, og ved at stille redskaber til rådighed for en strukturering af lærernes it-didaktiske overvejelser. Kun ved at være pædagogisk og didaktisk bevidst om brugen af it i undervisningen, kan man som lærer opnå den pædagogiske merværdi, som de forskellige it-værktøjer har potentiale til at give.

 

Uddannelse - frygt eller håb?

Claus Holm, prodekan for formidling ved DPU, Aarhus Universitet, skelner i sin leder i tidsskriftet Asterisk mellem to former for frygt, som præger og driver det danske uddannelsessystem.

Den ene form for frygt, er frygten for at den enkelte elev ikke har et tilstrækkeligt selvværd. Frygten forstærkes af, at der stilles højere og højere krav til fagligheden, hvilket vil medføre at en del af skolens elever vil opleve nederlag, når deres evner ikke rækker.

Den anden form for frygt, er frygten for at Danmark som nation bliver kørt bagud i den internationale økonomiske konkurrence. Denne frygt forstærkes af dårlige resultater i PISA-undersøgelser, og af især Kinas hastige økonomiske fremmarch.

Ifølge Claus Holm arbejder politikerne for, at vi som danskere i højere grad kommer til at føle mere for den anden frygt, frygten for ikke at slå til som nation. Hvis politikerne lykkes med dette projekt, vil det ifølge Claus Holm resultere i en bedre balance mellem individ og fællesskab, som vil være til gavn for fagligheden i skolen, og for den folkelige konkurrencekraft.

Det kan undre, hvorfor Claus Holm gør frygten, og ikke håbet, til uddannelsessystemets drivkraft. Han skriver selv:

"Imidlertid er det sådan, at europæere – herunder danskere som de er flest – lægger mere vægt på frygten end på håbet."  

Hvis det virkelig er tilfældet, er der, så vidt jeg kan se, al mulig grund til at gøre det til skolens fornemmeste opgave at indgyde den enkelte elev håb om, at netop hans eller hendes evner har positiv betydning for fællesskabets fremtid. Fremfor at læreren skal samle eleverne op når de har lidt faglige nederlag, skal lærerne støtte eleverne i deres arbejde, så de oplever at de slår til, og bevarer lysten til at lære nyt, og evnen til at bidrage til fællesskabet. 

På den måde kan skolen måske bidrage til, at danskerne fremover lægger mere vægt på håbet end på frygten. Og det er vel håbet, ikke frygten, der bedst motiverer udviklingen af et samfund, der både indfrier fællesskabets og den enkeltes behov?

Brugerdreven innovation af digitale læremidler

I et samarbejde med bl.a. DPU, SDU, en række forlag, antropologerne.com og flere andre, har Læremiddel.dk gennemført et projekt om brugerdreven innovation af digitale læremidler, og resultaterne af projektet blev præsenteret på en konference den 17. marts.

Projektleder Marie Falkesgaard Slot præsenterede projektet, og fortalte bl.a. om den undersøgelse som Antropologerne.com havde foretaget som opstart på projektet. I undersøgelsen var de bl.a. kommet frem til, at relationerne mellem de forskellige aktører som indgår i udviklingen af læremidler, ser således ud:

Som man kan se, er der en tendens til, at brugerne af læremidlerne (lærerne og eleverne) kun i lille grad kommunikerer med forlagene, som producerer læremidlerne. Kontakten fra brugerne til producenterne går altid gennem enten en bibliotekar eller en konsulent, og det spænder ben for den brugerdrevne udvikling af læremidlerne.

Et af de spørgsmål, som projektet har søgt at besvare er, hvad grunden er til, at producenterne ikke er i direkte kontakt med lærerne og eleverne, og hvordan forlagene kan skaffe sig informationer om behovene ude på skolerne.

Der blev i løbet af dagen givet mange interessante bud på, hvordan lærerne i højere grad kan inddrages i læremiddel-udviklingen. Bl.a. pegede Lars Qvortrup, som var dagens sidste oplægsholder, på, at det ville være en god idé at oprette en "forfatterskole", hvor lærerne kunne få indsigt i hvordan man udvikler digitale læremidler, og hvor der kunne skabes kontakt mellem lærerne og producenterne.

Der blev ikke givet noget egentligt svar på, hvordan eleverne kan inddrages i udviklingen af læremidler. I mine øjne er det eleverne, der er de egentlige brugere af læremidlerne, og det er derfor vigtigt også at inddrage deres erfaringer og ønsker, når man udvikler læremidler.

Antropologerne.com havde i deres undersøgelse fundet frem til 4 forskellige elev-typer:

Jeg tror denne opdeling af eleverne i typer, kan danne afsæt for udviklingen af differentierede læremidler, som tager hensyn til mangfoldigheden i skolen.

Ved at udvikle læremidlerne, så de henvender sig til alle fire elev-typer, kan man måske sikre elevernes motivation for at arbejde med læremidlets indhold.

Du kan læse mere om projektet på hjemmesiden her: http://www.digitalelaeremidler.dk

E-didaktik i praksis

Professionshøjskolen Metropol er i samarbejde med WHO i gang med at forberede et kursus for læger fra det tidligere Sovjet i form af en ”Summer School”. Kurset skal bl.a. give lægerne et bedre indblik i, hvordan ernæring påvirker patienternes helbred og sygdomsforløb.

Martha Krogh Topperzer, som er adjunkt hos Professionshøjskolen Metropol, er tilknyttet projektet som e-lærings-sparringspartner. Hun er allerede nu i gang med at forberede kurset og dets rammer, og som værktøj i forberedelsen anvender hun eVidenCenters e-Didaktiske Overvejelsesmodel. Bl.a. har hun udsendt spørgeskemaer til de kommende kursister, som tager afsæt i målgruppeanalyseskemaet fra overvejelsesmodellen, og hun planlægger også at anvende modellens skemaer til afklaring af undervisernes forudsætninger og til planlægning af forløbet.

Det er spændende at se Den e-Didaktiske Overvejselsesmodel anvendt i praksis, og vi er altid interesserede i at høre fra folk, som har anvendt modellen, eller som har spørgsmål til den. Kommentarerne kan som sædvanlig gives på modellens kommentarside.

Temadrøftelser om it i folkeskolen

Den 25. februar mødtes en række af folkeskolens interessenter til debatmøde om fremtidens anvendelse af it i folkeskolen. Blandt oplægsholderne var bl.a. repræsentanter fra KL, DPU, forlagsbranchen, IT-Universitetet og erhvervslivet, ligesom der naturligvis også var repræsentanter fra folkeskolerne. Alle havde de interessante bud på, hvordan it i fremtiden skal være en del af folkeskolens hverdag.

Der var generelt fokus på, hvordan man får underviserne til i højere grad at inddrage it som et bærende element i undervisningen. Et vigtigt element er, lød det fra flere, en målrettet og obligatorisk efteruddannelse. Fra bl.a. Birgitte Holm Sørensen, professor ved DPU, Aarhus Universitet, blev det gjort klart, at tiden er løbet fra ugelange kurser i anvendelsen af fx interaktive whiteboards. Der skal i fremtidens efteruddannelse istedet satses på praksisnære kurser, som tager afsæt i den enkelte lærers undervisning.

Men hvad er det helt præcist lærerne skal efteruddannes til? Hvordan skal de anvende it i folkeskolen?

Jørgen Bardenfleth, adm. direktør for Microsoft Danmark, havde i mine øjne et af de mest interessante og nytænkende bud herpå: Han mente, at it fremover i højere grad bør anvendes som et kommunikationsværktøj i folkeskolens undervisning. Ved at anvende it som et kommunikationsværktøj, vil det ifølge Bardenfleth blive muligt at nedbryde klasse- og skole-skel, og lade undervisningen gå på tværs heraf.

Som jeg ser det, vil en sådan anvendelse af it i folkeskolen kunne give nogle enestående muligheder for at differentiere undervisningen, ikke blot på tværs af klasser og skoler, men på tværs af hele uddannelsessystemet. Det vil også kunne give mulighed for at folkeskole-eleverne, i forbindelse med projektopgaver og lignende, kan søge vejledning helt uden for undervisningsverdenen. På den måde vil der kunne skabes direkte kontakt mellem skolens elever og det omgivende samfund, og curriculum vil, med Birgitte holm Sørensens ord, kunne sprænges.

Mads Tofte, rektor for IT-Universitetet, pegede desuden på vigtigheden af, at lade eleverne skabe ny viden med it. Fremfor kun at anvende it som et formidlingsværktøj, og derigennem overføre viden til eleverne (som en enkelt oplægsholder mente interaktive whiteboards var et udmærket værktøj til), argumenterede han for, at lærerne fremover skal give eleverne mulighed for selv at skabe deres egen viden, med it som et værktøj.

Både det at se it som et kommunikationsværktøj, og det at se eleven som en aktiv medskaber af viden, er for mig at se interessante og vigtige elementer i forhold til overjelserne over fremtidens anvendelse af it i folkeskolen. Begge tanker knytter sig til ideerne om web 2.0, brugergenereret indholdsudvikling, kollaborativt samarbejde og ligeværdig, polyfon kommunikation.

Spørgsmålet er, om lærerne er klar til at give slip på magten til at styre kommunikationen og definitionen af viden i klasserummet, og om eleverne i folkeskolen er klar til at påtage sig det ansvar, der knytter sig til disse opgaver.

Hvad mener du?

Mangler skolerne it-ambitioner?

Evalueringskonsulent hos Danmarks Evalueringsinstitut, Sanya Gertsen Pedersen skriver i en analyse i Politiken, at det er EVA's vurdering at skoler og uddannelser ikke er ambitiøse nok i forhold til at inddrage it i undervisningen. Ifølge EVA's egne undersøgelser anvender lærerne primært it som et supplement til den daglige undervisning, eller i forbindelse med præsentationer af fagligt stof. Én af pointerne i Sanya Gertsen Pedersens artikel er, at der er behov for en fag-didaktisk anvendelse af it, hvor it ikke bare er et værktøj til præsentationer, men hvor der er fokus på at udnytte teknologien fuldt i det enkelte fag.

Spørgsmålet er, om den manglende fagdidaktiske brug af it i uddannelsessystemet skyldes et for lavt ambitionsniveau hos skolerne, eller om det skyldes at underviserne har svært ved at overskue de didaktiske og pædagogiske konsekvenser af at inddrage it som et bærende element i undervisningen.

Min overbevisning er, at der blandt mange lærere, både i grundskolen og på de videregående uddannelser, er en stor vilje til at anvende it i undervisningen. De fleste lærere er nysgerrige, og ønsker i højere grad at tage afsæt i elevernes erfaringsverdener, hvor eksempelvis sociale medier som Facebook og blogs spiller en stor rolle. Mange lærere er også interesserede i at inddrage it som andet end blot et præsentationsværktøj, fx i form af virtuelle læringsmiljøer i Second Life eller i form af konkrete værktøjer til elevernes løsning af opgaver.

Problemet er, at det for mange lærere er en udfordring at skulle lægge store dele af undervisningen om, så mulighederne i  it-programmer og -værktøjer udnyttes, fordi det grundlæggende ændrer på de didaktiske relationer i undervisningsrummet - og det kan være svært at overskue hvilke konsekvenser en sådan omlægning af undervisningen vil have for elevernes faglige og sociale udbytte af undervisningen.

Hvis lærerne skal have mulighed for at inddrage it i undervisningen på den bedst mulige måde, og hvis de skal forstå hvilke konsekvenser inddragelsen af it vil have for deres undervisning, er de nødt til at medtænke it's indflydelse på både didaktik og pædagogik allerede når de planlægger undervisningen. Hvis ikke inddragelsen af it-værktøjer i det enkelte fag og i det enkelte forløb er et bevidst valg/fravalg i underviserens planlægning af undervisningen, vil der aldrig blive mulighed for at udnytte it's potentialer fuldt ud i det enkelte fag, og it vil fortsat blot være et supplement til den "egentlige" undervisning.

Hvis du som lærer er interesseret i hvordan du kan inddrage forskellige it-værktøjer i din undervisning, kan du med fordel klikke videre til Den e-Didaktiske Overvejelsesmodel.