Avisen.dk skriver i dag, at eleverne mener, at deres lærere mangler kompetencer i forhold til at anvende it i undervisningen. Formanden for danske skolelever, Vera Rosenbeck, udtaler i artiklen: "Det er ikke it, der er problemet, vi får noget ud af it i undervisningen, men vi oplever en udfordring med, at underviserne ikke er godt nok uddannet til at bruge it i undervisningen."
Men hvad det er for kompetencer, eleverne mener, at lærerne mangler? Har lærerne brug for teknisk viden om, hvordan en computer startes, om hvordan man flytter en fil fra en iPad til en computer, og om hvordan man bruger funktionerne i det interaktive whiteboard? Eller har de brug for didaktisk viden om, hvornår det giver pædagogisk mening at inddrage forskellige former for it i undervisningen?
Måske har lærerne brug for begge dele. Den tekniske viden om, hvordan man bruger forskellige værktøjer og læremidler kan ikke stå alene - den pædagogiske mér-værdi ved inddragelse af it vil være minimal, hvis ikke værktøjerne inddrages i undervisningen på en måde, så de understøtter elevernes samarbejds- og kommunikationsformer. Den didaktiske viden om, i hvilke undervisningssituationer det giver mening at inddrage forskellige typer af værktøjer, er til gengæld heller ikke meget værd, uden læreren véd hvilke muligheder værktøjerne åbner for.
Hvis lærerne mangler it-kompetencer, som Vera Rosenbeck hævder, er spørgsmålet derfor, hvor deres kompetenceudvikling bør starte. Skal lærerne introduceres til en række it-værktøjer og disses tekniske funktioner og muligheder, hvorefter de kan gøre sig didaktiske overvejelser over værktøjernes anvendelighed i undervisningen? Eller bør kompetenceudviklingen tage afsæt i en nytænkning af den eksisterende undervisning, hvorefter lærerne introduceres til en række værktøjer som retter sig mod forskellige aktiviteter i deres undervisning?
Jeg tror, at valget af it-værktøjer til brug i undervisningen altid bør være funderet i didaktiske overvejelser. Selv om man kan blive inspireret og til tider imponeret af hvad forskellige nye it-værktøjer kan, er det de pædagogiske behov, der bør være styrende for hvilke it-værktøjer man anvender i sin undervisning. Starter man kompetenceudviklingen med at introducere lærerne til nogle få værktøjer, har man allerede begrænset deres didaktiske muligheder. Starter man kompetenceudviklingen med didaktikken, klæder man derimod lærerne på til selv at kunne vurdere nye it-værktøjer, og til at kunne udvælge de værktøjer, som kan bidrage positivt til deres undervisning.
Hvordan mener du, at god it-kompetenceudvikling af undervisere bør se ud?
16 november 2012
22 oktober 2012
Velkommen til Runerod
Jeg har tidligere skrevet et indlæg om spil og læring i undervisningen og opfordret eventuelle læsere til at skrive et gæsteindlæg om deres erfaringer med at bruge computerspil i undervisningen. Det kom der desværre ikke så meget ud af, men vi er stadig interesserede i at høre om jeres erfaringer – så skriv endelig til os.
Indtil da vil jeg opfordre de af jer, som kommer forbi Uddannelsesforum d. 6-7. november, til at lægge vejen forbi vores stand (eVidencenter/@ventures). Vi har nemlig, i samarbejde med Kanda ApS og Forlaget Matematik, kastet os ud i et projekt med at udvikle et læringsspil, som i udgangspunktet er rettet mod ”urolige”/fagligt udfordrede drenge i folkeskolen, som ikke motiveres af det, man kan kalde traditionelle undervisningsmetoder. Spillet er ikke færdigudviklet, og vi bevæger os stadig på prototypeniveau, men på standen har I mulighed for at se en demonstration af spillet.
Kort fortalt eRunerod er et 3D computerspil, som i udgangspunktet primært er rettet mod drenge i folkeskolen (men det kan naturligvis også spilles af piger). Spillet er et rollespil, hvor spilleren styrer en spilfigur rundt i en virtuel 3D fantasiverden.
Verdenen Runerod er en fantasiverden, hvis geografi og navne er delvist inspireret af vores verden, og spillet foregår i en nordisk stemning, hvor alfer, dværge og trolde lever side om side med mennesket.
Runerod kan karakteriseres som et læringsspil men intentionen er, at det skal opfattes som et underholdningsspil af de elever, som spiller det. En væsentlig del af missionerne i spillet vil blive baseret på trin- og læringsmål, men der vil også være et markant ”action-element”. Denne kombination skulle gerne medvirke til, at spillet ikke opfattes som undervisning eller formel læring men derimod som et underholdningsspil.
En af præmisserne for udviklingen af Runerod er en overbevisning om at børn kan lære gennem spil og leg, og målet med spillet er, at målgruppen netop gennem spil og leg tilegner sig faglige færdigheder og på den måde opnår succesoplevelser i uddannelsesmæssig sammenhæng.
Indtil da vil jeg opfordre de af jer, som kommer forbi Uddannelsesforum d. 6-7. november, til at lægge vejen forbi vores stand (eVidencenter/@ventures). Vi har nemlig, i samarbejde med Kanda ApS og Forlaget Matematik, kastet os ud i et projekt med at udvikle et læringsspil, som i udgangspunktet er rettet mod ”urolige”/fagligt udfordrede drenge i folkeskolen, som ikke motiveres af det, man kan kalde traditionelle undervisningsmetoder. Spillet er ikke færdigudviklet, og vi bevæger os stadig på prototypeniveau, men på standen har I mulighed for at se en demonstration af spillet.
Kort fortalt eRunerod er et 3D computerspil, som i udgangspunktet primært er rettet mod drenge i folkeskolen (men det kan naturligvis også spilles af piger). Spillet er et rollespil, hvor spilleren styrer en spilfigur rundt i en virtuel 3D fantasiverden.
Verdenen Runerod er en fantasiverden, hvis geografi og navne er delvist inspireret af vores verden, og spillet foregår i en nordisk stemning, hvor alfer, dværge og trolde lever side om side med mennesket.
Runerod kan karakteriseres som et læringsspil men intentionen er, at det skal opfattes som et underholdningsspil af de elever, som spiller det. En væsentlig del af missionerne i spillet vil blive baseret på trin- og læringsmål, men der vil også være et markant ”action-element”. Denne kombination skulle gerne medvirke til, at spillet ikke opfattes som undervisning eller formel læring men derimod som et underholdningsspil.
En af præmisserne for udviklingen af Runerod er en overbevisning om at børn kan lære gennem spil og leg, og målet med spillet er, at målgruppen netop gennem spil og leg tilegner sig faglige færdigheder og på den måde opnår succesoplevelser i uddannelsesmæssig sammenhæng.
22 august 2012
iPads, motivation og studieforberedelse
I Politiken kunne man i går læse, at man i Greve Kommune har
indkøbt iPads til alle kommunens 10. klasses elever. Formålet med denne indsats
er dels at øge elevernes motivation, og dels at bygge bro til ungdomsuddannelserne.
Med stor sandsynlighed vil det lykkes at motivere eleverne
ved at give dem en iPad. Mange undersøgelser, heriblandt en indledende iTEC undersøgelse fra marts 2012, peger på, at eleverne gerne vil være aktive i
undervisningen. En 1:1 satsning, hvor man giver hver elev mulighed for at
arbejde på hans/hendes eget stykke udstyr (og hvor didaktikken tillader
eleverne at være aktive), vil derfor nok motivere eleverne. Hvorvidt det så er
en iPad/tablet eller en laptop, der bedst kan anvendes i en sådan 1:1 satsning,
er en anden diskussion.
Når det kommer til at bygge bro til ungdomsuddannelserne, er
det måske mere tvivlsomt, om satsningen i Greve vil have den ønskede effekt. Hvis
målet er, at vænne eleverne i 10. klasse til at anvende nogle af de værktøjer
man bruger på ungdomsuddannelserne, er det i mine øjne en forkert strategi at
give dem en iPad. En undersøgelse jeg gennemførte i foråret viser, at langt
størstedelen af de elever på Århus Købmandsskole som både ejer en iPad og en
laptop, foretrækker at medbringe deres laptop i undervisningen. Som begrundelse
herfor giver de primært, at det er langt nemmere for dem at skrive noter på en
laptop, og at den er mere anvendelig ved opgaveløsning. Hvorvidt billedet er
det samme på andre ungdomsuddannelser er naturligvis usikkert, men
undervisernes krav til skriftlighed og anvendelse af forskellige programmer i
de forskellige fag på ungdomsuddannelserne minder nok om hinanden.
Satsningen i Greve er indtil videre et forsøgsprojekt.
Derfor vil man i kommunen løbende spørge lærere, elever og forældre, om de er
tilfredse med at have fået udleveret iPads. Noget af det man måske burde spørge
eleverne om i den sammenhæng er, om de helst ville have haft en iPad eller en
laptop/ultrabook. Med et sådant spørgsmål kunne man muligvis få afdækket, om
iPad’ens funktionalitet i sig selv har en motiverende effekt, eller om det i
højere grad er den øgede elev-aktivitet (eller måske udleveringen af et stykke udstyr), der er motiverende. Man kunne også spørge
de elever, som allerede er startet på en ungdomsuddannelse, om de tror en eventuel
anvendelse af iPads i deres 10. klasse-forløb kunne have været med til at
forberede dem til deres ungdomsuddannelse og have forberedt dem på de krav, man møder
på ungdomsuddannelserne.
Hvad tror du – er iPads det rette værktøj til at motivere
10. klasses elever, og til at bygge bro til ungdomsuddannelserne?
06 juli 2012
3 værktøjer til undervisningen
Der udvikles hele tiden nye it-værktøjer til brug i undervisningen, og det kan være en stor opgave at holde sig opdateret på området. Nogle af de værktøjer jeg pt. synes er mest spændende er TodaysMeet, Bubbl.us og Diipo. Fælles for de tre er, at de er webbaserede og gratis. Herunder får du en helt kort introduktion til værktøjerne, og jeg vil opfordre til at du, hvis du ikke allerede kender dem, bruger lidt tid på at prøve dem af. Måske kan de bruges i din undervisning?
TodaysMeet giver eleverne mulighed for løbende at skrive kommentarer, spørgsmål og svar på tavlen fra deres computere/tablets/smartphones, mens underviseren gennemgår et emne.
Værktøjet kan bruges til at fastholde elevernes opmærksomhed på emnet, og til efterfølgende at samle op på eventuelle spørgsmål fra eleverne.
Bubbl.us er et mindmapping-værktøj, som giver mulighed for gratis at oprette mindmaps i et let tilgængeligt og webbaseret værktøj, og for at lade elever samarbejde i grupper om udvikling af mindmaps.
Værktøjet kan fx anvendes i forbindelse med idé-generering forud for projektarbejde.
Diipo er en gratis kommunikations- og samarbejdsplatform til brug i og omkring undervisningen. Værktøjet blander funktionaliteter fra bl.a. Google Docs, Twitter og Facebook.
Man har som underviser mulighed for at oprette klasser (med eller uden adgangsbegrænsning), og for at organisere kommunikationen indenfor disse klasser. Eleverne kan 'abonnere' på opdateringer og beskeder fra både personer og klasser/hold.
Der er naturligvis mange andre it-værktøjer, som kan være interessante i undervisningssammenhæng - har du erfaringer med andre end de nævnte, må du meget gerne fortælle om dem i en kommentar herunder.
Rigtig god sommer!
TodaysMeet
Værktøjet kan bruges til at fastholde elevernes opmærksomhed på emnet, og til efterfølgende at samle op på eventuelle spørgsmål fra eleverne.
Bubbl.us
Værktøjet kan fx anvendes i forbindelse med idé-generering forud for projektarbejde.
Diipo
Diipo er en gratis kommunikations- og samarbejdsplatform til brug i og omkring undervisningen. Værktøjet blander funktionaliteter fra bl.a. Google Docs, Twitter og Facebook.Man har som underviser mulighed for at oprette klasser (med eller uden adgangsbegrænsning), og for at organisere kommunikationen indenfor disse klasser. Eleverne kan 'abonnere' på opdateringer og beskeder fra både personer og klasser/hold.
Der er naturligvis mange andre it-værktøjer, som kan være interessante i undervisningssammenhæng - har du erfaringer med andre end de nævnte, må du meget gerne fortælle om dem i en kommentar herunder.
Rigtig god sommer!
22 juni 2012
Den Digitale Folkeskole
Den 21. juni afholdtes konferencen Den Digitale Folkeskole på Christiansborg. Konferencen var arrangeret af Trine Bramsen (MF for socialdemokraterne), og bød på spændende indlæg fra Christine Antorini, Jeppe Bundsgaard, repræsentanter fra Bornholms Efterskole, Højby skole og Dansk IT/IT-Branchen samt Anders Bondo Christensen.
Særligt Jeppe Bundsgaards indlæg var i mine øjne interessant. Bundsgaard lagde vægt på, at vi er nødt til at beskrive, hvad formålet med at inddrage it i undervisningen er, før vi kan opstille mål for brugen af it-læremidler og før vi kan evaluere it-læremidlernes anvendelighed. Han pegede på flere interessante forskningsprojekter, som arbejder henimod at beskrive det '21. århundredes kompetencebehov'. Bl.a. nævnte han p21.org, som har udviklet nedenstående model, der både beskriver kompetencerne, og kommer med bud på hvordan de kan udvikles:
Jeppe Bundsgaard rettede herefter en kritik mod de mange digitale læremidler og prøveformer, som er funderet i en behavioristisk læringsforståelse. Som eksempler på sådanne nævnte han simple læringsspil/apps og multiple choice test. I stedet for en sådan behavioristisk brug af it i undervisningen, lagde Bundsgaard op til, at it skal inddrages i undervisningen som et redskab til løsning af autentiske udfordringer. Eleverne skal, ifølge Bundsgaard, lære at bruge it som et redskab for bl.a. kommunikation, produktion, processtyring, informationssøgning, analysearbejde og beregninger.
Jeg tror, at Jeppe Bundsgaards pointer er rigtige. Brugen af it i undervisningen må pege frem mod at forberede eleverne på brug af it uden for skolen, og for at det kan lade sig gøre at anvende it på denne måde i folkeskolen, kræver det at underviserne véd hvilke it-redskaber, der kan understøtte de forskellige arbejdsprocesser. Det kræver også, at underviserne véd hvad man skal være opmærksom på, når man anvender de forskellige redskaber, og at de kan vejlede eleverne i dette. Hvad sker der fx med kommunikationen, når den foregår virtuelt? Hvordan forholder man sig til den information man finder på internettet, og hvordan sorterer man i informationen? Hvordan kan it bidrage positivt til produktion og deling af viden - og hvilke faldgruber er der?
At ruste eleverne til at anvende it som et redskab, er for mig at se Den Digitale Folkeskoles vigtigste opgave. Og det er, som også Trine Bramsen indledningsvis sagde på konferencen, læreren, ikke teknologien, der er nøglen til dette.
Særligt Jeppe Bundsgaards indlæg var i mine øjne interessant. Bundsgaard lagde vægt på, at vi er nødt til at beskrive, hvad formålet med at inddrage it i undervisningen er, før vi kan opstille mål for brugen af it-læremidler og før vi kan evaluere it-læremidlernes anvendelighed. Han pegede på flere interessante forskningsprojekter, som arbejder henimod at beskrive det '21. århundredes kompetencebehov'. Bl.a. nævnte han p21.org, som har udviklet nedenstående model, der både beskriver kompetencerne, og kommer med bud på hvordan de kan udvikles:
Jeppe Bundsgaard rettede herefter en kritik mod de mange digitale læremidler og prøveformer, som er funderet i en behavioristisk læringsforståelse. Som eksempler på sådanne nævnte han simple læringsspil/apps og multiple choice test. I stedet for en sådan behavioristisk brug af it i undervisningen, lagde Bundsgaard op til, at it skal inddrages i undervisningen som et redskab til løsning af autentiske udfordringer. Eleverne skal, ifølge Bundsgaard, lære at bruge it som et redskab for bl.a. kommunikation, produktion, processtyring, informationssøgning, analysearbejde og beregninger.
Jeg tror, at Jeppe Bundsgaards pointer er rigtige. Brugen af it i undervisningen må pege frem mod at forberede eleverne på brug af it uden for skolen, og for at det kan lade sig gøre at anvende it på denne måde i folkeskolen, kræver det at underviserne véd hvilke it-redskaber, der kan understøtte de forskellige arbejdsprocesser. Det kræver også, at underviserne véd hvad man skal være opmærksom på, når man anvender de forskellige redskaber, og at de kan vejlede eleverne i dette. Hvad sker der fx med kommunikationen, når den foregår virtuelt? Hvordan forholder man sig til den information man finder på internettet, og hvordan sorterer man i informationen? Hvordan kan it bidrage positivt til produktion og deling af viden - og hvilke faldgruber er der?
At ruste eleverne til at anvende it som et redskab, er for mig at se Den Digitale Folkeskoles vigtigste opgave. Og det er, som også Trine Bramsen indledningsvis sagde på konferencen, læreren, ikke teknologien, der er nøglen til dette.
05 juni 2012
Highlights! - fra konferencen Designs for Learning i København 25.-27. april 2012
Af Rasmus Fink Lorentzen, programkoordinator i CELM
Jeg deltog for CELM i den tredje udgave af den
internationale konference Designs for
Learning som arrangeres af Aalborg Universitet og Stockholms Universitet.
Konferencen har fokus på læringsmiljø og IKT (informations- og
kommunikationsteknologi). Der var rigtig mange spændende bidrag på konferencen;
i relation til CELM vil jeg fremhæve professor
Diana Laurillard fra London Knowledge Lab som præsenterede en model over
forskellige relationer mellem læringsmiljøer, teknologier og den lærende.
Nikolaj Frydensbjerg Elf fremlagde en
række spændende resultater fra sin undersøgelse af brugen af smartphones i
gymnasiet. Der er tilsyneladende en del paralleller til de mange igangværende initiativer
med tablets og undervisning i grundskolen. Fx fremhæver Elf at den teknologiske
dimension meget nemt synes at overskygge lærerens didaktiske overvejelser med
undervisningen.
Professor Birgitte Holm
Sørensen, Aalborg Universitet, og professor
Staffan Selander, Stockholms Universitet, fremlagde en kategorisering af
IKT-baserede læringsmiljøer, og Selander arbejdede i en workshop videre med nye
metodiske overvejelser når de mange mobile teknologier gør læringsmiljøet mobilt:
Hvordan kan man observere hvad der egentlig foregår?
Afslutningsvis kan nævnes professor Jonas Löwgrens forelæsning om
det gode design og dets natur, som viste at simple teknologier som QR-koder og
mobile kameraer nemt kan udgøre omdrejningspunktet i nyskabende didaktiske
designs. Konferencen finder næste gang sted i Stockholm i 2014.
Programmet for konferencen 2012 er tilgængeligt her: http://designsforlearning2012.aau.dk/
Nikolaj Frydensbjerg
Elfs rapport, Mobilens (u)muligheder,
kan hentes her: http://www.nikolaj-frydensbjerg-elf.dk/main/top/index.php
Facebook, chat og film spolerer timerne i gymnasiet
Det er overskriften i en artikel i Politiken i dag. Artiklen omtaler en elevtrivselsundersøgelse udført blandt landets gymnasie-elever, hvori 48 % af eleverne tilkendegiver, at de ofte eller altid bruger computeren til underholdning som Facebook, chat og film i undervisningen. I artiklen giver flere interessenter udtryk for, at underviserne skal oparbejde deres autoritet og evner for klasserumsledelse, for at tvinge eleverne til ikke at bruge computeren til ting, der ikke er fremmende for læringen.
Kigger man nærmere på rapporten viser det sig, at hele 89 % af eleverne ofte eller altid bruger computeren til informationssøgning i undervisningen. Det må nødvendigvis betyde, at størstedelen af de 48 % af eleverne som bruger den til at se film og lignende, også ind imellem bruger den til ting, som har direkte relation til undervisningen. Og hvornår mon de så bruger computeren til det ene og til det andet?
Mit bud er, at eleverne primært bruger computeren til underholdning, når underviseren gennemfører tavleundervisning med eleverne som passive tilhørere. I løbet af ganske kort tid mister eleverne fokus, og søger ud på nettet eller finder en film på harddisken. Når underviseren derimod giver en lille smule slip på magten i klasserummet, og lader eleverne arbejde målrettet (og tidsbegrænset) med løsning af opgaver hvor computeren er et relevant arbejdsredskab, har eleverne ikke tid til eller behov for at lade sig underholde af fx Facebook. Aktivering af eleverne er centralt, hvis man vil undgå at computerne bliver et forstyrrende element i undervisningen.
Naturligvis skal der også gennemgås nyt stof ved tavlen nogle gange. Det betyder ikke, at eleverne behøver at være passive. Man kan fx benytte et redskab som TodaysMeet, hvor eleverne løbende kan skrive kommentarer og spørgsmål til det gennemgåede, og man kan afveksle gennemgangen med et elevaktiverende værktøj som Socrative, som kan bruges til at teste elevernes forståelse af det gennemgåede.
Har du erfaring med, at it bliver et forstyrrende element i undervisningen? Og har du bud på hvad det skyldes, og på hvad man kan gøre for at imødegå problemet?
Kigger man nærmere på rapporten viser det sig, at hele 89 % af eleverne ofte eller altid bruger computeren til informationssøgning i undervisningen. Det må nødvendigvis betyde, at størstedelen af de 48 % af eleverne som bruger den til at se film og lignende, også ind imellem bruger den til ting, som har direkte relation til undervisningen. Og hvornår mon de så bruger computeren til det ene og til det andet?
Mit bud er, at eleverne primært bruger computeren til underholdning, når underviseren gennemfører tavleundervisning med eleverne som passive tilhørere. I løbet af ganske kort tid mister eleverne fokus, og søger ud på nettet eller finder en film på harddisken. Når underviseren derimod giver en lille smule slip på magten i klasserummet, og lader eleverne arbejde målrettet (og tidsbegrænset) med løsning af opgaver hvor computeren er et relevant arbejdsredskab, har eleverne ikke tid til eller behov for at lade sig underholde af fx Facebook. Aktivering af eleverne er centralt, hvis man vil undgå at computerne bliver et forstyrrende element i undervisningen.
Naturligvis skal der også gennemgås nyt stof ved tavlen nogle gange. Det betyder ikke, at eleverne behøver at være passive. Man kan fx benytte et redskab som TodaysMeet, hvor eleverne løbende kan skrive kommentarer og spørgsmål til det gennemgåede, og man kan afveksle gennemgangen med et elevaktiverende værktøj som Socrative, som kan bruges til at teste elevernes forståelse af det gennemgåede.
Har du erfaring med, at it bliver et forstyrrende element i undervisningen? Og har du bud på hvad det skyldes, og på hvad man kan gøre for at imødegå problemet?
26 april 2012
9 postulater om iPads i undervisningen
Rundt omkring i landet eksperimenteres der i øjeblikket med
tablets (især iPads) i undervisningen som erstatning for bærbare computere (laptops). Enkelte kommuner har indkøbt iPads til
alle elever og lærere, mens andre går mere forsigtigt til værks og lader nogle
få klasser afprøve iPads i undervisningen i et halvt år, inden beslutningen om at
indkøbe iPads til alle træffes. Der findes ingen forskningsresultater, som entydigt viser, at
iPads eller andre tablets understøtter elevernes læring bedre end laptops. Størstedelen af begrundelserne for at indkøbe iPads til skolerne (fremfor laptops) hviler derfor på udokumenterede postulater, som primært er funderet i tekniske eller økonomiske overvejelser – ikke pædagogiske eller didaktiske. Der er derfor god grund til
at stoppe op og overveje, om tablets er den rette vej at gå, hvis man som skole
skal indkøbe nyt it-udstyr.
Herunder følger en liste med de væsentligste af de postulater,
der bruges som begrundelser for at indkøbe iPads (og ikke laptops) til brug i undervisningen. Hvert
postulat er fulgt op af en eller flere faktuelle oplysninger, som belyser dets
validitet. I forlængelse af listen gives en række anbefalinger til,
hvilke overvejelser man bør gøre sig forud
for ethvert indkøb af it-udstyr til brug i undervisningen.
9 postulater om iPads i undervisningen
1. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi den er mere mobil; den er lettere at have med og holder strøm længere.
Fakta:
De fleste ultrabooks (laptops som er underlagt krav om bl.a. lav vægt, lang batteritid, hurtig opstartstid etc.)[1] vejer max 1,5 kg. De har, som andre laptops, en bagside på skærmen, som
beskytter den mod slag og stød.
De fleste ultrabooks kan holde batteri i mindst 6 timer – det er ikke
helt så længe som en iPad, men længere end de fleste børn er i skole. Derudover
tager det næsten 6 timer at lade den nye iPad op – hvilket er langt længere
tid, end det tager at oplade en ultrabook.
2. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi der findes mere relevant, dansk undervisningsmateriale til den.
Fakta:
Windows og MacOS vil I løbet af ca. 6 måneder komme i
versioner, som både lader dig afvikle Apps og traditionelle programmer på din
laptop.
Udbuddet af webbaserede tjenester til brug i undervisningen eksploderer i disse år, og
langt de fleste af dem fungerer bedst med en større skærm og
brugen af tastatur og mus.
90 % af alt eksisterende dansk e-læringsmateriale er
udviklet i Flash, og kan ikke afvikles på en iPad. Flash vil muligvis forsvinde
fra alle mobile enheder indenfor de nærmeste år, men vil stadig kunne afvikles
på laptops.
3. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi dens brugerflade er intuitivt designet og lettere at anvende i undervisningen.
Fakta:
Flere undersøgelser viser, at iPads og andre tablets ikke
anvendes til ret mange arbejdsrelaterede opgaver. En iPad er primært designet til konsumering af forskellige typer af information, og egner sig i mindre grad til større produktion af tekst eller
arbejde i eksempelvis regneark[2]. Selvom
en iPad kan benyttes til produktion,
vil en laptop kunne det samme – bare bedre.
Eksperter udtaler, at længere tids brug af tablets, pga. den ringe ergonomi, er usundt for bl.a. skuldre, hænder og nakke[3].
Undersøgelser viser desuden, at et flertal af elever på
ungdomsuddannelser foretrækker at medbringe deres laptop til undervisningen
fremfor deres iPad - selvom de ejer begge dele[4]. Den primære begrundelse fra eleverne er, at en iPad er for besværlig at skrive på.
4. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi den gør det lettere at kontrollere om eleverne laver irrelevante ting på skærmen under forelæsninger/tavleundervisning.
Fakta:
På en laptop kan du lukke låget - det kan du ikke på en iPad.
5. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi den er langt hurtigere til at starte op fra dvale.
Fakta:
En ultrabook starter op fra dvale på max 7 sekunder[5].
Det er næsten lige så hurtigt som en iPad.
6. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi den er lettere at koble til projektorer etc.
Fakta:
En iPad kræver omformer til både VGA og HDMI for at kunne
forbindes til projektorer og smartboards. Det gør en laptop ikke.
7. En iPad støtter læring bedre end en laptop fordi du bedre kan sikre opnåelse af kravene i Fælles Mål med den.
Fakta:
En iPad er primært designet til at konsumere information,
ikke til at producere den. En laptop er derimod designet til både konsumering
og produktion.
I forhold til at understøtte produktion og formidling samt kommunikation, videndeling og samarbejde (2 af de 4 overordnede temaer
i faghæfte 48)[6], giver det en række begrænsninger at anvende en iPad i
undervisningen i stedet for en laptop.
Også i forhold til at søge informationer i danske og internationale artikelsamlinger, er en laptop at foretrække fremfor en iPad. En iPad kan i mange tilfælde ikke vise søgefunktionerne korrekt på disse hjemmesider, og de apps som findes til de forskellige artikelsamlinger giver ikke de samme muligheder for at filtrere søgningen som hjemmesidernes søgefunktioner.
Også i forhold til at søge informationer i danske og internationale artikelsamlinger, er en laptop at foretrække fremfor en iPad. En iPad kan i mange tilfælde ikke vise søgefunktionerne korrekt på disse hjemmesider, og de apps som findes til de forskellige artikelsamlinger giver ikke de samme muligheder for at filtrere søgningen som hjemmesidernes søgefunktioner.
8. En iPad understøtter 1:1 undervisning bedre end en laptop.
Fakta:
En iPad understøtter pg.a. dens fokus på konsumering af
information primært en instruktivistisk 1:1 undervisningsform, og kun i mindre
grad en konstruktivistisk og en socialkonstruktivistisk 1:1 undervisningsform. Størstedelen
af de nye webbaserede kollaborative samarbejdsværktøjer, som egner sig til brug
i 1:1 undervisning (fx Google Docs, Live Skydrive, Hackpad, Wikispaces, Blogger
etc.), fungerer langt bedre på en laptop end på en iPad.
9. En iPad er billigere end en laptop.
Fakta:
En ultrabook koster fra ca. 6.000,- kr, mens den billigste
iPad koster 3.700,- kr. Oven i iPad’ens pris skal dog lægges evt. ekstraudstyr som
tastatur, adaptere etc. Der findes endvidere langt mere gratis tilgængeligt
læringsmateriale til laptops end til iPads. I sidste ende er en iPad altså ikke
nødvendigvis den billigste løsning.
5 anbefalinger til skoler ved indkøb af it-udstyr
Inden man indkøber iPads eller andet nyt it-udstyr til undervisningen, bør man gøre sig en række overvejelser over, hvorvidt it-udstyret kan understøtte den ønskede pædagogik og didaktik, og hvorvidt det rent faktisk kan støtte elevernes læring. Herunder gives et bud på nogle af de overvejelser man bør gøre sig.
1. Overvej, hvilket læringssyn I ønsker skal ligge til grund for undervisningen på jeres skole
- Er læring en social eller en individuel proces?
- Forudsætter læring aktivitet og produktion hos den lærende, eller er den lærende at opfatte som en passiv modtager af viden?
- Hvilket udstyr understøtter bedst det læringssyn, I ønsker skal dominere på jeres skole?
2. Overvej, hvad undervisningens formål og læringsmål er, hvem målgruppen er, og på hvilke måder I ønsker at organisere undervisningen
- Hvilket udstyr understøtter bedst undervisningens formål?
- Hvilket udstyr får målgruppen i det lange løb mest ud af at anvende? Hvad vil de komme til at anvende i deres videre uddannelsesforløb og på arbejdsmarkedet?
- Hvilket udstyr understøtter bedst flest af de organiseringsformer, I vil anvende?
3. Overvej, hvilken pædagogisk mer-værdi it-udstyret giver undervisningen
- Hvordan gør it-udstyret undervisningen bedre?
- Hvilke nye pædagogiske og didaktiske muligheder giver it-udstyret?
- Er det valgte it-udstyr det, der giver flest pædagogiske og didaktiske muligheder, eller findes der et alternativ, som er bedre?
4. Undersøg, hvilket it-udstyr eleverne foretrækker
- Alle elever siger ja tak til nyt it-udstyr – men af hvilke grunde?
- Hvilket udstyr foretrækker eleverne at arbejde og lære med?
5. Følg ethvert indkøb af it-udstyr til brug i undervisningen op med pædagogiske og didaktiske kurser for underviserne
- Hvilke nye didaktiske og pædagogiske muligheder giver it-udstyret underviserne?
- Hvordan påvirker it-udstyret undervisningens didaktiske struktur?
[1] Også Macbook Air og Chromebooks lever i store træk op til disse krav. http://en.wikipedia.org/wiki/Ultrabook
[6] Produktion og formidling samt
kommunikation, videndeling og samarbejde løses i de fleste tilfælde bedre med
en laptop end med en iPad: http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2010/Faelles-Maal-2009-It-og-mediekompetencer-i-folkeskolen
12 april 2012
The Flipped Classroom
Gennem de senere år er 'The Flipped Classroom' eller 'Det omvendte klasseværelse' særligt i USA og Canada blevet en virkelig populær pædagogisk metode.
Metoden går i al sin enkelthed ud på, at de lærende arbejder med det der traditionelt har været undervisningens indhold derhjemme, og bruger undervisningstiden på at arbejde med det, der traditionelt har været lektier.
Et eksempel på et 'Flipped Classroom'-forløb kunne være, at underviseren optager sin forelæsning på video, og lader de lærende se og høre forelæsningen som forberedelse til undervisningen på klassen - forelæsningen bliver altså forberedelsen. I klasseundervisningen arbejder de lærende efterfølgende med opgaver og øvelser som træner deres forståelse for det emne, der er præsenteret i den forelæsning de har set hjemme, eller de diskuterer problemstillinger som er rejst i forelæsningen.
En af de åbenlyse fordele ved 'The Flipped Classroom' er, at de lærende er aktiverede i undervisningssituationen. De skal ikke sidde som passive tilhørere til en forelæsning, men anvende den viden de har opnået forud for klasseundervisningen. Det vil med stor sandsynlighed kunne rykke de lærendes fokus væk fra Facebook og over på de faglige problemstillinger. De studerende har også, i højere grad end hvis de sad hjemme med opgaverne, mulighed for at få hjælp og støtte fra hinanden og fra underviseren.
Måske er der dog også ulemper ved 'The Flipped Classroom'. Kunne man ikke forestille sig, at nogle studerende arbejder bedst alene og hvor der er ro, og faktisk får stort udbytte af at være tilstede og kunne stille spørgsmål under forelæsningen? Og bliver forelæsningen ikke mere levende af, at der bliver stillet spørgsmål fra de studerende?
Du kan læse mere om metoden her.
Har du erfaringer med at anvende 'The Flipped Classroom'? Så hører vi meget gerne fra dig.
Metoden går i al sin enkelthed ud på, at de lærende arbejder med det der traditionelt har været undervisningens indhold derhjemme, og bruger undervisningstiden på at arbejde med det, der traditionelt har været lektier.
Et eksempel på et 'Flipped Classroom'-forløb kunne være, at underviseren optager sin forelæsning på video, og lader de lærende se og høre forelæsningen som forberedelse til undervisningen på klassen - forelæsningen bliver altså forberedelsen. I klasseundervisningen arbejder de lærende efterfølgende med opgaver og øvelser som træner deres forståelse for det emne, der er præsenteret i den forelæsning de har set hjemme, eller de diskuterer problemstillinger som er rejst i forelæsningen.
En af de åbenlyse fordele ved 'The Flipped Classroom' er, at de lærende er aktiverede i undervisningssituationen. De skal ikke sidde som passive tilhørere til en forelæsning, men anvende den viden de har opnået forud for klasseundervisningen. Det vil med stor sandsynlighed kunne rykke de lærendes fokus væk fra Facebook og over på de faglige problemstillinger. De studerende har også, i højere grad end hvis de sad hjemme med opgaverne, mulighed for at få hjælp og støtte fra hinanden og fra underviseren.
Måske er der dog også ulemper ved 'The Flipped Classroom'. Kunne man ikke forestille sig, at nogle studerende arbejder bedst alene og hvor der er ro, og faktisk får stort udbytte af at være tilstede og kunne stille spørgsmål under forelæsningen? Og bliver forelæsningen ikke mere levende af, at der bliver stillet spørgsmål fra de studerende?
Du kan læse mere om metoden her.
Har du erfaringer med at anvende 'The Flipped Classroom'? Så hører vi meget gerne fra dig.
15 marts 2012
Skal man satse på tablets eller bærbare computere?
Jeg har tidligere skrevet et indlæg om tablets, hvor jeg bl.a. henviser til en undersøgelse foretaget af TheAtlantic.com, der viser at personer der ejer en iPad, stadig i højere grad bruger deres desktop og laptop end deres iPad, når det kommer til fx at skrive mails. En afledt konklusion af undersøgelsen kunne være, at tablets primært er designet til at konsumere information, altså læse, se film eller andet, og ikke så meget til at producere selvsamme.
Det interessante kunne være at høre, hvad skole-elever foretrækker at anvende i undervisningen - deres tablet eller en PC/Mac. Så vidt jeg ved, findes der ikke undersøgelser af dette der dækker grundskolen, men vi har gennemført en it-paratheds-undersøgelse blandt eleverne på Århus Købmandsskole, og bl.a. spurgt de elever der ejer en iPad eller en anden tablet, hvor ofte de har den med i skole:
Som det ses, tager over halvdelen af eleverne kun deres tablet med i skole en gang om måneden eller sjældnere. Dette skal ses op imod, at 86 % af de samme elever har deres bærbare computer med i skole dagligt eller næsten dagligt.
Nu kan der jo være mange grunde til, at elever ikke tager deres tablets med i skole - vi har givet eleverne mulighed for at fortælle hvad deres begrundelser er, og langt de fleste af deres kommentarer går på, at de foretrækker at anvende deres bærbare computer, bl.a. fordi de er lettere at skrive på. En noget mindre del af eleverne angiver den manglende kompatibilitet med skolens øvrige systemer og deres tablets mangel på understøttelse af relevante fagprogrammer, som den væsentligste begrundelse for ikke at tage den med i skole.
Men det er på ungdomsuddannelserne. I grundskolen er det sikkert anderledes. Ihvertfald er der i grundskolen ikke de samme krav til anvendelse af specifikke fagprogrammer. Der er muligvis heller ikke helt de samme krav til tekst-produktion - eller produktion i det hele taget. Og så kan man måske nøjes med en tablet?
Lærere, skoler og kommuner bør i mine øjne overveje, om tablets, som primært er designet til at konsumere, er et bedre læringsredskab for grundskolens elever, end de bærbare computere, som er designet til både at konsumere og producere. En af de første ting man bør overveje, er hvilken læringsforståelse man lægger til grund for sin pædagogik og didaktik: Er det den instruktivistiske læringsforståelse, hvor læring handler om, at eleven skal indoptage viden gennem konsumering af information? Så vil tablets måske være en god investering. Er det derimod den konstruktivistiske eller den socialkonstruktivistiske, hvor eleverne selvstændigt eller i fællesskab skal konstruere viden, så er den bærbare computer måske det bedste værktøj.
Det interessante kunne være at høre, hvad skole-elever foretrækker at anvende i undervisningen - deres tablet eller en PC/Mac. Så vidt jeg ved, findes der ikke undersøgelser af dette der dækker grundskolen, men vi har gennemført en it-paratheds-undersøgelse blandt eleverne på Århus Købmandsskole, og bl.a. spurgt de elever der ejer en iPad eller en anden tablet, hvor ofte de har den med i skole:
 |
| Hvor ofte elever, der ejer en tablet, har den med i skole |
Som det ses, tager over halvdelen af eleverne kun deres tablet med i skole en gang om måneden eller sjældnere. Dette skal ses op imod, at 86 % af de samme elever har deres bærbare computer med i skole dagligt eller næsten dagligt.
Nu kan der jo være mange grunde til, at elever ikke tager deres tablets med i skole - vi har givet eleverne mulighed for at fortælle hvad deres begrundelser er, og langt de fleste af deres kommentarer går på, at de foretrækker at anvende deres bærbare computer, bl.a. fordi de er lettere at skrive på. En noget mindre del af eleverne angiver den manglende kompatibilitet med skolens øvrige systemer og deres tablets mangel på understøttelse af relevante fagprogrammer, som den væsentligste begrundelse for ikke at tage den med i skole.
Men det er på ungdomsuddannelserne. I grundskolen er det sikkert anderledes. Ihvertfald er der i grundskolen ikke de samme krav til anvendelse af specifikke fagprogrammer. Der er muligvis heller ikke helt de samme krav til tekst-produktion - eller produktion i det hele taget. Og så kan man måske nøjes med en tablet?
Lærere, skoler og kommuner bør i mine øjne overveje, om tablets, som primært er designet til at konsumere, er et bedre læringsredskab for grundskolens elever, end de bærbare computere, som er designet til både at konsumere og producere. En af de første ting man bør overveje, er hvilken læringsforståelse man lægger til grund for sin pædagogik og didaktik: Er det den instruktivistiske læringsforståelse, hvor læring handler om, at eleven skal indoptage viden gennem konsumering af information? Så vil tablets måske være en god investering. Er det derimod den konstruktivistiske eller den socialkonstruktivistiske, hvor eleverne selvstændigt eller i fællesskab skal konstruere viden, så er den bærbare computer måske det bedste værktøj.
Abonner på:
Opslag (Atom)